Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.).

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 11.01.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, som får ordet, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det. Der er nok nogle her i salen, der vil undre sig over at se, at jeg står her på et lovforslag, der kommer fra social- og boligministeren, men det har vi valgt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, dels fordi vores hovedordfører, Camilla Fabricius, i øjeblikket befinder sig arbejdsmæssigt i Strasbourg, dels fordi det her lovforslag jo også berører Grønland og Færøerne, altså vores rigsfællesskab, og når det berører det, synes vi, det kunne være rigtig fint også en gang imellem at sende en af ordførerne på dette område. Så jeg er her også som færøordfører, også i forhold til det afsnit.

Det er jo i virkeligheden et lovforslag, der er i mange dele, men det har til formål at give social- og boligministeren bemyndigelse til efter aftale med Færøerne og Grønland at fastsætte regler om visitation, betaling, refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetencer, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når f.eks. grønlandske og færøske borgere med udviklingshæmning dømmes til anbringelse på en institution i Danmark. Jeg ved, at socialministeren har en løbende god og konstruktiv drøftelse med hjemmestyret på henholdsvis Grønland og Færøerne om, hvordan man varetager den her opgave.

Som jeg sagde indledningsvis, er det et lovforslag, som indeholder en række elementer, og hvis man sådan skal gå i dybden med det, synes jeg, det er værd at fremhæve tre elementer.

F.eks. lovfæstes på Udlændinge- og Integrationsministeriets område den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Det er afgørende for Socialdemokratiet, at man imødegår samfundets problemer med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, og med det her lovforslag lægges der op til, at vi kan udveksle oplysninger uden forældres samtykke, hvilket også er utrolig vigtigt i de her problemer, netop fordi vi både skal bryde den negative sociale arv, men også bryde noget så frygteligt som ærekrænkelse og kontrol over andre individer. Vi gør en dyd ud af at være på børnenes side i sådan nogle sager, og det er vores vurdering, at det gør man også med det her lovforslag.

Så helt teknisk og praktisk har det her lovforslag også nogle elementer, der vedrører børn og unge-udvalgene ude i kommunerne. Det er sådan, at der er rigtig mange sager i kommunerne, og det kan være nødvendigt at vælge suppleanter til børn og unge-udvalg, så det går smidigt. Her giver man mulighed for i kommuner med over 55.000 borgere at vælge første og anden suppleant til børn og unge-udvalgene, og så er der en særlig skærpelse i forhold til en stor kommune som Københavns Kommune, der får lov til at vælge første, anden og tredje suppleant. Det vil skabe en øget fleksibilitet, og det vil også være muligt at anvende de her stedfortrædere i et større omfang; således sikrer man også, at der er et beslutningsdygtigt børn og unge-udvalg i kommunerne. Det mener vi er meget fornuftigt.

Derudover har forslaget også til formål at skærpe bemærkningen i forhold til vejledninger om klagemulighed for børn, der er 10 år eller derover. Hvis de f.eks. selv foretrækker en anbringelse og man vælger en foranstaltning, der går ind i hjemmet, så skærper man mulighederne for, at borgerne kan klage.

Måske skulle jeg nævne til allersidst, at der også er nogle skærpelser i forhold til handlemulighederne og magtanvendelser i forhold til udlændinge, der også er dømt til ophold.

Alt i alt har lovforslaget mange tekniske opstramninger, og man kan måske sige, at det er af teknisk karakter, men især delen omkring rigsfællesskabet finder vi faktisk interessant i Socialdemokratiet, og jeg ved også, at det er planen, at de her elementer skal runde både Færøudvalget og Grønlandsudvalget i Folketinget. Her vil jeg bare tilkendegive på vegne af Socialdemokratiet og også på vegne af vores grønlandsordfører, hr. Flemming Møller Mortensen, at hvis der er behov for drøftelser i de to udvalg, stiller vi os meget nysgerrige i forhold til de udfordringer, som der her vil være.

Med de ord kan jeg anbefale at støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet. I dag behandler vi et lovforslag, der indeholder flere mindre elementer, som hver især udbedrer nogle mangler, der har været i sociallovgivningen. Det er vigtigt, at vi også forenkler og opdaterer lovgivningen, også selv om det er teknisk, som det er i dag, når det kan fjerne nogle benspænd ude i virkeligheden.

