L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Sagsbehandler:

Signe Reichenbach

Emma Marie Vanggaard

Skovmand

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Aarhus Kommune ser meget gerne, at ordningen fremadrettet organiseres

således, at den ikke baseres på en ordning med ind- og udlån af

sikkerhedskonsulenterne. Aarhus Kommune foreslår i stedet, at

sikkerhedskonsulenterne yder deres bistand i en konsulentfunktion fra

leverandørkommunen. Det er Aarhus Kommunes opfattelse, at der med det

udarbejdede lovforslag, gives hjemmel til at videregive de relevante

oplysninger til sikkerhedskonsulenterne, og at der dermed skabes et sikkert

grundlag for en lovlig behandling af oplysningerne, hvorfor der ikke ses

grundlag for fortsat at operere med ind- og udlån af

sikkerhedskonsulenterne.

6. oktober 2023

Side 2 af 3

Overordnede opmærksomhedspunkter

Dertil har Aarhus Kommune en række øvrige opmærksomhedspunkter.

Risikovurderinger

Aarhus Kommune mener, at det bør afklares om indlånskommunerne i den

foreslåede ordning kan

bestille

en risikovurdering. I den nuværende ordning,

kan kommunerne få råd og vejledning, men en risikovurdering udarbejdes

på baggrund af en vurdering fra sikkerhedskonsulenterne. I lovforslaget

bruges forskellige formuleringer i forhold til risikovurderingerne,

bl.a. ”anmodes om”, ”bistå med” m.m.

Hvis der i den foreslående ordning ligger, at indlånskommunerne kan

bestille

en risikovurdering, vil det kunne skabe meropgaver for

sikkerhedskonsulenterne, idet det bliver lovpligtigt med Barnets lov at lave

risikovurderinger. I Barnets lov er risikovurderingerne beskrevet som en

myndighedsopgave, men det er ikke tydeligt om kommunen som myndighed

kan sende opgaven videre med en

bestilling

til sikkerhedskonsulenterne, i

hvilket omfang sikkerhedskonsulenterne er forpligtet til at imødekomme

bestillingen, og om det er sikkerhedskonsulenterne, der afgør, niveauet for

og udformningen af risikovurderingen i den enkelte sag.

Direkte sparring til borgere

Dertil er det vigtigt, at en borger eller andre aktører fortsat kan henvende sig

direkte til sikkerhedskonsulenterne og få sparring og rådgivning, uden at

hjemkommunen inddrages. Det er således væsentligt, at det fremgår tydeligt

af både lovforslaget og bemærkningerne, at dette fortsat er en mulighed.

Ufrivilligt udenlandsophold på baggrund af konflikt i DK

Derudover påpeger Aarhus Kommune, at det fremgår af lovforslagets §12

e., at den finder anvendelse i sager, hvor borger har eller har haft

opholdstilladelse og er endt ufrivilligt i udlandet på baggrund af en

æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. Der gøres opmærksom på,

at det i nogle sager kan være vanskeligt at bevise, at en æresrelateret

konflikt er opstået i Danmark. Der er derfor en bekymring for, at ovennævnte

formulering kan bruges til at afskrive handlepligten. Såfremt kriteriet om, at

konflikten skal være opstået her i landet, fastholdes i lovteksten, anbefales

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

det, at det i bemærkningerne til bestemmelsen tydeliggøres, hvornår dette er

tilfældet.

Nødvendigheden af at indhente samtykke hos borgeren

Af lovforslaget (s. 75) fremgår det:

”En sikkerhedskonsulent, som virker i sin

ansættelseskommune, vil i kraft af sit ansættelsesforhold kunne modtage de

oplysninger, som ansættelseskommunen som myndighed har hjemmel til at

behandle. Dog vil sikkerhedskonsulenten skulle indhente samtykke fra den

berørte borger til, at sikkerhedskonsulenten kan behandle den pågældendes

oplysninger i en konkret sag. Dette vil følge af den foreslåede bestemmelse i

§ 11 h, stk. 2.

Aarhus Kommune finder, at bemærkningen helt unødvendigt regulerer

ansættelseskommunernes interne forhold, hvor de almindelige

forvaltningsretlige regler i fuldt tilstrækkeligt omfang i forvejen regulerer

forholdet. Der ses således ikke at være behov for at skabe en administrativ

forhindring for, at sikkerhedskonsulenterne som alle andre ansatte, kan tage

del i behandlingen af en sag i samme del af forvaltningen, når det er af

betydning for udførelsen af opgaven.

Ovenstående bekymringer og opmærksomhedspunkter har været drøftet

med Københavns Kommune, som bakker op om indholdet i dette

høringssvar.

6. oktober 2023

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Lotte Henriksen

Socialchef, Aarhus Kommune

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

6. oktober 2023

Ankestyrelsens bidrag til høring over udkast til lovforslag om

ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige

andre love – jeres j.nr. 2022-1209

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 7. september 2023 sendt

udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige

andre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og

koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige

udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og

færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark,

forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.) i

høring.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Lovforslagets § 1, nr. 1, om et foreslået nyt stk. 4 i § 2 i lov om social

service

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at lov om social service skal

finde anvendelse for personer uden lovligt ophold i Danmark, hvis

personen er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 2, og retten

har truffet afgørelse efter straffelovens § 68.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at det er

kommunen, der er forpligtet til at fuldbyrde foranstaltninger efter § 68 i

straffeloven i form af anbringelse på institution for personer med

vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for

administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig

pleje eller forsorg. Det fremgår også, at den foreslåede bestemmelse vil

J.nr. 23-74808

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

medføre, at en person uden lovligt ophold i den periode, hvor

foranstaltningen løber, vil være omfattet af serviceloven i sin helhed.

Kommunen vil således i denne periode også kunne træffe afgørelse om

at yde hjælp og støtte udover f.eks. anbringelsen på et tilbud efter §§

107 eller 108 i serviceloven. Der vil f.eks. kunne være tale om

socialpædagogisk støtte efter § 85 eller hjælpemidler efter § 112.

Ankestyrelsen kan hverken i de foreslåede lovændringer eller i

lovbemærkningerne se, hvilken kommune, der skal fuldbyrde

foranstaltningen, eller hvilken kommune der skal træffe afgørelse om at

yde hjælp og støtte, udover f.eks. anbringelsen på et tilbud efter §§ 107

eller 108 i serviceloven.

Handlekommune for borgere uden lovligt ophold i Danmark kan ikke

fastlægges efter de gældende regler i kapitel tre i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område.

Ankestyrelsen foreslår derfor, at der fastsættes nærmere regler om,

hvilken kommune, der i de tilfælde, der er omfattet af det foreslåede §

2, stk. 4, i lov om social service, er handlekommune for disse borgere.

Lovforslagets § 1, nr. 2, om foreslået ændring af § 12 e, stk. 1, i lov om

social service, og lovforslagets § 3, nr. 5, om foreslåede ændringer af §

172 a, stk. 1, og § 172 c, stk. 1, i barnets lov

Ankestyrelsen foreslår, at det overvejes, at reglerne om fastlæggelse af

handlekommune i de situationer, som de foreslåede bestemmelser

vedrører, kommer til at fremgå af kapitel tre i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område for at samle reglerne om

handlekommune.

Lovforslagets § 2, nr. 1, om et nyt nr. 4 i § 9, stk. 3, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område:

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at reglerne om, at den

oprindelige opholdskommune er handlekommune i sager efter lov om

social service og § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene

boliger mv., ved ophold i boformer efter § 9, stk. 3, ligeledes skal gælde

for personer, der får ophold på indkvarteringssteder under

Udlændingestyrelsen.

For ophold på de boformer, der fremgår af den gældende § 9, stk. 3,

gælder, at opholdskommunen har ret til refusion fra den oprindelige

opholdskommune for visse udgifter, jf. § 9 c, stk. 1 og 2, i lov om

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

retssikkerhed og administration på det sociale område. Der er imidlertid

ikke foreslået en tilsvarende refusionsforpligtelse, når en borger får

ophold på et indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen.

Venlig hilsen

Cathrine Due Billing

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

31. oktober 2023

Ankestyrelsens bidrag til høring om tillæg til udkast til lovforslag

om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale områder og forskellige andre love –

jeres j.nr. 2022-1209.

Social-, Bolig og Ældreministeriet har ved mail af 4. oktober 2023 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til høring om ændringsforslag til lov retssikkerhed

og administration på det sociale område og barnets lov.

Ankestyrelsens bemærkninger

Det foreslåede 3. pkt. i § 9 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område

Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9

a, stk. 5, 1. pkt., med ikrafttræden den 1. januar 2024 er

handlekommunen for et barn med ophold i udlandet den kommune, der

var handlekommune for barnet inden udlandsopholdet.

Ifølge 2. pkt. er handlekommunen den kommune, der er eller senest var

handlekommune for forældremyndighedsindehaverne i sager efter

serviceloven, hvis barnet er født i udlandet.

I det foreslåede 3. pkt. fastlægges handlekommune efter § 9 a, stk. 2,

hvis forældrene har fælles forældremyndighed. Efter § 9 a, stk. 2, er

handlekommune for et barn den kommune, der er handlekommune for

den forældremyndighedsindehaver, som barnet bor mest hos, når der er

fælles forældremyndighed, og forældrene ikke bor sammen. Hvis barnet

bor lige meget hos forældremyndighedsindehaverne, bliver

bopælsregistreringen afgørende.

J.nr. 23-83243

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at i den situation, hvor

barnet bor lige meget hos begge indehavere af forældremyndigheden, vil

handlekommune være den kommune, der senest var handlekommune i

sager efter lov om social service for den forældremyndighedsindehaver,

som barnet er bopælsregistreret hos i det udenlandske register, der

svarer til det danske CPR.

Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede

bestemmelse ikke regulerer den situation, hvor forældrene er frataget

forældremyndigheden.

Vi gør opmærksom på, at en afsøgning af udenlandske registre, både i

forhold til om forældrene er frataget forældremyndigheden, samt hvor

barnet faktisk opholder sig og er bopælsregistreret, kan vise sig at være

meget vanskelig og i visse tilfælde umulig. Det har særligt betydning i

forhold til lande, der ikke har registre over bopælsregistrering og

forældremyndighed, og hvor myndighederne er vanskeligt tilgængelige.

Vi kan derfor risikere ikke at kunne foretage en vurdering af faktisk

ophold, bopælsregistrering og forældremyndighed, hvis dette skal ske

via udenlandske registre eller myndigheder.

Venlig hilsen

Cathrine Due Billing

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

5. oktober 2023

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Høringssvar

Børne- og Kulturchefforeningen har 7. september og 3. oktober 2023 modtaget udkast til forslag til lov om ændring

serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige andre love.

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Der var i udkastet tale om en række

forskellige forslag til lovændringer, og Børne- og Kulturchefforeningen har forholdt sig til følgende punkter af dem:

Ministeriets ønske om at private leverandører skal levere forskellige data.

Brug af Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og

ufrivillige udenlandsophold.

Forenkling af reglerne vedr. børn- og ungeudvalg.

Ændring af § 48 i Barnets lov.

Ad. 1) Børne- og Kulturchefforeningen er bekymrede over den kommende og bureaukratiske opgave, der ligger i at

have endnu et organ, der skal indberettes data til, når der allerede leveres en lang række data til Danmarks Statistik.

Børne- og Kulturchefforeningen henstiller til, at der i stedet findes en løsning, hvor ministerierne kan trække allerede

eksisterende data fra fx Socialtilsynet og Danmarks Statistik. Børne- og Kulturchefforeningen finder et vigtigt, at vi

altid forholder os kritisk til de forskellige steder, der skal sendes data. Af flere grunde og også fordi det kan blive en

udgift, der pålægges kommunerne både økonomisk og tidsmæssigt.

Ad. 2) Børne- og Kulturchefforeningen finder, at det giver rigtig god mening at præcisere brugen af både

Sikkerhedskonsulentordning og Koordinationsenheden, og vi anbefaler også, at kendskabet af dem udbredes mere.

Det giver god mening i denne type sager, at der kan videregives oplysninger fra kommunalbestyrelsen til disse

enheder, og at de kan arbejde med disse oplysninger uden samtykke fra forældrene, da der kan være brug for at

handle uden forældrenes viden.

Børne- og Kulturchefforeningen bifalder, at det i dette udkast præciseres, at borgere, der har haft gyldig

opholdstilladelse i DK og opholder sig ufrivilligt i udlandet, vil have deres seneste opholdskommune som den fortsatte

handlekommune. Det giver god sammenhæng til reglerne om handlekommuneforpligtigelse, hvor handlekommunen

mister sin handlekompetence, når borgeren sammen med forældremyndighedsindehaveren forlader landet, også

selvom det sker ufrivilligt.

Ad. 3) Børne- og Kulturchefforeningen er helt enig i de regelforenklinger, der lægges op til i forhold til børn- og

ungeudvalgene. Umiddelbart er det ærgerligt, at det kun er kommuner over 55.000 indbyggere, der kan udpege to

suppleanter. Dog opvejes det lidt af muligheden for, at der kan anvendes krydsende stedfortrædere for både

kommunalbestyrelsens medlemmer og for de sagkyndige; den mulighed er meget meningsfyldt.

Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 2

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Ad 4) Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om den præcisering, der lægges op til i § 48 i Barnets lov. Vi vil dog

anbefale AST, at de sikrer, at de har den rette socialfaglige kompetence til stede, og særligt i sager hvor sagen ofte

ikke kan afgøres ved juridiske vurderinger.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen

Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve

Direktør Børn og Unge, Holstebro Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børn- og Familienetværk

Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 2 af 2

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Til Social-, Bolig, og Ældreministeriet

Indledningsvis vil jeg understrege, at jeg finder det yderst positivt, at der skabes et sikkert

retsgrundlag for udveksling af oplysninger i forbindelse med rådgivning fra Den nationale

sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden for ufrivillige udlandsophold. Jeg deler

ministeriets opfattelse af, at der er tale om et formål, der er anerkendelsesværdigt efter

databeskyttelsesforordningen, og jeg deler også ministeriets vurdering af, at der er behov for et

tydeligt nationalt retsgrundlag for behandlingen og udvekslingen af oplysninger mellem de af

lovforslaget berørte myndigheder og myndighedspersoner. Det er efter min vurdering en styrke ved

lovforslaget, at reglerne vil fremgå af de konkrete love, herunder barnets lov, serviceloven og lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, og ikke alene af persondataforordningen.

Jeg har dog følgende bemærkninger til lovforslaget, der efter min vurdering dels indeholder nogle

uheldige formuleringer, og dels – såfremt disse ændringsforslag bliver tilføjet – vil kunne bidrage til

at fjerne nogle af de uklarheder, der bliver som indførelsen af barnets lov medfører.

Generelle/tværgående bemærkninger

Børn, der er eller har været ofre for et ufrivilligt udlandsophold, og børn der ikke længere

opholder sig i Danmark

Det var en stor styrkelse af retssikkerheden for mindreårige ofre for ufrivillige udlandshold, da man

ændrede udlændingelovens § 17, stk. 3, således at disse børn ikke mistede deres opholdstilladelse

som følge af opholdet. Det er desuden en stor styrkelse, at det nu fremgår udtrykkeligt af barnets

lovs § 172 a, at barnets hidtidige handlekommune (naturligvis) også har ansvaret for barnet under

og – som en naturlig følge deraf – efter opholdet.

Indlån af sikkerhedskonsulenter

Det følger af forarbejderne, at sikkerhedskonsulenten kan ”udlånes” til andre kommuner, hvor den

pågældende skal bistå personalet i den konkrete sag. Det er positivt, at der skabes en klar hjemmel

for denne udveksling af personale på tværs af kommuner. Henset til, at sikkerhedskonsulenter

indlånes som følge af deres specialiserede viden, forekommer det imidlertid besynderligt, når det af

forarbejderne fremgår, at ”Fordi indlånskommunen er handlekommune for den berørte borger, vil

indlånskommunen have instruktionsbeføjelse over for sikkerhedskonsulenten i den konkrete sag.

Indlånskommunen vil endvidere, som den ansvarlige myndighed for borgerens sag, have pligt til at

føre tilsyn med det arbejde, som sikkerhedskonsulenten udfører på vegne af indlånskommunen. Det

vil eksempelvis kunne dreje sig om sikkerhedskonsulentens koordinering af sagen, herunder hvem

sikkerhedskonsulenten er i dialog med som led i sagsoplysningen.” Sikkerhedskonsulenten vil

således under indlånsperioden fungere som en ansat i indlånskommunen.

Sikkerhedskonsulentordningen er skabt for at sikre, at alle kommuner har mulighed for at modtage

den samme specialiserede rådgivning og vejledning. Selvom det må følge af indlånsforholdet, at

visse rammer for sikkerhedskonsulentens arbejde tilrettelægges af indlånskommunen, kan det ikke

være hensigten, at sikkerhedskonsulenten ikke overlades frihed i vurderingerne

inden for de af

indlånskommunen fastsatte rammer.

Alternativt mister ordningen sin værdi – ikke mindst i de

tilfælde, hvor der internt i indlånskommunen mangler viden om æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol.

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Rammerne for sikkerhedskonsulentens arbejde

Det bør stå mere klart, at det er handlekommunen, og ikke sikkerhedskonsulenten, der er

ansvarlig for at sikre et samtykke til behandling af oplysninger efter den sociale

retssikkerhedslovs § 11 h.

Der er ingen tvivl om, at sikkerhedskonsulenterne har tavshedspligt uanset, om de bistår

deres egen eller andre kommuner. Henset til, at sikkerhedskonsulenterne under et indlån

ikke

skifter ansættelsessted, bør der imidlertid af retssikkerhedsmæssige grunde udarbejdes

tavshedspålæg til sikkerhedskonsulenterne, således at de i forvejen udsatte borgere, som

sagerne vedrører, kan føle sig trygge ved, at der ikke i unødigt omfang flyder oplysninger

mellem kommunerne.

Bemærkninger til barnets lovs §§ 172 a-c

Information til forældremyndighedsindehaveren

Efter forarbejderne til barnets lovs § 172 a, stk. 2, kan henholdsvis sikkerhedskonsulentens og

koordinationsenhedens samtale med barnet eller den unge, uden forældremyndighedsindehaverens

samtykke, såfremt hensynet til barnets sikkerhed eller bedste taler for det. Dette stemmer overens

med reglerne for børnesamtaler i øvrigt efter barnets lov. Derimod kan det ikke have sin rigtighed,

når det fremgår af forarbejderne, at kommunalbestyrelsen ikke skal informere

forældremyndighedsindehaveren om, at man

behandler sagen,

hverken før eller efter samtalen har

fundet sted. Så snart der indledes en egentlig sag, vil forældremyndighedsindehaveren skulle

inddrages, og såfremt dette vil udgøre en alvorlig risiko for barnet, må der træffes en afgørelse om

anbringelse uden for hjemmet. Det bør derfor stå

helt klart,

at det alene er under selve

risikovurderingen, og ikke under det mindre specifikke begreb ”sagen”, der kan tilbageholdes

oplysninger fra forældremyndighedsindehaveren.

”Bekymring”

Det fremgår af både § 172 a, stk. 1, og § 172 c, stk. 1, at sikkerhedskonsulenterne og

Koordinationsenheden kan bistå kommunerne, når der er ”bekymring” for (§ 172 a) æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol og for (§172 c), at en mindreårige er i risiko for at blive offer

for et ufrivilligt udlandsophold. Mens dette ordvalg er passende i relation til henvendelser fra

borgere, bør kriteriet – i overensstemmelse med barnets lov i øvrigt – være ”kendskab til eller grund

til at antage”. Dette er vigtigt, da det er en forudsætning i forarbejderne til barnets lov, at loven

suppleres af almindelig forvaltningsret. For at sikre klarhed i retsgrundlaget og størst mulig

ensartethed på tværs af kommunerne, er det vigtigt, at kriterierne er konsistente.

Andre bemærkninger:

I forlængelse af ovenstående, er det min opfattelse (som det også er bebudet i regeringens

lovprogram), at der bør foretages en mindre ændring i barnets lovs § 133, stk. 1, nr. 1. Det fremgår

af bestemmelsen, at en fagperson skal underrette, hvis den pågældende har kendskab til eller grund

til at antage, at et barn eller en ung kan have “behov for støtte efter denne lov”. Bestemmelsen er

videreført fra servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1, og der er ikke tilsigtet en ændring af indholdet.

Derfor børn bestemmelsen ændres således, at det fremgår, at underretningspligten kun træder I

kraft, når barnet har behov for særlig social støtte. Alternativt vil bestemmelsen kunne læses

således, at underretningspligten også gælder, hvor barnet har et mindre handicap, men hvor der ikke

er nogen som helst grund til at betvivle, at forældremyndighedsindehaveren fuldt ud er i stand til at

varetage barnets behov for f.eks. ortopædisk fodtøj eller bleer. Det er afgørende, at der handles

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

hurtigt og effektivt på alvorlige underretninger om mistrivsel og derfor er det også vigtigt, at der

kun underrettes om forhold, som kommunerne er forpligtede til at forholde sig til på det sociale

børneområde.

Jeg står naturligvis til rådighed for drøftelse af de fremsatte småjusteringer

Med venlig hilsen

Cand.jur., ph.d., lektor, Caroline Adolphsen

Mail:

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

10. nov 2023

02-10-2023

Liva Hartvig Hansen ([email protected])

Maria Schultz (Sagsbehandler, Center for Jura og Internationale Opgaver)

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

Akttitel

retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre

love

Identifikationsnummer 760804

Versionsnummer

Ansvarlig

Maria Schultz

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

Vedlagte dokumenter retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre

love

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

10. nov 2023

Brevdato

Afsender

Modtagere

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

-- AKT 760804 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssik… --

Maria Schultz ([email protected])

René Vejby Kierch ([email protected])

Liva Hartvig Hansen ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område og forskellige andre love

Sendt:

02-10-2023 15:41

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Social- og Ældreministeriet

Danske Regioner har ikke andre bemærkninger til denne høring end en kommentar om, at det er positivt, at der

kommer fokus på at løse de juridiske udfordringer, der er vedrørende grønlandske og færøske borgeres hjælp og

ophold efter serviceloven og tilsvarende for så vidt angår personer uden lovligt ophold her i Danmark, der er

frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 2, og retten har truffet afgørelse efter straffelovens § 68.

Med venlig hilsen

Liva Hartvig Hansen

Student

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

M 23616403

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

35 29 81 00

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar til udkast til ændring af barnets lovs § 48 (sagsnr. 2022 – 1209)

Århus d. 23. oktober

Til Social- og Ældreministeriet

Selvom vi ikke er inviteret til at afgive høringssvar, tillader vi os at rette henvendelse til ministeren

i håb om, at denne – i vores øjne meget bekymrende lovændring – ikke vedtages. Der er efter

vores vurdering tale om et meget alvorligt og omfattende opgør med forståelsen af, hvem der har

ansvaret for en børnesag, hvilket kan risikere at medføre, at de mest udsatte og ressourcesvage

børn ikke får den hjælp, de har krav på efter loven.

Hvem har ansvaret for en børnesag?

Vi tillader os at gå ud fra, at ministeren er enig med os i, at ansvaret for socialt udsatte børn, hvor

forældremyndighedsindehaveren ikke er i stand til at yde den fornødne støtte og omsorg, ligger

hos kommunen og i sidste ende staten. Fordelen ved dette helt grundlæggende princip er, at det

udsatte barn ikke selv skal bede om hjælp. At barnet ikke skal stilles i en situation, hvor det kan

komme i konflikt med sine forældre ved at bede om støtte.

Barnet har ret til beskyttelse, og ret til at andre påtager sig ansvaret for at sikre, at barnet bliver

beskyttet, hvis det er udsat for svigt. Barnet må ikke pålægges et (med)ansvar, skal ikke ansøge

om hjælp eller støtte og bør ikke komme i en situation, hvor dets manglende medvirken til en sag

kan medføre, at det ikke får den hjælp og støtte, det er berettiget til (såkaldt processuel

skadevirkning). Det er de voksnes ansvar at opdage barnets behov, at oplyse sagen og at træffe

den afgørelse, der bedst hjælper barnet. Sker det

ikke

kan kommunen ifalde et erstatningsansvar

for overtrædelser af barnets lov, men også for overtrædelser af EMRK artikel 3. Myndighederne

har altså en positiv (aktiv) pligt til at passe på barnet, hvilket også afspejler sig i reglerne om

underretningspligt og udveksling af oplysninger på børneområdet.

Af samme grund har flere af undertegnede i et tidligere høringssvar stillet os kritiske overfor den

nye § 48, hvorefter barnet selv kan bede om at blive anbragt.

Vi er fuldt ud klar over, at der er sager, hvor kommunerne ikke overholder lovgivningen på

området, og hvor børn derfor ikke får den hjælp, de er berettigede til, men den kendsgerning, at

en del kommuner ikke overholder de forpligtelser, der påhviler dem efter loven, bør ikke føre til,

at det er barnet selv, der gøres ansvarlig for at rette op på dette store (og indtil videre uløste)

problem. Denne bestemmelse kommer i vores øjne

ikke

til at styrke barnets retssikkerhed og slet

ikke dets retsbeskyttelse.

Der er flere led i bestemmelsen, der er problematiske på hver deres måde.

Efter stk. 1, kan barnet anmode om at blive anbragt, med det resultat, at kommunen efter stk. 2, skal

vurdere, om der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse.

Cand.jur., lektor, Peter Brix Vangsgaard, cand.jur., Bente Adolphsen og cand. jur., ph.d., Caroline

Adolphsen

Mail:

Tlf.: 93508861

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar til udkast til ændring af barnets lovs § 48 (sagsnr. 2022 – 1209)

Denne bestemmelse er i bedste fald overflødig og i værste fald vildledende. Det er ikke, og har

aldrig været, sådan, at kommunen kun er forpligtet til at tage oplysninger om udsatte børn

alvorligt, hvis de tilkommer kommunen på bestemte måder. Hvis et barn, uanset alder,

henvender sig til kommunen med oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet kan have

behov for særlig støtte, er kommunen allerede nu efter servicelovens § 50, stk. 1, forpligtet til at

starte en børnefaglig undersøgelse. Barnet er altså ikke ansvarligt for at specificere sine ønsker.

Det er og bør være kommunens opgave – uafhængigt af om der foreligger en egentlig

anmodning herom - at sørge for, at barnet bliver taget alvorligt, og at der bliver foretaget en

indledende faglig vurdering af, hvad tilgåede oplysninger betyder for kommunens eventuelle

forpligtelse til at gå videre med dem.

Når der er fastsat regler om

underretningspligt

handler det ikke om, hvilke oplysninger,

kommunen skal tage alvorligt, men om at fagpersoner og borgere i visse tilfælde, skal kontakte

kommunen med den viden, de har om barnets situation. For fagpersonernes vedkommende i det

tilfælde, at barnets forhold giver anledning til at antage, at der kan være behov for særlig støtte

efter den sociale lovgivning.

Ved at indføre barnets lovs § 48, giver man fejlagtigt indtryk af, at det kun er oplysninger, der er

indkommet på nærmere angivne måder, der skal tages alvorligt af kommunen. Det bemærkes i

forlængelse heraf, at situationen er væsensforskellig fra forældreansvarslovens § 35 om barnets

initiativret. Familieretshuset er netop ikke pålagt tilsynspligt endsige tillagt egen-

driftskompetence, hvorfor det ikke af sig selv kan indlede sager efter forældreansvarsloven.

Den foreslåede ændring om barnets klageadgang

Med den foreslåede ændring af § 48, stk. 2, skal det nu være muligt for barnet at klage til

Ankestyrelsen, hvis kommunen i forlængelse af barnets anmodning

ikke

træffer afgørelse om

anbringelse eller en støttende indsats efter barnets lovs § 32. Igen synes ministeriet at overse de

væsentlige risici, der efter vores opfattelse er forbundet med at indføre denne klageadgang.

Indledningsvis forekommer det mærkværdigt, at barnet kan klage over, at der ikke iværksættes

indsats, når kommunen efter bestemmelsen kun er forpligtet til at vurdere, om der skal

udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Vi mener slet ikke, at der skal indføres en klageadgang,

men skulle den indføres burde den rettelig knytte sig til, om kommunen iværksætter en

undersøgelse, og ikke om kommunen træffer afgørelse om anbringelse eller en støttende indsats.

Hvad der imidlertid i vores øjne er det mest problematiske ved bestemmelsen er, at man med

barnets klageadgang igen overlader en del af ansvaret for sagen til det udsatte barn, for hvis

barnet

ikke

klager, er der vel ikke noget problem i sagen? Den opfattelse, vil man normalt have i

sager om voksne mennesker, der fx ansøger kommunen om tilladelse til at opføre en altan, og der

er en risiko for, at den samme opfattelse ville kunne brede sig i en hårdt presset socialforvaltning.

Hvilke sager, er de vigtigste og hvem har mest brug for hjælp?

Cand.jur., lektor, Peter Brix Vangsgaard, cand.jur., Bente Adolphsen og cand. jur., ph.d., Caroline

Adolphsen

Mail:

Tlf.: 93508861

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar til udkast til ændring af barnets lovs § 48 (sagsnr. 2022 – 1209)

Det er vores opfattelse, at alle udsatte børn, har krav på den samme hjælp og støtte. Sådan læser

vi også FN’s børnekonvention og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og vi

tager det for givet, at ministeren deler denne opfattelse. Ved at indføre nye regler, med nye

sagsgange, lægges der endnu en opgave ud til kommunerne, som de skal indrette deres systemer

efter. Det tager tid og penge, selv hvis der alene er tale om sager, kommunen burde have

undersøgt som led i deres ansvar efter barnets lovs §§ 19 ff. Det kan ikke være hensigten at

indføre

mere

bureaukrati og administration i kommunerne, og indføre flere sagsgange, der

komplicerer det i forvejen komplicerede system, der er indført med screening, afdækning og

undersøgelse. En klagesag med skriftveksling frem og tilbage til Ankestyrelsen, er tidsmæssigt

omkostningskrævende for kommunerne, og det er tid, der går fra at opspore og undersøge, om

udsatte børn og unge har brug for hjælp. Der tages fokus og ressourcer fra de børn, der slet ikke

er i stand til at handle på egne vegne (og de helt små børn, der er et særligt fokuspunkt i barnets

lov med de nye regler om tvangsfjernelse og tvangsadoption inden fødslen), hvilket ikke kan have

været hensigten.

Vi vil meget gerne opfordre til, at ministeren undlader at tage denne del af lovforslaget med

videre, da det er vores opfattelse, at den ikke vil styrke retsstillingen for de mest udsatte børn i

Danmark. Ansvaret for udsatte børn må aldrig blive deres eget.

Vi står naturligvis til rådighed for drøftelser og uddybende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Caroline Adolphsen

Også på vegne af

Bente Adolphsen og Peter Brix Vangsgaard

Cand.jur., lektor, Peter Brix Vangsgaard, cand.jur., Bente Adolphsen og cand. jur., ph.d., Caroline

Adolphsen

Mail:

Tlf.: 93508861

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist | Virksomhedsadvokat

Telefon: 41 21 05 00

Nibe, september 2023

Høringssvar til lovforslag om om ændring af

lov om social service, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og

forskellige andre love

Hermed Dataproces’ høringssvar i anledning af udkastet til ”lovforslag

om ændring af

lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

og forskellige andre love”

offentliggjort på Høringsportalen under følgende link:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67840

Jeg skal anmode Socialministeriet om at overveje sammenhængen mellem handle-

kommunebestemmelserne og betalingskommunebestemmelserne i relation til æn-

dring af handlekommunereglen i retssikkerhedsloven for så vidt angår ophold på ind-

kvarteringssteder under Udlændingestyrelsen.

Ophold på indkvarteringssteder under

Udlændingestyrelsen

Ved lovforslagets §2, nr. 1

indføres ”indkvarteringssteder

under Udlændingestyrel-

sen”

som nyt nr. 4 i retssikkerhedslovens (kommende) §9, stk. 3. (Indtil 1.1.2024 §9,

stk. 7).

Dataproces er helt enig i, at disse opholdssteder bør indføres i det nævnte stykke og

finder det meget prisværdigt, at Socialministeriet lukker dette hul ganske hurtigt ef-

ter, at det efter Ankestyrelsens afgørelser på området har vist sig at være der.

Der er imidlertid ikke i udkastet til lovforslaget foreslået nogen tilsvarende ændring i

retssikkerhedslovens §9c, stk. 2. Det vil i så fald blive første gang, at de 2 bestemmel-

sers oplistning af anbringelsestilbud for voksne ikke følges 100% ad.

Dette kan skabe problemer i forhold til sammenhængen i betalingsforpligtelsen, idet

udlændingen herefter i visse tilfælde

ikke

er i et ”ubrudt” forløb efter refusionsreg-

lerne, mens vedkommende vil være i et

”ubrudt”

forløb efter handlekommunereg-

lerne.

Desuden vil der også kunne forekomme situationer, hvor borgerens handlekommune

i sager om sociale ydelser har udgifter, mens borgeren opholder sig på indkvarte-

ringsstedet under Udlændingestyrelsen, som denne burde få dækket.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 1 af 4

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist | Virksomhedsadvokat

Telefon: 41 21 05 00

Nibe, september 2023

Vedr. ubrudt forløb

Antag følgende

scenarie 1

(taget fra Ankestyrelsens j.nr. 22-42251, som formentlig er

den primære sag, der ligger til grund for lovændringen):

➢

En borger, som opholder sig i A Kommune flytter på forsorgshjem i B Kom-

mune. (A Kommune er handle- og betalingskommune).

➢

Under opholdet på forsorgshjemmet udløber borgerens opholdstilladelse no-

minelt, og borgeren bliver derfor udskrevet af tilbuddet. Borgeren bliver der-

efter indkvarteret på et indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen i C

Kommune.

➢

Efter en måned afgør Udlændingestyrelsen, at borgerens opholdstilladelse

alligevel ikke kan anses for udløbet, og borgeren udskrives af indkvarterings-

stedet. Borgeren tager på ny ophold på et forsorgshjem i B Kommune.

I denne situation har borgeren efter de nugældende regler erhvervet opholdskom-

mune i C Kommune under opholdet på indkvarteringsstedet. Dette indkvarterings-

sted er ikke omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens §9, stk. 7 (fremover stk. 3). C

Kommune vil derfor blive handle- og betalingskommune for borgeren, når denne på

ny tager ophold på forsorgshjemmet i B Kommune.

Dette hul bliver med hensyn til handleforpligtelsen lukket med udkastet til lovforsla-

get. Borgeren vil efter lovforslaget fremover vil have handlekommune efter servicelo-

ven i A Kommune, mens vedkommende opholder sig på indkvarteringsstedet. A Kom-

mune vedbliver da også med at være handlekommune efter serviceloven for borge-

ren under det følgende ophold på forsorgshjemmet, fordi der er tale om et ubrudt

forløb efter retssikkerhedslovens §9, stk. 8 (fremover stk. 4).

Eftersom borgeren under opholdet på indkvarteringsstedet har handlekommune i A

Kommune, og der er tale om en fortsat anbringelsessag (efter retssikkerhedslovens

§9c, stk. 2), anses A Kommune også for at være den anbringende (medvirkende)

kommune, når borgeren på ny tager ophold på forsorgshjemmet i B Kommune. Der-

med vil A Kommune i denne situation også være betalingskommune

direkte

efter an-

bringelsesreglen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 2. Alt er altså i denne situation i hen-

hold til intentionen om, at A Kommune fortsat skal være betalingskommune for bor-

geren.

Men sker der efterfølgende skift fra en anbringelsessag til en sag omfattet af de an-

dre refusionsbærende ordninger (efterværn, frit valg og passivitet), vil der ikke være

tale om et ubrudt forløb efter refusionsreglerne i modsætning til handlekommune-

reglen.

Antag følgende

scenarie 2:

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 2 af 4

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist | Virksomhedsadvokat

Telefon: 41 21 05 00

Nibe, september 2023

➢

A Kommune har anbragt en borger i et tilbud efter servicelovens §108 i B

Kommune. (A Kommune er handle- og betalingskommune).

➢

Under opholdet på §108-tilbuddet udløber borgerens opholdstilladelse nomi-

nelt, og borgeren bliver derfor udskrevet af tilbuddet. Borgeren bliver deref-

ter indkvarteret på et indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen i C

Kommune.

➢

Efter en måned afgør Udlændingestyrelsen, at borgerens opholdstilladelse

alligevel ikke kan anses for udløbet, og borgeren udskrives af indkvarterings-

stedet. Borgeren bruger herefter sit frie valg til at flytte til et nyt §108-tilbud i

D Kommune.

I denne situation skal handleforpligtelsen efter serviceloven både efter de nye og

kommende regler overgå til D Kommune som tilbuddets beliggenhedskommune efter

fritvalgsreglerne.

Selvom A Kommune efter lovudkastet vil være borgerens handlekommune efter ser-

viceloven under opholdet på indkvarteringsstedet, er der ved flytningen til D Kom-

mune ikke tale om en anbringelse, men om en fritvalgsflytning. A Kommune bliver

derfor ikke betalingskommune ved opholdet i D Kommune direkte i kraft af betalings-

reglen i retssikkerhedslovens §9c, stk. 2.

Og eftersom ”indkvarteringssteder under Udlændingestyrelsen” ikke bliver nævnt

som refusionsbærende anbringelsessteder i retssikkerhedslovens §9c, stk. 2, er bor-

geren

ikke

i et ubrudt refusionsbærende forløb efter retssikkerhedslovens §9c, stk.

10 (fremover stk. 11).

Herefter vil D Kommune i udgangspunktet blive betalingskommune for borgeren.

De oplistede anbringelsessteder for voksne efter handlekommunereglerne og beta-

lingskommunereglerne bør altså være de samme efter retssikkerhedslovens §9, stk. 7

(fremover stk. 3) og §9c, stk. 2, idet der ellers bliver forskel på konsekvenserne i for-

hold til reglerne om ubrudt forløb med hensyn til handle- og betalingsforpligtelsen,

jfr. retssikkerhedslovens §9, stk. 8 (fremover stk. 4) §9c, stk. 10 (fremover stk. 11).

Vedr. betalingsforpligtelsen for f.eks. forsørgelsesydelser

I de 2 ovennævnte scenarier er udgangspunktet selvfølgelig, at man ikke uden lovligt

ophold i Danmark kan modtage ydelser efter den sociale lovgivning.

Men det kunne f.eks. forekomme, at Udlændingestyrelsen traf afgørelse om forlæn-

gelse af borgerens opholdstilladelse

–

eller om at denne hele tiden havde været gyl-

dig. Herefter blev borgeren boende på indkvarteringsstedet en uges tid, indtil der var

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 3 af 4

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist | Virksomhedsadvokat

Telefon: 41 21 05 00

Nibe, september 2023

plads på et forsorgshjem eller et andet botilbud, som handlekommunen (Kommune

A) ville stille til rådighed.

I løbet af denne uge havde borgeren måske ret til udbetaling af kontanthjælp. A Kom-

mune ville i denne situation kun være borgerens handlekommune efter serviceloven,

mens C Kommune som indkvarteringsstedets beliggenhedskommune ville være

handlekommune for udbetaling af ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik. I denne

situation ville C Kommune ikke have ret til refusion for denne udgift fra A Kommune,

idet indkvarteringssteder under Udlændingestyrelsen efter udkastet til lovforslaget

ikke nævnes under retssikkerhedslovens §9c, stk. 2.

Det kan også være, at C Kommune måske under Udlændingestyrelsens behandling af

sagen

har

udbetalt kontanthjælp til borgeren, hvilket kommunen ikke burde, når bor-

geren ikke har lovligt ophold i Danmark, men eftersom Udlændingestyrelsens afgø-

relse går ud på, at borgeren ikke på noget tidspunkt har mistet sin opholdstilladelse,

er denne udbetaling af kontanthjælp lovlig. I denne situation vil C Kommune heller

ikke efter lovudkastet have ret til refusion for udgiften.

Dette burde C Kommune måske nok have ret til. I hvert fald gør det reglerne lettere

administrerbare, at der ikke i forhold til indkvarteringssteder under Udlændingesty-

relsen skulle være en forskel på betalingskommunereglerne sammenlignet med de

øvrige tilbudstyper i retssikkerhedsloven.

Problemet ville kunne løses ved at indsætte et tilsvarende nr. 4 i retssikkerhedslo-

vens §9c, stk. 2, som i (den fremtidige) §9, stk. 3.

Med venlig hilsen

Esben Schmidt, advokat

Dataproces

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 4 af 4

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

29. september 2023

J.nr. 2023-11-1059

Dok.nr. 643687

Sagsbehandler

Kamille Frølund

Thomsen

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område og forskellige andre love

Ved e-mail af 7. september 2023 har Social-, Bolig og Ældreministeriet rettet henvendelse til

Datatilsynet og anmodet om tilsynets eventuelle bemærkninger til oven for nævnte udkast til

lovforslag.

Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyt-

telsesloven

vil blive iagttaget i forbindelse med enhver eventuel behandling af personoplys-

ninger foranlediget af forslaget.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Med venlig hilsen

Kamille Frølund Thomsen

1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46

EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5685

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 23/02049-2

5. OKTOBER 2023

HØRINGSSVAR OVER LOVFÆSTELSE AF DEN

NATIONALE SIKKERHEDSKONSULENTORDNING MV.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mail af 7. september 2023

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre love (Den nationale

sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod

genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold mv.).

Instituttet har alene bemærkninger til de dele af lovudkastet, der

vedrører den nationale sikkerhedskonsulentordning og

koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige

udlandsophold.

Instituttet anser det for positivt, at sikkerhedskonsulentordningen og

koordinationsenheden videreføres, og at rammerne omkring dem bliver

lovfæstet og tydeliggjort.

Instituttet har tidligere undersøgt ekstrem social kontrol.

Ekstrem

social kontrol udgør en betydelig menneskeretlig udfordring for de

personer, der udsættes for det, især børn, unge og kvinder. Ofrene kan

opleve betydelige indskrænkninger i deres personlige frihed og

mulighed for at leve et selvstændigt liv og blive udsat for overgreb i

form af fysisk og psykisk vold og anden grænseoverskridende adfærd.

Derfor er det vigtigt, at der bliver iværksat initiativer, der modvirker

ekstrem social kontrol. I vores rapport anbefalede vi, at omsorgs- og

fagpersoner omkring børn og unge, såsom lærere og pædagoger, skal

klædes på og have adgang til sparring om, hvordan de håndterer

(mistanke om) ekstrem social kontrol. Vi anbefalede desuden, at

Institut for Menneskerettigheder, Ekstrem social kontrol, november

2017,

https://menneskeret.dk/udgivelser/ekstrem-social-kontrol.

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

myndighederne skal have mulighed for at tale med barnet uden at

inddrage forældrene, hvis der ellers er risiko for barnets sikkerhed, eller

at barnet afbryder kontakten til myndighederne.

Instituttet kan derfor støtte, at sikkerhedskonsulenterne får adgang til

at gennemføre samtaler med barnet eller den unge uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaverne, hvis hensynet til barnets eller den

unges sikkerhed eller bedste taler for det.

Kommunerne kan allerede i dag gennemføre samtaler med barnet eller

den unge uden forældremyndighedsindehavernes samtykke, når

hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det.

Derfor vil nærværende lovudkast efter instituttets umiddelbare

vurdering ikke medføre yderligere eller mere vidtgående indgreb i

princippet om, at forældrene har det primære ansvar, ret og pligt i

forhold til at sikre deres barns opdragelse og udvikling.

Instituttet vurderer, at lovudkastet desuden afspejler en rimelig balance

mellem hensynet til at beskytte barnet eller den unge på den ene side

og at undgå unødige indgreb i privat- og familielivet på den anden side.

Instituttet har derfor ikke anbefalinger til ændringer af lovudkastet.

Instituttet bemærker dog, at det er væsentligt, at der bliver fulgt op på

sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden både for at

sikre, at de fungerer effektivt og opfylder deres formål, og at de ikke

foretager for vidtgående indgreb i børnenes og familiernes rettigheder.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden

bliver evalueret 3-5 år efter lovforslagets eventuelle vedtagelse.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2022-1209.

Med venlig hilsen

Peter Kristian Hjaltason

SPECIALKONSULENT

Lovudkastets § 3, nr. 5 (§ 172 a, stk. 2, 2. pkt.).

Servicelovens § 48, stk. 1, 3. pkt., og barnets lovs § 5, stk. 3, 2. pkt.

FN’s børnekonventions artikel 5 og 18.

2/2

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

København den 14.11.2023

Høringssvar o

ver tillæg til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale

sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige

udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der er

dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og

ungeudvalgene m.v.)

Først vil vi beklage, at vores høringssvar først fremsendes nu. Vi har desværre ikke været på høringslisten og

har derfor ikke været opmærksomme på, at forslaget var i høringen. Vi mener, at vores kommentarer til

forslaget er yderst relevante, da vi til dagligt arbejder med målgruppen for forslaget og derfor har erfaringer

med, hvordan praksis er i dag og de evt. konsekvenser det kan få for børn og unges retssikkerhed, hvis

forslaget vedtages i sin nuværende form.

I børne- og ungekrisecenteret Joannahuset møder vi børn og unge, der har så vanskelige hjemlige forhold, at

de ønsker at blive anbragt udenfor hjemmet. Som en del af vores rådgivning og retshjælp hjælper vi de unge,

der kommer til Joannahuset med et ønske om at blive anbragt, med at få kontakt til kommunen og med at

formidle baggrunden for deres ønske om at blive anbragt. Desuden vejleder vi børn og unge om deres ret til

at klage, i de situationer, hvor deres kommune giver afslag på deres ansøgning om anbringelse.

Vi har oplevet, at kommuner har sat spørgsmålstegn ved, om børn har ret til at ansøge om en foranstaltning,

samt ret til at klage over et afslag på den hjælp, som de har efterspurgt. Vi henviser til, at forvaltningsretten

også gælder for børn og unge, og at et afslag på en ydelse, herunder anbringelse, udenfor hjemmet er en

afgørelse efter forvaltningsloven. Ombudsmanden skriver blandt andet om afgørelsesbegrebet og

afgrænsningen til faktisk forvaltningsvirksomhed:

Beslutninger, der overvejende er af retlig karakter og træffes ud fra et offentligretligt retsgrundlag, som

fastsætter de berørte borgeres retsstilling, er dog afgørelser i lovens forstand. Det gælder navnlig

beslutninger om, hvorvidt en person har ret til en ydelse, der i sig selv har karakter af faktisk

forvaltningsvirksomhed. F.eks. er en tilladelse til (eller afslag på) at tage ophold på en institution –

eksempelvis en daginstitution eller et plejehjem – en afgørelse efter forvaltningsloven.

