Side 1 af 3
Talemanuskript til brug for samrådsspørgsmål G til L 112 forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse
Samrådsspørgsmål G
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen foretrækker en tredje Limfjordsforbindelse
over Egholm, når et ekstra tunnelrør er en fordel for både klima, natur, miljø og drikkevand,
ligesom den er billigere og har opbakning fra 60 pct. af borgerne i Aalborg? Og på hvilke af
disse parametre mener ministeren, at linjeføringen over Egholm er den bedste løsning
sammenlignet med linjeføringen med et ekstra tunnelrør?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Tale
Jeg vil indlede min besvarelse med at gentage dele fra min tale i forbindelse med
førstebehandlingen af lovforslaget. For heri har jeg sådan set forholdt mig til det, der spørges
om.
Jeg sagde blandt andet følgende fra Folketingets talerstol:
”I
forhold til hvorfor vi foreslår den tredje Limfjordsforbindelse via Egholm, vil jeg sige: Når
man læser høringssvarene og visse indlæg i medierne og debatten i salen, må man jo forstå, at vi
fravælger en lavthængende frugt, når vi ikke bare foretager en udbygning af E45 og anlægger en
paralleltunnel til den eksisterende Limfjordsforbindelse. Det fremstår, som om man kan få det
hele for det halve med en paralleltunnel, så hvorfor vælger vi så ikke den løsning?
Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapport fra 2011 indeholder en vurdering af tre linjeføringer:
en linjeføring via Egholm, en linjeføring via Lindholm og en østlig linjeføring. Vejdirektoratets
faglige indstilling efter den offentlige høring dengang lød bl.a.:
»Vejdirektoratet anser Østforbindelsen
–
med en ny paralleltunnel øst for Limfjordstunnelen og
med udbygning af E45 mellem Sønderbro Indføringen og Motorvejskryds Vendsyssel - som en
mindre hensigtsmæssig løsning end Egholmlinjen, da størstedelen af den fjordkrydsende trafik i
så fald vil være koncentreret omkring Limfjordstunnelen. En udbygning som i Østforbindelsen
vil desuden medføre, at der sker en væsentlig mindre trafikal aflastning af Limfjordsbroen og
Aalborgs bymidte end med Egholmlinjen.