Med det her lovforslag skaber vi bl.a. et tydeligt lovgrundlag for den nationale sikkerhedskonsulentordning og for koordinationsenheden, der adresserer æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det er væsentligt for at sikre klarhed og for at lette det daglige arbejde i forbindelse med en vigtig indsats.

Med lovforslaget forenkler vi også reglerne for kommunernes børn og unge-udvalg, så man nemmere kan benytte stedfortrædere, f.eks. i tilfælde af barsel og orlov. Det skal gøre det nemmere for dem i praksis at have et velfungerende og også beslutningsdygtigt udvalg, når de skal træffe afgørelser i nogle meget indgribende sager.

Med lovforslaget styrker vi også rammerne for arbejdet med at skabe et godt vidensgrundlag på social- og ældreområdet, bl.a. ved at styrke muligheden for at få dækkende og valide data fra private leverandører.

Det er blot en fremhævning af nogle af de væsentlige, men tekniske ændringer, som det her samlelovforslag indeholder, og det er et lovforslag, som Venstre bakker op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste, jeg gerne vil byde velkommen til, er fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at sige, at det her lovforslag synes jeg er det, vi i Nordjylland kalder lidt af et makværk. Lovforslaget består af syv elementer, der krydser mange ordførerskaber, og som består af meget forskellige politiske områder – alt fra genopdragelsesrejser til anbringelse af færøske og grønlandske borgere på institutioner i Danmark.

Der er med lovforslaget her tale om en samlelovsproblematik, der efter min overbevisning kan blive lidt af en uskik på lovgivningsområdet, og jeg synes, at lovforslaget breder sig ud over meget. Derfor har jeg overvejet, om vi skal have delt lovforslaget op, men alt i alt kan SF støtte det; men hvis der er andre, der kunne forestille sig det, kunne vi godt bakke op om det. Men nu til de her syv elementer, der er i lovforslaget. Jeg vil gennemgå dem i den rækkefølge, som de er nævnt.

Første del af lovforslaget handler om at indføre en klar lovhjemmel til det arbejde, som nationale sikkerhedskonsulenter og koordineringsenheder udfører. Det støtter vi i SF op om. Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvilket rådgivningstilbud fagpersoner og borgere kan benytte sig af i konkrete sager om f.eks. æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser; og ikke mindst er det godt, at det tydeliggøres, hvilke handlemuligheder sikkerhedskonsulenter har. Sikkerhedskonsulenterne inddrages, når et barn har brug for hjælp i voldsomme sager og ved genopdragelsesrejser.

Derfor foreslås det, at de data, der med lovforslaget bliver muligt at dele uden forældrenes samtykke, kun vil være i sager med begrundet og konkret formodning efter en forudgående belysning af problematikker. Der er således tale om en afgrænsning. De oplysninger skal sikkerhedskonsulenter kunne selvfølgelig have mulighed for at anskaffe sig, da de i deres arbejde er afhængige af nøgleoplysninger om de børn, som sagen drejer sig om. Ligesom Institut for Menneskerettigheder mener vi derfor, at forslaget afspejler en god balance mellem at beskytte barnet og den unge på den ene side og undgå unødige indgreb i privat- og familielivet på den anden side.

Den anden del af lovforslaget handler om at give social- og boligministeren mulighed for at fastsætte regler om grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på en institution i Danmark. Da bemyndigelsen er givet ud fra aftaler mellem Danmark og henholdsvis selvstyret på Færøerne og i Grønland, støtter vi i SF selvfølgelig også op om den del af lovforslaget.

Tredje del af lovforslaget, som vi i SF er særlig glade for, fordi det længe har været et ønske fra vores side, handler om, at vi i SF har kæmpet for muligheden for at udpege flere næstformænd i børn og unge-udvalgene i de store byer, da der har været mange klager gennem tiden over sagsmængden, både i Borgerrepræsentationen og i Folketinget. Derfor er det positivt, at der nu gøres noget endegyldigt ved problemet. Det er essentielt, at børn og unge-udvalget får bedre mulighed for at stille op med et beslutningsdygtigt udvalg, når der f.eks. skal træffes beslutninger i svære sager på børneområdet, herunder om anbringelse af et barn uden for hjemmet. Vi støtter derfor entydigt op om den her del af forslaget.

