Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. maj 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. maj 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
–
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sofie Lippert (SF) og Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 61:
Vil ministeren vurdere fordele og ulemper ved valg af en Egholm-
linjeføring sammenlignet med et østligt rør i lyset af, at Vejdirekto-
ratets MKV fra 2023 angiver en samfundsøkonomisk gevinst, der
er 88 pct. lavere end beregningerne, der udgjorde det første beslut-
ningsgrundlag i 2011?
Svar:
Der er foretaget meget tilbundsgående undersøgelser af de miljø-
mæssige påvirkninger af anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse via
Egholm. Det er også baggrunden for, at vi i denne folketingssam-
ling har mulighed for at vedtage en anlægslov. Et projekt som
samtlige nordjyske kommuner og Region Nordjylland ønsker.
Det er korrekt, at den interne rente for projektet er lavere i dag end
beregninger i 2011.
I min besvarelse af spørgsmål nummer 45 til lovforslaget oplyste
Vejdirektoratet bl.a. følgende i forbindelse med direktoratets gen-
nemgang af en præsentation fra Anders Wested, som argumente-
rede for en østlig forbindelse:
”Hvad angår de samfundsøkonomiske beregninger for det østlige
alternativ, så har Vejdirektoratet ikke et detaljeret kendskab til
skitseprojektet og den tilhørende beregning af anlægsoverslaget,
men ud fra beskrivelsen vurderes anlægsoverslaget at være under-
estimeret. Det gælder eksempelvis de anslåede udgifter til udbyg-
ning af E45 syd og nord for Limfjordstunnelen til genopførelse af
støjafskærmning på E45 og til arealerhvervelse. Vejdirektoratets
overslag på forslaget Den Bedste Vej lød i 2011 på 4,7 mia. kr., og