Erhvervsudvalget 2023-24
L 107
Offentligt
2843224_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2024
Besvarelse af L 107 spørgsmål 3 stillet af udvalget den 26. februar 2024
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at SMV-virksomhederne i regnskabsklasse B og
C-mellem kan anvende den frivillige standard for SMV-virksomheder, der
forventes at blive anbefalet af EU-Kommissionen, og at anvendelsen af
denne ligger inden for kravene til ledelsesberetningen for disse regnskabs-
klasser og uden tilvalg af en fuld bæredygtighedsrapportering, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 22, om affattelse af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1-6?
Svar:
Den frivillige SMV-standard for bæredygtighedsrapportering vil være EU-
Kommissionens bud på en forenklet udgave af de eksisterende standarder
for bæredygtighedsrapportering. Målet er at gøre det nemmere og mindre
tidskrævende for SMV’erne at oplyse om deres bæredygtighedsindsats
uden at skulle navigere gennem komplekse krav.
Kommissionen ønsker at tilbyde SMV'erne en mere overskuelig måde at
rapportere om bæredygtighed, der stadig opfylder målene for bæredygtig-
hedsrapportering i henhold til CSRD, men uden den tunge byrde som det
kan være.
Konkret betyder det, at når en virksomhed vælger at bruge denne nye, sim-
plere standard, behøver virksomheden ikke forpligte sig til at udarbejde en
fuld bæredygtighedsrapportering. Hvis en virksomhed beslutter at rappor-
tere efter den frivillige SMV-standard, skal virksomheden derfor stadig kun
følge de krav til ledelsesberetningen, som gælder den regnskabsklasse, som
virksomheden tilhører.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk