Side 1 af 3
Talemanuskript til brug for samrådsspørgsmål F til L 112 forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse
Samrådsspørgsmål F
Hvordan forholder ministeren sig til de tal fra beregninger af de trafikale gevinster ved et
østligt tunnelrør, foretaget på den grønne mobilitetsmodel, som Borgerbevægelsen mod en
motorvej i Egholmlinjen har fået foretaget, som viser, at der vil være tilstrækkelig kapacitet til
at undgå kødannelse i 2035 og frem mod 2050 og dermed bedre kunne afhjælpe trængslen end
Egholm-linjeføringen i den periode? Og hvordan forholder ministeren sig til de
samfundsøkonomiske konsekvenser af den østlige linjeføring, herunder de lavere
anlægsomkostninger og den bedre interne rente? Og vil ministeren opfordre Vejdirektoratet til
at verificere disse tal?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Tale
Tak for spørgsmålet.
Først og fremmest kan jeg henvise til, at jeg har forholdt mig til dette spørgsmål skriftligt. I min
besvarelse af spørgsmål nummer 45 til lovforslaget kommenterede jeg på en henvendelse fra
Anders Wested. En henvendelse som argumenterede for en østlig linjeføring. Til brug for min
besvarelse havde jeg forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet.
Ligeledes har jeg også forholdt mig til det i mine besvarelser af spørgsmål nummer 61 og 62 til
lovforslaget, hvor jeg blev spurgt ind til fordele og ulemper ved henholdsvis en linjeføring via
Egholm og en østlig linjeføring.
Som jeg oplyste i min besvarelse af spørgsmål nummer 61 til lovforslaget, så fremgår det af
beregningerne, som Borgerbevægelsen mod Egholmlinjen har fået gennemført, at
tidsgevinsterne ved forbindelsen via Egholm er på 6.146 mio. kr. sammenlignet med 5.700 mio.
kr. for den østlige forbindelse. Borgerbevægelsens egne beregninger viser altså også, at
tidsgevinsterne er tydeligt højere for Egholmlinjen.
Egholmlinjen har også en større robusthed, hvis der opstår uheld på E45. Og man undgår at
skulle udbygge den eksisterende motorvej på en kompliceret strækning igennem en eksisterende
by.