Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24
L 9 Bilag 1, L 9 A Bilag 1, L 9 B Bilag 1
Offentligt
2758626_0001.png
3. oktober 2023
J.nr. 2022-15213
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskat-
teloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initia-
tiver til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet finder det beklage-
ligt, at forældelsesfristen for for-
dringer registreret i andre systemer
end PSRM foreslås udskudt, så
disse fordringer tidligst forældes
den 21. november 2030.
Der er ifølge Advokatrådet tale om
fordringer, hvis forældelse først
blev udskudt ved en lovændring i
2015, og senere blev forældelsen
atter udskudt i 2020. Udskydelsen i
2015 omfattede blandt andet for-
dringer, som var tæt på at falde for
den daværende 3-årige forældelses-
frist, dvs. fordringer, som fx kunne
være stiftet i 2012.
Med det foreslåede lovforslag kan
der derfor indtil den 21. november
2030 opstå den situation, at en
borger kan afkræves sin gæld til
det offentlige med tillæg af renter,
selv om borgeren intet har hørt
om gælden siden 2012, dvs. i en
periode på op til 18 år, og selv om
vanskelighederne med Skattestyrel-
sens/Gældsstyrelsens inddrivelses-
system ikke kan tilregnes borgeren.
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, er den foreslåede
yderligere forældelsesudskydelse et
af aftalepunkterne i aftalen ”Initia-
tiver til effektiv opkrævning og
gældsinddrivelse i skattevæsenet”
fra den 1. juni 2023. Det fremgår
desuden af lovforslaget, at en stor
mængde gældsposter i DMI, der
forældes fra november 2024,
endnu ikke er blevet undersøgt
for, om Gældsstyrelsen må ind-
drive gælden, og de er således ak-
tuelt ikkeinddrivelsesparate. Uden
en udskydelse af forældelsesfristen
vil dette betyde, at der ikke er til-
strækkelig tid til at rydde op i bun-
ken af gældsposter, og at der ligele-
des ikke er tid eller tilstrækkelig sy-
stemunderstøttelse til at sikre, at
de gældsposter, der er placeret i
DMI, kan blive inddrevet eller få
forældelsen afbrudt inden for for-
ældelsesfristen.
Det er vurderingen, at der
ved udformningen af forslaget er
fundet en rimelig balance mellem
på den ene side hensynet til, at ud-
skydelsen af forældelsen skal være
så afgrænset som muligt, idet den
alene gælder for gæld uden for
PSRM, og på den anden side hen-
synet til, at der ikke som følge af
den manglende systemunderstøt-
telse indtræder yderligere utilsigtet
forældelse.
Det kan oplyses, at Gældsstyrelsen
siden 2019 har styrket udsendelsen
af rykkerbreve og gældsoversigter
til borgere og virksomheder med
gæld under inddrivelse. Brevene
Side 2 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bidrager til at gøre skyldnere op-
mærksomme på, at de har gæld un-
der inddrivelse, og til at danne et
overblik over gælden til det offent-
lige.
Derudover indeholder lovforslaget
ifølge Advokatrådet en række æn-
dringer, som alene skyldes, at skat-
temyndighederne har administreret
reglerne forkert, og hvor det nu er
nemmere og billigere at lovliggøre
fejlene end at give skatteyderne
den retsstilling, som de oprindeligt
efter loven havde krav på. Dette er
ifølge Advokatrådet også en be-
kymrende lovgivningstendens.
Advokatrådet finder det særdeles
betænkeligt, at skyldnere, der gerne
vil betale deres gæld, ikke kan gøre
det, fordi fordringerne ikke er ind-
drivelsesparate og afventer Gælds-
styrelsens gennemgang. Det kan
således have store konsekvenser
for borgerne at være registreret
med gæld til det offentlige, fx i for-
bindelse med kreditvurdering m.v.
