Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark. (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene og sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 23.01.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag er en god dag, for i dag beviser vi, at vi faktisk kan tage den respons, som vi får på den lovgivning og de ordninger, vi laver her fra Folketingets side, alvorligt og tilrette det, så det passer bedst til den virkelighed og de aktører, som skal administrere og fuldføre og udføre den lovgivning. Det synes jeg også at høringssvarene til det her lovforslag bærer præg af, når man kigger på, hvad Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors og KL overordnet set har tilkendegivet. Det, vi skal behandle i dag, er et lovforslag, som gælder dem, der er i Danmark på særloven for ukrainske flygtninge. Dem er der ca. 30.000 af i landet i dag. Og det, vi gør i dag, er, at vi tilretter lovgivningen, så den passer bedre til deres virkelighed.

Lovforslaget består som sagt af tre elementer. Det første handler om, at vi nu giver mulighed for, at kommunerne kan yde tilskud til dem, der forsørger ukrainske børn, som ikke er deres egne. Der kan ydes et særligt tilskud, der matcher det normalbidrag, som allerede eksisterer i dag.

Det næste, vi gør, er, at vi laver en ny kontanthjælpssats for den gruppe af enlige forsørgere, som lige nu får en normal kontanthjælpssats for gifte forsøgere, fordi de står registreret som gifte. Men det er jo sådan i dag, som vi alle sammen ved, at ukrainske mænd ikke må forlade Ukraine, og det vil sige, at der primært er kvinder her i landet og i mange andre europæiske lande, som er gift med en mand, men som praktisk talt er enlige forsørgere, fordi deres mand ikke kan bistå med forsørgelsen af deres fælles børn. Derfor laver vi nu en anden beregning af denne gruppes kontanthjælpssats og sørger for, at de fremover får en ydelse, som svarer til den ydelse, man får som enlig forsørger.

Til sidst ændrer vi reglerne for, hvornår kommunerne overtager ansvaret for den gruppe af ukrainske flygtninge, når de kommer hertil. I stedet for 4 dage siger vi at der nu skal gå 15 dage, før de får ansvaret. Det betyder, at kommunerne får mulighed for at tilrettelægge modtagelsen af de her flygtninge meget bedre, end tilfældet er i dag, og det betyder jo så også, at man kan tage meget bedre imod de her mennesker rundtomkring i det ganske land. Det bliver dog muligt at holde en dør åben for, at hvis tilstrømningen til Danmark vokser, så kan vi ændre antallet af dage, der skal gå, før kommunerne får ansvaret, tilbage til det niveau, vi kendte før denne lovændring.

Så alt i alt er det her et vanvittig godt lovforslag. Det vil gøre en konkret forskel for en række ukrainske børn. Det vil gøre en konkret forskel for en masse forsørgere, som tager sig af ukrainske børn, der ikke er her sammen med deres forældre. Og det vil hjælpe kommunerne med at kunne tage ordentligt imod de her mennesker. Så Socialdemokratiet kan støtte det her meget fornuftige lovforslag, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. Siden Ruslands frygtelige invasion af Ukraine har vi i Danmark og fra Venstres side stået ubetinget på Ukraines side og gjort, hvad vi kan for at hjælpe Ukraine i den svære situation, de står i. Det gjorde vi også med gennemførelsen af særloven omkring ukrainske flygtninge og de løbende tilpasninger, som vi har foretaget siden, så vi har kunnet tage imod de mange ukrainske flygtninge på en god måde. Det gør vi også med det her forslag.

Med dette lovforslag afhjælper vi nogle af de konkrete udfordringer, som ukrainerne har oplevet, siden de er kommet til Danmark som følge af krigen. Jeg vil trække to elementer frem. Med lovforslaget kan kommuner yde tilskud til børn, der er fordrevet fra Ukraine, mens deres forældre stadig er i Ukraine. Ligeledes foreslås det, at gifte forsørgere, som er fordrevet fra Ukraine, men som praktisk talt er enlige, fordi ægtefællen stadig er i Ukraine og forsvare sit land, kan blive ligestillet med enlige forsørgere i beregningerne af deres ydelser.

