Bentiaraq Ottosen
Atassut
EM 2023/38
10. oktober 2023
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Initiativer mod digitale
krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af samleje med barn med voldtægt,
tilsnigelse af samleje, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at
skaffe sig samleje m.v.)
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
1. behandling
I disse dage hvor befolkningen kører meget digitalt, er det vigtigt at beskytte os selv. Vi støtter den
af Naalakkersuisut fremlagte lovforslag.
Vi støtter de af Naalakkersuisut fremlagte forslag til ændringer til kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland, men aller vigtigst bør vi allesammen fremhæve målet om at beskytte
barnet. Atassut vil på det kraftigste tage afstand fra blufærdighedskrænkelser eller seksuelle
krænkelser, og mener at foranstaltningerne for forbryderne indenfor disse bør sættes på maksimum.
Børn eller folk med fysisk handicap der bliver udsat for seksuelle krænkelser skal beskyttes fra det
offentlige, for det er dem der får fysiske skader, hvorfor Atassut mener at de skal beskyttes på det
kraftigste.
Forbryderen er den der skal får den højeste foranstaltning, og det er uacceptabelt at forbryderen
dømmes til få års ophold i anstalten. Atassut mener ikke at man kan forsvare et to års ophold i
anstalten for den dømte, og mener at det er for lidt.
Vi vil fra Atassut være med til at bringe kriminalloven i orden, dette for at sikre trygheden, tilliden,
og udviklingen i vores land.
Vi støtter Naalakkersuisuts fremlagte forslag.