Advokatrådet finder det på den
baggrund positivt, at Skattemini-
steriet med nogle af lovforslagene
forsøger at afhjælpe denne pro-
blemstilling ved bl.a. ikke at til-
skrive renter og ved at ompriori-
tere ressourcer i Gældsstyrelsen, så
der fokuseres på låste indbetalin-
ger. Advokatrådet opfordrer til, at
oprydningen af disse låste indbeta-
linger sker hurtigst muligt, idet det
bemærkes, at en omprioritering af
ressourcerne i Gældsstyrelsen ikke
forudsætter lovgivning og således
kan iværksættes straks.
Som det fremgår af lovforslaget, er
der tale om ændringer, der er nød-
vendige for at kunne understøtte
opkrævning af restskat m.v. med
det nuværende system.
Samtidig er der typisk ikke tale om
ændringer, der i væsentlig grad på-
virker skatteyderne.
Som det fremgår af lovforslaget, er
der stor politisk opbakning til at
gøre noget ved problemstillingen i
forhold til låste indbetalinger. Det
foreslås fx at indføre et rentestop
for al ikkeinddrivelsesparat gæld.
Gældsstyrelsen har samtidig stor
fokus på området, ligesom der er
afsat ekstra ressourcer til at løse
problemerne.
Side 3 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Endelig bemærker Advokatrådet,
at det findes retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt, at kompleksiteten i
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige med de foreslåede æn-
dringer bliver yderligere forøget.
Loven er allerede særdeles vanske-
ligt tilgængelig selv for professio-
nelle brugere.
Reglerne på gældsområdet afspej-
ler, at der er tale om et kompliceret
område, hvor det er nødvendigt at
regulere mange forskellige situatio-
ner for at sikre systemunderstøttel-
sen af gældsområdet samt en ef-
fektiv og hensigtsmæssig admini-
stration og oprydning i fejlramt
gæld hos Gældsstyrelsen.
Det bestræbes altid at udforme
reglerne, så de er så enkle og for-
ståelige som muligt, men den
nævnte kompleksitet kan besvær-
liggøre forståelsen af reglerne.
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har ingen bemærk-
ninger.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA)
DA ønsker ikke at afgive bemærk-
ninger.
Dansk Industri (DI)
DI har ingen bemærkninger.
Danske Advokater
Danske Advokater finder det posi-
tivt, at der arbejdes for, at flere
skyldnere kan afdrage på deres
gæld, men lovforslaget giver anled-
ning til nogle retssikkerhedsmæs-
sige overvejelser.
Forslaget om at forlænge forældel-
sesudskydelsen for fordringer un-
der inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden er ifølge Dan-
ske Advokater mere eller mindre
alene begrundet med, at Gældssty-
relsen ikke har de nødvendige res-
sourcer til at sikre rettidig inddri-
velse. Forældelsesreglerne har
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Side 4 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
generelt til formål at tilskynde til,
at fordringer afvikles eller bringes
på det rene inden for rimelig tid,
og forældelsesreglerne beskytter
bl.a. skyldnere, som har indrettet
sig på, at et muligt krav ikke vil
blive gjort gældende.
Danske Advokater opfordrer til, at
der foretages en proportionalitets-
afvejning, hvor hensynene til
skyldnerne sættes op mod hensy-
nene til Gældsstyrelsens mang-
lende ressourcer og mulighed for
inddrivelse inden for de alminde-
lige forældelsesregler.
Danske Advokater bemærker om
forslaget om at muliggøre tværgå-
ende lønindeholdelse for fordrin-
ger fra flere inddrivelsessystemer,
at forslaget i forhold til privatret-
lige krav kan skabe øget ubalance.
En væsentlig forskel mellem pri-
vate erhvervsdrivende og offent-
lige fordringshavere er, at private
erhvervsdrivende ikke har haft og
ikke ser ud til at få adgang til løn-
indeholdelse. Lønindeholdelse er
ifølge Danske Advokater et afgø-
rende brud på konkursordenen i
konkurslovens kapitel 10, da der
gives forrang for offentlige for-
dringer også i forhold til fremti-
dige aktiver (kommende løn).
Disse fordele har erhvervsdrivende
fordringshavere ikke.
Danske Advokater opfordrer til, at
man ikke udvider det offentliges
ret til lønindeholdelse uden samti-
dig at sikre erhvervsdrivende for-
dringshaveres krav tilsvarende.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Det er ikke noget nyt, at der er
forskel på inddrivelsesmulighe-
derne for de private og de offent-
lige kreditorer. Med lovforslaget
foretages nødvendige regelændrin-
ger, så det bliver muligt at foretage
lønindeholdelse for fordringer i
DMI. Ændringerne er således be-
grundet i systemmæssige forhold,
idet fordringer i DMI allerede i
dag ville kunne inddrives ved løn-
indeholdelse, hvis det systemmæs-
sigt var muligt.
En konkurs omfatter skyldnerens
formue ved afsigelsen af konkurs-
dekretet, og hvad der under kon-
kursen tilfalder skyldneren. Der-
imod indgår skyldnerens indtægter
ved egen virksomhed under kon-
kursen, og hvad der træder i stedet
derfor, ikke i konkursmassen. Det
betyder, at hverken indtægter i
form af løn eller indtægter ved
selvstændig erhvervsvirksomhed
indgår i konkursen. Det er derfor
Side 5 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
svært at se, at adgangen til løninde-
holdelse indebærer et brud på de
grundlæggende principper for kon-
kursordenen.
Det falder i øvrigt uden for lov-
forslaget at overveje tiltag, der skal
forbedre private fordringshaveres
muligheder for at få inddrevet de-
res krav.
Erhvervsstyrelsen
Om-
råde for Bedre Regulering
(OBR)
OBR vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være un-
der 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Finanstilsynet
Finanstilsynet har ingen bemærk-
ninger.
FSR
danske revisorer
FSR kommenterer det forhold, at
der med lovforslagets § 2, nr. 4 og
5, i kildeskattelovens §§ 61, stk. 4,
2. pkt., og 61, stk. 6, 1. pkt., fore-
slås indsat ordene ”regnet
fra det
tidspunkt, hvor det systemmæssigt
vil være muligt at understøtte op-
krævningen”.
FSR mener, at syste-
met som det klare udgangspunkt
bør tilpasses efter loven, ikke om-
vendt. FSR vurderer dog ikke, at
det i det konkrete tilfælde har be-
tydning for renteberegningen eller
i øvrigt belaster skatteyderen.
Som det fremgår af lovforslaget,
begrundes forslaget med, at den
underliggende systemunderstøt-
telse i det såkaldte SLUT-system
ikke er i stand til at danne raterne
med restskat så hurtigt, som det er
forudsat i de bestemmelser, der fo-
reslås ændret. Som det også frem-
går, kan problemerne føres tilbage
til digitaliseringen af årsopgørelsen
i 2006. Kildeskattelovens opkræv-
ningsbestemmelser var ikke gea-
rede til denne overgang til en digi-
taliseret proces, og derfor foreslås
nu de justeringer, der er nødven-
dige for systemunderstøttelsen.
KL
KL finder, at lovforslaget rummer
positive tiltag og fremhæver
Side 6 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indførelsen af lønindeholdelse i
DMI. KL ser dog med bekymring
på elementer med økonomiske
konsekvenser for kommunernes
økonomi og henviser til de nye
muligheder for afskrivning af gæld.
KL finder, at disse afskrivninger
vil kunne påvirke velfærdsområ-
derne negativt, forringe borgernes
incitament til at betale regninger
fra kommunerne og føre til ulovlig
opkrævning. KL har herudover
følgende bemærkninger:
Forlængelse af forældelsesudskydelse for
fordringer under inddrivelse hos restance-
inddrivelsesmyndigheden
KL bemærker, at kravene til for-
dringernes datakvalitet løbende er
blevet ændret, senest med indfø-
relsen af PSRM. Det betyder, at
mange fordringer strander i DMI,
selv om de kan være klar til inddri-
velse. Det viser sig, at det ikke er
muligt at rette informationer
bagud i tid, fordi de nødvendige
informationer ikke findes. KL ta-
ger derfor forslaget om en foræl-
delsesudskydelse til efterretning og
ser frem til at få drøftet en proces
for at få gjort kommunernes re-
stancer i DMI inddrivelsesparate
med et minimum af kommunal
ressourceanvendelse.
Det kan oplyses, at der kun stilles
krav om de oplysninger, der er
nødvendige for, at gælden kan ind-
drives lovligt. Hvis manglende op-
lysninger om gæld skyldes for-
dringshavernes forhold, vil det na-
turligvis også være nødvendigt, at
fordringshaverne medvirker til at
fremskaffe relevante oplysninger.
Genindførelse af mulighed for ekstraordi-
nær afskrivning af grupper af fordringer
KL anfører, at kommunale ejen-
domsbidrag i dag opkræves og ind-
drives af kommunerne uden næv-
neværdige tab, og henviser til en
evaluering, som KL og
Som det fremgår af lovforslaget,
vil en afskrivning efter bestemmel-
sen alene kunne komme på tale,
hvis der er tvivl om rigtigheden af
de oplysninger, der er nødvendige
Side 7 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteministeriet gennemførte i
maj 2021. Dette skyldes 1) tilrette-
læggelsen af arbejdet, så pengene
”kommer ind ad fordøren”, 2) at
regler om afskrivning i kommuner-
nes lovgivning er begrænsede (fx
er der ingen hjemmel til at dispen-
sere for boligejernes betaling af
rottebekæmpelsesgebyr), og 3) at
der er andre regler, som finder an-
vendelse, hvis ejendomsbidragene
ikke skal betales, i tilfælde af at en
boligejer går konkurs eller dør. Det
er derfor svært at forstå, at der fo-
reslås en ny lovhjemmel, så Gælds-
styrelsen vil kunne afskrive kom-
munernes ejendomsbidrag, der
krone for krone dækker udgifterne
på mere end 7,5 mia. kr. årligt til
bl.a. rottebekæmpelse og dagreno-
vation. Hvis afskrivningshjemlen
indføres, vil det med tiden kunne
føre til, at kommunerne som følge
af afskrivninger fx kan være tvun-
get til at reducere udgifterne på
velfærdsområderne.
KL forventer, at Gældsstyrelsen
tilrettelægger arbejdet på en sådan
måde, at den effektive inddrivelse
af ejendomsbidragene opretholdes
trods en ændret lovgivning i for-
bindelse med betaling af ejen-
domsskatterne.
for inddrivelsen af ejendomsbi-
drag, eller hvis oplysningerne helt
mangler, og det vil være umuligt
eller forbundet med uforholds-
mæssige omkostninger at afklare
denne tvivl eller fremskaffe oplys-
ningerne. Dette kan være tilfældet
for ældre ejendomsbidrag, som er
oversendt til inddrivelse i Gælds-
styrelsen før den 2. februar 2017,
hvor kommunerne overtog inddri-
velsesopgaven.
I forbindelse med statens hjemta-
gelse af inddrivelsen af kommu-
nernes ejendomsbidrag som led i
omlægningen af boligbeskatnin-
gen vil disse skulle tilsluttes det
nye inddrivelsessystem, PSRM, og
dermed skulle opfylde alle rele-
vante stamdatakrav.
Gældsstyrelsen tilrettelægger sin
inddrivelse, så den er effektiv, res-
sourcemæssigt forsvarlig og pro-
portionel. Med udvidelsen af mu-
lighederne for lønindeholdelse fra
1. oktober 2023 og gennemførel-
sen af den foreslåede adgang til
tværgående lønindeholdelse vil
muligheden for at få inddrevet
bl.a. ejendomsbidrag i øvrigt blive
forbedret.
De fortrinsberettigede krav er i
forvejen udstyret med gunstige
inddrivelsesmuligheder, idet et ud-
læg i den faste ejendom, som de
vedrører, vil gøre det muligt at
KL finder også, at forslaget om at
give Gældsstyrelsens tilbagebeta-
lingskrav fra korrektioner ved løn-
indeholdelse højeste prioritet i
dækningsrækkefølgen bør udvides
Side 8 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med en tilsvarende prioritet for
kommunernes fortrinsberettigede
krav, så større afskrivninger und-
gås.
sælge ejendommen på tvangsauk-
tion, hvor disse krav dækkes med
prioritet forud for fx pantebreve.
Disse gunstige inddrivelsesmulig-
heder findes ikke på samme måde
for bøder, tvangsbøder eller de til-
bagebetalingskrav, der foreslås til-
lagt samme plads i dækningsrække-
følgen, som bøder og tvangsbøder
har i dag.
Tværgående lønindeholdelse for fordringer
fra flere inddrivelsessystemer m.v.
KL er enig i forslaget, men undrer
sig over, at ambitionsniveauet med
hensyn til inddrivelsesprovenuet
ikke er højere, når der henses til
den store ophobning af restancer i
DMI.
Gældsstyrelsen har foretaget en
forsigtig vurdering af potentialet
for den tværgående lønindehol-
delse.
Supplerende bagatelgrænse for afskriv-
ning af ikkeinddrivelsesparate fordringer
KL henviser til, at fx biblioteksge-
byrer kan inddrives ved særskilt
lønindeholdelse, men lovforslaget
lægger op til, at disse krav kan
ende med at blive afskrevet. KL
tager det til efterretning med en
forventning om, at udbredelsen af
reglerne om særlig lønindehol-
delse, så de gælder al gæld, vil
styrke inddrivelsen på andre områ-
der.
KL udtrykker forståelse for inten-
tionerne i forslaget, men der er
brug for, at Skatteministeriet sik-
rer, at kommunerne ikke i denne
sammenhæng kommer til at fore-
tage ulovlig opkrævning. Det kan
ske, hvis det efter reglerne ikke er
muligt for kommunerne at
Hvis opkrævningsrenter og geby-
rer vedrørende gældsposter, der af-
skrives, ikke er ramt af de samme
fejl, som begrunder afskrivningen,
vil der ikke være noget til hinder
for kommunernes opkrævning,
men kommunerne vil blive orien-
teret om afskrivningen og kan
Side 9 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
oversende renter og gebyrer til
inddrivelse på det tidspunkt, hvor
Gældsstyrelsen foretager afskriv-
ning, hvorfor opkrævningen fort-
sætter over for borgerne. Skattemi-
nisteriet må tage hånd om, at bor-
gerne ikke oplever ulovlig opkræv-
ning, ved at kommunerne opkræ-
ver renter og gebyrer, der vedrører
afskrevet gæld. KL kan ikke af-
dække problemets omfang, men
ifølge lovforslaget kan op til
349.000 borgere blive ramt af
Gældsstyrelsens afskrivninger.
derfor tage højde herfor i forbin-
delse med opkrævningen, hvis
kommunerne vurderer, at dette er
relevant.
Forlængelse af afklaringsfrist for restan-
ceinddrivelsesmyndigheden i tilfælde af lå-
ste indbetalinger
KL kan som udgangspunkt bakke
op om forslaget, men har en for-
ventning om, at placeringen af de
låste indbetalinger sker så hurtigt
som muligt, så de berørte borgere
kan blive frigjort for deres gæld til
det offentlige.
Den foreslåede forlængelse af af-
klaringsfristen har til formål at
nedbringe antallet af sager, hvor en
skyldner får returneret det indbe-
talte beløb som følge af manglende
mulighed for inden for afklarings-
fristen at anvende det til dækning
af fejlramt gæld. Gældsstyrelsen vil
som ansvarlig myndighed i sagens
natur bestræbe sig på, at indbeta-
linger så vidt muligt fører til dæk-
ning af gæld frem for tilbagebeta-
ling af det indbetalte beløb. Hertil
kommer, at området forstærkes
med tilførsel af yderligere ressour-
cer.
KL har ingen bemærkninger til de
øvrige 11 tiltag i lovforslaget.
Landbrug og Fødevarer
Landbrug & Fødevarer (L&F) fin-
der, at lovforslaget indeholder po-
sitive elementer, men også
Side 10 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
elementer, der svækker retssikker-
heden for skyldnerne, herunder
særligt at forældelsesfristen udsky-
des til 2030. L&F kan derfor sam-
let set ikke støtte forslaget, som
det ser ud nu. L&F har derudover
følgende bemærkninger:
Forlængelse af forældelsesudskydelse for
fordringer under inddrivelse hos restance-
inddrivelsesmyndigheden
L&F kritiserer forslaget om udsky-
delse af forældelsesfristen til 2023,
idet borgere og virksomheder der-
med bliver fastholdt i gæld i 15 år
pga. et mangelfuldt inddrivelsessy-
stem.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Genindførelse af mulighed for ekstraordi-
nær afskrivning af grupper af fordringer
L&F havde gerne set, at fordringer
og renter, der opkræves af Land-
brugsstyrelsen, kunne afskrives
ekstraordinært på lige fod med øv-
rige fordringer, når der er tale om
nationale midler, og betingelserne i
§ 18 h, stk. 10, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige i øvrigt er
opfyldt.
I forbindelse med indførelsen af
den oprindelige afskrivningshjem-
mel i 2018 blev det besluttet, at det
som følge af EU-retlige bindinger
ikke skulle være muligt at afskrive
tilbagebetalingskrav bestående af
tilskud udbetalt under tre forskel-
lige EU-fonde: Den Europæiske
Garantifond for Landbruget
(EGFL), Den Europæiske Land-
brugsfond for Udvikling af Land-
distrikterne (ELFUL) og Europæi-
ske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
Ved overdragelsen af denne gæld
til inddrivelse er det ikke blevet
specificeret, om der er tale om na-
tionale krav, medfinansierede EU-
krav eller rene EU-krav, hvorfor
det ikke uden en manuel vurdering
vil være muligt at skelne mellem de
enkelte fordringstyper. Alle så-
danne fordringer bliver derfor
Side 11 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
holdt uden for anvendelsesområ-
det for afskrivningshjemlen.
Tværgående lønindeholdelse for fordringer
fra flere inddrivelsessystemer m.v.
L&F finder det positivt, at lønin-
deholdelse fremover også vil
kunne ske for fordringer i DMI, da
lønindeholdelse er en effektiv
gældsinddrivelsesmåde. L&F har
dog et par bemærkninger hertil.
For så vidt angår, at restanceind-
drivelsesmyndigheden selv skal
fastlægge de driftsmæssige kriterier
for iværksættelse af lønindehol-
delse, finder L&F, at dette af hen-
syn til gennemsigtighed bør ske ef-
ter objektive kriterier, som offent-
liggøres af skatteforvaltningen.
L&F finder det problematisk, at
skyldner ikke skal orienteres i til-
fælde, hvor lønindeholdelsen bli-
ver ved længere end forventet ved
afgørelsen om lønindeholdelse.
Gældsstyrelsen tilrettelægger sin
inddrivelse, så den sker både effek-
tivt og med en hensigtsmæssig an-
vendelse af ressourcerne. Det vur-
deres altid, hvilken indsats der bør
anvendes i forhold til den enkelte
borger.
Som det fremgår af lovforslaget,
kan en opjustering af en fordring i
DMI potentielt medføre, at skyld-
neren holdes længere i lønindehol-
delse. Skyldneren vil dog få oplyst,
at de fordringer, der omfattes af
afgørelsen, efterfølgende vil kunne
blive op- eller nedskrevet, og at
skyldneren vil kunne anmode om
en posteringsoversigt. Skyldneren
vil også kunne kontakte Gældssty-
relsen for at få kendskab til størrel-
sen på de fordringer, der er omfat-
tet af afgørelsen.
Gældsstyrelsen undersøger også
mulighederne for at etablere en
onlineadgang, så skyldnere kan
tilgå et overblik over deres gæld
under inddrivelse.
Side 12 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hertil kommer, at fordringshave-
ren desuden må forventes i mange
tilfælde at ville orientere skyldne-
ren om opjusteringen.
Tiltag vedrørende håndtering af låste ind-
betalinger hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden
L&F er positiv over for, at der
fremover efter forslaget ikke sker
rentetilskrivning på ikkeinddrivel-
sesparat gæld, og opfordrer kraf-
tigt til, at skyldnere altid varsles,
inden rentetilskrivning påbegyn-
des, så skyldner får mulighed for at
betale gælden inden da. Rentetil-
skrivning bør således tidligst
kunne påbegyndes på det tids-
punkt, hvor skyldneren er oriente-
ret om gælden og er givet en pas-
sende betalingsfrist.
L&F er positiv over for, at restan-
ceinddrivelsesmyndigheden frem-
over kan afskrive ikkeinddrivelses-
parate fordringer på op til 2.000
kr., inkl. renter, gebyrer m.v., i
hvert inddrivelsessystem. Det er
dog en balance, da man ikke be-
vidst skal lade være med at betale
sin gæld, så den i stedet afskrives.
Det fremgår af lovforslaget, at
skyldnere i udgangspunktet vil
skulle varsles om, at der tilskrives
renter på gælden, hvis gælden gø-
res inddrivelsesparat. I disse situa-
tioner vil skyldner inden for en ri-
melig frist få mulighed for at be-
tale gælden, før rentetilskrivningen
går i gang.
Det fremgår af lovforslaget, at det
bl.a. er hensigten med bestemmel-
sen at begrænse Gældsstyrelsens
ressourceanvendelse til administra-
tion af de pågældende fordringer
på relativt lave beløb. Hertil kom-
mer, at den foreslåede bestem-
melse også vil begrænse omfanget
af afskrivningsvurderinger af gæld,
der også ville kunne afskrives efter
reglen i § 16, stk. 1.
Lovfæstelse af praksis vedrørende op-
krævningen af restskat, ophævelse af ac-
cessorisk forældelse af morarenter efter
kildeskatteloven m.v.
L&F finder det uhensigtsmæssigt,
at færre fremover har mulighed for
at få restskat indregnet i forskuds-
skatten, men i stedet skal betale
denne i rater da det alene sker af
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra FSR.
Endvidere bemærkes, at hvis en
skatteyder antager, at dennes
Side 13 af 14
L 9a - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2758626_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hensyn til systemmæssig it-under-
støttelse.
indkomstforhold vil afvige væsent-
ligt fra grundlaget i forskudsopgø-
relsen, kan skatteyderen anmode
om at få ændret sin forskudsopgø-
relse.
Onlineadgang til gældsoversigt
L&F er positiv overfor at restance-
inddrivelsesmyndigheden vil un-
dersøge muligheden for at etablere
en onlineadgang, hvor skyldnere
vil kunne få overblik over deres
gæld, og mener at dette skal priori-
teres højt.
L&F opfordrer til, at alle skyldnere
løbende selv kan orientere sig om
deres gæld, både inddrivelsesparat
og ikkeinddrivelsesparat. L&F an-
moder også om en status på arbej-
det med at give skyldnerne indblik
online.
Som det fremgår af lovforslaget,
vil Gældsstyrelsen undersøge mu-
lighederne for at etablere en onli-
neadgang, så skyldnere kan tilgå et
overblik over deres gæld hos
Gældsstyrelsen. Det vurderes såle-
des, om det er muligt at etablere
en sådan adgang.
Skatterevisorforeningen
Skatterevisorforeningen har ingen
bemærkninger.
Side 14 af 14