Alt sammen er det elementer, som gør det lettere at være ukrainer i Danmark, og som støtter de mange fordrevne ukrainere, som er i en helt forfærdelig situation med bekymring for deres kære, som stadig er i Ukraine. Det støtter vi selvfølgelig op om i Venstre, og jeg kan derfor meddele, at vi stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin.

Tak. Tilbage, da vi vedtog den oprindelige særlov i lyset af Putins angreb på Ukraine og den frie vestlige verden, stod jeg heroppe på Folketingets talerstol og sagde, at historien vil dømme os på, hvordan vi reagerede over for krigsflygtende venner fra Ukraine.

Helt grundlæggende synes jeg, at vi fra dansk side kan være stolte af, hvordan vi fra krigens start har stået med åbne arme over for vores ukrainske venner, stolte af, at vi fra start har været tydelige omkring, at ukrainske børn og voksne, der udsættes for eller trues af Putins krigsmaskine, selvfølgelig er velkommen i Danmark.

I SF har vi bl.a. støttet særloven for fordrevne ukrainere, fordi det har været vigtigt at sikre, at de ville få en smidig start i det danske samfund, hvad end det har drejet sig om at kunne komme ud på arbejdsmarkedet, få en tryg og sikker bolig eller kunne sende sine børn i daginstitution eller i skole.

Derudover har det ikke været til at ignorere, at Putins angreb har måttet ses i lyset af et europæisk asylsystem, der stadig den dag i dag er under hårdt pres. Derfor har det været min holdning, at lande, der ligger tæt på konfliktzoner, har måttet påtage sig et mere konkret ansvar for at tage imod fordrevne krigsofre, og lige præcis derfor har vi taget et særligt ansvar, når det kommer til de fordrevne ukrainere.

En tredje ting, der har spillet ind på vores holdning til særloven, vedrører, hvordan det bedste aldrig må blive det godes fjende. I SF's stemmer vi oftest for aftaler, der forbedrer forholdene for de mennesker, den påvirker. Man kunne spørge sig selv, hvorvidt forholdene kunne være bedre i det øvrige asylsystem, og det mener jeg helt bestemt at de godt kunne, og det vil SF fortsat arbejde for at det bliver. Man kunne spørge til, hvorvidt nogle af elementerne af særloven burde være mere generelt gældende for alle med reel flygtningestatus, og ja, det mener jeg helt bestemt.

De ting kommer dog ikke til at skygge for SF's fulde opbakning til forslaget her. For det første er det glimrende, at kommunerne sikres bedre mulighed for at planlægge og forberede modtagelsen af fordrevne ukrainere, samtidig med at det sikres, at ukrainere hurtigt har mulighed for at finde ud af, hvor de skal bo, hvilke institutioner der tager imod deres børn, og at voksne hurtigt får mulighed for at lære dansk og tage et arbejde.

For det andet er det også helt på sin plads at sikre bedre økonomiske rammer for ukrainske børn, der har måttet forlade skole, venner, og som stadig har en forældre/værge fanget tilbage i Ukraine. I SF støtter vi selvfølgelig, at ukrainske familier med børn, hvor den ene forælder er fanget tilbage i Ukraine, og som oftest ikke vil have reel mulighed at bidrage økonomisk til barnets ve og vel i Danmark, nu får bedre mulighed for økonomisk støtte.

På samme måde støtter vi selvfølgelig også, at ukrainske familier, der tager sig af børn i deres husholdninger, de godt nok ikke har forældremyndighed over, men som omgives af kærlighed og omsorg, får ret til offentlig hjælp til forsørgelse af de børn.

Med de ord kan jeg meddele, at SF bakker op om forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Monika Rubin.

Tak. Jeg skal egentlig gøre det ganske kort. Jeg tager den her tale for Mohammad Rona, og en hel del af hans tale handler om at remse op, hvad lovforslaget indeholder, og det tænker jeg efterhånden vi er på niveau med her, også ud fra de talere, der har været på talerstolen før. Så jeg vil bare kort sige, at det jo er enormt vigtigt, at vi som samfund tager ansvar for de ukrainere, der er endt i Danmark som følge af den skrækkelige krig, der er nærmest lige i vores baghave her i Danmark. Det har vi gjort, og nu gør vi endnu mere, for nu afhjælper vi også de udfordringer, som man har set der har været ved modtagelsen. Det er jeg stolt af, og det er vi i Moderaterne stolte af at vi tager ansvar for, både i regeringen, men altså også i Folketinget som helhed. Det kan vi som land være virkelig stolte af. Derfor støtter Moderaterne naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen Larsen.

Tak, hr. formand. I krigen i Ukraine står modige ukrainske mænd og kvinder ved fronten imod den invaderende russiske hær. Disse mennesker står over for den værst tænkelige situation, som menneskelivet kan tilbyde os, nemlig krigens gru. De kan derfor ikke forsørge deres familier, de kan ikke være der for deres børn, og de kan ikke være der til at hjælpe deres partner, for de står i skyttegravene og kæmper for retten til at være et selvstændigt folk, en fri nation, og at deres familier og børn i fremtiden kan vokse op i et frit og uafhængigt Ukraine. De kæmper, bløder og dør i det helvede, som den russiske aggression er. Imens sidder der ukrainske børn her i Danmark uden deres far og nogle gange også uden deres mor, altså helt uden deres forældre. De er måske sammen med andre familiemedlemmer eller venner af familien, fordi både faren og moren har pligter i Ukraine. Derfor er det her lovforslag, der indeholder tre delelementer, meget kærkomment.

Det første af forslagene gør, at kommunerne kan yde tilskud til dækning af forsørgelsen af en fordreven mindreårig fra Ukraine, når forældrene opholder sig i Ukraine, og hvis den mindreårige bor hos en fordreven voksen fra Ukraine, der forsørger barnet, også selv om denne fordrevne voksne ikke har pligt til at forsørge barnet. Det andet forslag gør, at en reelt enlig forsørger, da partneren er hjemme i Ukraine og derfor ikke kan hjælpe med at forsørge eller sikre sin familie, kan få beregnet sin ydelse, som om vedkommende er enlig forsørger, så deres fælles børn ikke stilles væsentlig dårligere end andres. Det tredje forslag øger reelt blot fleksibiliteten i de forhold, hvor kommunerne overtager ansvaret for fordrevne ukrainere.

Alle forslag er ganske rimelige, så vi støtter i Liberal Alliance naturligvis forslaget og ser frem til at stemme for.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted.

Tak for ordet. Med lovforslaget her foreslår regeringen at afhjælpe de økonomiske udfordringer, der kan være for visse konkrete grupper af fordrevne fra Ukraine, samt at understøtte, at kommunerne bedre kan planlægge modtagelsen af de fordrevne og finde midlertidig indkvartering til dem. Lovforslaget består af tre dele: tilskud til forsørgelse af fordrevne mindreårige fra Ukraine uden forældre i Danmark, at fordrevne personer fra Ukraine, der er gift, men i praksis er enlige forsørgere, sidestilles med andre enlige forsørgere, og udvidelsen af fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine.

I marts 2022 stemte et bredt flertal af Folketingets partier for særloven for fordrevne fra Ukraine. Med særloven for ukrainere handlede Folketingets partier hurtigt, og som det ofte er tilfældet, når man handler hurtigt, har politikere i Folketingssalen været nødt til at rette særloven til løbende. Det gør sig også gældende med dette lovforslag, så det finder jeg både nødvendigt og forsvarligt. Det er vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at ukrainerne får stillet nogle rammer til rådighed for en så normal hverdag som muligt. Derfor glæder det os, at lovforslaget imødekommer nogle af de økonomiske udfordringer for fordrevne mindreårige fra Ukraine, der er i Danmark uden deres forældre, samt for gifte ukrainere, der i praksis er i Danmark som enlige forsørgere. Desuden skal kommunerne have de bedste rammer for at løfte den store opgave, de står over for, med de fordrevne ukrainere. Derfor støtter vi lovforslaget, som imødekommer nogle af de planlægningsmæssige udfordringer, som modtagelsen af ukrainske flygtninge under særloven har medført i flere af landets kommuner.

