L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 98 Bilag 1
Offentligt

Notat

23. januar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelse og Dansk

Slotsholmsgade 10

1216 København K

CVR-nr.

36977191

Kommenteret høringsoversigt

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine og Udbetaling Danmark

(Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene og sidestil-

ling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgel-

sesydelse m.v.)

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2023 til den 3. januar

2024 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Asylret, Ankestyrelsen, ATP, Bedsteforældre

for Asyl, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes

Worldwide, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Dansk Flygtninge-

hjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Danske Regioner, Dansk Retspo-

litisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicap-

råd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, Foreningen af kommunale social-,

sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Færøernes landsstyre, Institut for

Menneskerettigheder, KL

–

Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revi-

sion/BDO, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Red Barnet,

Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,

Socialchefforeningen, UNHCR og Udbetaling Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Side

1/8

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dansk Flygtningehjælp, Bedsteforældre for Asyl, Kommunernes Landsforening (KL),

Red Barnet, Røde Kors, SOS Racisme og Udbetaling Danmark.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Danes Worldwide og Rigsrevisionen.

Følgende har afgivet høringssvar efter høringsfristen:

Ankestyrelsen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar i hovedtræk, samt Udlændinge- og

Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministe-

riets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og Inte-

grationsudvalget.

2.1

Indkomne høringssvar

Generelle bemærkninger

KL - Kommunernes Landsforening

bemærker, at det ikke har været muligt at få KL´s

høringssvar politisk behandlet inden for høringsfristen, og at det principielt ikke er

hensigtsmæssigt med en så kort høringsperiode over jul og nytår.

SOS Racisme

bemærker, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har sendt

høringen til SOS Racisme, og at organisationen derfor ikke har kunnet nå at sætte

sig ind i alle detaljerne i lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at forslagene om hjælp til forsørgelse af min-

dreårige fordrevne uden forældremyndighedsindehavere her i landet og ukrainske

familier med børn, hvor den ene ægtefælle opholder sig i Ukraine, harmonerer med

de anbefalinger, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og KL kom med i rapporten om

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine.

–

Kommunernes Landsforening

ser meget positivt på, at regeringen har lyttet til

de udfordringer, som KL og kommunerne igennem længere tid har peget på, og at

man nu vil lovgive om løsninger på udfordringerne.

Side

2/8

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Røde Kors

bemærker, at de længe har påtalt den manglende afklaring i forhold til

de fordrevne børns forsørgelse.

Bedsteforældre for Asyl

vurderer i den forbindelse, at det foreslåede lovforslag vil

have en positiv indvirkning på praksis i forhold til behandlingen af fordrevne fra

Ukraine, og at det er et godt og nødvendigt initiativ.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, KL

–

Kommunernes Landsfor-

ening, Red Barnet, Røde Kors og SOS Racisme

er positive over for de foreslåede

ændringer, men finder, at de foreslåede ændringer om adgang til ydelser bør være

en generel regel, herunder gælde for alle flygtninge i lignende situationer og ikke

alene fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

2.2

Bemærkninger til forslag om tilskud til forsørgelse af fordrevne mindre-

årige, når forældrene opholder sig i Ukraine

Bedsteforældre for Asyl og Dansk Flygtningehjælp

foreslår, at bestemmelsen i §

30 b formuleres med et ”skal yde” i stedet for et ”kan yde” på samme vis, som det

er foreslået i § 30 c.

Red Barnet

foreslår

ligeledes, at formuleringen i § 30 b ændres til ”skal” i stedet for

”kan”, således

at kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at barnets faktiske

forsørgere modtager det pågældende økonomiske tilskud.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at justere bestem-

melsen i § 30 b, så

”kan yde”

ændres til

”yder”. Hermed

flugter bestemmelsen med

den nuværende ordlyd af bestemmelsen i den foreslåede § 30 c, stk. 1, hvor der står

”bidrager”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at kommu-

nerne allerede i dag har pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det. Kommunerne

skal vejlede borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser

end de, der evt. er søgt hjælp efter. Der henvises herved til de almindelige gældende

regler om vejledningspligt, der følger af forvaltningsretten, almindelige retsgrund-

sætninger og god forvaltningsskik. Det er ikke med lovforslaget hensigten, at kom-

munerne herudover skal pålægges en særlig pligt til at fremsøge de familier, som

vil kunne være omfattet af den foreslåede § 30 b, stk. 1, i særloven. Det fremgår

endvidere af bemærkningerne til den foreslåede § 30 b, stk. 1, i særloven, jf. be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at

”Det

vil være den kommune, som er

ansvarlig for den pågældende efter integrationslovens § 4, som vil være ansvarlig

Side

3/8

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

for at vurdere, om den pågældende opfylder betingelserne for at få udbetalt det

økonomiske tilskud, og som, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herefter er ansvar-

lig for udbetaling af tilskuddet.”

–

Kommunernes Landsforening

finder, at tilskuddet på 1.548 kr. pr. barn ikke

tager højde for ledsagerens økonomiske forudsætninger, herunder om den pågæl-

dende ledsager er forsørger eller i beskæftigelse. KL ser en risiko for, at kommu-

nerne bliver nødsaget til yde yderligere tilskud, hvis ledsageren reelt skal kunne

forsørge barnet. KL vil endvidere gerne have uddybet, hvorfor lovgiver tager ud-

gangspunkt i normalbidraget, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at be-

tale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Normalbidragets

størrelse er beregnet efter, at den bidragsberettigede forælder samtidig modtager

børne- og ungeydelse, ydelse som enlig forsørger og i det hele taget har forældre-

myndighed og dermed forsørgerpligt over for barnet, hvilket ikke er tilfældet for

ledsagere.

Røde Kors

er bekymrede over, om det foreslåede tilskud på 1.548 kr. pr. måned

skattefrit dækker udgifterne til forsørgelse. Satsen svarer til det normalbidrag, som

en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale en bidragsberettiget forælder,

når de ikke bor sammen. Røde Kors finder ikke, at de to situationer er sammenlig-

nelige, og at der i stedet bør kigges til andre konstellationer vedr. forsørgelse af

børn, f.eks. modellen for netværksplejefamilier.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den voksne, som har taget

den mindreårige fordrevne til sig, ikke har forsørgelsespligten over for den mindre-

årige, og at det pågældende tilskud ydes til den voksne som hjælp til forsørgelse af

barnet, uanset om den voksne er i fuldtidsbeskæftigelse eller modtager selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse. Såfremt der foreligger et anbringelsesgrundlag, vil der

kunne ske anbringelse i netværkspleje hos den voksne, der har taget den mindre-

årige til sig, efter reglerne i barnets lov, såfremt den voksne opfylder de øvrige be-

tingelser for at kunne godkendes som konkret egnet i forhold til det bestemte barn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har herefter ikke fundet anledning til at fo-

retage justeringer af lovforslaget.

Røde Kors

fremhæver, at også andre herboende end voksne, der har opholdstilla-

delse efter særloven, kan komme i en situation, hvor de forsørger børn, der er for-

drevne fra Ukraine, og at de pågældende har samme behov for ydelser til forsør-

gelse af børnene som voksne med ophold efter særloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Røde Kors

bemærker, at et antal voksne fordrevne er indrejst i Danmark med børn,

som de ikke er biologiske forældre til, men er værger for efter ukrainsk ret. Med

den foreslåede ordning i § 30 b, hvorefter det vil være et krav, at forældremyndig-

hedsindehaverne opholder sig i Ukraine, vil de pågældende ikke være omfattet af

Side

4/8

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ordningen. Røde Kors opfordrer derfor til, at formuleringen ændres, så de pågæl-

dende familier omfattes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilrettet lovforslaget, så det nu fremgår

af den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, at det er forældrene, der skal opholde

sig i Ukraine, da det efter dansk ret alene er barnets retlige forældre, der er forsør-

gelsespligtige over for barnet, mens en forældremyndighedsindehaver ikke har en

sådan forpligtelse. I de tilfælde, hvor der er tale om værger efter ukrainsk ret vil de

pågældende kunne omfattes af ordningen, såfremt de i øvrigt opfylder betingel-

serne herfor.

–

Kommunernes Landsforening

bemærker, at det er kommunen, der skal træffe

afgørelse om udbetaling af tilskuddet. KL savner i den forbindelse en uddybning af,

om kommunerne er forpligtede til at indhente dokumentation, herunder om det

f.eks. er tilstrækkeligt, at ledsageren på tro og love oplyser, at forældremyndigheds-

indehaverne ikke bidrager økonomisk til forsørgelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger, så

det nu fremgår af lovforslagets pkt. 2.1., at

”Dokumentationen

for forældrenes op-

hold i Ukraine og manglende mulighed for at kunne forsørge den mindreårige vil

kunne basere sig på oplysninger fra den voksne, som har taget barnet til sig.”

2.3. Bemærkninger til forslag om ydelser til gifte fordrevne forsørgere fra Ukra-

ine, som anses for praktisk set enlige

Udbetaling Danmark

spørger til, hvorvidt Udbetaling Danmark også skal foretage

en konkret og individuel vurdering af, om den gifte praktisk set enlige kan betragtes

som samlevende med andre personer her i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at kommunen skal vur-

dere, om en gift forsørger fra Ukraine kan anses som praktisk set enlig forsørger, jf.

lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 1. I sagens natur betyder det også, at hvis en

person samlever med en anden end sin ægtefælle på adressen i Danmark, kan den

pågældende ikke anses for at være praktisk set enlig forsørger og blive sidestillet

med reelt enlige forsørgere. Dette gælder uanset det forhold, at der ikke gælder en

gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis

kommunen finder, at den gifte forsørger fra Ukraine kan anses for praktisk set enlig

forsørger, skal kommunen yde denne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (eller

overgangsydelse) som enlig forsørger efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv social-

politik, jf. lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 1.

Som direkte følge heraf vil den praktisk set enlige forsørger blive sidestillet med reelt

enlige forsørgere og vil dermed få en (direkte) ret til børnetilskud efter børnetil-

skudsloven, jf. lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 2. Det fremgår således af de spe-

cielle bemærkninger, at:

”Med den foreslåede § 30 c, stk. 2, i særloven vil personer

omfattet af den foreslåede stk. 1 få ret til børnetilskud som enlige forsørgere under

Side

5/8

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

samme betingelser som enlige forsørgere med opholdstilladelse efter denne lov, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 1, § 3 og § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i børnetilskudsloven. Udbetalingen

af børnetilskud til enlige forsørgere er omfattet af

et optjeningsprincip”.

Det betyder, at Udbetaling Danmark skal lægge kommunens vurdering til grund, og

dermed skal Udbetaling Danmark ikke undersøge, om personen evt. samlever med

en anden end sin ægtefælle og således ikke kan anses for enlig forsørger.

Det kan dog bemærkes, at såfremt Udbetaling Danmark får kendskab til, at den

praktisk set enlige forsørger har fælles bopæl med en anden, der kunne være en

samlever, bør Udbetaling Danmark videregive denne oplysning til bopælskommu-

nen med henblik på kontrol.

Udbetaling Danmark

bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvornår retten

til børnetilskud som enlig forsørger mistes, hvis en borger ikke længere modtager

forsørgelsesydelse, f.eks. om det er fra tidspunktet, hvor retten til hjælp efter § 30

c, stk. 1, mistes, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark får oplysningen om stop

af forsørgelsesydelse fra kommunen, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark

træffer afgørelse eller fra et helt andet tidspunkt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret bemærkningerne og redegjort

for reguleringen heraf i lovbemærkningerne. Det fremgår herefter af bemærknin-

gerne til lovforslaget, at ophør af retten til børnetilskud efter børnetilskudsloven for

gifte praktisk set enlige forsørgere følger de almindelige regler for børnetilskud. Der

er ikke tiltænkt særlige regler for så vidt angår ophør af retten til børnetilskud for

denne målgruppe.

2.4. Bemærkninger til vejledningspligt om og opfølgning på tilskud og udmåling

af hjælp

–

Kommunernes Landsforening

henviser til, at kommunerne efter lovforslaget

har pligt til at vejlede borgerne om tilskud til ledsagere og udmåling af hjælp til gifte

forsørgere, der er praktisk set enlige i Danmark, og at det som følge heraf må for-

ventes at være en større manuel administrativ opgave at gennemgå de eksiste-

rende sager for at finde, vejlede og afgøre sagerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at kommunerne allerede i dag

har pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det. Kommunerne skal således vejlede

borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser end de, der

evt. er søgt hjælp efter. Der lægges således ikke med lovforslaget op til en ændring

af de almindelige gældende regler om vejledningspligt, der følger af forvaltnings-

retten, almindelige retsgrundsætninger og god forvaltningsskik. Det forudsættes, at

kommunerne allerede vil have kendskab til en stor del af de familier, som vil kunne

blive omfattet af de foreslåede regler om tilskud til ledsagere og sidestilling af gifte

forsørgere med reelt enlige forsørgere.

Side

6/8

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Røde Kors

finder, at ansøgningsskema og vejledning om tilskud til forsørgelse af

fordrevne mindreårige, som man har taget til sig, bør oversættes til ukrainsk, så det

når ud til alle, som vil kunne være omfattet af ordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Ankestyrelsen

bemærker, at kommunernes kvartalsvise opfølgning af, om modta-

gere af børnetilskuddet fortsat opfylder betingelserne, samlet set kan medføre

flere klagesager årligt. En tilsvarende systematisk opfølgning gør sig ikke gældende

for personer, der i dag modtager børnetilskud som enlig efter børnetilskudsloven.

–

Kommunernes Landsforening

finder, at de foreslåede regler om opfølgning på

betingelserne for at give tilskud til ledsagere og udmåling af hjælp til gifte forsør-

gere, som i praksis anses for reelt enlige, er unødvendigt detaljerede, og at de kon-

krete proceskrav til opfølgningen af betingelserne for at yde hjælp vil medføre

meradministration i kommunerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at reglerne om opfølgning i for-

hold til gifte forsørgere, som er praktisk set enlige forsørgere, er udtryk for de al-

mindelige gældende regler om opfølgning på sager efter lov om aktiv socialpolitik,

som følger af § 10 i lov om aktiv socialpolitik.

2.5. Bemærkninger til ændring af fristen for kommunernes overtagelse af ansva-

ret for fordrevne fra Ukraine

–

Kommunernes Landsforening

forudsætter, at udlændinge- og integrationsmi-

nisteren går i dialog med KL, inden der træffes beslutning om, at kommunerne på

ny pålægges at overtage ansvaret for de fordrevne efter fire hverdage.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Røde Kors

finder det positivt, at fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret

for fordrevne fra Ukraine ændres fra 4 hverdage til 15 hverdage. Det er positivt,

fordi det giver kommunerne længere tid til at forberede modtagelsen og bedre mu-

lighed for dialog mellem indkvarteringsstederne og kommunerne. Røde Kors har

samtidig forståelse for, at det af beredskabsmæssige årsager kan blive nødvendigt

at gå tilbage til en overtagelsesfrist på 4 hverdage, hvis situationen udvikler sig på

en sådan måde, at indkvarteringssystemet bliver for presset.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

2.6. Bemærkninger til ikrafttrædelsesdatoen

Side

7/8

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ankestyrelsen

bemærker, at loven træder i kraft den 31. marts 2024, og at det ikke

fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at ansøgning til Udbetaling Dan-

mark kan indgives allerede fra lovens fremsættelse, som det er tilfældet til kommu-

nerne. Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse, at ansøgning om børnetilskud til

Udbetaling Danmark forudsættes videresendt fra kommunen eller indgivet af bor-

geren direkte, og at dette tidligst kan ske fra lovens ikrafttræden den 31. marts

2024.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger

til lovforslagets § 3, at udlændinge, der vil kunne sidestilles med enlige forsørgere,

allerede fra lovforslagets fremsættelse gives mulighed for at ansøge om børnetil-

skud efter lovforslaget. Det bemærkes endvidere, at Udlændinge- og Integrations-

ministeriet har præciseret i bemærkningerne, at dette også vil gælde for ansøgnin-

ger til Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark

fremhæver, at det følger af lovforslaget, at loven træder i

kraft den 31. marts 2024, og at der kan udbetales børnetilskud til enlige forsørgere

fra og med den 1. april 2024, hvis der er ansøgt herom senest den 31. marts 2024.

Det følger herefter af lovforslaget, at en ansøgning vil kunne indgives ved, at de

pågældende mundtligt tilkendegiver over for deres ansvarlige kommune, at de øn-

sker at søge tilskud efter lovforslaget. Udbetaling Danmark lægger til grund, at

denne ansøgningsproces alene gælder for mundtlige tilkendegivelser afgivet fra

tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget og frem til og med lovens ikrafttræden

den 31. marts 2024 og ikke også for fremadrettede mundtlige tilkendegivelser. Ud-

betaling Danmark bemærker endvidere, at ovennævnte ansøgningsproces fraviger

kravet om obligatorisk digital selvbetjening.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne og har

præciseret i bemærkningerne til § 3 i lovforslaget, at ansøgningsprocessen med

mundtlige tilkendegivelser gælder fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse til

og med lovens ikrafttræden den 31. marts 2024.

Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det frem-

satte lovforslag afsnit om økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

Der er derudover alene foretaget præciseringer og justeringer af sproglig og lovtek-

nisk karakter. Der er ikke hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de fore-

slåede ordninger.

Side

8/8