Vi mener, at formuleringen af forslaget til bestemmelsen i § 48 i barnets lov, vil betyde en forringelse af de

rettigheder, som børn og unge i dag har i henhold til forvaltningsloven. Hvis bestemmelsen vedtages med

den foreslåede ordlyd, kan børn og unge kun klage over kommunens afgørelse om deres anmodning på

anbringelse jf. § 48 i barnets lov, hvis de på baggrund af deres ansøgning enten ingen støtte får, eller de kan

klage over den specifikke støtte, som de tildeles. Det betyder, at hvis et barn f.eks. har ansøgt om at blive

anbragt, og kommunen alene iværksætter psykologhjælp til barnet, vil barnet ikke kunne klage over

Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

kommunens afslag på anbringelse. Dette kan kun betragtes som en forringelse af børn og unges rettigheder

på det sociale område, hvilket må antages ikke at have været intentionen med at lave barnets lov, herunder

§ 48.

Vi opfordrer til, at § 48 i barnets lov formuleres på en måde, så det tydeligt fremgår, at kommunen altid skal

træffe en afgørelse om tilsagn eller afslag på barnets anmodning om anbringelse, og at en sådan afgørelse

altid kan påklages uanset, om kommunen iværksætter andre former for støtte til barnet. Alternativt mener

vi, at § 48 bør udgå af barnets, lov så den nuværende retstilstand består således, at børn fortsat har en ret til

både at ansøge om specifikke støttende foranstaltning, ligesom de har en ret til at få en begrundet afgørelse

på tilsagn eller afslag på den ansøgte ydelse og de bevarer retten til at klage over afgørelsen.

Venlig hilsen

Jette Wilhelmsen

Leder af joannahuset

Marie Skovgaard

Jurist i Joannahuset

Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt på majl til maszsm.dk

KL's bemærkninger til 'samlelovforslag'

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 7. september 2023 bedt KL

om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af

lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område og forskellige andre love (Den nationale sikkerhedskon-

sulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og

ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grøn-

landske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i

Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene

m.v.). Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest den 6. oktober

2023.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-

handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været

politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT

princippet.

KL har følgende bemærkninger til forslaget:

Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenhe-

den

Med lovforslaget ønsker regeringen at indføre en klar lovhjemmel til det

arbejde, som udføres af den nationale sikkerhedskonsulentordning og ko-

ordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsop-

hold.

KL mener, at det bør afklares om indlånskommunerne i den foreslåede

ordning kan bestille en risikovurdering. I den nuværende ordning, kan

kommunerne få råd og vejledning, men en risikovurdering udarbejdes på

baggrund af en vurdering fra sikkerhedskonsulenterne. I lovforslaget bru-

ges forskellige formuleringer i forhold til risikovurderingerne, bl.a. "anmo-

des om", "bistå med" m.m.

Hvis der i den foreslående ordning ligger, at indlånskommunerne kan be-

stille en risikovurdering, vil det kunne skabe meropgaver for sikkerheds-

konsulenterne, idet det bliver lovpligtigt med Barnets lov, at lave risiko-

vurderinger. I Barnets lov er risikovurderingerne beskrevet som en myn-

dighedsopgave, men det er ikke tydeligt om kommunen som myndighed

kan sende opgaven videre med en bestilling til sikkerhedskonsulenterne.

Dato: 6. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04093

Dok. ID: 3376244

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det beskrives i lovforslaget, at "indlånskommunen (vil) have instruktions-

beføjelse over for sikkerhedskonsulenten i den konkrete sag" og at "Ind-

lånskommunen endvidere, som den ansvarlige myndighed for borgerens

sag, vil have pligt til at føre tilsyn med det arbejde, som sikkerhedskonsu-

lenten udfører på vegne af indlånskommunen". Dette vil i praksis komme

til at betyde, at sikkerhedskonsulenterne skal arbejde efter indlånskom-

munernes instrukser og skal håndtere mange forskellige arbejdsgange.

Det kan blive en barriere for det faglige indhold i arbejdet.

Samtidig ønsker KL en afklaring af formålet med en "indlåns-og udlåns-

kommune-ordning", når der med lovforslaget påtænkes indført hjemmel

til, at sikkerhedskonsulenterne må opbevare og behandle data på andre

kommuners borgere.

KL savner, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, om en borger eller an-

dre aktører kan henvende sig direkte til sikkerhedskonsulenterne og få

sparring, eller om alle sager skal gå gennem en indlåns- eller ansættel-

seskommune.

Det fremgår af lovforslaget, at den finder anvendelse i sager hvor borger

har eller har haft opholdstilladelse, og er endt ufrivilligt i udlandet på bag-

grund af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. Det bør af-

klares, om en kommune også har en handlepligt, hvis konflikten er op-

stået i udlandet.

Forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene

Der foreslås en række forenklinger i reglerne vedrørende de kommunale

børne- og ungeudvalg, herunder regler om stedfortrædere for hvert med-

lem i udvalget. Forslaget har samlet set til formål at give kommunerne

mere fleksibilitet i forhold til at sikre beslutningsdygtige børne- og unge-

udvalg og at lette arbejdsbyrden for udvalgene.

KL ser generelt positivt på forslagene vedrørende børne- og ungeudval-

gene, og kan støtte forslaget om, at der kan udpeges to stedfortrædere

for hvert medlem af børne- og ungeudvalget, og at borgerrepræsentatio-

nen i Københavns Kommune kan beslutte, at der udpeges tre stedfortræ-

dere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget (forslagets § 2, nr. 3).

KL kan ligeledes støtte forslaget om at gøre det muligt at "krydse" sted-

fortrædere (forslagets § 2, nr. 4). KL lægger til grund, at det henset til for-

slagets karakter er ministeriets hensigt, at kommunalbestyrelsen på et

møde skal forholde sig til, om det skal være muligt at "krydse" stedfortræ-

dere. Som forslaget er formuleret, vil det imidlertid være muligt for kom-

munalbestyrelsen at uddelegere kompetencen.

KL vil opfordre til, at der i lovforslaget tages tydelig stilling til, om kommu-

nalbestyrelsen selv skal træffe beslutningen. KL kan i den forbindelse

henvise til afsnit 4.1.1.7. i vejledning nr. 9150 af 29. februar 2016 om re-

geludstedelse i forhold til kommuner og regioner.

Dato: 6. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04093

Dok. ID: 3376244

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Retningslinjer for børnesagkyndiges tidsforbrug ved sagernes behandling

i børne- og ungeudvalgene

KL vil endelig gøre opmærksom på, at KL fortsat afventer svar på vores

henvendelse af 29. marts 2022 til det daværende Social- og Ældremini-

sterium. KL gjorde i henvendelsen bl.a. opmærksom på, at det er uhen-

sigtsmæssigt for kommunerne, at der ikke findes retningslinjer for børne-

sagkyndiges tidsforbrug ved sagernes behandling i børne- og ungeudval-

gene. Det opleves som et problem i kommunerne, da de manglende ret-

ningslinjer i praksis bl.a. gør det vanskeligt for kommunerne at leve op til

deres tilsynsforpligtelse, når de skal godkende de børnesagkyndiges tids-

forbrug.

KL vil gerne gentage opfordringen til at skabe klare rammer for kommu-

nerne, så der sikres en ensartet betaling for børnesagkyndiges arbejde.

KL indgår naturligvis meget gerne i en nærmere dialog om, hvordan der

skabes de bedste rammer herfor.

Anvendelse af serviceloven for personer uden lovligt ophold, hvor

der er truffet afgørelse efter straffelovens § 68

KL finder det positivt, at problemstillingen, vedrørende manglende hjem-

mel til at yde hjælp efter serviceloven til personer, der er frifundet for straf

og hvor der er truffet afgørelse efter straffelovens § 68, søges afhjulpet.

Imidlertid vurderer KL, at

- Det er usikkert, om såvel borgere med mere eller mindre omfat-

tende niveau af funktionsnedsættelse er omfattet af formulerin-

gen i lovforslaget. Personer, der er frifundet for straf efter straffe-

lovens § 16, stk. 1, 2. punktum, må også skulle omfattes af lov-

ændringen.

- Med forslaget lægges der op til, at også borgere, omfattet af den

mindst indgribende foranstaltningsdom, en tilsynsdom, vil være

omfattet og således få forlænget sit opholdsgrundlag i Danmark.

Det er KL's opfattelse, at dette vil være en udvidelse ift. nuvæ-

rende praksis, hvor dette alene gælder borgere, der modtager en

anbringelsesdom. KL vil i stedet foreslå, at formuleringen ændres

til, at "Loven, uanset stk. 1, finder anvendelse for personer uden

lovligt ophold i Danmark, hvis personen er frifundet for straf efter

straffelovens § 16, stk. 1, 2. punktum eller straffelovens § 16, stk.

2 og retten har truffet afgørelse om en foranstaltning efter straffe-

lovens § 68, der indebærer anbringelse i en institution eller be-

myndiger tilsynsmyndigheden til at træffe afgørelse om anbrin-

gelse i en institution, dog kun så længe borgeren i henhold til

dommen er anbragt på en institution jf. servicelovens § 108."

Der skal sikres finansiering for udgifter til anbringelse og forsør-

gelse for denne målgruppe, således at kommunerne kompense-

res for udgifter forbundet med anbringelsen mv.

Ministerens mulighed for at udstede regler vedrørende grønlandske

og færøske borgere med dom til anbringelse i Danmark

KL finder det positivt, at social- og boligministeren forventes at udstede

regler vedrørende grønlandske og færøske borgere med dom til anbrin-

gelse i Danmark.

Dato: 6. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04093

Dok. ID: 3376244

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

ILL

Det er imidlertid problematisk, at lovgiver ikke i den forbindelse påtænker,

at der i disse sager skal ske visitation af de grønlandske og færøske bor-

gere, som det ville have været tilfældet for øvrige danske borgere, der

modtager en foranstaltningsdom. Det skyldes først og fremmest, at borge-

ren idømmes en social anbringelse frem for sædvanlig straf, idet borger

vurderes strafuegnet, men i stedet skal anbringes på et tilbud efter lov om

social service.

Yderligere er det problematisk, at der ikke forud for borgerens anbringelse

skal indgås en aftale mellem den grønlandske / færøske myndighed og

den danske beliggenhedskommune. Det er i disse sager af væsentlig be-

tydning for såvel samarbejdet om borgeren som borgerens trivsel, at be-

liggenhedskommunen inden borgerens ankomst har tilstrækkelig viden om

borgeren og således grundlag for at agere i sagen, at den grønlandske /

færøske borger ikke fejlanbringes på et tilbud, som fx ikke er godkendt til

eller er i stand til at varetage borgerens behov. Det gælder også ift., at det

sikres, at de grønlandske / færøske myndigheder fx har sikret borgerens

forsørgelse. En visitation efter serviceloven og en samarbejdsaftale mel-

lem myndigheder ville kunne sikre, at der er skabt det fornødne aftale-

grundlag mellem den grønlandske myndighed og den danske kommune,

som skal til for at sikre kvaliteten af den konkrete anbringelse, og at bor-

geren hjælpes i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om social

service. Det vil også fremme, at der etableres et samarbejde mellem de

grønlandske myndigheder og den danske beliggenhedskommune forud for

anbringelsen, og at borgeren sikres en vej tilbage til et hverdagsliv med en

mindre indgribende indsats i Grønland / på Færøerne, når borgerens an-

bringelse ophører.

KL skal på baggrund af ovenstående kraftigt opfordre til,

- at grønlandske / færøske borgere, der får en dom til anbringelse af

en grønlandsk ret på et tilbud i en dansk kommune, sikres samme

rettigheder til en visitation efter lov om social service som øvrige

danske statsborgere, der modtager en dom til social anbringelse.

at det som for grønlandske / færøske borgere, der anbringes soci-

alt på et tilbud i Danmark sikres, at der indgås en aftale mellem

den grønlandske / færøske og danske myndighed inden anbringel-

sen gennemføres.

at der indarbejdes en kvalitetssikringsmekanisme, så grønlandske

/ færøske borgere ikke risikerer at blive anbragt på botilbud, som

ikke kan varetage borgerens behov. Dette bør gælde for alle doms-

typer, men der kan eventuelt her sondres mellem domstyper, idet

risikoen efter alt at dømme vil være større ved anbringelser på bo-

tilbud end ved anbringelser på sikret institution.

at det sikres, at magtanvendelsesreglerne finder anvendelse for

denne borgergruppe svarende til andre borgergrupper. Magtan-

vendelsesreglerne er ikke nævnt i udkastet. Uagtet om borgeren

er anbragt socialt eller ved dom af grønlandske myndigheder, vil

der være behov for at kunne anvende magtanvendelsesreglerne

efter lov om social service kapitel 24 d.

Dato: 6. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04093

Dok. ID: 3376244

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Ministerens mulighed for at udstede regler vedrørende handle- og

betalingsansvar i sager vedrørende grønlandske og færøske bor-

gere

KL finder Social-, Bolig- og Ældreministeriets udmelding på området,

hvorefter ministeriet anser det for danske kommuners ansvar at finan-

siere ophold for grønlandske / færøske borgere, der idømmes en dansk

foranstaltningsdom — uanset at det er en grønlandsk / færøsk myndighed,

der har anbragt borgeren i et tilbud i en dansk kommune — meget proble-

matisk i forhold til den økonomiske situation, hvorefter enkeltkommuner

pålægges potentielt store økonomiske udgifter.

De grønlandske / færøske myndigheder bør fastholde handle- og beta-

lingsansvaret for borgere anbragt i danske tilbud, uanset om de efterføl-

gende fx idømmes en dom ved en dansk ret. Dette -til-&I svarende til

handle-betalingsreglerne danske kommuner imellem. Alternativt bør der

sikres finansiering til de danske kommuner, således at de kompenseres

for udgifterne.

Derudover skal KL gentage, som også påpeget i tidligere høringssvar på

området, at det er uhensigtsmæssigt, at ån dansk kommune kan indgå en

aftale med en grønlandsk myndighed om visitation til et botilbud i en an-

den dansk kommune.

Dato: 6. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04093

Dok. ID: 3376244

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

net Samue

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt på mail til smsm.dk

KL's bemærkninger til tillæg til udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om social service, [..] og forskellige andre love

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 3. oktober 2023 bedt KL om

eventuelle bemærkninger til udkast til tillæg til udkast til forslag om lov

om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale sik-

kerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelses-

rejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler

vedr. grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på in-

stitution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeud-

valgene m.v.) i høring. Høringssvaret skal være ministeriet i hænde se-

nest den 1. november 2023.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-

handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været

politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT

princippet.

KL har følgende bemærkninger til lovforslaget vedrørende ændrin-

gen i § 48, i barnets lov:

Indledning

Med lovforslaget foreslås, at et barn eller en ung, der er fyldt 10 år, som

har anmodet om at blive anbragt uden for hjemmet, kan klage til Ankesty-

relsen, hvis kommunen beslutter, at der ikke skal træffes afgørelse om

hverken at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet eller tilbyde

en anden støttende indsats.

KL bemærker med undren, at lovgiver nu er overbevist om, at børn og

unge, som anmoder om at blive anbragt uden for hjemmet, skal have ret

til at klage, hvis kommunen vurderer, at anbringelse og støttende indsat-

ser ikke er relevante.

Under de økonomiske forhandlinger blev det tydeligt kommunikeret af

lovgiver, at børn og unge ikke skulle have klageret. Begrundelsen var, at

kommunens beslutning var procesledende og derfor ikke kunne klages

over.

