Retsudvalget 2023-24
L 115
Offentligt
2865334_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2024-03927
3281443
Besvarelse af spørgsmål nr. 30 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for
domstolene 2024-27 m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 2. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 115 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om årsager til, at lovforslaget foreslås at træde i kraft den 15. juni
Spørgsmål nr. 30 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af
flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115):
”Vil ministeren redegøre for de eventuelle bagvedliggende
årsager til, at lovforslaget foreslås at træde i kraft den 15. juni,
frem for f.eks. 1 juli, hvor næste kvartal og halvår begynder?”
Svar:
Lovforslaget har til formål at smidiggøre centrale dele af retsplejen som
aftalt i aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.
Med flerårsaftalen gennemføres et væsentligt løft af domstolene, der skal
skabe ro og stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en flerårig
indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med stigende
sagsbehandlingstid, mangel på retssalskapacitet og behov for styrket it-
understøttelse.
Ved fastsættelsen af ikrafttrædelsesdatoen for nærværende lovforslag, som
gennemfører flerårsaftalen, til den 15. juni 2024, har Justitsministeriet
navnlig lagt vægt på, at loven bør træde i kraft hurtigst muligt efter
lovforslagets forventede vedtagelse, således at domstolene så tidligt som
muligt får gavn af de aftalte lovændringer i flerårsaftalen. Der skulle
desuden være tilstrækkelig tid til behørig behandling af lovforslaget i
Folketinget samt stadfæstelse og kundgørelse i Lovtidende, før loven kan
træde i kraft. Derfor er en tidligere ikrafttrædelsesdato ikke valgt.
En ikrafttræden den 15. juni 2024 – fremfor eksempelvis den 1. juli 2024 –
vil desuden give de enkelte retter lidt bedre mulighed for straks at få ændret
de arbejdsgange, som skal ændres, for at anvende de nye regler i praksis,
navnlig når det samtidig tages i betragtning, at mange medarbejdere afholder
sommerferie i juli.
Side 2/2