Transportudvalget 2023-24
L 112
Offentligt
2858187_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. april 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 51:
Ministeren sagde på samråd den 25.
april 2024, at “ingen lokale
myndigheder har udtalt sig med bekymring om dette projekt”,
men
af mødereferat fra Aalborg Kommune 31. maj 2022, erhvervet fra
aktindsigt af 26. maj 2023, fremgår det af side 7-28 samt 40-43, at
både Miljøstyrelsen, Region Nordjylland og Aalborg Kommune har
afholdt møde netop vedrørende asbestspredning fra Mølholm, hvor
de bekræfter, at inddæmningen i årevis har været utilstrækkelig, og
at asbest derfor har spredt sig ud i området. Vil ministeren kom-
mentere på hans åbenlyst forkerte udmelding fra samrådet?
Svar:
Jeg skal først og fremmest slå fast, at mit udsagn
som det også
fremgår af ovenstående citat
vedrører projektet om anlæg af 3.
Limfjordsforbindelse. Når spørgeren henviser til et mødereferat fra
31. maj 2022 antager jeg, at der sigtes til Aalborg Kommunes Po-
werpoint præsentation samt et fire-siders referat fra mødet mellem
Miljøstyrelsen, Region Nordjylland og Aalborg Kommune
alle
dateret 31. maj 2022.
I relation til 3. Limfjordsforbindelse fremgår det af Powerpoint-
præsentationens side 13 under overskriften ”Stor offentlig bevå-
genhed”, at Mølholm Deponiet ”Ligger i nærheden af linjeføringen
i forslag til 3. Limfjordsforbindelse.” Dette understøttes
af præsen-
tationens side 28, hvor det på kortet ses, at linjeføringen for 3.
Limfjordsforbindelse ikke berører depotet. Endvidere fremgår det
på side 20, at Lindholm Strandpark, hvor der er konstateret synlig
eternit enkelte steder
”Ligger i område hvor forslag til 3. Lim-
fjordsforbindelse er planlagt”.
I referatet fra mødet fremgår der in-
tet om bekymringer i relation til 3. Limfjordsforbindelse.
L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om ministeren vil kommentere på hans eget udsagn fra samråder den 25 april 2024, om at “ingen lokale myndigheder har udtalt sig med bekymring om dette projekt i forhold til mødereferat fra Aalborg Kommune 31. maj 2022
2858187_0002.png
Side 2/2
I det omtalte materiale ser jeg således ingen dokumentation for, at
lokale myndigheder udtaler sig med bekymring om 3. Limfjords-
forbindelse i relation til asbest.
Selv om der skulle have været en generel bekymring, som ikke er
omtalt i materialet fra foråret 2022, kan jeg konstatere, at Vejdi-
rektoratets efterfølgende undersøgelser har dokumenteret, at der
ikke er asbestfibre i havbunden, hvor 3. Limfjordsforbindelse skal
anlægges.
Jeg kan derfor også fuldt stå på mål for det, jeg sagde under samrå-
det den 25. april 2024.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen