Okay, det er medgivet, at der er lidt mange meget forskelligartede elementer i den her lovgivning. Så jeg har hørt beskeden, altså at der måske også er partier i Folketinget, der synes, at der er lige lovlig mange forskellige elementer. Det er modtaget. Jeg vil til gengæld gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget, og jeg synes både, det er nogle gode spørgsmål, der er stillet, og jeg kan selvfølgelig også godt forstå, at fru Mette Thiesen forbeholder sig retten til først at tilkendegive sin stillingtagen, når der er givet svar på spørgsmålene, og der kommer selvfølgelig svar over.
Jeg synes, at der har været en god behandling her i dag af de forskellige elementer i lovforslaget, men der er i virkeligheden tre af lovforslagets dele, som jeg vil sige noget ekstra om. Det er for det første, at vi på udlændinge- og integrationsministerens område får lovfæstet den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Det væsentlige i ordningen og indsatsen er jo en kamp mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, og det skal naturligvis hvile på et helt klart lovgrundlag. Så glæder det mig også, at der med lovforslaget kommer nogle helt tydelige regler for udvekslingen af oplysninger om børn og unge, der f.eks. er fanget i æresrelaterede konflikter. Med lovforslaget lægges der op til, at udvekslingen af oplysninger kan ske uden forældrenes samtykke, og det er selvfølgelig fuldstændig afgørende. Vi skal altid stå på børnenes side, og det mener jeg vi gør med de her forandringer.
For det andet vil jeg gerne fremhæve forenklingerne af reglerne vedrørende børn og unge-udvalgene i kommunerne. Vi skal jo rydde op i stive regler og bureaukrati, det taler vi jo utrolig ofte om, og indimellem lykkes det også, og det mener jeg sådan set også at det her er et udtryk for. For der giver vi de største kommuner adgang til – uden først at skulle søge om dispensation – at udpege to stedfortrædere for hvert medlem. Lovforslaget betyder desuden også, at alle kommuner får mere fleksible regler for anvendelsen af de stedfortrædere, og det gælder både, når et medlem af udvalget eller stedfortræderen er forhindret i at møde i forhold til f.eks. langvarig sygdom, barsel eller andet, og det betyder altså, at kommunerne skal bruge mindre tid på at søge dispensationer for at kunne få flere stedfortrædere og ikke mindst at samle et beslutningsdygtigt børn og unge-udvalg. Så det betyder både noget for kommunerne og i sidste ende selvfølgelig også for børnene.
For det tredje vil jeg fremhæve, at vi med lovforslaget får lagt et lovgivningsmæssigt spor til at få mere viden på socialområdet. Og hvor har vi dog også ofte blandt socialordførerne og på socialområdet i det hele taget drøftet, at der mangler systematik, at der mangler viden, og at der mangler data. Derfor moderniserer vi med det her lovforslag reglerne om dataindsamling i retssikkerhedslovens kapitel 12, så rammerne er gode i forhold til at kunne sikre bedre og mere dækkende data. Det indebærer først og fremmest, at vi muliggør indsamlingen af oplysninger fra de sociale offentlige og private tilbud, hvilket er vigtigt, fordi tilbuddene er tættest på borgerne og de derfor selvfølgelig besidder utrolig stor viden om borgerne og den borgernære indsats. Helt konkret giver det os f.eks. mulighed for at få viden om borgere, der bliver afvist fra herberger eller kvindekrisecentre, og derfor får vi viden om, hvorvidt der eksempelvis mangler kapacitet på området. På andre velfærdsområder synes man jo det er en no-brainer, fordi det dér har været sådan længe eller altid, men sådan er det altså ikke på socialområdet.
Så vil vi bidrage til at styrke rammerne for et fortsat løft af datagrundlaget i det hele taget på social- og ældreområdet, sådan at vi også kan sikre, at borgerne faktisk får den mest virksomme indsats og det, som vi ved virker. Med lovændringen omstrukturerer og omformulerer vi også kapitel 12, sådan at den eksisterende hjemmel bliver gjort præcis og det dermed bliver tydeliggjort, at oplysningerne må indsamles til brug for statistik, som kan danne grundlag for bl.a. politikudvikling, tilsynsførelse, kapacitetsstyring og lovforberedende arbejde, analyser m.v.
Herudover vil jeg nævne, at vi med lovforslaget får udbedret en række mangler i lovgivningen, og det drejer sig først og fremmest om barnets lov, herunder i reglerne om opfølgning og ungeplaner. Vi får tydeliggjort børns og unges ret til at klage, og at kommunen skal vejlede om det, hvis et barn eller en ung beder om at blive anbragt uden for hjemmet og kommunen vurderer, at de hverken skal anbringes eller modtage en støttende indsats. Reglerne i barnets lov skal være tydelige, ikke mindst fordi det er børn og unge, det handler om. For det andet har det også vist sig, at der har været en række mangler i reglerne i forhold til personer med udviklingshæmning, som dømmes til anbringelse på en institution, og med de mangler har det vedrørt to grupper. Den første gruppe er personer uden lovligt ophold i Danmark, og den anden gruppe – og det er jo også rigtig vigtigt, og derfor er jeg også glad for, at Socialdemokratiet og andre partier har stillet med deres færø- og grønlandsordførere – er borgere, der kommer fra Grønland og Færøerne, og som af en grønlandsk eller færøsk ret dømmes til anbringelse på en institution i Danmark. Manglerne har bl.a. haft en betydning for reguleringen og i forhold til betalingsforpligtelse, handlekommune og magtanvendelse, og derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får rettet op, så der er klare linjer, og det er det selvfølgelig både for borgerne og kommunerne i Danmark, hvor der er tvivl om, hvem det så er, der står med en betalingsforpligtelse. Tak for ordet.