Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. maj 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. maj 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
–
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 70:
I svar på aktindsigtsanmodningen fra Tænketanken Geohav oply-
ser Vejdirektoratet, at de ikke har dokumentation for prøver af 0-
30 cm, fordi de “ikke er i besiddelse af sager, dokumenter eller op-
lysninger omhandlende det adspurgte”. I samme svar skriver Vej-
direktoratet, at “de øverste 30 cm af sedimentet er undersøgt”. Til
2. behandlingen den 7. maj 2024 blev ministeren spurgt om, hvor-
for der ikke er dokumentation for de 0-30 cm, når Vejdirektoratet
fastholder, at det er blevet undersøgt. Vil ministeren svare skriftligt
på dette spørgsmål?
Svar:
Vejdirektoratet hyrede Sweco til at stå for at udarbejde de supple-
rende miljøkonsekvensvurderinger. Til at stå for sedimentprøve-
tagningen og den visuelle dykkerundersøgelse
–
som var en del af
de supplerende vurderinger
–
blev Naturfocus hyret.
Citaterne i spørgsmålet er taget ud af en kontekst.
Vejdirektoratet afgjorde den 6. maj 2024 en aktindsigtsanmodning
fra Geohav, hvor der var anmodet om aktindsigt i:
1. ”Fyldestgørende teknisk dokumentation, herunder dykkerens
eventuelle videomateriale for den visuelle dykkerundersøgelse for
asbeststykker på havbunden i hele traceet i Limfjorden, som påvi-
ser, at den på linie 24 - 32 beskrevne undersøgelse er gennemført.
2. Fyldestgørende teknisk dokumentation som med videnskabelig
vished påviser Vejdirektoratets på linie 33 til 45 anførte påstand,
om at sedimentanalyserne i Limfjorden omfatter prøvetagninger i
0 til 30 cm under havbunden.”