Transportudvalget 2023-24
L 112
Offentligt
2847585_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. april 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. marts 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren kommentere på de høringssvar, der påpeger, at den
anvendte metode for undersøgelse af asbest ikke kan bruges til at
påvise asbest, som det bl.a. fremgår af s. 77 i høringssvarene
(https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L112/bi-
lag/1/2830957.pdf)?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har svaret føl-
gende:
”Det anføres bl.a. i høringssvaret, at man ikke kan måle asbestfibre
i vægt, og at asbestanalyserne dermed er videnskabelig uredelige.
Desuden anføres det, at der mangler prøver fra dybereliggende se-
dimentlag, og at antallet af prøvelokaliteter burde være højere.
Vejdirektoratet afviser de fremførte påstande. Kvantificering af as-
best ved brug af Scanning Elektron Mikroskopi er en anerkendt
metode, også inden for videnskabelige arbejder, jf. Talanta. Vol-
ume 190, 1 December 2018, side 158-166. Innovative unattended
SEM-EDS analysis for asbestos fiber quantification.
Vejdirektoratet har analyseret havbundssediment fra 29 prøveloka-
liteter i og omkring motorvejstraceet, hvoraf de 15 er beliggende i
tunneltraceet syd for Egholm. Hver af de 29 prøver er sammensat
af 5 delprøver.
Alle 29 prøver til bestemmelse af asbest er udtaget i det øverste se-
dimentlag, som har undergået ændringer (påvirkning, omrøring,
aflejring m.v.) siden istiden. De dybereliggende prøver er til sam-
menligning udtaget i de ”intakte” (glaciale) lag af havbunden, der
L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil kommentere på de høringssvar, der påpeger, at den anvendte metode for undersøgelse af asbest ikke kan bruges til at påvise asbest
2847585_0002.png
Side 2/2
ikke har været omrørt siden istiden. Asbest vurderes ikke at kunne
forekomme i de ’intakte’ lag.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen