Transportudvalget 2023-24
L 112
Offentligt
2863233_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. maj 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. maj 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 59:
Vil ministeren bekræfte, at der i forbindelse med udregningen af de
såkaldte eksterne effekter af 3. Limfjordsforbindelse alene er taget
hensyn til uheld, støj, luftforurening og klima, mens eksempelvis
ændringen af værdien af rekreative ressourcer ikke indgår i bereg-
ningen, jf. 3. Limfjordsforbindelse Samfundsøkonomiske beregnin-
ger oktober 2023? Og vil ministeren kommentere, hvorledes dette
stemmer overens med ”Vejledning i samfundsøkonomiske konse-
kvensvurderinger”, Finansministeriet August 2017, hvoraf det
fremgår, at der ved beregning af de samfundsøkonomiske konse-
kvenser ”bør tages udgangspunkt i en bred fortolkning af tiltagets
fordele og ulemper”?
Svar:
Der er benyttet den samme metode for beregningen af samfunds-
økonomien i dette projekt som i alle andre projekter inden for
Transportministeriets område. Den rummer bl.a. ikke en værd-
isætning af naturen.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr.
57 til lovforslaget.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen