L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 98 Bilag 1
Offentligt

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10

DK 1300 København K

Danmark

T: +45 3373 5000

[email protected]

www.drc.ngo

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

18. december 2023

DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (UIM Id:

2552046)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 sendt ovenstående lovforslag i høring

med en frist for eventuelle bemærkninger den 3. januar 20234.DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på

muligheden for at fremkomme med bemærkninger.

DRC Dansk Flygtningehjælp er først og fremmest positiv overfor de foreslåede ændringer.

Med en udvidelse af perioden fra 4 dage til 15 dage for meddelelse af ophold for ukrainere efter særloven til

overdragelse af integrationsansvaret til bopælskommunen vil kommunerne få mulighed for bedre

planlægning og forberedelse af modtagelsen. Samtidig er 15 dage fortsat en relativ kort periode, hvilket gør

det muligt for de pågældende ukrainere hurtigt at blive etableret i den kommune, hvor de skal bo, børnene

skal gå i skole og de voksne skal begynde med danskundervisning og beskæftigelse.

Ukrainske familier med børn, hvor den ene forældremyndighedsindehaver lever i Danmark og den anden i

Ukraine, har længe været udfordret af, at den nuværende lovgivning kun giver mulighed for at beregne deres

ydelser som samlet familie, på trods af at ægtefællen i Ukraine oftest ikke kan bidrage til børnenes forsørgelse

her i Danmark.

På samme vis har ukrainske familier, der har børn i deres husholdning, som de ikke har forældremyndigheden

over, været hårdt økonomisk pressede, da de ikke har kunnet få offentlig hjælp til forsørgelse af disse børn.

Det er derfor meget positivt, at det foreslås, at begge typer familier nu skal have ydelser til den forsørgelse,

de løfter..

Begge forslag harmonerer med de anbefalinger, DRC Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og KL kom med i

rapporten

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine.

Dog foreslås, at § 30b formuleres med et ”skal yde udlændingen…..” i stedet for et ”kan yde udlændingen….”

på samme vis, som det er foreslået i § 30c.

Samtidig gøres opmærksom på, at DRC Dansk Flygtningehjælp kender til flere tilfælde af ikke-ukrainske

familier med flugtbaggrund, hvor den ene ægtefælle opholder sig i hjemlandet eller er forsvundet gennem

længere tid, og den herboende ægtefælle og forældremyndighedsindehaver ikke får bevilliget ydelser som

reelt enlig. Vi anbefaler derfor, at de foreslåede ændringer også indskrives i Lov om aktiv socialpolitik, så de

kommer til at gælde for alle med flugtbaggrund i lignende situationer.

Vi håber, at ovennævnte forslag modtages positivt og vil indgå i den videre lovbehandling.

Med venlig hilsen,

Charlotte Slente

Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Beskæftigelse og Dansk

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.: Marian Lyng Møller

København, den 19. december 2023

Svar til Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges

af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i

forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret),

id 2552046

Vi siger indledningsvis tak for invitationen til at afgive udtalelse om ovenstående forslag. Vi er glade for denne

mulighed, og giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område. For vores medlemmer og os har det en

stor betydning, at vi bliver hørt.

Da det konkrete forslag ikke vedrører vores medlemmer, som primært er danske statsborgere bosat i udlandet, har vi

ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Michael Bach Petersen

Danes Worldwide

· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København, 2. januar 2024

Høring over forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 14. december 2023 anmodet om Red Barnets

eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark. Red Barnet har følgende bemærkninger:

Red Barnet forholder sig overordnet set positivt til de foreslåede lovændringer, som forbedrer de økonomi-

ske vilkår for de børn med ukrainsk baggrund, som ikke har begge deres forældre i Danmark, eller som bor

hos andre end indehaverne af forældremyndigheden.

Det fremgår af forslagets § 30 b, at:

”Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har ansvaret for den pågældende efter integrationslo-

vens § 4, kan yde udlændinge, som er omfattet af denne lov, et økonomisk tilskud til udgifterne

forbundet med at forsørge et mindreårigt barn, som er omfattet af denne lov, når

1) den eller de, der har forældremyndigheden, opholder sig i Ukraine, og

2) den eller de, der har forældremyndigheden, ikke er i stand til at forsørge barnet, og

3) den pågældende udlænding og barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister

(CPR) på samme adresse.”

Red Barnet anbefaler,

at formuleringen i § 30 b ændres til

skal

i stedet for

kan,

således at kommunalbe-

styrelsen forpligtes til at sikre, at barnets faktiske forsørgere modtager det pågældende økonomiske til-

skud.

Red Barnet gør desuden opmærksom på, at problematikken, hvor den ene forældremyndighedsindeha-

ver opholder sig uden for Danmark, og den herboende forældremyndighedsindehaver, som de facto er

enlig, ikke kan få bevilliget ydelser som andre eneforsørgere, ikke blot kendes fra flygtninge med ukrainsk

baggrund.

Red Barnet anbefaler

derfor, at det sikres, at de foreslåede ændringer kommer til at gælde for alle med

flugtbaggrund i situationer som de i forslaget beskrevne.

Spørgsmål til ovenstående kan stiles til senior børnerettighedsjurist, Amalie Bang:

[email protected]

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med venlig hilsen

Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær

2/2

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

SOS Racisme, Danmark

Nørre Allé 7

2200 København N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

København d. 2. januar 2024

SOS Racismes høringssvar vedr. j.nr. 2023-11069 med høringsfrist 3. januar 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der

forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige

forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om

tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.

[email protected]; [email protected]; [email protected];

SOS Racisme skal indledningsvis bemærke, at UIM har glemt at sende lovforslaget til høring hos os,

derfor har vi først set det i dag, og kan ikke nå at sætte os ind i alle detaljerne. Og derfor bliver

høringssvaret mere generelt, vi synes principielt det er godt, at flygtninge kommer hurtigt ud i

kommunerne; men ved ikke, hvor hurtigt kommunerne kan finde bolig til dem.

SOS synes, at Danmark skal tage godt imod flygtninge, også imod de krigsflygtninge fra Ukraine,

der ikke kan rejse sammen ind i Danmark som kernefamilie, og behandle de mange ukrainske

mødre, der er alene om at forsørge deres børn, og andre, der forsørger børnene, godt, så de

ligestilles med ugifte mødre med mindreårige børn.

Vi synes imidlertid, at man skal bruge alle de gode forbedringer, man i Folketinget har lavet for

ukrainske flygtninge, til også at give alle andre flygtninge, som reelt står i en lignende, måske

endnu farligere situation, end ukrainerne gør, så ingen bliver diskrimineret. De fleste flygtninge

kommer fra krigsramte lande. Det gælder både dem efter særlovene for ukrainere og afghanere,

dem, der får beskyttelsesasyl eller midlertidigt beskyttelsesasyl, og dem, der får en status efter

Flygtningekonventionen og familiesammenførte. De bør have lige så rimelig støtte, som den, de

ukrainske fordrevne, som reelt er krigsflygtninge, får.

Vi mener faktisk også, at andre flygtninge vil være tjent med at kunne komme ud i kommunerne

hurtigst muligt og få lov til at arbejde og begynde at tjene penge selv, så snart de har indsendt en

ansøgning om asyl

–

ligesom ukrainerne kun skulle have udfyldt en ansøgning om opholdsstatus

efter særloven. Selv om det kun ville være en mindre del af flygtningene der kom i arbejde straks,

ville de jo være gode rollemodeller for andre, og for mange kunne det være en hjælp til at bevare

selvrespekten og den professionelle kunnen og en vis autonomi.

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ingen ved endnu, hvornår krigen i Ukraine stopper og hvor længe de ukrainske krigsflygtninge skal

bo i Danmark, men som det har vist sig i Ukraine viser, kan krigslykken være skiftende, og krigen

kan brede sig alle vegne rundt i og uden for landet

–

selv om den især har raset mod syd og øst.

Danmark ved jo heller ikke, om de kan rejse tilbage, hvis der bliver fred.

Så vi ser positivt på den del af forslaget, der handler om at give de ukrainske børnefamilier, der ikke

er almindelige kernefamilier med far, mor og børn, en lidt bedre økonomi. Men det sker i

forventning om:

- At der kommer til at gælde noget tilsvarende for andre flygtninge end ukrainere,

- At man hæver satserne for personer på SHO-ydelser,

- At man erstatter paradigmeskiftelovene med deres midlertidighed, som gør tilværelsen

uoverskuelig, meningsløs og usikker for flygtningene, med den lovgivning, der fandtes

inden da, så færre skal igennem opholdssager i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet

–

endda ofte i to omgange med et ophold i udrejsecentre i mellemtiden! Det kan fastholde

unge i uddannelse eller arbejde.

- Og at nye flygtninge

–

også andre end ukrainere - kan komme ud i kommunerne hurtigst

muligt og få lov at arbejde og uddanne sig og fx begynde på danskuddannelse eller

jobtræning, før de får asyl/beskyttelsesasyl.

- At man dropper den planlagte:

”Ændring

af lov om aktiv socialpolitik m.v. (Udmøntning af

kommende aftale om nyt kontanthjælpssystem og 37 timers arbejdspligt)”, og i stedet

styrker kommunernes arbejde med at få såvel majoritetsdanskere som minoritetsdanskere

på kontanthjælp i reelt arbejde, med det timetal, de kan klare. Det er fordi, det virker for

dumt at bruge kommunernes arbejdsindsats på

”nyttejobs”,

der ikke giver reel

arbejdserfaring, og hverken udfylder eller skaber jobs, og som tværtimod skyldes

fordomme og nedvurderinger af kvinder fra bestemte lande. Det minder om et filmklip i

”Schindlers’ liste”

af jøder, der skovler sne på en plads i Warszawa for at ikke-jøderne kan se

dem arbejde hårdt. Det handler om arbejdspligt på fuld tid, som mange ikke kan klare

–

ikke andet. Nogle kommuner har selv fundet på mulige løsninger for at dække behovet for

manglende varme hænder og få en ukrainer i job

–

fx ved at sende SOSU-hjælpere ud

sammen to og to, hvor den ene taler godt dansk og er inde i faget, og de hjælpes ad; det

kan være forberedelse til en egentlig SOSU-hjælperuddannelse hos kvinder eller mænd, der

har de fysiske, psykiske og sociale kompetencer og lysten hertil. Modersmålsdagpleje kunne

være en anden mulighed. Og der vil stadig være ufaglært arbejde ledigt inden for både

tjenesteydelser og transport- og handel og distribution og byggesektoren. Når det gælder

arbejdsløse med uddannelse på kontanthjælp, har dedikerede mentorordninger også

kunnet hjælpe folk i job og støttet dem den første tid.

Venlig hilsen,

For SOS Racisme, Danmark

Anne Nielsen

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.: [email protected], [email protected]

KL's bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine og lov om Udbetaling Danmark

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 bedt

KL om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn,

der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af

gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til

forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for

kommunernes overtagelse af ansvaret). Bemærkningerne skal være

Udlændinge- og Integrationsministeriet i hænde senest den 3. januar

2024 kl. 10.00.

Generelle bemærkninger

Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk

behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et høringssvar med

forbehold for evt. yderligere bemærkninger.

KL skal bemærke, at det principielt set ikke er hensigtsmæssigt med en

så kort høringsperiode hen over jul og nytår.

KL ser dog meget positivt på, at regeringen har lyttet til de udfordringer,

som KL og kommunerne igennem længere tid har peget på, og at man nu

vil lovgive om løsninger på udfordringerne.

Tilskud til ledsagere, der forsørger et barn under 18 år

Det foreslås, at kommunerne kan yde voksne, der er omfattet af

særloven, som ledsager et barn, hvis forældre er blevet tilbage i Ukraine,

et økonomisk tilskud på 1.548 kr. (2024-niveau) om måneden til de

udgifter, der er forbundet med at forsørge barnet. Den foreslåede sats

svarer til normalbidrag, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at

betale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Det

foreslås videre at beløbet er skattefrit.

KL ser positivt på, at kommunerne får en hjemmel til at yde et økonomisk

tilskud til ledsagere, der er her i landet med mindreårige børn, som de

ikke har forældremyndigheden overfor.

Tilskuddet på 1.548 pr. barn tager ikke højde for, hvorvidt en ledsager er

ikke-forsørger, forsørger, enlig forsørger eller er i beskæftigelse og

dermed har forskellige økonomiske forudsætninger.

Dato: 3. januar 2024

Sags ID: SAG-2022-01078

Dok. ID: 3402578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3149

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato: 3. januar 2024

KL er usikker på, hvorvidt det er tanken, at det månedlige tilskud på

1.548 kr. pr. barn pr. måned skal kunne forsørge et ledsaget barn. KL ser

en risiko for, at kommunerne bliver nødsaget til at yde yderligere tilskud,

hvis ledsageren reelt skal kunne forsørge barnet.

Samtidig vil KL gerne have uddybet, hvorfor lovgiver tager udgangspunkt

i normalbidraget, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale

til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen.

Normalbidragets størrelse er beregnet efter, at den bidragsberettigede

forælder samtidig modtager børne- og ungeydelse, ydelse som enlig

forsørger og i det hele taget har forældremyndighed og dermed

forsørgerpligt overfor barnet, hvilket ikke er tilfældet for ledsagere.

Til sammenligning modtager fx plejefamilier, som heller ikke modtager

børne- og ungeydelse, godt 6.000 kr. pr. måned til kost og logi.

Herudover modtager barnet også et beløb til lommepenge og

beklædning.

Beløbet til kost og logi på de godt 6.000 kr., jf. servicelovens § 55, stk. 4,

tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et

anbringelsessted, dvs. især kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter

og fornøjelser. Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt

udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v., uden at der er

tale om en kompensation for en evt. lejeindtægt, som man ville kunne

have opnået, hvis barnet eller den unge ikke havde boet der. Der er tale

om et beløb, der er fastsat ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger, der

ikke skal aflægges regnskab for.

KL bemærker, at det er kommunen, der skal træffe afgørelse om

udbetaling af tilskuddet.

KL savner i den forbindelse en uddybning af, om kommunerne er

forpligtet til at indhente dokumentation, og i givet fald hvilke former for

dokumentation, i forbindelse med afgørelsen om udbetaling af tilskuddet.

Er det fx tilstrækkeligt, at ledsageren på tro og love oplyser, at

forældremyndighedsindehaver ikke bidrager økonomisk til forsørgelsen?

Ydelse til gifte forsørgere, der praktisk set er enlige i Danmark

KL er tilfreds med, at kommunerne og Udbetaling Danmark får mulighed

for at betragte gifte ukrainere, der opholder sig alene i Danmark, som

reelt enlige, når der udbetales ydelser. KL mener dog, at der er tale en

om generel problemstilling, som ikke kun omhandler ukrainere (pt. er det

dog den største gruppe). Derfor vurderer KL, at der bør indføres en

generel regel, hvor kommunerne og Udbetaling Danmark får mulighed for

at betragte borgere som reelt enlige, når ægtefællen opholder sig i

udlandet og ikke har mulighed for at bidrag til forsørgelsen. Særligt i

sager med fælles børn er det en stor udfordring at finde boliger, som kan

betales.

På grund af den korte frist for høringen, har det ikke været muligt endeligt

at vurdere, om de nødvendige justeringer af de kommunale

Sags ID: SAG-2022-01078

Dok. ID: 3402578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3149

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ydelsessystemer kan være klar til den 31. marts 2024. Den foreløbige

vurdering tyder på, at det er muligt.

Vejledningspligt om og opfølgning på tilskud til ledsagere og udmåling af

hjælp til gifte forsørgere, der praktisk set er enlige i Danmark

Hjælp til gifte forsørgere, som anses for reelt enlige, giver ret til

børnetilskud som enlige forsørgere under samme betingelser som reelt

enlige forsørgere, der er fordrevne fra Ukraine. Efter lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er det en forudsætning, at der

bliver søgt om børnetilskuddet senest den 31. marts 2024 for at få ret til

børnetilskuddet fra den 1. april 2024. Det skyldes, at det er et krav efter

loven, at man har ansøgt, før kvartalet begynder, for at kunne få ret til

børnetilskud i kvartalet.

Lovforslaget lægger på den baggrund op til, at kommunerne allerede ved

lovforslagets fremsættelse påbegynder en grundig vejledning af de

udlændinge, der vil kunne sidestilles med enlige forsørgere, om

vigtigheden af, at der ansøges rettidigt om børnetilskud, det vil sige

senest den 31. marts 2024, for at få ret til børnetilskuddet.

Kommunen skal ligeledes vejlede ledsagere, der har ret til tilskud til

forsørgelse af børn uden forældremyndighed om muligheden for at få det

økonomiske tilskud.

Det fremgår således af lovforslaget, at kommunen har pligt til at vejlede

selvom borgeren, hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning.

Det betyder også, at vejledningen ikke nødvendigvis skal ske i

forbindelse med en ansøgning om hjælp, men fx i forbindelse med

bevilling af en anden ydelse eller i forbindelse med opfølgning.

Det må som følge heraf forventes at være en større manuel administrativ

opgave at gennemgå de eksisterende sager for at finde, vejlede og

afgøre de konkrete sager.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne løbende skal følge op på, om

betingelserne for at give tilskud ledsagere og udmåling af hjælp til gifte

forsørgere, som anses for reelt enlige, fortsat er opfyldt. Kommunerne

skal således følge op senest 3 måneder efter første henvendelse og

herefter hver 3. måned. Lovforslaget beskriver endvidere, hvordan

kommunerne skal notere i borgerens sag.

KL finder det unødvendigt detaljeret, at lovforslaget indeholder konkrete

proceskrav til opfølgningen af betingelserne for yde hjælp, som vil

medføre meradministration i kommunerne.

Overtagelse af integrationsansvaret efter 15 hverdage

KL ser meget positivt på, at kommunerne nu får 15 hverdage til at

forberede modtagelse og indkvartering af ukrainere, der får

opholdstilladelse efter særloven.

KL bemærker, at det foreslås at give udlændinge- og

integrationsministeren bemyndigelse til at fravige modtagelse efter 15

hverdage og lade integrationsansvaret overgå til kommunerne efter fire

Dato: 3. januar 2024

Sags ID: SAG-2022-01078

Dok. ID: 3402578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3149

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hverdage, hvis der kommer en større tilstrømning af ukrainere eller andre

udlændinge.

Overtagelse af integrationsansvaret efter fire hverdage kommer fra

”Aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere” indgået mellem regeringen

og KL den 11. marts 2022. Aftalen blev indgået som følge af, at vi som

land stod i en ekstraordinær situation.

KL forudsætter derfor, at udlændinge- og integrationsministeren går i

dialog med KL inden en beslutning træffes om, at kommunerne på ny

pålægges at overtage integrationsansvaret efter fire hverdage. Der

anføres som begrundelse i bemærkningerne til lovforslaget, at

bemyndigelsen kan bringes i spil, når indkvarteringssystemet er under

pres. KL skal hertil bemærke, at kommunerne også bliver udfordret på

indkvarteringsmuligheder, når der er stor tilstrømning, og at overtagelse

efter fire hverdage i en sådan situation vil forstærke kommunernes

indkvarteringsudfordringer.

KL forudsætter desuden, at regeringen i en situation, hvor overtagelse af

integrationsansvaret efter fire hverdage igen bringes i spil, åbner for en

fornyet drøftelse af kommunernes økonomiske rammer for modtagelse og

integration af fordrevne fra Ukraine.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige udestår af udkast til lovforslaget.

KL tager generelt forbehold for de økonomiske konsekvenser, herunder

kommunernes udbetaling og administration af tilskud til ledsagere af børn

uden forældremyndighed og udmåling af hjælp til gifte forsørgere, som

anses for praktisk set enlige. KL forudsætter, at kommunerne

kompenseres for lovforslagets merudgifter i henhold til DUT-principperne.

Dato: 3. januar 2024

Sags ID: SAG-2022-01078

Dok. ID: 3402578

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3149

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Morten Mandøe

Sara Glahder Lindberg

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3. januar 2024

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 anmodet Udbetaling Danmark om

bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre

end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i

forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af

ansvaret).

Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger til forslaget:

Det følger af lovforslaget, at loven træder i kraft den 31. marts 2024, og at der kan udbetales børnetilskud

til enlige forsørgere fra og med den 1. april 2024, hvis der er ansøgt herom senest den 31. marts 2024.

Det følger herefter af lovforslaget, at en ansøgning vil kunne indgives ved, at de pågældende mundtligt

tilkendegiver over for deres ansvarlige kommune, at de ønsker at søg e tilskud efter lovforslaget. Det

foreslås, at en sådan mundtlig tilkendegivelse vil kunne betragtes som en ansøgning indgivet på tidspunktet

for lovens ikrafttræden.

Udbetaling Danmark skal indledningsvist bemærke, at vi lægger til grund, at denne ansøgn ingsproces

alene gælder for mundtlige tilkendegivelser afgivet fra tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget og frem

til og med lovens ikrafttræden den 31. marts 2024 og ikke også for fremadrettede mundtlige

tilkendegivelser. Dette kan med fordel præciseres i bemærkningerne til lovforslaget.

Udbetaling Danmark skal herefter bemærke, at ovennævnte ansøgningsproces fraviger kravet om

obligatorisk digital selvbetjening. Udbetaling Danmark henviser i den forbindelse til § 1 i Bekendtgørelse

nr. 1584 af 7. juli 2021 om obligatorisk digital selvbetjening, hvorefter ansøgninger efter lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal indgives til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den

digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening) inden for eget

myndighedsområde.

Udbetaling Danmark skal i øvrigt gøre opmærksom på, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan

Udbetaling Danmark skal modtage oplysninger om disse mundtlige tilkendegivelser, herunder henset til, at

ikrafttrædelsesdatoen og dagene op til ligger på en helligdag. Det er afgørende, at dette afklares forud for

lovforslagets fremsættelse.

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udbetaling Danmark skal også bemærke, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan Udbetaling Danmark

modtager besked om og dokumentation for, at en borger modtager forsørgelsesydelse, der giver ret til at

modtage børnetilskud som enlig forsørger trods borgers registrering som gift. Det samme gør sig

gældende, når en borger ikke længere modtager forsørgelsesydelse, der giver ret til at modtage

børnetilskud som enlig forsørger. Udbetaling Danmark anbefaler, at en sådan dokumentation gives på en

fast defineret blanket.

Herudover fremgår det ikke af lovforslaget, hvornår retten til børnetilskud som enlig forsørger mistes, hvis

en borger ikke længere modtager forsørgelsesydelse, fx om det er fra tidspunktet, hvor retten til hjælp

efter § 30 c, stk. 1 mistes, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark får oplysningen om stop af

forsørgelsesydelse fra kommunen, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse eller fra et

helt andet tidspunkt. Udbetaling Danmark lægger i den forbindelse til grund, at de almindelige

forvaltningsretlige principper om partshøring skal iagttages således, at en borger skal partshøres over

oplysningen om stop af forsørgelsesydelse fra kommunen. Er denne antagelse ikke korrekt, anbefaler vi,

at det fremgår direkte af lovteksten, at der er tale om en fravigelse af sædvanlige forvaltningsretlige

principper, hvis det er det, der er hensigten.

Udbetaling Danmark skal yderligere bemærke, at vi lægger til grund, at personer omfattet af § 30 c, stk. 1

har ret til børnetilskud som enlige under samme betingelser som enlige forsørgere efter lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, dvs. at Udbetaling Danmark også skal foretage en konkret og

individuel vurdering af, om pågældende er reelt enlig og ikke kan betragtes som samlevende med andre

personer her i Danmark. Ligesom det samme vil være tilfældet, hvis en borger fx udrejser eller dennes

barn flytter. Dette kan med fordel også præciseres i lovteksten eller i bemærkningerne h ertil.

Udbetaling Danmark forudsætter desuden, at loven gælder for fremadrettede ansøgninger om børnetilskud.

Udbetaling Danmark vil endvidere opfordre til, at det præciseres, at kommunen har pligt til at vejlede om

muligheden for at søge om børnetilskud som enlig forsørger trods registrering som gift, samt hvilke

eventuelle konsekvenser det har for tilkendelsestidspunktet, hvis kommunen ikke får vejledt en borger

korrekt om at søge om børnetilskud som enlig forsørger, herunder om ydelsen skal tilkendes med

tilbagevirkende kraft.

Afslutningsvist skal Udbetaling Danmark bemærke, at lovforslaget vil medføre, at flere borgere vil få

udbetalt børnetilskud som enlige forsørgere, hvilket medfører øgede omkostninger for Udbetaling Danmark

til administration heraf. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvor mange borgere, der forventes at opnå ret til

børnetilskud efter de nye bestemmelser. Når der foreligger oplysninger om det forventede antal omfattede

borgere samt en præcisering af de administrative sagsgange, vil Udbetaling Danmark estimere de

forventede administrative omkostninger ved at skulle administrere de nye bestemmelser.

Udbetaling Danmark har endelig noteret sig, at tilskuddet efter forslagets § 1, nr. 3 (§ 30 b) er skattefrit, og

at det ikke skal indgå i beregning af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængig offentlige ydelser.

Udbetaling Danmark forudsætter på den baggrund, at beløb, der stammer fra tilskuddet, ikke skal holdes

ude fra de formueopgørelser, der indgår ved beregning af forskellige offentlige ydelser (fx ældrecheck).

Udbetaling Danmark forudsætter derudover, at eventuel registrering af nævnte tillæg hos

skattemyndighederne, sker på en sådan måde, at beløbene kan holdes adskilt fra borgerens øvrige

indkomst. Såfremt de nævnte forudsætninger ikke er korrekte, vil Udbetaling Danmark få udgifter i

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

anledning af udbetaling af nævnte tillæg.

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

CVR-nr.: 20 70 02 11

3. januar 2024

Høring vedr. Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er for-

drevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark

Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar på høring over forslag til lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Røde Kors er enig i, at der er behov for at styrke forsørgelsesgrundlaget til både voksne udlændinge,

som bor sammen med og reelt er forsørgere for et barn, som er adskilt fra deres forældre pga. krig i

hjemlandet og til gifte kvinder, der er alene med deres børn i Danmark. Vi har længe efterspurgt og

påtalt den manglende afklaring i forhold til børnenes forsørgelse. Det er positivt, at den kommer nu

Vi er dog bekymrede over forslaget om at anvende børnetilskudsloven som model.

Vi bakker op om, at kommunerne får længere tid til at overtage flygtninge fra indkvarteringssteder,

når de får opholdstilladelse. Vi mener, at det kan sikre en grundigere afdækning af den enkelte flygt-

ninges behov forud for overgangen til kommunen, herunder hensyn til barnets tarv. Samtidig kan det

give kommunerne bedre vilkår for at forberede en god modtagelse, herunder passende bolig- og sko-

letilbud mv.

Røde Kors er som udgangspunkt positiv overfor de foreslåede ændringer og har nedenstående kon-

krete kommentarer til lovforslaget:

Tilskud til forsørgelse af fordrevne børn fra Ukraine uden forsørgere i Danmark

Røde Kors finder det som nævnt positivt, at der nu sikres hjemmel til at give økonomisk tilskud til de

voksne udlændinge, som bor sammen med og reelt forsørger de børn, der er kommet til Danmark

alene eller med en ledsager, der ikke er en forælder. Som led i vores opgave med at indstille repræ-

sentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere til alle uledsagede mindreårige udlændinge,

har vi i Røde Kors mødt mange ukrainere, der har ansvaret for omsorg og forsørgelse af familiemed-

lemmers børn, uden at de har kunne få ydelser til det. Det har betydet store afsavn for børnene, van-

skelige vilkår for de voksne og ulige vilkår fra kommune til kommune, fordi de har forholdt sig for-

skelligt til problemet.

www.rodekors.dk/rapport-ukraine

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I Røde Kors er vi bekymrede over om den foreslåede sats (1.548 kr. pr. måned skattefrit

–

ca. 50 kr.

pr. døgn) dækker forsørgerens udgifter. Satsen svarer til det normalbidrag, som en bidragspligtig for-

ælder kan pålægges at betale en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Vi mener dog

ikke, situationen kan bruges til sammenligning. I tilfældet her er der tale om børn, der forsørges af

voksne udlændinge, der hverken har forældremyndighed eller midlertidig forældremyndighed over

barnet, og derfor ikke har adgang til andre ydelser til at dække de udgifter, der er forbundet med at

forsørge barnet. Det anerkendes i det foreslåede, at de har den reelle forsørgelse af børnene, da en

forudsætning for at modtage tilskuddet er, at de, der har forældremyndigheden, ikke er i stand til at

forsørge barnet. Derfor mener vi ikke, at situationen kan sidestilles med et børnebidrag fra en fraskilt

forælder til den anden forælder. Vi foreslår i stedet, at der kigges til andre konstellationer vedr. for-

sørgelse af børn fx modellen for netværksplejefamilier

I forhold til kredsen, der skal kunne modtage den foreslåede ydelse, er det vigtigt at være opmærk-

som på, at også andre voksne end voksne, der har opholdstilladelse efter særloven kan komme i en

situation, hvor de forsørger børn, der er flygtet fra Ukraine. Flere børn er flygtet hertil for at tage op-

hold hos familiemedlemmer, der har opholdstilladelse i Danmark på grund af arbejde eller som fami-

liesammenførte. De har samme behov for ydelser til forsørgelse af børnene som voksne med ophold

efter særloven.

I Røde Kors har vi desuden oplevet et antal voksne, der er flygtet til Danmark med børn, de ikke er

biologiske forældre til, men værger efter ukrainsk ret. Med den foreslåede formulering af §30 b om at

forældremyndighedsindehaveren opholder sig i Ukraine, vil de ikke opfylde betingelsen for at mod-

tage ydelser til forsørgelse af barnet, selv om de har det samme behov. Røde Kors skal derfor opfor-

dre til, at formuleringen ændres, så disse familier også omfattes.

Et bedre økonomisk grundlag vil også øge forudsætningerne for god integration og kan også bidrage

til at sikre, at mindreårige ikke må prioritere arbejde frem for uddannelse for at sikre husstandens

samlede økonomi.

Røde Kors er enig i, at kommunen skal vejlede om muligheden for at få det økonomiske tilskud og at

kommunen (jf. god forvaltningsskik) er forpligtet til at vejlede på eget initiativ, selvom borgeren

hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår

det også, at vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren. Røde Kors

mener, at det er vigtigt, at der ydermere pågår en mere opsøgende indsats i forhold til de voksne ud-

lændinge, som fx er i job og derfor ikke nødvendigvis er i kontakt med kommunen. Det er vigtigt, at

ansøgningsmuligheden når ud til alle voksne udlændinge, som har de børn lovforslaget omfatter bo-

ende. Derfor bør vejledningsbreve og ansøgningsskema også oversættes til ukrainsk.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der indsættes §30b som led i et nyt kapitel 8a i

særloven, som giver kommunerne hjemmel til at yde hjælp til forsørgelsen af et barn under 18 år,

hvis det bor hos en voksen med opholdstilladelse efter særloven, som har

påtaget sig

ansvaret for

barnet, men som ikke har den

retlige pligt

til at forsørge barnet. Røde Kors bemærker, at der er tale

om en særlovsbestemmelse og anbefaler i stedet, at denne hjemmel indsættes i anden lovgivning.

Det ville sikre, at andre voksne udlændinge, der ikke er fra Ukraine, men befinder sig i en lignende

situation, kan opnå tilskud på lige vilkår med målgruppen i lovforslaget her. Samtidig ville en mere

generel bestemmelse også være en hjælp til de ukrainske børn, der som nævnt ovenfor, er her uden

forældre og for eksempel bor hos familiemedlem eller pårørende, der ikke har opholdstilladelse efter

særloven, og som dermed heller ikke har den retlige pligt til at forsørge barnet.

Løn/Økonomi som netværksplejer

⋆

Netværksplejefamilien (netvaerksplejefamilien.dk)

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Hjælp til fordrevne personer fra Ukraine, der er gift, men praktisk set enlige forsørgere

Røde Kors finder det positivt, at man med §30c, stk. 1 og 2 i det nye kapitel 8 i særloven nu sikrer,

at gifte udlændinge med ophold efter særloven og som praktisk set er enlige forsørgere nu vil kunne

få udmålt hjælp efter §22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, når personen forsørger eget barn

under 18 år i hjemmet, ægtefællen opholder sig i Ukraine og hverken eller delvist er i stand til at for-

sørge sin ægtefælle og sit eventuelle barn. Det betyder, at de får ret til forsørgertillæg som enlige

forsørgere samt børnetilskud efter optjeningsprincippet på lige vilkår med andre flygtninge.

Røde Kors bemærker, at der er tale om en særlovsbestemmelse og anbefaler i stedet en mere gene-

rel bestemmelse indsættes i anden lovgivning, hvoraf det månedlige beløb for enlige forsørgere på

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse er fastsat. Det vil sikre, at flygtninge fra andre lande, der prak-

sis set også kan anses som enlige forsørgere, fordi dem, de er gift med, er nødsaget til at blive i på-

gældende hjemland og ikke har mulighed for at forsørge den herboende ægtefælle og eventuelle

barn, kan opnå forsørgertillæg på lige vilkår med de ukrainske flygtninge.

Ændring af fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine

Det foreslås, at fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine ændres fra

de nuværende 4 hverdage til 15 hverdage. Det er positivt, fordi det giver kommunerne længere tid til

at forberede modtagelsen i forhold til passende indkvartering og andre praktiske ting. Samtidig giver

det også kommunerne bedre tid til at træffe beslutninger vedrørende mindreårige børn, der er flygtet

uden deres forældre. For dem skal der, under hensyntagen til deres tarv, tages stilling til bolig, even-

tuelt anbringelsessted, skole og afdækning af eventuel regelmæssighed i deres kontakt til forældrene,

med henblik på at afklare om kommunen skal indstille til udpegning af en midlertidig forældremyndig-

hedsindehaver.

For de indkvarteringssteder, der skal overgive flygtninge til kommunerne, vil det ligeledes være en

forbedring, at fristen ændres til 15 dage. Det giver bedre mulighed for dialog med kommunerne om

de konkrete behov, der ses i de enkelte familier og med familierne om, hvad de ønsker, der skal for-

midles til modtagekommunen. Samtidig, har Røde Kors naturligvis forståelse for, at det af bered-

skabsmæssige årsager kan blive nødvendigt at gå tilbage til den nuværende korte 4-dages frist, hvis

situationen udvikler sig på en måde, så indkvarteringssystemet bliver for presset.

Røde Kors står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående høringssvar skulle give anledning til opføl-

gende spørgsmål.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Ankestyrelsens svar til høring om udkast til forslag til lov om

ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud

til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end

forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set

enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse

m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes

overtagelse af ansvaret) – jeres j.nr. 2023-11069

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved mail af 14. december 2023

bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om ændring af lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og

lov om Udbetaling Danmark.

Ankestyrelsens bemærkninger

Tidspunktet for lovens ikrafttræden

Det følger af ændringslovens § 3, at loven træder i kraft den 31. marts

2024.

Det fremgår ikke tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at ansøgning til

Udbetaling Danmark kan indgives allerede fra lovens fremsættelse, som

det er tilfældet til kommunerne. Vi bemærker, at ansøgning om

børnetilskud til Udbetaling Danmark forudsættes videresendt fra

kommunen eller indgivet af borger direkte, og at dette tidligst kan ske

fra lovens ikrafttræden den 31. marts 2024. Henset til, at betingelserne

for at modtage børnetilskud, som disse fremgår af lovforslagets § 30 c,

stk. 1, skal være opfyldt ved kvartalets begyndelse for at modtage

børnetilskud fra 1. april 2024, vil dette afstedkomme særdeles kort

sagsbehandlingstid for kommunerne.

Kvartalsvis opfølgning

5. januar 2024

J.nr. 23-109254

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Betingelserne for at få økonomisk tilskud følger af lovforslagets § 30 c.

”§ 30 c. Kommunalbestyrelsen skal beregne hjælpen efter § 22, stk. 2, nr.

1, i lov om aktiv socialpolitik til en gift udlænding med opholdstilladelse

efter denne lov, når

1) udlændingen forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, og

2) ægtefællen opholder sig i Ukraine, og

3) ægtefællen hverken helt eller delvist er i stand til at forsørge den herbo-

ende udlænding og deres eventuelle fællesbørn.

…”

Det følger af lovforslagets § 30 c, stk. 3, at kommunen hver 3. måned

foretager opfølgning af, om betingelserne for at give tilskud efter stk. 1,

fortsat er opfyldt. Én af betingelserne er bl.a., at ”ægtefællen hverken helt

eller delvist er i stand til at forsørge den herboende udlænding og deres

eventuelle fællesbørn”, jf. § 30 c, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.2., at det

”..efter den foreslåede ordning være en betingelse for at få udmålt hjælpen

som til enlige forsørgere, at de pågældende i tilstrækkeligt omfang vil

kunne dokumentere, at de opfylder betingelserne i den foreslåede § 30 c,

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Dokumentationen vil kunne basere sig på

ansøgerens afgivelse af oplysninger om ægtefællens ophold og manglende

mulighed for at bidrage helt eller delvist til forsørgelsen.”

Kommunerne skal herved foretage en skønsmæssig afvejning af om

modtagere af tilskuddet fortsat opfylder betingelserne for at modtage

ydelsen (dokumentationskrav).

Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunernes kvartalsvise opfølgning

af, om modtagere af børnetilskuddet fortsat opfylder betingelserne, samlet

set kan medføre flere klagesager årligt. En tilsvarende systematisk

opfølgning gør sig ikke gældende for personer, der i dag modtager

børnetilskud som enlig efter børnetilskudsloven.

Økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen har den 15. december 2023 svaret Social-, Bolig- og

Ældreministeriet om de økonomiske konsekvenser vedrørende lovforslag

om justeringer af ukrainesærloven. Ankestyrelsen har den 5. januar

2024 afsendt en revideret besvarelse til Social-, Bolig- og

Ældreministeriet (se vedhæftede bilag 1).

Vi er i forlængelse heraf aktuelt i dialog med ministeriet om en

uddybning af den økonomiske rækkevidde af lovforslaget.

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Venlig hilsen

Mette Bygvraa Jønsson

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Social-, Bolig- og

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Ankestyrelsens supplerende svar til høring om de økonomiske

konsekvenser vedrørende lovforslag om justeringer af

ukrainesærloven – SM Id nr. 792608

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 11. december 2023 bedt

Ankestyrelsen om bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring

af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af

børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere,

sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i

forhold til forsørgelsesydelser mv. og tilpasning af regler om

tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 bedt

Ankestyrelsen om bemærkninger til samme lovforslag.

Ankestyrelsen afgav den 15. december 2023 høringssvar til Social-, Bolig-

og Ældreministeriet om de økonomiske konsekvenser vedrørende

lovforslaget.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 23. december 2023

fremsendt Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger til

Ankestyrelsens høringssvar af 15. december 2023 til Social-, Bolig- og

Ældreministeriet om de økonomiske konsekvenser forbundet med

lovforslaget om justeringer af ukrainesærloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i sine bemærkninger bl.a.

refereret til enkelte bemærkninger i lovforslaget.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at de udkast til lovforslag som

henholdsvis Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Udlændinge- og

5. januar 2024

J.nr. 23-106994

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Integrationsministeriet har fremsendt til brug for Ankestyrelsens

høringssvar ikke er indholdsmæssigt identiske og i øvrigt er dateret

henholdsvis den 5. december 2023 og den 12. december 2023.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen vurderer, at lovens ikrafttrædelsesdato kan få betydning for

antallet af klagesager, henset til tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser i

udkast til lovforslag af 12. december 2023:

”Til § 3

…

Det forudsættes samtidig, at udlændinge, der vil kunne

sidestilles med enlige forsørgere, allerede fra lovforslagets

fremsættelse gives mulighed for at ansøge om børnetilskud efter

lovforslaget. En sådan ansøgning vil kunne indgives ved, at de

pågældende mundtligt tilkendegiver over for deres ansvarlige

kommune, at de ønsker at søge om børnetilskud efter

lovforslaget. Det foreslås, at en sådan mundtlig tilkendegivelse af

kommunen vil kunne betragtes som en ansøgning indgivet på

tidspunktet for lovens ikrafttræden. Udbetaling Danmark vil først

kunne træffe afgørelse i medfør af loven fra det tidspunkt, hvor

loven er trådt i kraft.”

Efter Ankestyrelsens opfattelse fremgår det ikke tydeligt af

bemærkningerne, at ansøgning til Udbetaling Danmark kan indgives under

samme forhold som til kommunerne. Vi kan supplerende bemærke, at

ansøgningen om børnetilskud til Udbetaling Danmark forudsættes

videresendt fra kommunen eller indgivet af borger direkte, og at dette

tidligst kan ske fra lovens ikrafttræden den 31. marts 2024. Henset til, at

betingelserne for at modtage børnetilskud, som disse fremgår af

lovforslagets § 30 c, stk. 1, skal være opfyldt ved kvartalets begyndelse for

at modtage børnetilskud fra 1. april 2024, vil dette afstedkomme særdeles

kort sagsbehandlingstid for kommunerne.

Det fremgår af lovforslagets §§ 30 b, stk. 4, og 30 c, stk. 3, at kommunen

løbende skal følge op på, om betingelserne for at give tilskud efter stk.1

fortsat er opfyldt.

Det fremgår desuden af de almindelige bemærkninger til udkast til

lovforslag af 12. december 2023:

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

”Afsnit 2.2.2.

Det vil efter den foreslåede ordning være en betingelse for at få

udmålt hjælpen som til enlige forsørgere, at de pågældende i

tilstrækkeligt omfang vil kunne dokumentere, at de opfylder

betingelserne i den foreslåede § 30 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 3. Dokumentationen vil kunne basere sig på ansøgerens

afgivelse af oplysninger om ægtefællens ophold og manglende

mulighed for at bidrage helt eller delvist til forsørgelsen.”

Kommunens opfølgning forudsætter en vurdering af, om borger fortsat

opfylder betingelserne for at modtage tilskuddene. En tilsvarende

systematisk opfølgning finder ikke sted for personer, der modtager

børnetilskud i dag efter børnetilskudsloven. Myndighedens afslag på tilskud

på baggrund heraf forventes at generere klagesager.

Økonomiske bemærkninger

Det fremgår af lovforslagets § 30 b, stk. 5, at beløbene reguleres fra og

med 2025 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter

lov om en satsreguleringsprocent.

Det fremgår af de indledende bemærkninger til lovforslaget, at de

foreslåede bestemmelser alene vil gælde for personer med

opholdstilladelse efter særloven og alene så længe, at opholdsgrundlaget

efter særloven er gyldigt.

Det fremgår således af § 3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine (lov nr. 324 af 16. marts 2022, at

opholdstilladelse efter denne lov er tidsbegrænset til den 17. marts 2024,

jf. dog stk. 2, hvorefter opholdstilladelsen kan forlænges til den 17. marts

2025.

Udlændinge- og Integrationsministiet har i sine bemærkninger anført, at

lovforslaget vil gælde for en begrænset periode og udløber medio marts

2025.

Vi har i vores høringssvar af 15. december 2023 om de økonomiske

konsekvenser af særloven ikke taget højde for, at loven er tidsbegrænset

til den 17. marts 2025. Ankestyrelsen estimerer dog fortsat, at ændringen i

lovgivningen vil føre til 40 yderligere klagesager årligt, til en samlet

merudgift på 0,2 mio. kr. for perioden frem til den 17. marts 2025.

L 98 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Da gyldighedsperioden er delt over to regnskabsår, betyder afrundinger,

at Ankestyrelsens ikke kan kræve dækning for alle de meromkostninger,

forslaget vurderes at have. Ankestyrelsen vurderer således, at

lovændringen vil føre til en merudgift på 0,1 mio. i 2024, mens udgiften

for 2025 er lige under bagatelgrænsen. Ankestyrelsen tager derfor

forbehold for, at hvis særloven forlænges yderligere, vil kompensationen

skulle udregnes så alle meromkostninger dækkes.

Vi kan uddybe, at vi i beregningen af de økonomiske konsekvenser har

sammenholdt antallet af forventede klagesager som følge af særloven med

klagesager efter børnetilskudsloven, som vi i dag er klageinstans for.

Endelig præciseres, at vi i vores høringssvar refererer til tilskud efter

børnetilskudsloven til gifte forsørgere, som anses for praktisk set enlige, og

således ikke til de borgere, der modtager tilskud til forsørgelse af børn

uden forældremyndighedsindehavere her i landet.

Venlig hilsen

Mette Bygvraa Jønsson