Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. april 2024
J nr.
2023-4430
Svar på KEF L 106 – spm. 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. marts 2024 stillet mig
følgende KEF L 106 spm. 2, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 2
Der indføres et kontantprincip, så man kan indregne investeringsomkostninger i
vandpriserne, men ikke afskrivninger. Vil ministeren redegøre for, hvilke konse-
kvenser det vil have i forhold til hvile-i-sig-selv-princippet?
Svar
Med lovforslaget foreslås det at ensrette og fastslå, at hvile i sig selv-princippet
på vandområdet skal forstås som et kontantprincip.
Baggrunden herfor er, at det ikke fremgår klart af de gældende regler, hvordan
vandselskabernes udgifter skal opgøres ift. hvile i sig selv-reglerne. Det er ikke
nærmere fastlagt, om udgifter skal opgøres efter fx et kontantprincip eller efter
driftsøkonomiske principper. Det har medført forskellig praksis for opgørelsen
blandt forskellige selskaber og kommuner. Det er dog vurderingen, at de fleste
vandselskaber og kommuner allerede anvender kontantprincippet.
Den manglende klarhed i de gældende regler har bl.a. ført til usikkerhed blandt
vandselskaberne, ift. om hvile i sig selv-reglerne kan overholdes, når selskaber
lånefinansierer større udgifter, da dette kunne forstås som ”ubalance” ift. hvile i
sig selv-reglerne, hvis der anvendes driftsøkonomiske principper ved opgørel-
sen. Det tydeliggøres derfor bl.a. med ændringen, at hvile i sig selv-reglerne
ikke forhindrer lånefinansiering af nødvendige udgifter.
Det bemærkes, at der er forskel på opgørelsen efter henholdsvis et driftsøkono-
misk princip, som bl.a. årsregnskabsloven bygger på, og hvor der blandt andet
indregnes afskrivninger, og et kontantprincip, hvor det er likviditeten, der opgø-
res, hvorefter udgifter nedbringer likviditeten, mens indtægter forøger likvidite-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2