Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. april 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. marts 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
–
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 14:
Er der præcedens i tidligere godkendelser fra EU-kommissionen
eller retskilder fra EU-domstolen, at det er blevet accepteret af EU,
at man kan sige, at der ingen påvirkning er på f.eks. fugle, sæler,
odder etc., fordi de fortrænges i forbindelse med et projekt, jf. bl.a.
punkt 9.15.2.3.2 i bemærkningerne til lovforslaget?
Svar:
Det følger af vejlovens kapitel 2 a, at der skal foretages en vurde-
ring af projektets indvirkning på miljøet, herunder virkning på den
biologiske mangfoldighed på arter omfattet af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet, og at miljøkonsekvensrapporten skal
udarbejdes af kvalificerede og kompetente eksperter. Vurderin-
gerne fremgår af miljøkonsekvensrapporterne og er overordnet
gengivet i lovforslaget.
Der er ikke krav om, at de udførte vurderinger skal godkendes af
EU-kommissionen.
Det følger af lovforslagets § 3, at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1
og 2, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderin-
ger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om of-
fentlige veje m.v.
Jeg kan i øvrigt henvise til Transportministeriets høringssvar af 28.
februar 2024, punkt 4 Miljø- og naturforhold.