Socialudvalget 2023-24
L 95 Bilag 10
Offentligt
2828541_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1209
Doknr.
828404
Dato
22-02-2024
Til Folketingets Socialudvalg
Jeg kan forstå, at der er anmodet om uddybning af indholdet af det oversendte
supplerende ændringsforslag til L 95 om forslag til lov om ændring af lov om
social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
forskellige andre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold,
bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der
er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne
vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.).
Med det supplerende ændringsforslag foreslås, at der rettes en henvisningsfejl
i reglerne om kommunernes godtgørelse af kost og logi i § 197 i barnets lov.
Ændringsforslaget skal sikre, at kommunerne har en klar og udtrykkelig
hjemmel til at udbetale denne godtgørelse, uanset om der er tale om en
anbringelse med eller uden samtykke.
Med ændringsforslaget foreslås videre, at der rettes to henvisningsfejl i § 203,
stk. 2, i barnets lov, som omhandler statens dækning af visse udgifter til
udlændinge i de første tre år efter, at et barn eller en ung har fået
opholdstilladelse efter visse bestemmelser i bl.a. udlændingeloven.
De foreslåede ændringer skal sikre, at kommunerne har samme adgang til
henholdsvis at godtgøre kost og logi under en anbringelse og til at få dækket
visse af kommunernes udgifter til udlændinge, som efter reglerne i
serviceloven, der var gældende frem til den 1. januar 2024.
Det er min opfattelse, at der er tale om nødvendige rettelser af fejl i barnets lov
og konsekvensændringer som følge heraf, og at ændringsforslaget hænger tæt
sammen med de øvrige foreslåede ændringer i § 3 i L 95, som vedrører
rettelser af fejl i barnets lov.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1