Socialudvalget 2023-24
L 95 Bilag 1
Offentligt
2809264_0001.png
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Maria Schultz
Koordineret med
Sagsnr.
2022 - 1209
Doknr.
763829
Dato
07-10-2023
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love
(Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at
fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der er dømt til
anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne-
og ungeudvalgene m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 7. september 2023 til den 6.
oktober 2023. Lovforslagets § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2 og 6, har i perioden fra den
3. oktober 2023 til den 1. november 2023 været i høring. Lovforslaget har
været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Amnesty International,
Asylret, BUPL- Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børnehusene, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Center mod Menneskehandel, Danmarks Statistik, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Stalking Center, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet
–
DUKH, Det Centrale Handicapråd,
Det færøske Justitsministerium, Det færøske ministerium for Børn og
Uddannelse, Det færøske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur, Det
grønlandske Departement for Børn, Unge og Familier, Det grønlandske
Departement for Social Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender,
Det Nationale Integrationsråd, Dialog mod Vold, Domstolsstyrelsen, Exitcirklen,
FADD- Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fonden for
Socialt Ansvar, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, ForældreLANDSforeningen (FBU),
Hjemrejsestyrelsen, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Kommunaldirektørforeningen,
Kvinfo, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Lev Uden Vold, LOKK,
LØFT Danmark, Mandecentret, Mino Danmark, Mødrehjælpen, Red Barnet,
RED Center, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Rigsrevisionen,
Røde Kors, Sabaah, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund,
Socialt Leder Forum, SOS Racisme, Søstre mod Vold og Kontrol, Udbetaling
Danmark, Udlændingenævnet, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund,
Ungdommens Røde Kors, UNICEF Danmark, Vestre Landsret, Ægteskab uden
grænser og Østre Landsret.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Danske Regioner, Datatilsynet,
1
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0002.png
Institut for Menneskerettigheder, KL, Rigsrevisionen, SOS Racisme,
Udlændingenævnet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Der er endvidere inden for fristen indkommet høringssvar fra 6-byerne, Aarhus
Kommune, Peter Brix Vangsgaard og Caroline Adolphsen, Dataproces, Lolland
Kommune og Mariagerfjord Kommune.
Efter høringsfristens udløb er endvidere indkommet høringssvar fra
Joannahuset, LOKK og Københavns Kommune.
Datatilsynet, LOKK, Rigsrevisionen og Udlændingenævnet har afgivet
høringssvar om, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer efter høringen
På baggrund af høringssvarene er lovforslagets § 1, nr. 1, udvidet til også at
omfatte personer, der er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 1, 2.
pkt., og hvor retten har truffet afgørelse efter § 68, og personer hvor retten har
truffet afgørelse efter straffelovens § 68, jf. § 69. Der er endvidere foretaget en
ændring af lovforslagets § 1, nr. 1, således at alene personer, der har modtaget
en dom til anbringelse på institution og ikke til andre foranstaltningstyper er
omfattede.
På baggrund af høringssvarene er det i den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 2, i § 12 e, stk. 1, i serviceloven udgået af bestemmelsens
ordlyd, at den æresrelaterede konflikt skal være opstået i Danmark.
På baggrund af høringssvarene er lovforslagets § 1, nr. 5, og § 2, nr. 19,
ændret, således at den foreslåede bemyndigelse også omfatter fastsættelse af
regler, når borgerens ophold på et tilbud efter serviceloven er led i
gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelse af en dom afsagt
af Vestre Landsret eller Østre Landsret efter instansordningen efter hhv. den
grønlandske og færøske retsplejelov.
I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 5, er der i § 19, stk. 2, i
retssikkerhedsloven, indsat en ny bestemmelse om, hvornår indbyggertallet
opgøres for kommuner, der efter bestemmelsen foreslås at kunne beslutte, at
der udpeges to stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget.
På baggrund af høringssvarene er den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 3, nr. 2, blevet justeret, med henblik på at sikre udtrykkelig pligt til at vejlede
børn og unge, der er fyldt 10 år, om deres adgang til at klage over en
kommunal beslutning om hverken at træffe afgørelse om at en støttende
indsats eller en anbringelse, når et barn eller en ung har anmodet kommunen
om at blive anbragt uden for hjemmet. Bemærkningerne til bestemmelsen er
videre tydeliggjort.
I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 7, i § 172 a, stk. 1, i
barnets lov er ordlyden blevet justeret, således at ’bekymring for
æresrelaterede
konflikter eller negativ social kontrol’ erstattes med 'kendskab
til eller grund til at antage, at der pågår en æresrelateret konflikt eller negativ
social kontrol'. Der er tale om en ændring af teknisk karakter, som ensretter
begrebsanvendelsen i forhold
til barnets lov i øvrigt. Derudover er ’, som følge
af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark’ udgået af
bestemmelsens ordlyd.
I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 7, i § 172 c, stk. 1, i
barnets lov er ordlyden blevet justeret,
således at ’bekymring for’ erstattes med
2
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0003.png
'kendskab til eller grund til at antage'. Der er tale om en ændring af teknisk
karakter, som ensretter begrebsanvendelsen i forhold til barnets lov i øvrigt.
Derudover er ’, som følge af en æresrelateret konflikt,
der er opstået i
Danmark’ udgået af bestemmelsen ordlyd.
På baggrund af høringssvarene er den del af lovforslaget, der indeholdt en ny
bestemmelse som § 9 a, stk. 5, 3. pkt., i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område vedrørende handlekommune i sager efter
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen for børn, der er født i udlandet, og hvis
forældre har fælles forældremyndighed, udgået af lovforslaget.
For at sikre tydelighed om reglerne for statsrefusion i forlængelse af
omlægningen af indsatsen mod hjemløshed, foreslås der med lovforslagets §
1, nr. 4, en præcisering af § 176 a, stk. 2, således at det står tydeligt, at staten
refunderer 50 pct. af kommunens samlede udgifter til ophold og støtte i botilbud
efter § 107 i op til seks måneder inden for en periode på ét år efter borgerens
udskrivning fra en boform efter § 110, når kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelsen om botilbud efter § 107 inden borgerens udskrivning. Desuden
foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 5, at social- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om statsrefusion i en bekendtgørelse. Formålet med
de foreslåede ændringer er at udbedre en mangel i lov nr. 482 af 12. maj 2023
samt sikre mulighed for at fastsætte regler af teknisk karakter om
statsrefusionen.
Efter den offentlige høring er der med lovforslagets § 1, nr. 4, indsat et forslag
til bemyndigelse til social- og boligministeren i § 79, stk. 4, i serviceloven.
Endelig er der i lovforslagets § 3, nr. 6, efter den offentlige høring indsat en
ændring af § 111, stk. 1, i barnets lov, hvor der ved en fejl står
opholdskommune, hvor der rettelig burde stå handlekommune.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1. Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden
mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
Aarhus Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Caroline Adolphsen
(Lektor, cand.jur., ph.d. ved Aarhus Universitet), Institut for
Menneskerettigheder og Københavns Kommune støtter overordnet lovforslaget
om Den Nationale Sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.
Aarhus Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Caroline Adolphsen
(Lektor, cand.jur., ph.d. ved Aarhus Universitet), Institut for
Menneskerettigheder og Københavns Kommune er overordnet positive over for
de foreslåede ændringer.
Aarhus Kommune
bemærker, at kommunen er bekymret for forslagets element
om, at sikkerhedskonsulentordningen skal fungere i en ind- og udlånsordning,
fordi en ordning, hvor indlånskommunen har instruktionsbeføjelsen over for
sikkerhedskonsulenten, vil medføre en usmidig og uhensigtsmæssig
arbejdsgang, hvor sikkerhedskonsulenterne vil skulle bruge unødvendige
ressourcer på at navigere i en række kommuners forskellige instrukser m.v.
Aarhus Kommune bemærker, at ordningen med ind- og udlånskommune
baserer sig på et ældre notat fra Kammeradvokaten.
Aarhus Kommune bemærker endvidere, at det bør afklares, om
indlånskommunerne med den foreslåede ordning kan bestille en
risikovurdering hos sikkerhedskonsulenterne til brug for efterlevelse af den
myndighedsopgave, som kommunerne har i medfør af § 18, stk. 3, i barnets
lov, hvorefter en kommunalbestyrelse, som har viden om eller grund til at
3
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0004.png
antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov
som følge af en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, skal foretage
en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk
inddrages i sagen.
Aarhus Kommune bemærker desuden, at det bør fremgå tydeligt af både
lovforslag og bemærkninger, at det fortsat er en mulighed, at en borger eller
andre aktører fortsat kan henvende sig direkte til sikkerhedskonsulenterne for
at få sparring og rådgivning, uden at hjemkommunen inddrages.
Aarhus Kommune bemærker i øvrigt, for så vidt angår kriteriet i den foreslåede
§ 172 a, stk. 1, og § 172 c, stk. 1, i barnets lov og den foreslåede § 12 e, stk. 1,
i serviceloven om, at sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan rådgive i sager om
genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold som følge af en
æresrelateret konflikt "der er opstået i Danmark", at det kan være vanskeligt at
bevise, at en æresrelateret konflikt er opstået i Danmark. Aarhus Kommune er
bekymret for, at formulering kan bruges til at afskrive kommunernes handlepligt
over for borgeren.
Aarhus Kommune bemærker afslutningsvist, at beskrivelsen på side 75 i
lovforslagets bemærkninger om, at en sikkerhedskonsulent, som virker i sin
ansættelseskommune, i kraft af sit ansættelsesforhold vil kunne modtage de
oplysninger, som ansættelseskommunen som myndighed har hjemmel til at
behandle, men at sikkerhedskonsulenten vil skulle indhente samtykke fra den
berørte borger til, at sikkerhedskonsulenten kan behandle den pågældendes
oplysninger i en konkret sag, unødvendigt regulerer ansættelseskommunernes
interne forhold.
Ankestyrelsen
bemærker, at det bør overvejes at indskrive reglerne om
fastlæggelse af handlekommune i kapitel tre i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område for at samle reglerne om
handlekommune.
Caroline Adolphsen (Lektor, cand.jur., ph.d. ved Aarhus Universitet)
bemærker
vedrørende beskrivelsen af indlånsordningen i lovforslaget, at det forekommer
besynderligt, at det af forarbejderne fremgår, at indlånskommunen som
handlekommune for borgeren vil have instruktionsbeføjelsen over for
sikkerhedskonsulenten i den konkrete sag, fordi sikkerhedskonsulenterne
indlånes til kommunen som følge af deres specialiserede viden. Caroline
Adolphsen vurderer, at sikkerhedskonsulentordningen vil miste sin værdi,
såfremt sikkerhedskonsulenterne ikke overlades frihed i vurderingerne inden
for de af indlånskommunen fastsatte rammer.
Caroline Adolphsen bemærker endvidere, at det bør fremgå mere klart af
lovforslaget, at det er handlekommunen og ikke sikkerhedskonsulenten, der er
ansvarlig for at sikre et samtykke til behandling af personoplysninger efter den
foreslåede i bestemmelse i § 11 h i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Caroline Adolphsen bemærker desuden, at selvom der ikke er tvivl om, at
sikkerhedskonsulenterne har tavshedspligt, uanset om de bistår deres egen
eller andre kommuner, bør der af retssikkerhedsmæssige grunde udarbejdes
tavshedspålæg til sikkerhedskonsulenterne, således at de borgere, som
sagerne vedrører, kan føle sig trygge ved, at der ikke i unødigt omfang flyder
oplysninger mellem kommunerne.
Caroline Adolphsen bemærker i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse i § 172
a, stk. 2, i barnets lov, hvorefter sikkerhedskonsulenten og
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
kan holde en samtale med barnet eller den unge uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke, stemmer overens med reglerne
for børnesamtaler i øvrigt efter barnets lov, men at det bør fremgå klart i
lovforslagets bemærkninger, at det alene er under selve risikovurderingen, og
4
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0005.png
ikke under behandlingen af det mindre specifikke begreb "sagen", at der kan
tilbageholdes oplysninger fra forældremyndighedsindehaveren.
Caroline Adolphsen bemærker afslutningsvist, at kriteriet i de foreslåede
bestemmelser i § 172 a, stk. 1, og § 172 c, stk. 1, i barnets lov, hvorefter
sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser
og ufrivillige udlandsophold kan bistå med rådgivning, når der er "bekymring
for" en æresrelateret konflikt og negativ social kontrol (§ 172 a), og "bekymring
for" for at et barn eller en ung er eller er i risiko for at blive sendt på
genopdragelsesrejser (§172 c), bør ændres til "kendskab til eller grund til at
antage" for at sikre overensstemmelse med begrebsanvendelsen i barnets lov i
øvrigt og sikre klarhed i retsgrundlaget.
KL
bemærker, at det bør afklares, om indlånskommunerne i den foreslåede
ordning kan bestille en risikovurdering.
KL bemærker, at der ønskes afklaring på, om lovforslaget vil medføre, at en
kommune har en handlepligt, hvis en æresrelateret konflikt er opstået i
udlandet.
KL bemærker endvidere vedrørende indlånskommunens instruktionsbeføjelse
over for sikkerhedskonsulenten i en konkret sag, herunder at
indlånskommunen vil have pligt til at føre tilsyn med det arbejde, som
sikkerhedskonsulenten udfører på vegne af indlånskommunen, i praksis vil
betyde, at sikkerhedskonsulenterne skal arbejde efter indlånskommunernes
instrukser og skal håndtere mange forskellige arbejdsgange, hvilket kan blive
en barriere for det faglige indhold i arbejdet.
KL bemærker afslutningsvist, at KL ønsker en afklaring på formålet med en
"indlåns-og udlåns-kommune-ordning", når der med lovforslaget påtænkes
indført hjemmel til, at sikkerhedskonsulenterne må opbevare og behandle data
på andre kommuners borgere.
Københavns Kommune
bemærker, at loven bør indeholde en beskrivelse af
det koordinerende arbejde og den direkte handlende rolle, som
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsopholds
har, når en borger returnerer til Danmark fra en genopdragelsesrejse eller et
ufrivilligt udlandsophold.
Københavns Kommune bemærker endvidere, at der i lovforslaget er en
uklarhed om, hvor og hvornår henholdsvis indlåns- og udlånskommunen har
dataansvar.
Københavns Kommune bemærker derudover, at kommunen er bekymret over
lovforslagets formuleringer vedrørende ordningen med indlåns- og
udlånskommuner.
Københavns Kommune bemærker afslutningsvist, at kommunen tilslutter sig
Aarhus Kommunes høringssvar.
SOS Racisme
bemærker bl.a., at der skal udvises forsigtighed i vurderingen af,
om børn og unge reelt er sendt på genopdragelsesrejse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærkninger
Ministeriet skal til bemærkningerne vedrørende den i lovforslaget beskrevne
indlåns- og udlånsordning bemærke, at der med lovforslaget alene lægges op
til at formalisere de eksisterende rammer omkring ind- og udlån af
sikkerhedskonsulenterne, når sikkerhedskonsulenterne yder rådgivning i andre
kommuner end deres ansættelseskommune. Der henvises således til
lovforslagets almindelige bemærkninger til den foreslåede § 172 a i barnets lov
og den foreslåede § 12 c i serviceloven, hvoraf fremgår, at formålet med de
foreslåede bestemmelser alene er at indføre en hjemmel i barnets lov og i
serviceloven til sikkerhedskonsulenternes arbejde, således at det klart fremgår
5
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0006.png
heraf, hvornår og hvordan sikkerhedskonsulenterne vil kunne bistå med
rådgivning og koordinering af konkrete sager om æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol. Udlændinge- og Integrationsministeriet har således i
bemærkningerne beskrevet, hvordan indlånssituationen ser ud, og har i den
forbindelse anvendt begrebet ''indlånskommune'' som en faktisk beskrivelse af
den indlåns- og udlånssituation, der i praksis finder sted. Der er således alene
tale om en faktisk beskrivelse af indlåns- og udlånssituationen.
Til bemærkningerne om at indlåns- og udlånsordningen baserer sig på et
tidligere notat udarbejdet af Kammeradvokaten, skal ministeriet bemærke, at
der med de foreslåede bestemmelser i §§ 12 c-e, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og § 172 b, stk. 1, i barnets lov indføres
et direkte hjemmelsgrundlag til samarbejdet.
I forhold til bemærkningerne til det i lovforslaget beskrevne om, at
handlekommunen har en instruktionsbeføjelse over for sikkerhedskonsulenten,
kan ministeriet henvise til lovforslagets specielle bemærkninger til § 12 d, stk.
1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 172 b,
stk. 1, i barnets lov, hvoraf fremgår, at fordi indlånskommunen er
handlekommune for det berørte barn eller den unge/borger, vil
indlånskommunen have instruktionsbeføjelsen over for sikkerhedskonsulenten i
den konkrete sag. Indlånskommunen vil endvidere som den ansvarlige
myndighed for barnets eller den unges sag have pligt til at føre tilsyn med det
arbejde, som sikkerhedskonsulenten udfører på vegne af indlånskommunen.
Det vil eksempelvis kunne dreje sig om sikkerhedskonsulentens koordinering af
sagen, herunder hvem sikkerhedskonsulenten er i dialog med som led i
sagsoplysningen.
Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til § 12 d, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og § 172 b, stk. 1, i
barnets lov, hvoraf fremgår, at sikkerhedskonsulenterne ikke vil være en
selvstændig myndighed, men alene vil kunne agere på anmodning fra en
kommune i en konkret sag i kraft af deres ansættelse i deres
ansættelseskommune eller indlån i en anden kommune.
Sikkerhedskonsulenterne vil således ikke kunne agere i
myndighedssammenhænge uden bemyndigelse hertil fra den berørte borgers
handlekommune i en konkret sag.
I instruktionsbeføjelsen vil således ligge, at indlånskommunen som
handlekommune vil have ansvaret for at sætte rammerne for
sikkerhedskonsulentens rådgivning af kommunen, herunder indføre
sikkerhedskonsulenten i sagen og instruere sikkerhedskonsulenten i, hvad der
ønskes rådgivning til. Indlånskommunen vil fortsat kunne overlade
sikkerhedskonsulenten frihed i vurderingerne inden for de af indlånskommunen
fastsatte rammer. Det vil være op til indlånskommunen, hvordan denne
benytter sig af sikkerhedskonsulentens rådgivning, herunder hvilke rammer
kommunen som ansvarlig myndighed vurderer sikkerhedskonsulenten bør
arbejde under.
Til bemærkningerne om, at det bør afklares, om indlånskommunerne med den
foreslåede ordning kan bestille en risikovurdering hos
sikkerhedskonsulenterne, bemærker ministeriet, at der med lovforslaget ikke
lægges op til at indføre en ordning, hvorefter kommunerne vil kunne bestille de
risikovurderinger, som kommunalbestyrelserne som myndighed er forpligtet til
at udarbejde i medfør af § 18, stk. 3, i barnets lov. Sikkerhedskonsulenten vil
dog på baggrund af en konkret aftale med kommunen kunne bistå med eller
forestå udarbejdelsen heraf. Dette vil svare til den mulighed, kommunerne
allerede i dag har for at benytte sig af sikkerhedskonsulenternes rådgivning.
Til det anførte om, at det bør fremgå tydeligt af både lovforslag og
bemærkninger, at det fortsat er en mulighed, at en borger eller andre aktører
6
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0007.png
kan henvende sig direkte til sikkerhedskonsulenterne for at få sparring og
rådgivning, uden at borgerens hjemkommune inddrages, kan ministeriet
henvise til ordlyden i den foreslåede § 12 c, stk. 1, i serviceloven og § 172 a,
stk. 1, i barnets lov, hvoraf fremgår, at sikkerhedskonsulenterne kan bistå
blandt andre borgere med gratis vejledende rådgivning i konkrete sager. Der
henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår,
at der med den foreslåede § 12 c i serviceloven og den foreslåede § 172 a i
barnets lov ikke foreslås en ændring af sikkerhedskonsulenternes
arbejdsområde.
Til det anførte om, at det kan være vanskeligt at bevise, at en æresrelateret
konflikt er opstået i Danmark, bemærker ministeriet, at ministeriet har ladet
kriteriet ”som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark” udgå
af den foreslåede affattelse af § 12 e, stk. 1, i serviceloven samt den foreslåede
affattelse af § 172 a, stk. 1, og § 172 c, stk. 1, i barnets lov.
I forhold til bemærkningerne om, at lovforslaget unødvendigt regulerer
ansættelseskommunernes interne forhold, når det i lovforslaget beskrives, at
en sikkerhedskonsulent, som virker i sin ansættelseskommune, vil skulle
indhente samtykke fra den berørte borger til, at sikkerhedskonsulenten kan
behandle den pågældendes oplysninger i en konkret sag, bemærker
ministeriet, at ministeriet i bemærkningerne har beskrevet, at en
sikkerhedskonsulent, der virker i sin ansættelseskommune, selv vil kunne
indhente samtykke fra den pågældende borger som følge af sit
ansættelsesforhold i ansættelseskommunen, for at tydeliggøre, at dette
adskiller sig fra indlånssituationen, hvor det er indlånskommunen, der vil skulle
indhente samtykket fra den pågældende borger.
Til forslaget om at samle reglerne om fastlæggelse af handlekommune i kapitel
tre i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, bemærker
ministeriet, at ministeriet vurderer, at placeringen af de foreslåede
bestemmelser bør fastholdes, idet bestemmelserne om fastlæggelse af
handlekommune i den situation, hvor en borger befinder sig ufrivilligt i udlandet,
har nær materiel sammenhæng med indholdet i de konkrete bestemmelser og
alene finder anvendelse ved brug af disse bestemmelser.
Til det anførte om, at det bør fremgå mere klart af lovforslaget, at det er
handlekommunen og ikke sikkerhedskonsulenten, der er ansvarlig for at sikre
et samtykke til behandling af personoplysninger efter den foreslåede
bestemmelse i § 11 h i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, bemærker ministeriet, at ministeriet har præciseret ordlyden i
lovforslagets bemærkninger.
I forhold til det anførte om, at der af retssikkerhedsmæssige grunde bør
udarbejdes et tavshedspålæg til sikkerhedskonsulenterne, når de virker i andre
kommuner end deres ansættelseskommuner, bemærker ministeriet, at det er
ministeriets vurdering, at de almindelige forvaltningsretlige regler samt
databeskyttelsesforordningens regler yder borgerne tilstrækkelig beskyttelse og
sikring mod, at oplysningerne flyder frit mellem myndighederne, både når
sikkerhedskonsulenten virker i sin ansættelseskommune og i
indlånskommunen.
Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne om, at det bør fremgå klart i
lovforslagets bemærkninger, at det alene er under selve risikovurderingen, og
ikke under behandlingen af det mindre specifikke begreb "sagen", at der kan
tilbageholdes oplysninger fra forældremyndighedsindehaveren, præciseret de
specielle bemærkninger til § 172 a, stk. 2, og § 172 c, stk. 3, i barnets lov.
Til det anførte om, at det bør afklares, om lovforslaget vil medføre, at en
kommune har en handlepligt, hvis en æresrelateret konflikt er opstået i
udlandet, bemærker ministeriet, at de foreslåede bestemmelser vedrørende
den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold ikke vedrører kommuners
7
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0008.png
handlepligt i sager om æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol,
genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold. Med de foreslåede
bestemmelser lægges der alene op til at lovfæste den allerede eksisterende
ordning, som indebærer, at sikkerhedskonsulenterne kan bistå blandt andre
kommunale myndigheder med gratis vejledende rådgivning i sager om negativ
social kontrol, æresrelaterede konflikter, genopdragelsesrejser eller ufrivillige
udlandsophold. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at
det fortsat vil være frivilligt for kommunerne, om de ønsker at benytte sig af
tilbuddet om rådgivning i sådanne sager.
For så vidt angår det anførte om, at loven bør indeholde en beskrivelse af det
koordinerende arbejde og den direkte handlende rolle, som
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsopholds
har, når en borger returnerer til Danmark fra en genopdragelsesrejse eller et
ufrivilligt udlandsophold, bemærker ministeriet, at der med lovforslaget alene
lægges op til at lovfæste den bemyndigelse og de beføjelser,
sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden allerede har i dag.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
har ikke en formel rolle ved en borgers hjemkomst fra en genopdragelsesrejse
eller et ufrivilligt udlandsophold. Ministeriet bemærker dog, at borgerens
handlekommune, ligesom det gælder i dag, vil kunne benytte sig af
sikkerhedskonsulentens rådgivning i situationer, hvor en borger returnerer til
Danmark fra en genopdragelsesrejse eller et ufrivilligt udlandsophold.
I forhold til det anførte om, at der i lovforslaget er en uklarhed om, hvor og
hvornår henholdsvis indlåns- og udlånskommunen har dataansvar, bemærker
ministeriet, at både ansættelseskommunen og indlånskommunen vil være
selvstændigt dataansvarlige som følge af den foreslåede ordning. Der henvises
til lovforslagets afsnit 3.1. om forholdet til databeskyttelsesreglerne, hvoraf
fremgår, at ansættelseskommunen får en myndighedsopgave i at stille
sikkerhedskonsulenternes rådgivning til rådighed for andre kommuner, som vil
være en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse i medfør
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Derved bliver
ansættelseskommunerne dataansvarlige for de konkrete oplysninger,
sikkerhedskonsulenterne behandler som led i deres arbejde, når
sikkerhedskonsulenten yder rådgivning til andre kommuner i konkrete sager
om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Indlånskommunen vil
ligeledes være selvstændig dataansvarlig for de oplysninger, der indgår i
borgerens sag, herunder også for de oplysninger, som indlånskommunen
modtager af sikkerhedskonsulenten som led i rådgivningen af kommunen med
hjemmel i de i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelser i § 11 g, stk. 3,
og § 11 h, stk. 3, i retssikkerhedsloven. Det vil betyde, at både
ansættelseskommunen og indlånskommunen selvstændigt skal iagttage de
forpligtigelser, som det påhviler en dataansvarlig at iagttage i medfør af
databeskyttelsesforordningen.
For så vidt angår det anførte om, at der skal udvises forsigtighed i vurderingen
af, om børn og unge reelt er sendt på genopdragelsesrejse, har ministeriet
noteret sig bemærkningen. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at
ministeriet efter den eksterne høring har foretaget en justering af den
foreslåede affattelse af § 172 a, stk. 1, og § 172 c, stk. 1, i barnets lov og
bemærkningerne hertil. Af bemærkningerne fremgår således, at der kræves
''kendskab til eller grund til at antage'', at et barn vil have behov for støtte efter
barnets lov, før sikkerhedskonsulenten eller koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan tilbyde rådgivning i
sagen. ''Kendskab til eller grund til at antage'' vil skulle forstås i
overensstemmelse med den måde, begrebet i øvrigt anvendes og forstås i §
133, stk. 1, i barnets lov og § 153 i serviceloven. Det vil betyde, at der ikke
kræves et kendskab til barnets eller den unges forhold med en sådan
sikkerhed, at der er en formodning om, at barnet eller den unge kan have
behov for støtte efter barnets lov. Derimod vil der skulle være tale om en
8
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0009.png
antagelse, der er sagligt begrundet i barnets eller den unges forhold, som har
givet grund til bekymring for barnets eller den unges udvikling eller sundhed,
der betyder, at barnet eller den unge kan have behov for støtte.
4.2. Ændringer vedrørende børne- og ungeudvalgene
BKF
og
KL
er generelt positive over for de foreslåede ændringer vedrørende
børne- og ungeudvalgene.
KL
bemærker dog, at der er behov for, at det
fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen om adgang
til at ’krydse’ stedfortrædere,
om en sådan beslutning skal træffes af kommunalbestyrelsen, eller om
kompetencen hertil kan delegeres.
BKF
bemærker også, at de finder det
ærgerligt, at det kun er kommuner over 55.000 indbyggere, der kan udpege to
stedfortrædere, men at dette dog i nogen grad opvejes af forslaget om adgang
til at ’krydse’ stedfortrædere.
KL bemærker videre, at lovforslaget ikke indeholder adgang til at fastsætte
nærmere regler om honorar for de særligt sagkyndige medlemmers tidsforbrug
ifm. møder i børne- og ungeudvalget, så der sikres mere ensartet betaling for
opgaven. KL opfordrer i sammenhæng hermed til, at dette indgår i lovforslag
og henviser til tidligere fremsendt henvendelse til ministeriet herom.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne tydeliggjort, hvilke
beslutninger, der skal træffes af kommunalbestyrelsen, og hvilke der kan
delegeres
i forhold til at ’krydse’ stedfortrædere. Desuden er det tydeliggjort,
at
kravet om 55.000 indbyggere skal være opfyldt pr. 1. juli i de kommunale
valgår, med henblik på at kommunalbestyrelserne efter valget kan udpege
medlemmer og stedfortrædere til udvalget. I forhold til bemærkningerne om
adgang til at fastsætte nærmere regler om honorar for de pædagogisk-
psykologisk sagkyndige medlemmer af udvalget skal ministeriet bemærke, at
det er ministeriets opfattelse, at eventuelle regler herom forudsætter nærmere
afklaring, ligesom det er ministeriets opfattelse, at sådanne regler formentligt
først vil kunne fastsættes med virkning fra 1. januar 2026, når nye børne- og
ungeudvalg er udpeget. Ministeriet har derfor ikke fundet anledning til at
medtaget regler herom i dette lovforslag.
4.3. Grønlandske og færøske borgere i tilbud i Danmark
Danske Regioner
er positive over for forslaget.
KL
er positiv over for forslaget. KL ønsker dog, at der skal ske visitation for
grønlandske og færøske borgere, der har modtaget en dom til anbringelse på
institution, på samme måde som for grønlandske og færøske borgere, der
anbringes i tilbud i Danmark på baggrund af en afgørelse truffet af de sociale
myndigheder i Grønland eller på Færøerne. KL ønsker således, at
anbringelsen i et tilbud i Danmark, også når der er tale om fuldbyrdelse af en
dom, er betinget af, at der indgås en aftale mellem de grønlandske eller
færøske myndigheder og en dansk kommune. KL opfordrer endvidere til, at der
etableres en kvalitetssikringsmekanisme, således at grønlandske og færøske
borgere ikke risikerer at blive anbragt i tilbud, som ikke kan dække deres
behov. Endelig bemærker KL, at magtanvendelsesreglerne skal finde
anvendelse for denne målgruppe.
Lolland Kommune
er fremkommet med en række bemærkninger til forslaget.
Bemærkningerne drejer sig bl.a. om, at kommunen finder, at grønlandske og
færøske borgere, der anbringes i et tilbud efter serviceloven i Danmark på
baggrund af en kendelse eller dom afsagt af en grønlandsk eller færøsk ret,
allerede er omfattet af de gældende regler.
KL, Lolland Kommune
og
Mariagerfjord Kommune
finder ikke, at
handlekommuneforpligtelsen og dermed finansieringsansvaret bør overgå fra
de grønlandske myndigheder til den danske handlekommune, når en
9
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0010.png
grønlandsk eller færøsk borger under ophold på et tilbud efter serviceloven i
Danmark begår kriminalitet og dømmes til anbringelse på en institution.
Mariagerfjord Kommune
påpeger en række uhensigtsmæssigheder og
uklarheder vedrørende grønlandske borgere, der har ophold i tilbud efter
serviceloven i Danmark, på baggrund af en dom. Kommunen gør endvidere
gældende, at det er uklart, hvordan reglerne i bekendtgørelse nr. 471 af 8. maj
2023 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland
(Grønlandsbekendtgørelsen) finder anvendelse for forannævnte gruppe af
borgere.
Vestre Landsret
og
Østre Landsret
har bemærket, at den foreslåede hjemmel
også bør omfatte ophold i Danmark som led i gennemførelsen af en kendelse
om varetægtsfængsling eller fuldbyrdelse af en dom afsagt af Østre Landsret,
jf. instansordningen efter den færøske retsplejelov, eller Vestre Landsret, jf.
instansordningen efter den grønlandske retsplejelov.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Der er på baggrund af høringssvaret fra Vestre Landsret og Østre Landsret
foretaget de nødvendige ændringer, således at ophold i Danmark som led i
gennemførelsen af en kendelse om varetægtsfængsling eller fuldbyrdelse af en
dom afsat af Vestre Landsret eller Østre Landsret, jf. instansordningen efter
hhv. den grønlandske og færøske retsplejelov omfattes af forslaget.
Ministeriet skal til KL’s bemærkning om, at der bør gælde samme regler
vedrørende visitation for domfældte grønlandske og færøske borgere, som for
borgere, der anbringes på et tilbud i Danmark på baggrund af en afgørelse fra
de sociale myndigheder i Grønland eller på Færøerne, bemærke, at der er tale
om to situationer, der adskiller sig grundlæggende fra hinanden. Det er bl.a.
væsentligt at holde sig for øje, at såfremt en borger af en ret er dømt til
anbringelse på en sikret institution, skal denne dom fuldbyrdes. Der er således
ikke tale om en skønsmæssig afgørelse af, hvilket tilbud der bedst vil kunne
opfylde borgerens behov. Der er derfor et fælles ansvar i Rigsfællesskabet for
at sikre, at denne type af domme kan fuldbyrdes i praksis. Henset hertil og til at
der kun eksisterer én sikret institution i Danmark, finder ministeriet det ikke
muligt af hensyn til at sikre fuldbyrdelse i alle tilfælde at gøre opholdet for
domfældte betinget af en aftale med en dansk kommune. Ministeriet vil dog i
det videre arbejde med udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i tæt
dialog med KL have fokus på, hvordan der kan tages de nødvendige hensyn til
de danske kommuner og sikres den nødvendige kvalitetssikring i
anbringelserne og dermed skabes et sikkert grundlag for et godt og konstruktivt
samarbejde på tværs af Rigsfællesskabet.
Ministeriet kan til KL’s bemærkning vedrørende magtanvendelsesreglerne
bekræfte, at det er ministeriets intention, såfremt lovforslaget vedtages, at det
med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse fastsættes, at de danske
magtanvendelsesregler finder anvendelse.
Ministeriet skal til de af Mariagerfjord Kommune anførte problemstillinger,
uhensigtsmæssigheder og uklarheder bemærke, at lovforslaget netop har til
formål at etablere den nødvendige bemyndigelse til, at der kan fastsættes
regler, som kan håndtere de særlige forhold, der gør sig gældende for
grønlandske og færøske borgere, der anbringes i tilbud efter serviceloven i
Danmark på baggrund af en dom. Ministeriet skal i den forbindelse
understrege, at den gældende grønlandsbekendtgørelse
ikke
finder
anvendelse mht. opholdet i tilbuddet i Danmark for grønlandske og færøske
borgere, der anbringes i tilbud i Danmark på baggrund af en dom, da der ikke
efter gældende ret er bemyndigelse for social- og boligministeren til at
fastsætte regler herom.
10
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0011.png
Ministeriet er ikke enig i det af Lolland Kommune anførte om, at domfældte
grønlandske og færøske borgere allerede er omfattet af den gældende
lovgivning. Ministeriet skal bemærke, at der er grundlæggende forskelle,
herunder i visitationsansvar, for grønlandske og færøske borgere, der får
ophold i et tilbud efter serviceloven i Danmark på baggrund af en socialretlig
afgørelse truffet af de sociale myndigheder i Grønland eller på Færøerne, og
for domfældte grønlandske og færøske borgere. Disse forskelle nødvendiggør,
at der fastsættes særlige regler om bl.a. proces og myndighedsansvar i disse
sager. Den nødvendige hjemmel hertil foreslås tilvejebragt med lovforslaget.
Ministeriet skal til det af KL, Lolland Kommune og Mariagerfjord Kommune
anførte vedrørende handlekommuneansvaret for grønlandske og færøske
borgere, der under ophold i Danmark på et tilbud efter serviceloven dømmes til
anbringelse på en institution, bemærke, at handlekommuneansvaret og
dermed finansieringsforpligtelsen efter gældende ret overgår til den danske
handlekommune, når en grønlandsk eller færøsk borger under ophold i
Danmark dømmes til anbringelse på en institution. Denne retstilstand ændres
ikke med lovforslaget, men ministeriet er opmærksom på den negative
indvirkning, som retstilstanden kan have for visse danske kommuner, og der er
iværksat et arbejde med henblik på afdækning af mulige løsningsmuligheder.
4.4. Indsamling af data på social- og ældreområdet
Dansk Erhverv
er positive over for de foreslåede ændringer og støtter
intentionen bag forslaget og det øgede fokus på datakvalitet. I forlængelse
heraf er Dansk Erhverv enige i, at kravene til dataindberetning skal fastsættes
under hensyn til mindst mulig indberetningsbyrde for leverandørerne samt så
vidt muligt at sikre smidige overførsler af data mellem leverandørerne og
staten, som det er beskrevet i lovforslagets bemærkninger.
Børne- og Kulturchefforeningen
bemærker, at de er bekymrede over den
bureaukratiske opgave, der ligger i at have endnu et organ, der skal
indberettes data til, når der allerede leveres en lang række data til Danmarks
Statistik.
Børne- og Kulturchefforeningen
henstiller til, at der i stedet findes en
løsning, hvor ministerierne kan trække allerede eksisterende data fra fx
socialtilsynet og Danmarks Statistik, bl.a. fordi indberetning af oplysningerne
kan blive en udgift, der pålægges kommunerne både økonomisk og
tidsmæssigt.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal til Børne- og Kulturchefforeningens forslag bemærke, at der
ikke er tale om, at kommunerne som følge af ændringen skal indberette data til
endnu et statsligt organ. Oplysninger, som indhentes med hjemmel i
retssikkerhedslovens kapitel 12, skal fortsat indberettes til Social-, Bolig- og
Ældreministeriet via Danmarks Statistik, som er databehandler på vegne af
ministeriet. Dette fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
4.5. Personer uden lovligt ophold der er dømt til anbringelse på en
institution efter serviceloven
6-byerne
kvitterer for, at der hurtigt er taget initiativ til at løse
hjemmelsproblematikken i relation til borgere uden lovligt ophold, som er dømt
til at modtage et tilbud efter serviceloven.
6-byerne
er dog ikke enige i det
foreslåede om, at gruppen omfattes af serviceloven og foreslår, at
persongruppen omfattes af udlændingemyndighedernes forpligtelse. 6-byerne
henviser til, at der bør anvendes samme løsning som mht. anbringelse af børn
uden lovligt ophold. Såfremt løsningen i lovforslaget fastholdes, foreslår 6-
byerne, at staten afholder kommunernes udgifter til målgruppen.
11
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0012.png
6-byerne
bemærker endvidere, at lovforslaget ikke tager højde for personer
uden lovligt ophold, der er frifundet for straf på baggrund af mental retardering i
højere grad, og borgere som er dømt til foranstaltning til udmøntning i
kommunalt regi på baggrund af, at borgeren er fundet omfattet af straffelovens
§ 69.
6-byerne
bemærker herudover, at lovforslaget bør begrænses til personer uden
lovligt ophold, der er dømt til anbringelse på institution og ikke andre
foranstaltningstyper.
Endelig bemærker
6-byerne,
at personer uden lovligt ophold, der er dømt til
anbringelse på institution, ikke har noget forsørgelsesgrundlag, hvilket 6-
byerne finder fuldstændigt uholdbart.
Ankestyrelsen
bemærker, at personer uden lovligt ophold ikke har en
handlekommune, hvorfor det er uklart, hvilken kommune der bærer
forpligtelsen.
KL
finder det positivt, at problemstillingen søges afhjulpet. KL opfordrer dog til,
at personer, der er frifundet for straf efter § 16, stk. 1, 2. pkt., i straffeloven
også omfattes af forslaget. Derimod bør personer, der alene har fået en
tilsynsdom ikke være omfattet. KL ønsker endvidere, at kommunerne
kompenseres for udgifterne til gruppen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal til 6-byernes forslag bemærke, at personer uden lovligt ophold,
der er dømt til anbringelse på en institution efter serviceloven i lighed med
personer uden lovligt ophold, der er dømt til afsoning i Kriminalforsorgens
institutioner eller til retspsykiatrisk behandling, ikke er omfattet af
udlændingemyndighedernes forsørgelsespligt. Dette står i modsætning til
personer uden lovligt ophold, der er i udrejseposition eller på tålt ophold. Det er
derfor ikke muligt at gennemføre samme løsning som mht. anbringelse af børn
uden lovligt ophold.
Ministeriet har på baggrund af 6-byernes
og KL’s
bemærkninger foretaget de
nødvendige ændringer i lovforslaget, således at personer, der er frifundet for
straf efter straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., og hvor retten har truffet afgørelse
efter § 68, eller hvor retten har truffet afgørelse efter straffelovens § 68, jf. § 69,
også omfattes af lovforslaget. Ministeriet har endvidere indskrænket
lovforslagets anvendelsesområde til personer uden lovligt ophold, der er dømt
til anbringelse på institution og altså ikke andre foranstaltningstyper.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan, for så vidt angår 6-byernes
bemærkning vedrørende forsørgelsesgrundlag, oplyse, at forsørgelsesydelser
henhører under Beskæftigelsesministeriet, og at Social-, Bolig- og
Ældreministeriet derfor har videresendt 6-byernes bemærkning til
Beskæftigelsesministeriet.
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning anføre, at det ikke af
retssikkerhedsloven fremgår, at der alene kan fastlægges en handlekommune
efter reglerne i retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a, hvis personen har lovligt
ophold. Det er ministeriets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt en person
har en handlekommune afgøres af den materielle lovgivning. Med lovforslagets
§ 2, nr. 4, foreslås, at en lille gruppe af personer uden lovligt ophold, der er
dømt til anbringelse på institution, omfattes af serviceloven, hvorfor
handlekommunereglerne vil finde anvendelse for denne gruppe på samme
måde som for personer med lovligt ophold.
4.6. Handlekommune for personer, der får ophold på et
indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen
12
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0013.png
Ankestyrelsen
opfordrer til, at der gennemføres en ændring af § 9 c, stk. 1 og
2, i retssikkerhedsloven, således at der for personer, der får ophold på et
indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen, og dermed omfattes af den i
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede § 9, stk. 3, nr. 4, i retssikkerhedsloven, gives
ret til mellemkommunal refusion.
Virksomheden
Dataproces
anfører samme bemærkning som Ankestyrelsen
samt opfordring til, at reglerne om mellemkommunal refusion i § 9 c, stk. 4-6,
også ændres.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning oplyse, at § 9 c, stk. 1 og 2, i
retssikkerhedsloven vedrører mellemkommunal refusion for udgifter efter en
række love på det beskæftigelsesretlige område. Bestemmelserne omhandler
ikke mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven. Den i
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede § 9, stk. 3, nr. 4, i retssikkerhedsloven
vedrører alene sager efter serviceloven og § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i
lov om almene boliger m.v. I sager efter serviceloven og § 115, stk. 2 og 4, jf. §
105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. vil visitationskompetencen og
finansieringsansvaret være samlet hos handlekommunen efter den i
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede § 9, stk. 3, nr. 4. Der vil således ikke være
behov for indførelse af ret til mellemkommunal refusion som foreslået af
Ankestyrelsen.
Ministeriet skal til de yderligere bemærkninger fra virksomheden Dataproces
for så vidt angår § 9 c, stk. 4, i retssikkerhedsloven om refusion af udgifter til
personer, der modtager ungestøtte efter barnets lov, bemærke, at
bestemmelsen i § 9 c, stk. 4, giver handlekommunen ret til mellemkommunal
refusion fra den kommune, der oprindeligt har truffet afgørelse om
anbringelsen, når der iværksættes ungestøtte. Hvilken kommune der
oprindeligt har truffet afgørelse om anbringelsen berøres ikke af den i
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede § 9, stk. 3, nr. 4. Ministeriet finder således
ikke, at der er behov for en ændring af § 9 c, stk. 4.
Ligeledes ser ministeriet ikke grundlag for en ændring af § 9 c, stk. 5 og 6, om
mellemkommunal refusion. Den foreslåede ændring, således at
indkvarteringssteder under Udlændingestyrelsen ligestilles med bl.a.
institutioner under sygehusvæsenet og institutioner under Kriminalforsorgen i §
9, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil ikke have selvstændig betydning for retten til
mellemkommunal refusion efter § 9 c.
4.7. Øvrige ændringer i barnets lov
KL
er generelt positiv over for lovforslaget og vurderer, at det medvirker til en
mere transparent forståelse af lovgivers intentioner med ændringen.
KL
har
dog samtidigt ønske om, at det i lovforslagets bemærkninger tydeliggøres,
hvilke afgørelser eller beslutninger efter § 48, der vil kunne klages over,
herunder at det tydeliggøres, hvad der menes med støttende indsatser, og
hvordan børn og unge under 10 år skal forholde sig, hvis kommunen vurderer,
at barnet eller den unge hverken skal anbringes eller have en støttende
indsats. Endelig har KL bemærkninger om forholdet mellem en anmodning eller
en underretning, og finder at § 144 bør ændres, så det fremgår, at der ud over
afgørelser vil kunne klages over beslutninger.
BKF
bakker op om den foreslåede præcisering af § 48 i barnets lov, men vil
anbefale, at Ankestyrelsen sikrer, at de har de rette socialfaglige kompetencer
ifm. sådanne afgørelser, og særligt i sager hvor sagen ofte ikke kan afgøres
ved juridiske vurderinger.
Peter Brix Vangsgaard og Caroline Adolphsen
udtrykker bekymring generelt
over § 48 i barnets lov og finder bestemmelsen uhensigtsmæssig, da barnet
eller den unge ikke skal have ansvaret for at ansøge om hjælp og støtte. Det er
13
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0014.png
deres opfattelse, at det er de voksne omkring barnet eller den unge, der har
pligten til at sikre den fornødne hjælp og støtte. Peter Brix Vangsgaard og
Caroline Adolphsen finder derfor, at bestemmelsen er overflødig, da
kommunalbestyrelsen har både har en tilsynsforpligtelse på børneområdet og
pligt til at foretage en indledende faglig vurdering af, hvad oplysninger om et
barn eller en ung skal betyde for kommunens eventuelle forpligtelse til at
iværksætte den støtte
–
også uden forudgående anmodning eller ansøgning.
Joannahuset
bemærker, at hvis børn og unge får en støttende indsats i stedet
for anbringelse efter en § 48-anmodning, og de ikke vil kunne klage over en
sådan afgørelse, finder Joannahuset at børn og unges retsstilling forværres
med § 48 i forhold til gældende ret. Hvis det er tilfældet er det Joannahusets
opfattelse, at bestemmelsen helt bør udgå af barnets lov.
Caroline Adolphsen
gør endelig opmærksom på, at lovforslaget ikke indeholder
ændring af reglerne om underretningspligt, som bebudet i regeringens
lovprogram.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at børn og unge også efter de gældende regler i lov
om social service kan anmode om hjælp og herunder også bede om at blive
anbragt uden for hjemmet. Det fremgår af den gældende vejledning på
området. Med aftalen om Børnene Først var der ønske om at tydeliggøre
denne adgang. Det fremgår derfor udtrykkeligt af § 48 i barnets lov, at børn og
unge kan anmode om at blive anbragt uden for hjemmet.
De foreslåede ændringer til §§ 48 og 145 i barnets lov har til formål at
tydeliggøre gældende ret, dog således at det fastsættes udtrykkeligt, at
adgangen til at klage omfatter børn og unge, der er fyldt 10 år. Adgangen til at
klage gælder, hvis barnet eller den unge efter en anmodning om anbringelse
uden for hjemmet hverken modtager en støttende indsats eller anbringes uden
for hjemmet.
Ministeriet har dog på baggrund af bemærkningerne dels tydeliggjort
kommunernes pligt til at vejlede om adgangen til at klage i lovteksten, samt
foretaget sproglige rettelser i bemærkningerne til bestemmelserne med henblik
på at tydeliggøre virkningen af de foreslåede bestemmelser i forhold til børn og
unges adgang til at klage. Det er i den forbindelse tydeliggjort i
bemærkningerne, at børn og unge, der er fyldt 10 år, efter barnets lov altid vil
kunne klage over en afgørelse om en støttende indsats eller en anbringelse,
hvis de er uenige i kommunens eller børne- og ungeudvalgets afgørelse.
I forhold til bemærkningerne om lovforslagets beskrivelse af forholdet mellem
anmodning og underretning skal det bemærkes, at denne beskrivelse indgår i
gældende ret. Det vil sige, at der er tale om en gengivelse af bemærkningerne
til barnets lov, som ikke kan ændres. I forhold til ønsket om ændring af § 144 i
barnets lov skal det bemærkes, at en sådan ændring efter ministeriets
opfattelse vil skabe en generel adgang til at klage over kommunens
beslutninger, hvilket efter ministeriets opfattelse ligger uden for rammerne af
gældende ret og dermed vil forudsætte yderligere finansiering.
I forhold til bemærkningen om, at lovforslaget ikke indeholder en bebudet
ændring af reglerne om underretningspligt i barnets lov, skal ministeriet
bemærke, at denne ændring indgår i forslag til ændring af lov om
frikommunenetværk og barnets lov (L 63), der blev fremsat i Folketinget den
26. oktober 2023.
4.8. Øvrige ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
Ankestyrelsen
har til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, 3. pkt., i
retssikkerhedsloven bemærket, at oplysning af, hvor et barn er
bopælsregistreret i udlandet, kan vise sig vanskeligt eller umuligt.
14
 L 95 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2809264_0015.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet har på baggrund af Ankestyrelsens bemærkning ladet denne del af
lovforslaget udgå. Handlekommunen i sager efter
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen for børn, der er født i udlandet, og hvis
forældre har fælles forældremyndighed, vil i stedet skulle bestemmes ved, at
Ankestyrelsen træffer afgørelse efter § 9 a, stk. 11, i retssikkerhedsloven.
15