I Danmarksdemokraterne støtter vi princippet om, at flygtninges ophold i Danmark skal være betinget af midlertidighed. Derfor er vi også glade for, at de foreslåede bestemmelser i lovforslaget alene vil gælde for personer med opholdstilladelse efter særloven og alene, så længe opholdsgrundlaget efter særloven er gyldigt. En bemærkning til lovforslaget er dog angående processen omkring lovforslaget. Som Kommunernes Landsforening pointerer i deres høringssvar, er det meget uhensigtsmæssigt med en kort høringsperiode over jul og nytår, og det håber jeg ministeren vil tage til efterretning. Men alt i alt vil jeg gerne sige, at Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Per Larsen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg læser talen op for vores udlændingeordfører, fru Brigitte Klintskov Jerkel, som ikke har mulighed for at være til stede i salen: Lovforslaget handler om at afhjælpe konkrete udfordringer for modtagere af fordrevne fra Ukraine. Det foreslås bl.a., at kommunerne kan yde tilskud til dækning af forsørgelse af en fordreven mindreårig fra Ukraine, når forældrene opholder sig i Ukraine og den mindreårige bor hos en fordreven voksen fra Ukraine, som forsørger den mindreårige, selv om vedkommende ikke har den retlige forsørgelsespligt over for barnet. Derudover foreslås det, at en gift forsørger, der er fordrevet fra Ukraine, må anses som enlig, da ægtefællen opholder sig i Ukraine og derfor ikke er i stand til at forsørge sin ægtefælle og deres fælles børn, som bor i Danmark. Ved beregning af sin ydelse sidestilles vedkommende med enlige forsørgere.

De foreslåede ændringer gælder for personer, der har opholdstilladelse efter særloven, og så længe opholdsgrundlaget vedbliver at være efter særloven og derfor er til stede som grundlag. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget helhjertet. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at sige, at jeg også er vikar og holder den her tale på vegne af Enhedslistens ordfører fru Rosa Lund, som ikke kan være til stede i salen i dag. Enhedslisten ønsker at hjælpe de mennesker, der er fordrevet fra Ukraine på grund af den russiske angrebskrig, der i næste måned kan markere et sørgeligt 2-årsjubilæum, og derfor har vi fra Enhedslistens side støttet særloven, som giver fordrevne ukrainere opholdstilladelser. Vi har forståelse for, at der kan være grund til at yde hjælp til ukrainske børn, der er kommet til Danmark uden deres forældre, til ukrainske mødre, der har deres børn med til Danmark, mens manden på grund af ukrainske regler er forhindret i at forlade Ukraine, fordi han forventes at deltage i krigen. De her grupper er der grund til at yde en særlig hjælp, og det er det, vi gør med det her lovforslag fra regeringen. Enhedslisten kan også støtte, at landets kommuner får bedre mulighed for at planlægge modtagelsen af krigsflygtninge fra Ukraine, og derfor støtter vi lovforslaget.

Når det er sagt, må vi konstatere, at krigen har vist sig ikke at være helt kortvarig. Det gælder i øvrigt en lang række krige og konflikter rundtomkring på kloden. Borgerkrigen i Syrien har eksempelvis stået på siden 2011, og de langvarige krige og konflikter og verdens sejlivede diktaturer har det budskab til os, at flygtninges behov for beskyttelse sjældent er kortvarigt. Her står virkeligheden i skarp kontrast til regeringens og de borgerlige partiers budskab om, at flygtninges ophold i Danmark er og skal være midlertidigt. Vi kan blive nødt til at se i øjnene, at de fordrevne ukraineres ophold i Danmark kan blive langvarigt, og mens de finder gode job i Danmark, og mens deres børn får en dansk opvækst med danske kammerater og dansk uddannelse, mindskes deres motivation for at vende tilbage til Ukraine, når krigen forhåbentlig engang slutter. Derfor er det sørgeligt, er et flertal her i Folketinget fortsat insisterer på, at ukraineres ophold i Danmark kun er midlertidigt, og at et flertal så sent som i sidste måned nedstemte Enhedslistens ændringsforslag til lovforslag nr. L 40 om, at ophold efter ukrainersærloven skal tælle med, når ukrainere engang om nogle år søger permanent opholdstilladelse. Hvis vi virkelig vil hjælpe ukrainske krigsflygtninge, bør muligheden for en permanent opholdstilladelse være åben for dem, når de har været her nogle år.

Når alt det er sagt, ønsker vi, at alle flygtninge behandles lige så godt, som ukrainerne er blevet, og når vi stemmer for det aktuelle lovforslag, som vi behandler nu og her, betyder det ikke, at vi støtter den forskelsbehandling, den også er et udtryk for. Vi ønsker, at Danmark tager ansvar for flygtningemodtagelse, uanset hvor flygtningene kommer fra, og behandler dem på tilsvarende gode vis, som ukrainske krigsflygtninge bliver behandlet. Faktisk burde den behandling, som vi som samfund giver ukrainerne, være et forbillede for, hvordan vi behandler flygtninge andre steder fra – det være sig Syrien og Somalia.