Dato: 30. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04262

Dok. ID: 3373651

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Som konsekvens heraf modtog kommunerne ikke økonomisk kompensa-

tion i forbindelse med den nye bestemmelse.

Desuden synes det, at lovgiver selv er en smule usikker på den nylige

ændring. Det fremgår, når KL læser følgende passage fra høringsbrevet:

"Reglerne omkring børn og unges rettigheder til selv at anmode om en

anbringelse foreslås justeret. Målet er at gøre det klart, at børn og unge

har ret til at klage, hvis kommunen ikke tager en beslutning om enten an-

bringelse uden for hjemmet eller en støttende indsats, men kun beslutter

at iværksætte en støttende indsats. I sammenhæng hermed tydeliggøres

i § 145 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 12 år er omfattet af kla-

geadgangen for bestemmelsen."

Baseret på ovenfor nævnte tekst, ser det ud til, at børn og unge kan

klage, hvis de ikke tilbydes enten en anbringelse eller støttende indsats,

men kun tildeles en støttende indsats. Dette virker kontradiktorisk og er

uklart for KL.

Ydermere, påpeges det i teksten, at klagealderen er sat ned til 12 år,

hvilket er i uoverensstemmelse med barnets lov, hvor klagealderen er ju-

steret til 10 år.

Trods høringsbrevets kludrede udlægning af lovforslagets indhold, er KL

dog generelt positiv overfor selve forslaget, og vurderer at forslaget giver

en mere transparent forståelse af lovgivers intentioner med ændringen.

Dato: 30. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04262

Dok. ID: 3373651

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

KL's bemærkninger til enkelte elementer i lovforslaget:

Støttende indsatser og forebyggende indsatser — hvornår kan barnet eller

den unge klage?

Det er uklart, hvad der menes med en støttende indsats i den nye § 48,

stk. 2. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at "støttende ind-

satser" er indsatser efter § 32. Samtidig henviser lovgiver til, "at det er

uhensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne til § 48 i barnets lov henvi-

ses til beskrivelsen af klageadgang i bemærkningerne til lovens § 30 om

tidligt forebyggende indsatser, frem for at klageadgangen er beskrevet

udtømmende." På den måde sikres en tydelig retstilstand.

KL er ikke enig i, at klageadgangen i § 48 og § 30 fremgår tydelig.

KL vil opfordre til, at der skabes klarhed over, hvilke indsatser i § 48, som

lovgiver mener barnet eller den unge kan klage over, da muligheden for

at klage baserer sig på flere forskellige indsatser. Nedenfor skitseres de

muligheder, som KL kan læse sig frem til i forslaget:

•

I § 48, kan barnet eller den unge klage, hvis barnet eller unge

hverken får en anbringelse eller en støttende indsats efter § 32.

Hvis barnet eller den unge derimod får en forebyggende indsats

efter § 30, efter at have anmodet om en anbringelse, kan barnet

eller den unge, efter KL's forståelse, ikke klage efter § 48, men er

henvist til klagereglerne i § 30.

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

•

I § 30, kan barnet eller den unge klage, hvis barnet eller den

unge får en forebyggende indsats, men hellere vil være blevet

anbragt eller have modtaget en støttende indsats efter § 32.

Dato: 30. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04262

Dok. ID: 3373651

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

En beslutning om hverken at anbringe eller give en støttende indsats kan

af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen

I bemærkningerne fremgår, at beslutninger efter § 48, kan indbringes for

Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven af barnet eller den

unge, der fyldt 10 år.

KL er usikker på, hvorledes et barn under 10 år, der har anmodet om at

blive anbragt uden for hjemmet, skal forholde sig, hvis kommunen vurde-

rer, at barnet hverken skal anbringes eller have en støttende indsats.

KL vil anbefale, at lovgiver i bemærkningerne beskriver, hvorledes et

barn under 10 år skal forholde sig, hvis barnet har anmodet om en an-

bringelse, men hverken bliver anbragt eller får en støttende indsats.

En procesledende beslutning om ikke at anbringe et barn eller en ung

kan ikke påklages "særskilt"

I bemærkningerne fremgår, at en beslutning efter § 48, om ikke at an-

bringe et barn eller en ung, er en procesledende beslutning, der ikke kan

påklages "særskilt".

Det mener KL ikke er korrekt. Således vil et barn eller en ung kunne

klage "særskilt" over kommunens afgørelse om ikke at anbringe barnet

eller den unge udenfor hjemmet, hvis barnet eller den unge får en fore-

byggende indsats efter § 30.

Af bemærkningerne til § 30 om tidligt forebyggende indsatser fremgår føl-

gende: "[...] iværksætter kommunen en forebyggende indsats efter denne

bestemmelse, vil det være muligt for forældremyndighedsindehaveren og

barnet eller den unge over 10 år at klage over, at der ikke er iværksat en

støttende indsats eller en anbringelse efter §§ 32, 46 eller 47."

Bestemmelsen tager ikke sigte på almindelige generationskonflikter

I bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen ikke tager sigte på situatio-

ner, hvor der er tale om almindelige generationskonflikter, der kan opstå,

når unge gradvis frigør sig fra forældrene.

KL er usikker på, hvorledes kommunerne skal forholde sig, hvis den un-

ges anmodning om at blive anbragt, er begrundet i en "almindelig gene-

rationskonflikt". Vil den unge i sådanne tilfælde kunne klage over kommu-

nens beslutning om ikke anbringe og ikke at tilbyde en anden støttende

indsats? Eller kan kommunen blot afvise at vurdere sagen?

Anmodning contra underretning

I bemærkningerne fremgår, "at det skal være tydeligt ud fra barnet eller

den unges tilkendegivelse, at barnet eller den unge anmoder om at blive

anbragt uden for hjemmet. Det fremgår i forlængelse heraf, at en henven-

delse afhængigt af barnet eller den unges oplysninger, kan anses som en

underretning."

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

KL vil anbefale, at lovgiver præciserer, hvornår der er tale om en anmod-

ning, og hvornår der er tale om en underretning. Afklaringen er væsentlig,

da en anmodning ifølge lovgiver skal behandles efter § 48, og en under-

retning skal behandles efter reglerne for kommunens behandling af un-

derretninger.

Klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser/ beslutning"

Med forslaget bliver det muligt for barnet eller den unge at klage til Anke-

styrelsen, hvis kommunen træffer beslutning om hverken at anbringe bar-

net eller den unge uden for hjemmet eller tilbyder en anden støttende

indsats. Videre fremgår det, at § 144 finder tilsvarende anvendelse for

indbringelse af klage over denne beslutning.

KL vil anbefale, at teksten i § 144, stk. 1, ændres, så det fremgår, at der

udover kommunens afgørelser også kan klages over kommunens beslut-

ninger. KL oplever det forvirrende, at der i § 144 alene står afgørelser,

når der samtidig henvises til § 145, hvor der i § 145, stk. 4, står beslut-

ning.

KL vil i den forbindelse anbefale, at lovgiver beskriver, hvad der helt kon-

kret forstås ved en afgørelse contra en beslutning. Herunder også hvorfor

der kan klages over nogle beslutninger og ikke over andre. Se også KL's

bemærkninger nedenfor.

Ny retstilstand vil medføre merarbejde i kommunerne

Hvis lovgiver mener, at retstilstanden er sådan, at et barn eller ung kan

klage over en procesledende beslutning, vil KL gøre opmærksom på, at

det således også vil gælde for alle de underretninger, hvor barnet, den

unge eller forældremyndighedsindehaveren anmoder om en forebyg-

gende indsats efter §§ 30 og 32, og hvor kommunen træffer en procesle-

dende beslutning om, at "anmodningen/underretningen" er grundløs, og

at anmodningen/underretningen ikke giver anledning til en indsats.

Kommunerne har i dag ikke en praksis, hvor børn, unge og forældre kan

klage, hvis anmodningen/underretningen ikke giver anledning til hverken

en anbringelse, en støttende indsats eller en forebyggende indsats.

Hvis lovgiver mener, at det bør være praksis, vil KL gøre opmærksom at

kommunerne aldrig er blevet kompenseret for den opgave. Henset til, at

kommunerne i dag modtager 153.000 underretninger årligt, hvor flere un-

derretninger ikke munder ud i en indsats, vil der være tale om et ikke

ubetydeligt ressourcetræk.

Dato: 30. oktober 2023

Sags ID: SAG-2023-04262

Dok. ID: 3373651

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Med venlig hiken

,_-,

7-..

, Y 1 /---------

----- ._—

.._.;

Janet Samuel

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

10. nov 2023

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

23-10-2023

Katrine Kanne Albæk ([email protected])

Maria Schultz (Sagsbehandler, Center for Jura og Internationale Opgaver)

Høring over udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre love

769117

Maria Schultz

Høring over udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre love (SM Id nr. 761958)

10. nov 2023

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

-- AKT 769117 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedslo… --

Maria Schultz ([email protected])

Katrine Kanne Albæk ([email protected])

Høring over udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige

andre love

E-mailtitel:

Høring over udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige

andre love (SM Id nr.: 761958)

23-10-2023 08:45

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Til rette vedkommende,

Mange tak for at inddrage LOKK i høringen over lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og

forskellige andre love (SM Id nr.: 761958)

Efter gennemgang af lovforslaget har LOKK dog ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Kathrine Albæk

Jurist

Sekretariat: 32 95 90 19

www.lokk.dk

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

2.10.2023

Lolland Kommune

Til KL

Høringssvar vedr. lovforslag:

2.5. Grønlandske og færøske borgere i tilbud i Danmark

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter

serviceloven. Loven finder således ikke anvendelse for personer, der ikke opholder sig fysisk i Danmark. Det

fremgår af § 196, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland. Tilsvarende fremgår det

af § 4, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter

barnets lov. Barnets lov finder således ikke anvendelse for personer, der ikke opholder sig fysisk i Danmark.

Det fremgår af § 214, stk. 1, i barnets lov, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Social- og boligministeren er dog ved § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov givet

bemyndigelse til efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut at fastsætte visse regler

vedrørende grønlandske og færøske borgere. Ministeren kan således efter § 196, stk. 2, 1. pkt., i serviceloven

og § 214, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov fastsætte regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner,

handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske

eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter serviceloven hhv.

barnets lov.

Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 471 af 8. maj 2023 om døgnophold i

tilbud i Danmark og Grønland (Grønlandsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 715 af 31. maj 2017 om

døgnophold i tilbud i Danmark og på Færøerne (Færøbekendtgørelsen). Disse to bekendtgørelser indeholder

bl.a. regler om aftaler mellem danske hhv. grønlandske og færøske sociale myndigheder om en borgers

døgnophold i sociale tilbud, lovvalg, handleplan, tilsyn, magtanvendelse, ændringer i indsatsen, ophør af

indsatsen, betalingsansvar og besøgsrejser.

Bemyndigelserne i § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov finder alene anvendelse for

borgere, der placeres i tilbud i Danmark af en grønlandsk hhv. færøsk social myndighed. Bemyndigelserne

finder således ikke anvendelse for borgere, der som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller

fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret er anbragt i et tilbud i

Danmark.

Lolland Kommunes bemærkninger: en dom afsagt af Retten i Færøerne eller en grønlandsk ret,

hvor dommen afgør at borger skal anbringes i et tilbud i Danmark, medfører altid en social visitation, der

skal foretages af en grønlandsk hhv. færøsk social myndighed. Der er og bør dermed ikke være en forskel i

bekendtgørelsen. Dommen siger alene, at borger er strafuegnet og derfor skal opholde sig i et botilbud. Det

er herefter de sociale myndigheder, der finder og visiterer til et botilbud, hvor der tages højde for borgers

dom, men også for borgers øvrige handicap. Det er samme forhold, der gør sig gældende for borgere med

ophold i Danmark, der får en dom til et socialt tilbud – det fordrer en visitation fra de sociale myndigheder.

Ændres dette forhold for domfældte udviklingshæmmede i Grønland og Færøerne, skal det også ændres for

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

borgere i Danmark. Det er, og kan aldrig blive domstolene, der anbringer i sociale botilbud efter

Serviceloven. Der er dermed lighed for borgeren i Rigsfællesskabet. Lolland Kommune henstiller, at denne

retstilstand fortsætter.

Kriminallov for Grønland indeholder i kapitel 32 regler om særlige foranstaltninger over for unge kriminelle,

som kan anvendes, hvis gerningsmanden på domstidspunktet er under 18 år eller i særlige tilfælde under 20

år. Det følger bl.a. af §§ 152 og 153, at retten ved dom til særlige hjælpeforanstaltninger over for unge

fastsætter, at den unge undergives tilsyn af de sociale myndigheder med hjælpeforanstaltninger efter den

sociale lovgivning, og at de sociale myndigheder fastsætter de nærmere hjælpeforanstaltninger i henhold til

den sociale lovgivning.

Kriminallovens kapitel 33 indeholder regler om særlige foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle,

som bl.a. kan anvendes, hvis gerningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i en

tilstand, der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retarderet. Det følger bl.a. af § 157 stk. 1, at

retten kan bestemme, at den dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Danmark, eller træffe

bestemmelse om behandling på hospital eller anden institution i Danmark.

Efter kriminallovens § 234, stk. 1, kan ledelsen af Kriminalforsorgen i Danmark beslutte, at den dømte

midlertidigt eller for hele eller resten af anbringelsestiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem

eller institution i en række angivne situationer. Efter stk. 2 kan dømte, der er under 18 år, anbringes i en

institution mv. som nævnt i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse

uden for anstalt. Det følger videre af § 234, stk. 5, at ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter

regler om anbringelse i institution m.v. uden for anstalt. Der er med hjemmel i denne

bemyndigelsesbestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1152 af 7. december 2009 om anbringelse og

overførsel af personer, som skal udstå dom til anbringelse i anstalt (anbringelse- og

overførselsbekendtgørelsen).

Det fremgår af § 78, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne, at justitsministeren eller den, der

bemyndiges dertil, kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden

anbringes på hospital, i familiepleje, i eget hjem eller institution på Færøerne eller i Danmark. Det er en

forudsætning for en sådan anbringelse, at 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i

væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder,

helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den

dømte i arresthus eller fængsel, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse

uden for arresthus eller fængsel.

Efter § 78, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne kan dømte, der er under 18 år, anbringes i en

institution mv. som nævnt i stk. 1, medmindre det skønnes bedst for den unge at udstå straffen på Færøerne,

og der ikke kan findes en egnet institution mv. på Færøerne, eller afgørende hensyn til retshåndhævelsen

taler imod anbringelse uden for arresthus eller fængsel. Justitsministeren kan efter § 78, stk. 5, fastsætte

nærmere regler om anbringelse af dømte i institutioner m.v. uden for arresthus eller fængsel.

Bemyndigelserne i § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov indeholder ikke hjemmel til, at

der kan fastsættes regler om handlekommuneforholdet i Danmark efter, at en grønlandsk eller færøsk borgers

ophold i et tilbud i Danmark omfattet af reglerne udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214,

stk. 3, i barnets lov er ophørt. Ophøret kan f.eks. skyldes, at borgeren af en dansk ret dømmes til anbringelse

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

på en institution, eller at borgeren ikke længere ønsker at have ophold på tilbuddet og samtidigt ikke ønsker

eller kan hjemrejse til Grønland eller Færøerne og derfor forbliver i Danmark.

Lolland Kommunes

bemærkninger: At borger fortsætter sin kriminelle løbebane i Danmark kan og skal ikke ændre på ansvar og

betaling. Det er fortsat den visiterende myndighed, der har begge dele – alt for borgers bedste. De

mellemkommunale regler, der findes i hhv. Grønland og Danmark skal gøre sig gældende mellem landene i

Rigsfællesskabet. Det er ikke hensigten med de sociale love, at borger skal miste tilknytning til sin hjemegn,

uagtet om det er i eget land eller i Rigsfællesskabet. Gøres der op med dette princip, vil, i dette tilfælde de

grønlandske borgere endegyldigt miste land, familie, kultur og sprog, og dermed dobbeltstraffes.

Socialminister Pernille Rosenkrantz Theil har d. 11.9.2023 givet en undskyldning til alle

udviklingshæmmede i Rigsfællesskabet for urimelig behandling i tidligere åndssvageforsorg. Ministeren

lægger i sin undskyldning vægt på, at grønlandske udviklingshæmmede er blevet dobbeltstraffet, idet de har

mistet deres tilknytning til land, familie, kultur og sprog. Lolland Kommune opfordrer hermed kraftigt til, at

tidligere tiders fejl ikke gentages. Ministerens udtalelser er indsat nederst. Det findes bydende nødvendigt, at

Grønland etablerer egnede tilbud således, at deres borgere kan forblive i eget land, samt kan komme tilbage

til hjemlandet.

I sådanne tilfælde finder de almindelige regler om handlekommune i §§ 9 og 9 a i

retssikkerhedsloven derfor anvendelse. For voksne vil handlekommunen herefter være den kommune, hvor

borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig, jf. § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven. For borgere dømt til

anbringelse på en institution vil det således være beliggenhedskommunen for den pågældende institution, der

er handlekommune.

Lolland Kommunes bemærkninger: det fremgår entydigt af serviceloven, at

institutionskommuner ikke skal kunne påføres udgifter, alene fordi der er botilbud beliggende i Kommunen.

Lolland Kommune derfor at Kofoedsmindes beliggenhed ikke kan påføre kommunens skatteborgere udgifter

til borgere fra Grønland.

Dette gælder uanset, at denne kommune ikke har indgået eller været involveret i

aftalen med den grønlandske eller færøske sociale myndighed om borgerens ophold. For børn vil det efter §

9 a, stk. 1, gælde, at barnets handlekommune vil være den kommune, der er handlekommune for

forældremyndighedsindehaveren i sager efter serviceloven. Såfremt barnets forældremyndighedsindehaver

ikke opholder sig i Danmark, vil barnets handlekommune være den kommune, hvor barnet bor eller

sædvanligvis opholder sig, jf. § 9 a, stk. 3. I begge tilfælde vil det ligesom for voksne kunne være tilfældet,

at barnets handlekommune ikke er den kommune, der har indgået aftalen med den grønlandske eller færøske

myndighed.

Grønlandsbekendtgørelsen beskriver så fint, hos hvilken myndighed ansvar og betaling ligger,

når der foretages en social visitation, og der ses ikke noget juridisk formål med at ændre dette.

Domsforholdet er uden betydning jf ovenstående. I øvrigt undres det, at der alene skrive handlekommune, og

ikke hvilken myndighed der har/får betalingsforholdet. Ligeledes nævnes borgernes retssikkerhed ikke,

hvilket vi finder overordentligt bekymrende.

2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Det er ministeriets opfattelse, at den uklare retstilstand, mht. hvilke bestemmelser der finder anvendelse for

grønlandske og færøske borgere, der er anbragt i tilbud i Danmark, men hvor afgørelsen ikke er truffet af en

grønlandsk eller færøsk social myndighed, og som dermed ikke er omfattet af regler udstedt i medfør af §

196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov, er uhensigtsmæssig.

Lolland Kommunes

bemærkning: Det er netop de sociale myndigheder, der foretager fuldbyrdelsen af dommen. Det er ikke

kriminalvæsenet.

Dette gælder særligt uklarhed mht. retstilstanden for indgreb over for borgeren, såsom

reglerne om magtanvendelse og besøgsrejser.

Lolland Kommunes bemærkninger: der forefindes ingen

uklarheder, idet alle botilbud er godkendt og drives jf. serviceloven – alle borgere er dermed omfattet af

dansk lov.

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at den kommune, der har indgået aftale med en grønlandsk eller

færøsk myndighed efter regler udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov

om en borgers ophold, fortsat er nærmest til at være borgerens handlekommune, efter at opholdet omfattet af

aftalen er ophørt, hvis borgeren forbliver i Danmark.

Lolland Kommune bemærkninger: begrebet at borgers

ophold er ophørt, og at borger forbliver i Danmark, er uden betydning. Borger er visiteret til botilbud i

Danmark, og er afklaret til at være omfattet af målgruppen i Servicelovens paragraf 108 – det er dermed

afgjort, at borger er omfattet af målgruppen for varige botilbud, og der foreligger dermed ubrudte

visitationsforløb. Grønland har aktivt valgt ikke at etablere det tilstrækkelige antal botilbudspladser til deres

befolkning. Det er dermed oftest ikke muligt, at borger kan flytte tilbage til sit hjemland. Det er fortsat

Grønlands ansvar at tage vare om deres borgere, uagtet om de er visiteret til Danmark. Alternativt vil

Grønlands eksport af deres udviklingshæmmede fortsætte ufortrødent – alt til skade for borgerne og

Rigsfællesskabets omdømme af menneskerettigheder.

2.5.3. Den foreslåede ordning

For så vidt angår grønlandske og færøske borgere, der anbringes i tilbud i Danmark, men hvor det ikke sker

på baggrund af en afgørelse fra en grønlandsk eller færøsk social myndighed,

Lolland Kommune

bemærkninger – se tidligere. Det er altid en social visitation, der bringer dem til Danmark.

men som led i

gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelse af en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en

grønlandsk ret, foreslås det, at social- og boligministeren gives en bemyndigelse til at udstede regler, der

svarer til den bemyndigelse, der gælder, når opholder sker på baggrund af en afgørelse fra en grønlandsk

eller færøsk social myndighed.

Lolland Kommunes bemærkninger: det forefindes allerede i

grønlandsbekendtgørelsen det er alene ordet aftale, mellem en grønlandsk kommune og en dansk kommune

der skal udvides med en præcisering af danske kommuners modtageforpligtelse af borgere med dom –

fuldstændig som for danske domfældte udviklingshæmmede.

Der foreslås således med lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 4, ændringer af § 196, stk. 2, 1. pkt., i

serviceloven og § 214, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov, således at social- og boligministeren efter aftale med

Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse fastsætter regler om visitation,

betaling og refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., hvor en

varetægtsfængsling

Lolland Kommunes bemærkning – der er ikke tale om varetægtsfængsling, det er

domstyper 1-5, hvor domstype 1-2 kan bringe borgeren til Danmark, når de sociale myndigheder træffer en

myndighedsafgørelse om visitation til et konkret botilbud

gennemføres eller en dom afsagt af Retten på

Færøerne eller en grønlandsk ret fuldbyrdes i Danmark ved ophold i et tilbud efter serviceloven hhv. barnets

lov.

Se ovenstående bemærkninger

For så vidt angår handlekommuneforholdet, når en grønlandsk eller færøsk borgers ophold omfattet af regler

udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i serviceloven eller § 214, stk. 3, i barnets lov, ophører, foreslås med

lovforslagets § 2, nr. 17, indført en ny bemyndigelse som § 90, stk. 3, i retssikkerhedsloven. Efter den

foreslåede bestemmelse vil social- og boligministeren kunne fastsætte særlige regler om

handlekommuneforholdet

( og betaling)

efter ophør af en grønlandsk eller færøsk borgers ophold i et tilbud i

Danmark på baggrund af en aftale mellem en dansk kommune og en grønlandsk eller færøsk social

myndighed efter regler udstedt i medfør af § 196 i serviceloven eller § 214 i barnets lov.

Lolland Kommunes

bemærkninger: Er allerede beskrevet i grønlandsbekendtgørelsen

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, § 2, nr. 17, og § 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Side 67, 68, 69 i lovforslaget:

Til nr. 5

Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter

serviceloven. Loven finder således ikke anvendelse for personer, der ikke opholder sig fysisk i Danmark. Det

fremgår af § 196, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Social- og boligministeren er dog ved § 196, stk. 2, givet bemyndigelse til efter aftale med Færøernes

landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut at fastsætte visse regler vedrørende grønlandske og færøske

borgere. Ministeren kan således efter § 196, stk. 2, 1. pkt., fastsætte regler om visitation, betaling og

refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på

foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud

efter serviceloven.

Lolland Kommunes bemærkning: se næste røde afmærkning

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 471 af 8. maj 2023 om døgnophold i

tilbud i Danmark og Grønland (Grønlandsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 715 af 31. maj 2017 om

døgnophold i tilbud i Danmark og på Færøerne (Færøbekendtgørelsen). Disse to bekendtgørelser indeholder

bl.a. regler om aftaler mellem danske hhv. grønlandske og færøske sociale myndigheder om en borgers

døgnophold i sociale tilbud, lovvalg, handleplan, tilsyn, magtanvendelse, ændringer i indsatsen, ophør af

indsatsen, betalingsansvar og besøgsrejser.

Bemyndigelsen i § 196, stk. 2, i serviceloven finder alene anvendelse for borgere, der placeres i tilbud i

Danmark af en grønlandsk hhv. færøsk social myndighed. Bemyndigelsen finder således ikke anvendelse for

borgere, der som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af

Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret er anbragt i et tilbud i Danmark.

Lolland Kommunes

bemærkninger: Grønlandske og færøske borgere modtager altid tilbud efter serviceloven uanset om borger

har dom til botilbud, idet borgere er erklæret strafuegnet, og dermed skal modtage en socialpædagogisk

indsats. Det samme gør sig gældende for danske udviklingshæmmede med dom til botilbud. Retsstillingen

bør være ens for Danmark, Grønland og Færøerne.

Kriminallov for Grønland indeholder i kapitel 32 regler om særlige foranstaltninger over for unge kriminelle,

som kan anvendes, hvis gerningsmanden på domstidspunktet er under 18 år eller i særlige tilfælde under 20

år. Det følger bl.a. af §§ 152 og 153, at retten ved dom til særlige hjælpeforanstaltninger over for unge

fastsætter, at den unge undergives tilsyn af de sociale myndigheder med hjælpeforanstaltninger efter den

sociale lovgivning, og at de sociale myndigheder fastsætter de nærmere hjælpeforanstaltninger i henhold til

den sociale lovgivning.

Kriminallovens kapitel 33 indeholder regler om særlige foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle,

som bl.a. kan anvendes, hvis gerningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i en

tilstand, der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retarderet. Det følger bl.a. af § 157 stk. 1, at

retten kan bestemme, at den dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Danmark, eller træffe

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

bestemmelse om behandling på hospital eller anden institution i Danmark.

Lolland Kommunes bemærkning:

det fremgår altid af dommen, at det netop er en socialpædagogisk eller behandlingsmæssig indsats, borger

skal omfattes af.

Efter kriminallovens § 234, stk. 1, kan ledelsen af Kriminalforsorgen i Danmark beslutte, at den dømte

midlertidigt eller for hele eller resten af anbringelsestiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem

eller institution i en række angivne situationer. Det følger videre af § 234, stk. 5, at ledelsen af

Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om anbringelse i institution m.v. uden for anstalt. Der er med

hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse udstedt en bekendtgørelse nr. 1152 af 7. december 2009 om

anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå dom til anbringelse i anstalt (anbringelse- og

overførselsbekendtgørelsen).

Lolland Kommunes bemærkninger: Det fremgår af bekendtgørelsen, at den er

gældende for borgere med almindelige straffe. Udviklingshæmmede, domfældte er netop ikke omfattet heraf,

men er strafuegnede og skal have et socialpædagogisk botilbud efter serviceloven, såfremt de skal opholde

sig i Danmark.

Det fremgår af § 78, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne, at justitsministeren eller den, der

bemyndiges dertil, kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden

anbringes på hospital, i familiepleje, i eget hjem eller institution på Færøerne eller i Danmark. Det er en

forudsætning for en sådan anbringelse, at 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i

væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder,

helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den

dømte i arresthus eller fængsel, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse

uden for arresthus eller fængsel.

Lolland Kommunes bemærkninger: se ovenstående vedr. grønlandske

borgere.

Det foreslås, at bemyndigelsen i

§ 196, stk. 2, 1. pkt.,

udvides, således at der efter ”sociale myndigheder”

indsættes ”, eller som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af

Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret.”

Lolland Kommunes bemærkninger: det er netop de sociale

myndigheder, der vælger og visiterer til et relevant socialpædagogisk botilbud. Tilføjelsen er derfor

unødvendig.

Den foreslåede ændring vil medføre, at social- og boligministeren efter aftale med Færøernes landsstyre og

Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om visitation, betaling og refusion,

handleplaner, handle og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når en varetægtsfængsling

gennemføres eller en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret fuldbyrdes i Danmark ved

ophold i et tilbud efter serviceloven. Der vil således være samme muligheder for at fastsætte regler for de

situationer, hvor en varetægtsfængsling gennemføres, eller en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en

grønlandsk ret fuldbyrdes ved ophold i et tilbud efter serviceloven i Danmark, som når borgeren får ophold i

tilbuddet på baggrund af afgørelse truffet af de sociale myndigheder i Grønland eller på Færøerne.

Lolland

Kommunes bemærkninger: Det skaber stor bekymring, at der tilsyneladende skal laves en særlov for en

meget lille gruppe mennesker. Det vil medføre, at der gøres forskel på borgere i Rigsfællesskabet, og at en

gruppe af domfældte grønlandske borgere mister deres menneskerettigheder ift. at beholde tilknytning til

hjemlandet, sprog, kultur og familie. Grønland har i deres Handicaplov besluttet, at domfældte

udviklingshæmmede, der visiteres til Danmark ikke har ret til betalte besøgsrejser.

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler, der tilsvarer de regler, der er

fastsat i Grønlandsbekendtgørelsen hhv. Færøbekendtgørelsen for personer, der på foranledning af

grønlandske hhv. færøske sociale myndigheder har fået ophold i et tilbud efter serviceloven i Danmark. Dog

forventes der i modsætning til disse regler ikke fastsat bestemmelser om, at borgerens ophold i tilbuddet er

betinget af en aftale mellem den danske kommune og den grønlandske hhv. færøske myndighed, idet

borgerens ophold er en følge af gennemførelsen af varetægtsfængslingen eller fuldbyrdelsen af en dom. Som

følge heraf forventes der bl.a. fastsat regler om, at de grønlandske hhv. færøske myndigheder vil skulle

afholde udgifterne ved den danske kommunes tilsyn og administration m.v.

Den foreslåede bemyndigelse er begrundet i hensynet til at sikre en klar retstilstand mht. bl.a.

finansieringsansvar, visitationskompetence og magtanvendelse for personer, der som følge af en

varetægtsfængsling eller en dom har fået ophold i et tilbud efter serviceloven i Danmark.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 4, og de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2 og 2.5.3.

Side 93, 94

Til nr. 17

Det fremgår af § 90, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at loven ikke finder anvendelse for

Færøerne og Grønland. Tilsvarende fremgår af § 196, stk. 1, i serviceloven og § 214, stk. 1, i

barnets lov, at disse love heller ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Social- og boligministeren er dog ved § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets

lov givet bemyndigelse til at fastsætte visse regler vedrørende grønlandske og færøske

borgere efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut. Ministeren kan

således efter § 196, stk. 2, 1. pkt., i serviceloven og § 214, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov

fastsætte regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner, handle - og

betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af

færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter

serviceloven hhv. barnets lov.

Bemyndigelserne i serviceloven og barnets lov er anvendt til at fastsætte regler i

Grønlandsbekendtgørelsen og Færøbekendtgørelsen. Disse to bekendtgørelser indeholder bl.a.

regler om aftaler mellem danske hhv. grønlandske og færøske sociale myndigheder om en

borgers døgnophold i sociale tilbud, lovvalg, handleplan, tilsyn, magtanvendelse, ændringer i

indsatsen, ophør af indsatsen, betalingsansvar og besøgsrejser.

Grønlandsbekendtgørelsen og Færøbekendtgørelsen ophører med at finde anvendelse, når

borgerens ophold på baggrund af myndighedernes aftale efter hhv. Grønlandsbekendtgørelsen

og Færøbekendtgørelsen ophører. Ophør kan f.eks. skyldes, at borgeren forlader tilbuddet,

eller at borgeren af en dansk ret dømmes til anbringelse på en institution. I sådanne tilfælde

vil de almindelige regler om handlekommuneforholdet i §§ 9 og 9 a i retssikkerhedsloven finde

anvendelse i bestemmelsen af, hvilken dansk kommune der er handlekommune for borgeren

og dermed skal yde hjælp og støtte og har finansieringsansvaret herfor.

Lolland Kommunes

bemærkninger: en borgers opførsel kan og skal aldrig medføre en udgiftsglidning fra en

myndighed til en anden. Det er forhold der gør sig gældende i såvel Grønland som i Danmark.

Det skal stadfæstes, at ingen forhold kan forskyde udgift og ansvar. Når det som beskrevet

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

sker, at udgift og ansvar overgår fra Grønland til en dansk kommune, mister borger

endegyldigt enhver tilknytning til sit hjemland. Det er vores opfattelse at det er i strid med

menneskerettighederne.

Det foreslås, at det indsættes som en ny bestemmelse i

§ 90, stk. 3,

i retssikkerhedsloven, at

social- og boligministeren kan fastsætte særlige regler om handlekommuneforholdet efter

ophør af en grønlandsk eller færøsk borgers ophold i et tilbud i Danmark på baggrund af en

aftale mellem en dansk kommune og en grønlandsk eller færøsk social myndighed efter regler

udstedt i medfør af § 196 i serviceloven eller § 214 i barnets lov.

Med den foreslåede bemyndigelse vil social- og boligministeren kunne fastsætte generelle

regler om handlekommuneforholdet for en borger, når borgeren har haft ophold i et tilbud i

Danmark på baggrund af en dansk kommunes aftale med en grønlandsk eller færøsk social

myndighed efter Grønlandsbekendtgørelsen eller Færøbekendtgørelsen, dette ophold er

ophørt, og borgeren fortsat opholder sig i Danmark. I sådanne tilfælde vil

handlekommuneforholdet efter gældende ret blive fastlagt efter reglerne i §§ 9 eller 9 a i

retssikkerhedsloven. Der vil således med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 90, stk.

3, kunne fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i §§ 9 og 9 a.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte særlige regler om, at den

kommune, der har indgået aftale med en grønlandsk eller færøsk myndighed efter

Grønlandsbekendtgørelsen eller Færøbekendtgørelsen om en borgers ophold i et tilbud i

Danmark, vedbliver at være handlekommune

Lolland Kommunes bemærkning: der menes

handle og betalingskommune antager vi

for borgeren, når opholdet ophører, såfremt borgeren

fortsat opholder sig i Danmark. Dette er relevant, idet borgeren kan have haft ophold i et

tilbud beliggende i en anden kommune end den kommune, der indgik aftalen med de

grønlandske eller færøske myndighed. Der forventes således fastsat regler om, at uanset i

hvilken kommune borgeren har haft bopæl, vil det være den kommune, der har indgået aftalen

med den grønlandske eller færøske myndighed, der er handlekommune for borgeren, hvis

borgeren f.eks. dømmes af en dansk ret til anbringelse på en institution. Der forventes fastsat

regler om, at handlekommuneforpligtelsen vedbliver at være pålagt den kommune, der har

indgået aftalen, så længe borgeren har ophold i et botilbud m.v. omfattet af § 9, stk. 3, i

retssikkerhedsloven, eller hvis der er tale om et barn, så længe barnet har ophold på et tilbud

efter barnets lov.

Lolland Kommunes bemærkning: det skal fortsat være en grønlandsk udgift.

Grønland har ikke, og intet tyder på at de vil, etablere relevante botilbud i Grønland til

borgerne. Det er derfor ikke en mulighed for borgeren at flytte hjem, i stedet vil de med dansk

ansvar miste enhver tilknytning til hjemlandet, da de danske kommuner ikke har hjemmel til

at betale for besøgsrejser. De danske kommuner ønsker ikke at finansiere besøgsrejser.

Den foreslåede bemyndigelse er begrundet i, at der bør være klarhed om borgernes

handlekommuneforhold, dvs. hvilken kommune der skal yde hjælp og støtte til en borger og

afholde udgifterne hertil, og at den kommune, der har indgået aftale med en grønlandsk eller

færøsk myndighed, findes nærmest til at bære handlekommuneansvaret, uanset at borgeren

har haft ophold i et tilbud, der er beliggende i en anden kommune.

Lolland Kommunes

bemærkning: når borger har en dom, kan de grønlandske myndigheder efter forslaget,

anbringe i Danmark uden en aftale med en dansk kommune. Hvor lægges handle- og

betalingsforpligtelsen, når borger, som erfaringen tilskriver, begår ny kriminalitet og dermed

får en dansk dom. Det fremgår også, at de grønlandske myndigheder kan flytte borger fra

botilbud til botilbud, hvilken kommune bliver så handle- og betalingskommune – der hvor

kriminaliteten er foregået, eller som nu hvor borger opholder sig på domstidspunktet?

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2 og 2.5.3.

Pernille Rosenkrantz-Theil: ”Nogle af jer mistede ikke bare jeres familier, men også jeres

hjemland, jeres sprog og jeres rødder. Færinger og grønlændere blev anbragt her i et

fremmed land med en kultur og et sprog, I ikke forstod. Langt væk fra jeres kære og alt det, I

kendte til”.

Hele artiklen fra grønlandsk presse: https://sermitsiaq.ag/node/246608

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Borgercenter Voksne

Socialforvaltningen

Høringssvar til forslag om ændring af lov om

social service, lov om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område og forskel-

lige andre love (sikkerhedskonsulentordningen)

Københavns Kommune fremsender hermed høringssvar til ud-

kast til Social-, Bolig- og Ældreministeriets udkast til

lov om ændring af lov om social service, lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område og forskel-

lige andre love herunder (Den nationale sikkerhedskonsu-

lentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrej-

ser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at

fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der

er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenk-

ling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.).

Københavns Kommune er positive over, at der indføres en

lovhjemmel til det store arbejde, som udføres af sikker-

hedskonsulenter og koordinationsenheden mod genopdragel-

sesrejser og ufrivillige udlandsophold.

Kommunen er bekymret for, at flere dele af arbejdet mang-

ler at blive indskrevet i forslaget, derudover findes dele

af forslaget at være uklart.

Nedenfor uddybes kommunens bemærkninger og forslag til

tilføjelser.

Koordinationsenhedens arbejde ved hjemkomst

Københavns Kommune er enige i, at Koordinationsenheden har

en vigtig rådgivende rolle gennem forløbet. Dog finder

kommunen en klar mangel i lovforslaget i forhold til en

præcisering af Koordinationsenhedens arbejde omkring hjem-

komsten af den som har været på ufrivilligt udlandsophold,

som i høj grad er koordinerende og direkte handlende.

Københavns Kommune ser meget gerne, at loven kommer til at

indeholde en beskrivelse af det koordinerende arbejde og

6. oktober 2023

Borgercenter Voksne

Jura og Sekretariat

Islands Brygge 37

2300 København S

EAN-nummer

5798009696069

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Jura og Sekretariat

2/2

den direkte handlende rolle, så der er en tydelig hjemmel

til den del af arbejdet. Dette gælder blandt andet den

praktiske håndtering af hjemrejse, modtagelsen ved hjem-

komst, sikring af opstart på liv i Danmark, og koordine-

ring med andre relevante aktører.

Utydelighed om dataansvar og GDPR

Københavns Kommune mener, at der er en uklarhed omkring,

hvor og hvornår henholdsvis indlåns- og udlånskommunen har

ansvar. Kommunen ser helst, at loven kommer til at inde-

holde helt klare retningslinjer for, hvilken kommune der

f.eks. skal håndtere en anmodning om aktindsigt. Det skal

være mere tydeligt end i lovforslagets bemærkninger i

f.eks. 3.1 på side 52.

Kommunens handlepligt overfor medfølgende børn

I de sager, hvor børn fødes i udlandet som følge af deres

forældres tvangsægteskab, i forbindelse med et ufrivilligt

udlandsophold, ser Københavns Kommune meget gerne, at der

indskrives en handleforpligtelse for den kommune, hvor de-

res mor/far boede før. Forslaget er, at samme kommune som

har en handleforpligtelse overfor personen på et ufrivil-

ligt udlandsophold, også har en handleforpligtelse overfor

børn der bliver født i udlandet. Det fremgår af forslaget

om bestemmelsen § 172 c, at

I sådanne sager vil den kom-

mune, der senest var handlekommune for barnet eller den

unge forud for barnets eller den unges ophold i udlandet,

være handlekommune, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven.

Det

skulle ligeledes gælde før børnene i disse sager.

Formuleringer vedr. indlåns- og udlånskommunens forplig-

telser

Københavns Kommune er bekymret over lovforslagets formule-

ringer vedr. ordningen med indlåns- og udlånskommuner.

Kommunen henviser til Aarhus Kommunes afsnit vedr. betyd-

ningen af ordningen med indlåns- og udlånskommuner.

Opbakning til Aarhus Kommunes høringssvar

Københavns Kommune skal derudover gøre opmærksom på, at

kommunen bakker op om alle de omtalte bekymringer og op-

mærksomhedspunkter i Aarhus Kommunes høringssvar.

Med venlig hilsen

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Specialrådgivningen - voksne

Ref.: Charlotte Sønderholm

Telefon: 23748121

Dato: 6.10.2023

Vedrørende ”forslag til lov om ændring af lov om social service, lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskel-

lige andre love” samt Grønlandsbekendtgørelsen

I forbindelse med forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område og forskellige andre love, samt bekendtgørelse

nr. 471 af 8. maj 2023, om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland, er Mariagerfjord

Kommune blevet opmærksom på en række uhensigtsmæssige og uklare regler.

Indledningsvist fremgår det af bekendtgørelsens §§ 1 og 2, at afsnit 1 og 2 alene vedrører

socialt anbragte børn og voksne, og afsnit 3 og 4 alene vedrører borgere idømt foranstalt-

ninger.

Nærværende skrivelse omhandler primært reglerne vedrørende foranstaltningsdømte

grønlandske borgere og generelle refusionsregler.

Foranstaltningsdømte

For så vidt angår social anbragte grønlandske borgere træffer den grønlandske kommune

afgørelse om at bevillige et socialt tilbud i Danmark. Forinden borgeren kan tage ophold i

et botilbud, skal den grønlandske kommune indgå aftale med en modtagelseskommune,

om at modtage borgeren i et botilbud. Opholdet kan ikke påbegyndes, før aftalen er ind-

gået. Det er modtagelseskommunen der indgår aftale med et konkret botilbud om borge-

rens ophold. Modtagelseskommunen afholder udgifterne over for botilbuddet, men den en-

delige udgift påhviler den grønlandske afgørelseskommune. Under opholdet er det den

danske kommune der fører tilsyn og evt. træffer afgørelse om ændringer i indsatsen.

Anderledes forholder det sig, når den grønlandske borger er idømt en foranstaltning efter

grønlandsk kriminallov.

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Den grønlandske borger er idømt en foranstaltning efter grønlandsk kriminallov, hvor an-

bringelse og behandling gennemføres af socialvæsnet. Det er den grønlandske socialsty-

relse der anbringer en borger i et dansk tilbud, og der skal ske orientering til modtagelses-

kommunen, hvori tilbuddet er beliggende. Under opholdet på tilbuddet er det modtagelses-

kommunen der fører det personrettede tilsyn med den domfældte. Ved ændringer i ydel-

sen er der som udgangspunkt hjemkommunen der træffer afgørelse herom. Modtagelses-

kommunen kan træffe midlertidige afgørelser om ydelser og ændring af ydelser. Det er

modtagelseskommunen der afholder udgifterne til ydelserne til den domfældte. Hjemkom-

munen afholder endeligt udgifterne til ydelserne til den domfældte i overensstemmelse

med aftalen efter § 22.

Mariagerfjord Kommunes bemærkninger:

Der ses en uhensigtsmæssig forskel i måden, hvorpå socialt anbragte og foranstaltnings-

dømte grønlandske borgere får ophold i et botilbud i Danmark.

Ved socialt anbragte sker der en egentligt dansk social visitation til et botilbud i Danmark,

idet det er modtagelseskommunen der indgår aftale med et botilbud og derfor afholder ud-

gifterne overfor selve tilbuddet. Det er således op til den danske kommune, hvorvidt de

ønsker af være modtagelseskommunen, og der kan ikke bevilliges en social anbringelse i

Danmark, førend at der indgået aftale med en dansk kommune. Den egentligt betalings-

forpligtelse påhviler dog den grønlandske afgørelseskommune, både for så vidt angår ud-

giften til selve tilbuddet, men også øvrige indsatser i overensstemmelse med aftaler efter

bekendtgørelsens §§ 7 og 8.

Det samme er ikke gældende for foranstaltningsdømte grønlandske borgere. Her sker der

ikke en dansk social visitation, idet det er den grønlandske socialstyrelse der blot skal ori-

entere modtagekommunen om den grønlandske borgers ophold i et botilbud beliggende i

den pågældende kommune. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvem der egentligt an-

bringer den dømte og på hvilket grundlag den grønlandske kommune eller socialstyrelse

skal matche en borger med et dansk tilbud. Endvidere kan en dansk kommune således

ufrivilligt blive modtagelseskommune over for en foranstaltningsdømt grønlandsk borger,

med de efterfølgende risici for kriminel recidiv som medfølger ved borgerens ophold i kom-

munen.

Endvidere er betalingsreglerne i forbindelse med foranstaltningsdømte uklare. Af bekendt-

gørelsens § 27, stk. 1 og 2 fremgår det, at det er modtagelseskommunen der afholder ud-

gifterne til ydelserne til den domfældte. Videre fremgår det, at det er hjemkommunen som

afholder udgifterne til ydelserne til den domfældte i overensstemmelse med aftalen efter §

22. Det er ikke nærmere defineret, hvad der er omfattet af ”ydelserne”, om disse vedrører

botilbuddet og/eller alene vedrører de ydelser som hjemkommunen kan indgå aftaler med

modtagelseskommunen om efter § 22, som er ydelser ud over døgnopholdet efter service-

lovens § 108. Endvidere er det ikke modtagelseskommunen der indgår aftale med botil-

buddet om opholdet, hvorfor det ville være uhensigtsmæssigt at modtagelseskommunen

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

skulle have betalingsforpligtelsen for en kontrakt indgået mellem to andre parter, i dette

tilfælde hjemkommunen og botilbuddet.

Magtanvendelser:

For socialt anbragte fremgår det af bekendtgørelsens afsnit 2, kapitel 3, § 12, at der alene

kan anvendes magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for borgeren efter

bestemmelserne i lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.

En sådan hjemmel til at anvende magt findes ikke i forbindelse med en grønlandsk foran-

staltningsdom, hvorfor der efter vores opfattelse ikke kan være hjemmel til at udøve magt

over for denne gruppe. Mariagerfjord Kommune finder det stærkt uhensigtsmæssigt, at

man ikke overfor foranstaltningsdømte grønlandske borgere kan anvende magtanvendel-

sesreglerne, og at disse alene finder anvendelse i forbindelse med socialt anbragte bor-

gere. Efter vores opfattelse bør hjemlen udvides til også at omfatte foranstaltningsdømte

borgere, således at alle de danske magtanvendelsesregler kan anvendes i overensstem-

melse med reglerne, uagtet om borgeren er dansk eller fra Grønland.

Betalings-/refusionsregler:

Lolland-dommen

I forbindelse med Landsrettens dom af 24. marts 2023, Sermesooq Kommuneqarfik mod

Lolland og Randers Kommune, blev det fastslået at, hvis en grønlandsk borger, som er

anbragt i en dansk kommune på baggrund af en dom til foranstaltning, begår ny kriminali-

tet under opholdet i Danmark og modtager dom herfor, overgår udgifter og ansvar til den

danske kommune, hvor borgeren har ophold på datoen for domsafsigelsen.

Mariagerfjord Kommune finder det uhensigtsmæssigt at danske kommuner skal bære den

risiko der er ved, ufrivilligt at blive modtagelseskommune, hvis en grønlandsk borger med

en foranstaltningsdom anbringes på et botilbud i en dansk kommune og senere modtager

en dansk dom på grund af overtrædelse af straffeloven.

Betalings-/refusionsregler herudover for foranstaltningsdømte

Ud over Lolland-dommen ser Mariagerfjord flere uhensigtsmæssigheder i betalings- og re-

fusionsreglerne.

Der henvises indledningsvist til ovenstående afsnit om foranstaltningsdømte, hvor uklarhe-

derne for foranstaltningsdømte bemærkes. Det skal hertil bemærkes, at nugældende be-

kendtgørelse trådte i kraft 1. juni 2023, og der er efter vores opfattelse skete en ændring i

retstilstanden ift. betalings- og refusionsreglerne for foranstaltningsdømte. Reglerne er så-

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

ledes ændret ift. præmisserne for dommen, idet det nu ikke fremgår klart af bekendtgørel-

sen, hvilke ydelser der endeligt påhviler hjemkommunen såvel som modtagelseskommu-

nen.

Socialt anbragte

I forbindelse med socialt anbragte borgere finder Mariagerfjord Kommune også, at der er

uhensigtsmæssigheder i refusionsreglerne.

Det er vores opfattelse, at betalingsreglerne som udgangspunkt er klare, idet udgiften en-

deligt påhviler afgørelseskommunen.

Vores bemærkninger herudover vedrører, som for foranstaltningsdømte, de risiko der er

for kriminalitet og derved en dansk dom, som bevirker, at der ikke fortsat vil kunne søges

refusion hos den grønlandske kommune.

Det er Mariagerfjord Kommunes opfattelse, at de nugældende regler, og på baggrund af

Vestre Landsrets dom, at der for nuværende er for stor en risiko ved at blive modtagelses-

kommune for en grønlandsk borger. Socialt anbragte borgere kan være i større risiko for

at modtage en dom fx på baggrund af udad reagerende adfærd.

Som også gældende for foranstaltningsdømte grønlandske borgere, er det Mariagerfjord

Kommunes opfattelse, at der bør fastsættes nogle refusionsregler, således det ikke inde-

bærer en risiko for senere udgifter, uagtet om den danske kommune frivilligt eller ufrivilligt

er blevet modtagelseskommune for en grønlandsk borger.

Venlig hilsen

Charlotte Sønderholm

Jurist

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

10. nov 2023

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

25-09-2023

[email protected] ([email protected])

Maria Schultz (Sagsbehandler, Center for Jura og Internationale Opgaver)

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre love

755663

Maria Schultz

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre love (SM Id nr. 748335)

10. nov 2023

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

-- AKT 755663 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedslove… --

Maria Schultz ([email protected])

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige andre

love

E-mailtitel:

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige andre

love (SM Id nr.: 748335)

25-09-2023 10:14

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 7. september 2023 sendt udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre love i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslagene og kan konstatere, at de ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Maria Schultz <[email protected]>

Sendt:

7. september 2023 13:27

Til:

Børnerådet <[email protected]>;

Børns Vilkår

<[email protected]>; CMM <[email protected]>; Danmarks Statistik <[email protected]>; Dansk Erhverv

Dansk Psykolog Forening <[email protected]>;

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Regioner

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; Camilla Kronborg - De

Anbragtes Vilkår <[email protected]>;

Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Henrik Kaustrup Pedersen <[email protected]>; Socialchefforeningen

HJEMST Dirstab <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KL,

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Bestyrelsen Mandecentret <[email protected]>; Mødrehjælpens Direktion <[email protected]>;

Rigsrevisionen <[email protected]>;

´[email protected]´ <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Selveje Danmark <[email protected]>;

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Jytte Lindgaard

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Præsidenten Østre Landsret <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige andre love

(SM Id nr.: 748335)

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter,

Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed vedlagte udkast til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale

sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold,

bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i

Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.) i offentlig høring. Der henvises til vedlagte

høringsbrev.

Med venlig hilsen

Maria Schultz

Chefkonsulent

Jura og International

Direkte telefon: 41 85 10 54

Mail: [email protected]

Social-, Bolig og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

10. nov 2023

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

09-10-2023

Mette E. Matthiasen ([email protected])

Maria Schultz (Sagsbehandler, Center for Jura og Internationale Opgaver)

Høringssvar vedr. udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre love

763874

Maria Schultz

Høringssvar vedr. udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre love (SM Id nr. 761957)

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

10. nov 2023

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

-- AKT 763874 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerh… --

Maria Schultz ([email protected])

Mette E. Matthiasen ([email protected])

Høringssvar vedr. udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og

forskellige andre love

E-mailtitel:

Høringssvar vedr. udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og

forskellige andre love (SM Id nr.: 761957)

09-10-2023 08:02

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 3. oktober 2023 sendt tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og forskellige andre lov i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået tillægget til lovforslagene og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i

staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Maria Schultz <[email protected]>

Sendt:

3. oktober 2023 17:22

Til:

Børnerådet <[email protected]>;

Børns Vilkår

<[email protected]>; CMM <[email protected]>; Danmarks Statistik <[email protected]>; Dansk Erhverv

Dansk Psykolog Forening <[email protected]>;

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Regioner

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; Camilla Kronborg - De

Anbragtes Vilkår <[email protected]>;

Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Henrik Kaustrup Pedersen <[email protected]>; Socialchefforeningen

HJEMST Dirstab <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KL,

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Bestyrelsen Mandecentret <[email protected]>; Mødrehjælpens Direktion <[email protected]>;

Rigsrevisionen <[email protected]>;

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

´[email protected]´ <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Selveje Danmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Jytte Lindgaard

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Præsidenten Østre Landsret <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til tillæg til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige

andre love (SM Id nr.: 761957)

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter,

Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed vedlagte udkast til tillæg til lov om ændring af lov om social service,

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale

sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold,

bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i

Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.) i offentlig høring. Der henvises til vedlagte

høringsbrev.

Med venlig hilsen

Maria Schultz

Chefkonsulent

Jura og International

Direkte telefon: 41 85 10 54

Mail: [email protected]

Social-, Bolig og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

Til:

'[email protected]' ([email protected]),

([email protected]), Børnerådet ([email protected]),

([email protected]), Børns Vilkår

([email protected]), CMM ([email protected]), Danmarks Statistik ([email protected]), Dansk Erhverv

([email protected]), Dansk Psykolog Forening ([email protected]),

([email protected]), Danske Handicaporganisationer

([email protected]), Danske Regioner ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), Camilla Kronborg - De Anbragtes Vilkår

([email protected]), Domstolsstyrelsen

([email protected]), Henrik Kaustrup Pedersen ([email protected]), Socialchefforeningen

([email protected]), HJEMST Dirstab ([email protected]),

([email protected]), KL, Kommunernes Landsforening ([email protected]),

([email protected]), Bestyrelsen Mandecentret ([email protected]), Mødrehjælpens Direktion

([email protected]), ´[email protected]´ ([email protected]),

([email protected]), Selveje Danmark

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

([email protected]), Jytte

Lindgaard ([email protected]),

([email protected]), Præsidenten Østre Landsret

([email protected])

Maria Schultz ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og forskellige andre love

Sendt:

07-09-2023 13:27

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter,

Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed vedlagte udkast til lov om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale

sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold,

bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i

Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.) i offentlig høring. Der henvises til vedlagte

høringsbrev.

Med venlig hilsen

Maria Schultz

Chefkonsulent

Jura og International

Direkte telefon: 41 85 10 54

Mail: [email protected]

Social-, Bolig og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

SOS Racisme, Danmark

Nørre Allé 7

2200 København N.

www.sosracisme.dk

København d. 5. oktober 2023

SOS Racismes høringssvar vedr.:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

(Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser

og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske

borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende

børne- og ungeudvalgene m.v.), med svarfrist 6. oktober 2023

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet,

att.

SOS Racisme, Danmark takker for tilsendelse af lovforslaget til høring.

Vi har kun nogle korte kommentarer til det første punkter, ingen løsningsforslag, men blot en

bekymring.

1. Lovfæstelse af den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod

genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.

SOS Racisme finder, det er vigtigt at forebygge og undgå æresrelaterede konflikter,

tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser og fx kvindelig omskærelse, og at hjælpe de unge, der

ufrivilligt er blevet sendt tilbage, hvis de vil tilbage til Danmark.

Samtidig vil vi gerne råbe vagt i gevær, fordi der i de senere år har været nogle sager, hvor

myndighederne formentlig har overfortolket, hvad der er sket i forbindelse med nogle unges

rejser til det land, som de selv eller deres forældre kom fra.

Og samtidig er vi frustrerede over, at når det gælder fratagelse af opholdsret og tilbagesendelse af

unge og voksne flygtninge og asylansøgere fra Danmark, er Danmark dobbeltmoralsk: Der tages

–

fx ved tilbagesendelse til Somalia - slet ikke behørigt hensyn til at piger bør beskyttes mod

sundhedsfaren fra kvindelig omskærelse, FMG. Eller til, at de vil være i stor for at dø af sult, tørst

og sygdom på grund af fødevaremangel kombineret med tørke, og 3,7 millioner internt fordrevne i

landet, og mangel på sikkerhed og fødevarer i IDP-lejrene. Der blev ikke erklæret hungersnød trods

en høj dødelighed af sult, tørst og infektioner forbundet fejlernæring.

I forhold til FMG respekterer Udlændingemyndighederne hverken Børnekonventionen eller

Kvindekonventionen. Flygtningenævnet har hidtil kun givet asyl begrundet i risikoen for FMG, når

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

det

–

efter et afslag på asyl, har fået kritik fra en af komiteerne under FN’s Menneskerettighedsråd:

fx Kvindekomiteen eller Børnekomiteen, og har ellers argumenteret, at barnets mor har været

stærk nok til at tage flugten til Danmark, og så er hun nok også stærk nok til at forhindre, at nogen

i familien, som de tilbagesendte skal bo hos, får pigen omskåret.

Først efter svar fra

Børnekomiteen om, at barnet har ret til beskyttelse mod at undgå et indgreb som FMG, der giver

en varig skade,

og at det ikke kan afhænge af nogle myndigheders formodninger om moderens

evner til at forhindre FMG, er nogle konkrete sager blevet genoptaget og familien har fået

opholdstilladelsen tilbage. Men risikoen for FMG er ekstremt høj, når 99% af kvinder i Somalia over

15 år er omskåret, og tallet er steget fra tidligere, trods flere års indsats mod FMG i Somalia.

–

modsat - er vi kede af,

at genoptagelse af en retssag om omskærelse af to piger i Somalia

blev afvist. Ifølge Danmarks Radios podcast herom

–

er der sandsynligvis foregået et justitsmord på

forældrene, som begge har været fængslet for det. Flere gynækologer, som er eksperter på feltet i

og uden for Danmark har ment, at der ikke har været tegn at se på FMG

–

ud fra en video af en

gynækologisk undersøgelse af den ene pige. Den ældste datter har benægtet det, og har søgt og

søgt at få dommen omstødt for at hendes forældre kunne blive renset; men Den Særlige Klageret

har ikke sagt ja til at få sagen genoptaget, hvilket jo efterlader tvivl og utryghed.

For cirka 20 år siden udløste en skolelæges undersøgelse af en somalisk pige, som myndighederne

troede havde været udsat for FMG - uden forældrenes accept eller orientering og uden de var til

stede

–

mange protester og megen mistillid fra det somaliske samfund i Danmark. Det er vigtigt at

bestemte befolkningsgrupper ikke bare fratages forældrerettighederne på grund af deres

oprindelse.

I forhold til det fremsatte lovforslag kan vi også være bekymrede for, hvad der kan ske, hvis de børn

og unge, som samfundet vil beskytte, selv kobles helt ud af processen, fordi det er svært at få

kontakt med dem, hvis de allerede er rejst til forældrenes oprindelsesland. De større børn må også

selv have en mening om, og kunne fortælle om, hvad der sker omkring dem. På den ene side vil

nogle børn gøre, hvad de kan for at beskytte deres forældre. Men det kan være en chance for

andre børn, der gerne vil hjem eller tilbage til Danmark. Vi må ikke acceptere overgreb mod børn;

men i disse meget følsomme sager er det ekstra vigtigt at handle på en måde, der ikke udsætter

barnet for unødig fare, og heller ikke anklager forældrene for noget, der slet ikke har fundet sted.

Der må ske en reel afvejning af både børnenes og forældrenes retssikkerhed. Samtidig kan vi godt

forstå, at det kan være svært at opnå telefonisk kontakt med et barn i udlandet, i alt fald hvis man

ikke allerede har inddraget forældrene og bedt om et telefonnummer til dem, børnene er hos.

Det seneste år er der i udlændingesager kommet mere fokus på Istanbulkonventionen, som

Danmark ratificerede i 2014. Nogle af dens bestemmelser kan formentlig også anvendes i hvert

fald i nogle af sagerne.

For SOS Racisme Danmark,

Anne Nielsen

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Sendt pr. e-mail til

Dato:

Sagsnr.:

Sagsbeh.:

18. oktober 2023

23/323387

janas

Høringssvar vedrørende tillæg til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige an-

dre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod gen-

opdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr.

grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark,

forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mail af 3. oktober 2023 anmodet Udlændinge-

nævnet om eventuelle bemærkninger til tillæg til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige an-

dre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdra-

gelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske

og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne

vedrørende børne- og unge-udvalgene m.v.)

Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte tillæg.

Der henvises til Social-, Bolig- og Ældreministeriets sagsnummer 2022 – 1209.

Med venlig hilsen

Michael Kistrup



Adelgade 13 1304 København K

Telefon: 6198 3800

www.udln.dk

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Sendt pr. e-mail til

Dato:

Sagsnr.:

Sagsbeh.:

20. september 2023

23/294194

janas

Høringsvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale

sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufri-

villige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske

borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne ved-

rørende børne- og ungeudvalgene m.v.)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mail af 7. september 2023 anmodet Udlændinge-

nævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

(Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrej-

ser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færø-

ske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrø-

rende børne- og unge-udvalgene m.v.)

Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

Der henvises til Social-, Bolig- og Ældreministeriets sagsnummer 2022 – 1209.

Med venlig hilsen

Michael Kistrup



Adelgade 13 1304 København K

Telefon: 6198 3800

www.udln.dk

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til

Sagsbehandler: Lars B Olesen

11. oktober 2023

J.nr.: 23/44922-2

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved brev af 3. oktober 2023 (sagsnr. 2022-1209) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til tillæg til forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den

nationale sikkerhedskonsulentordning og koordineringsenheden mod genopdragelsesrejser og

ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende grønlandske og færøske

borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne-

og ungeudvalgene m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til