Grønlandsudvalget 2023-24
L 97
Offentligt
2838835_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. marts 2024
Nordatlantkontoret
Rune Kistrup
2024-02097
3159069
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Grønlandsudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland (L 97)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming,
sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje,
religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe
sig samleje m.v.) (L 97), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til
justitsministeren den 8. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 97 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om strafferammerne for de forbrydelser, lovforslaget omhandler, burde hæves til dansk niveau
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Grønlandsudvalg vedrørende forslag
til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland (L 97):
”Har ministeren overvejet, om straframmerne for de
forbrydelser, lovforslaget omhandler, burde hæves til dansk
niveau og vil ministeren forklare det nærmere, hvis det ikke
indgår i ministerens overvejelser?”
Svar
:
1.
Kriminalloven i Grønland adskiller sig på flere punkter fra den danske
straffelov. Blandt andet omtales straf ikke i kriminalloven, ligesom loven
ikke indeholder strafferammer. Kriminalloven indeholder i stedet en række
foranstaltninger, som retten kan anvende i den enkelte sag.
Baggrunden for denne forskel er, at kriminalloven i høj grad bygger på det
såkaldte
gerningsmandsprincip,
jf.
den
Grønlandske
Retsvæsenskommissions betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske
retsvæsen (herefter Retsvæsenskommissionens betænkning), bind I, side
121 ff. Dette indebærer, at retten ved valget af foranstaltning i vid
udstrækning skal tage hensyn til den enkelte gerningspersons personlige og
sociale forhold, herunder hvad der må antages at ville kunne afholde
vedkommende fra at begå ny kriminalitet, jf. kriminallovens § 121, stk. 1,
nr. 2. Der skal imidlertid også tages hensyn til gerningens beskaffenhed og
samfundets interesse i at modvirke kriminalitet af den pågældende art, jf.
kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 1.
Justitsministeriet regulerer derfor generelt ikke spørgsmålet om konkrete
foranstaltningsniveauer i forbindelse med ændringer af kriminalloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet har udformet
lovforslaget efter ønske fra Naalakkersuisut, og at Naalakkersuisut i den
forbindelse ikke er kommet med et ønske svarende til det, som spørgeren
foreslår. En eventuel udvidelse af lovforslaget vil skulle forelægges
Grønlands Selvstyre, hvilket vil indebære, at lovforslagets behandling ikke
kan fortsætte i Folketinget, før der foreligger en ny udtalelse fra Grønlands
Selvstyre.
2.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Naalakkersuisut har anmodet
Justitsministeriet om, at kriminallovens maksimum for tidsbestemt
Side 2/3
 L 97 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om strafferammerne for de forbrydelser, lovforslaget omhandler, burde hæves til dansk niveau
anstaltsanbringelse forhøjes fra 10 år til 16 år med henblik på at give
domstolene mulighed for at forhøje foranstaltningerne for de alvorligste
personfarlige forbrydelser. Der er på den baggrund igangsat et særskilt
arbejde i ministeriet med henblik på at imødekomme Naalakkersuisuts
ønske herom.
Side 3/3