Med disse bemærkninger kan Enhedslisten støtter regeringens lovforslag.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det ganske kort. Det er jo et forslag, som forbedrer vilkårene for børn og forsørgere og kommunernes modtagelse af flygtninge fra Ukraine. Det kan vi bakke fuldt op om. Vi er også glade for at læse høringssvarene og konstaterer, at der i høj grad er blevet lyttet til de bemærkninger, der både er kommet fra KL og Røde Kors.

Med de ord kan jeg bare gentage, at vi støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi nået frem til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til dem, der er mødt frem her i salen. Vi har jo haft en diskussion ude i pressen om, hvorvidt regeringen haster forslag igennem, og at man gerne vil have bedre tid og grundighed til lovbehandlinger. Det er jo dejligt, at der trods alt er en del partier, der er mødt op; der er også nogle partier, som ellers går meget op i udlændingepolitik og synes, at det er enormt vigtigt, men som ikke har fundet tid til at være her i salen til et regulært lovforslag. Så man kan jo spørge sig selv, om der, hvis der nu var flere og mere opdelte lovforslag, måske ville være endnu færre ordførere til stede, eller om man stadig ville have samme standhaftighed. Men det er jo en anden diskussion.

Jeg vil sige tak til ordførerne til lovforslaget for modtagelsen af det og for debatten. Jeg er glad for at konstatere, at der er bred opbakning til ændringen af særloven. Det drejer sig om to økonomiske udfordringer for konkrete grupper af fordrevne og tidspunktet for, hvornår kommunerne skal overtage integrationsansvaret for fordrevne fra Ukraine. Og initiativerne vil gælde alene for personer med opholdstilladelse efter særloven, og alene, så længe opholdsgrundlaget efter særloven er gyldigt. Jeg vil ikke gennemgå det i detaljer her fra talerstolen, men bare fremhæve de tre dele, der er.

Første er der hjælp til forsørgelse af fordrevne børn uden forældre i Danmark. Nogle af dem, der er kommet fra Ukraine, og som er børn, er kommet hertil uden deres forældre og bor hos ledsagende voksne, som også er fordrevet og reelt forsørger barnet, selv om vedkommende ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Fremover kan man med den her ordning yde et særligt tilskud til den voksne, som har taget et fordrevne barn til sig, og kommunerne får mulighed for at udbetale tilskud til hjælp til barnets forsørgelse. Det vil gælde, når forældrene opholder sig i Ukraine og ikke er i stand til at forsørge barnet.

For det andet er der hjælp til fordrevne, der er gift, men praktisk set er enlige forsørgere. En gruppe af fordrevne fra Ukraine med børn modtager en sats i kontanthjælpssystemet som gifte, men de pågældende er praktisk set alene om forsørgelsen, og de har typisk ægtefæller, som er i krigstjeneste i Ukraine. Den gruppe vil blive sidestillet med enlige forsørgere og dermed modtage en højere ydelse samt adgang til børnetilskud. Så understøtter vi på den måde, at de fordrevne, som vi taler om her, har mulighed for at forsørge sine børn i Danmark, når ægtefællen opholder sig i Ukraine og ikke er i stand til at bidrage.

For det tredje er der ændring af fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret. Det har før været sådan, at man havde 4 dage, fra man fik tildelt en ukrainsk fordreven, til man overtog det. Det vil vi forlænge til 15 hverdage. Så får man bedre tid ude i kommunerne til at finde indkvartering. Vi har bedre plads nu på vores asylcentre, end vi havde, dengang der kom mange ukrainere. Den frist kan så løbende ændres, hvis vi oplever, at der er et andet pres, f.eks. større tilstrømning.

Jeg er glad for debatten, og jeg er glad for den gode modtagelse og støtte til de fordrevne fra Ukraine og muligheden for at tilpasse det, så de har mulighed for også at have et godt liv i Danmark, indtil krigen er overstået. Det synes jeg også er et godt formål. Så tak for debatten.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.