Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
12. april 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. marts 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
–
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 22:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lov-
forslaget, som skal sikre meddemokratisk forankring ved, at: a)
Fjerne paragraffer, der afskærer klageadgang. b) Fjerne § 12, stk. 2,
der siger, at “retten skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte partner”. c) Der indsættes en
paragraf, der sikrer offentliggørelse af alle dokumenter, så borgere,
journalister og forskere får udvidet adgang til anlægsprojektet.
Svar:
For så vidt angår afskaffelsen af klageadgang kan jeg indledningsvis
henvise til Transportministeriets høringsnotat af 28. februar 2024
punkt 2.5.3. Det
fremgår bl.a. at ”I
forhold til spørgsmålet om at
afskære klageadgange ved lov bemærker Transportministeriet
først og fremmest hertil, at det ikke er ualmindeligt, at admini-
strative klageadgange fraviges i anlægslove til store anlægspro-
jekter på Transportministeriets område. Baggrunden for at af-
skære administrative klageadgange er at sikre projektets frem-
drift, da en klage med opsættende virkning i forhold til de store
anlægsprojekters komplekse tidsplaner indebærer for høj risiko
for såvel forsinkelser som fordyrelser.
Hertil kommer den mere principielle betragtning, at væsentlige
spørgsmål vedrørende projekter, der er vedtaget ved lov af Folke-
tinget, bør behandles ved domstolene og ikke ved et administrativt
klageorgan.”
Som ønsket af spørgeren er der vedlagt et udkast til et teknisk æn-
dringsforslag, som vil medføre, at lovforslagets § 6 udgår.