Nu til fjerde del af forslaget, som handler om anbringelse af personer med udviklingshæmning uden lovlig opholdstilladelse i Danmark. Det foreslås, at denne mindre gruppe også omfattes af serviceloven på lige fod med personer med lovligt ophold i Danmark. Som det er nu, behandles sager om denne mindre gruppe ud fra nødretsbetingelserne, Danmarks internationale forpligtelser samt principperne i serviceloven. Det er med til at skabe unødig tvivl i kommunerne og er dermed også uhensigtsmæssigt for borgernes retssikkerhed. Det er derfor vores overbevisning, at forslaget både vil øge retssikkerheden og gøre det lettere for kommunerne at behandle sagerne. I SF støtter vi også denne del af lovforslaget.

Femte del af lovforslaget handler om Ankestyrelsen. Der er tale om en præcisering af bestemmelsernes ordlyd og bemærkninger. Der er dermed ikke tale om nogen materielle ændringer i lovforslaget, og derfor støtter vi også op om denne del.

Den sjette del af lovforslaget handler bl.a. om, at social- og boligministeren og ældreministeren skal kunne stille krav om dataindberetninger fra offentlige og private leverandører. Private institutioner leverer en lang række ydelser og tilbud efter serviceloven, men som det er i dag, har ministerierne begrænset viden om potentiel kapacitet på området. Derfor støtter vi også det.

Jeg kan se, at min tid er ved at være gået. SF stemmer samlet for samtlige dele af lovforslaget. Jeg ville gerne have gennemgået sjette og syvende del af lovforslaget; men jeg synes, at det her viser en kæmpe samlelovsproblematik, som man ikke kan behandle på en god måde. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på listen er fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget her er primært af teknisk karakter. Vi behandler i dag et af ministeren fremsat lovforslag, der repræsenterer vores fælles ansvar for at lovgive på en række områder inden for ministeriets ressort.

Lovforslaget handler først og fremmest om at sikre klare rammer for, hvordan sikkerhedskonsulenter og koordinationsenheden kan bistå i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det er centralt for, at vi kan beskytte, hjælpe og oplyse de personer, som udsættes for negativ social kontrol. Og så har jeg en hel liste over de ting, der er i loven, men som jeg ikke vil gentage, da de andre ordførere har talt om dem.

I Moderaterne mener vi, at dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning. Det sigter mod at forbedre og optimere vores sociale område og styrke retssikkerheden og administrationen på det sociale område, samtidig med at vi bevarer værdigheden for dem, der er mest sårbare. Vi er forpligtede til at sikre, at disse ændringer ikke kun er juridiske på et teknisk grundlag, men at de afspejler vores samlede vision om et retfærdigt samfund. Derfor skal vi rydde op i de tekniske mangler, der har været.

I Moderaterne stemmer vi for det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg beklager, at min ordførertale ikke bliver så detaljeret, som jeg kan høre at mange mine kollegaer har forberedt sig til at være. Jeg er trådt ind med kort varsel for en anden ordfører.

Jeg skulle hilse og sige, at vi som udgangspunkt støtter forslaget, om end vi også tilslutter os, at der er mange spørgsmål, vi gerne vil have svar på under udvalgsbehandlingen – for at være sikre på, at der ikke er noget sjusk i lovgivningen, som senere kan volde problemer. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Der er godt gang i effektiviseringen af arbejdsindsatsen herinde i Folketingssalen, kan jeg se. Jeg blev helt overrasket over, at jeg skulle på nu.

Men nu til lovforslaget. Regeringen har fremsat det her samlelovforslag, kan man sige, med alle mulige forskellige finurlige ændringer af diverse lovgivninger, som i alt overvejende grad har en lovteknisk karakter. For det første foreslås det at indføre en lovhjemmel til det arbejde, som udføres af den her nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Men sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold er jo ulovhjemlet og fremgår kun af finansloven, så forslaget handler dermed om at forankre, hvornår og hvordan sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan bistå myndigheder og kommuner i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

For det andet indeholder lovforslaget også et forslag om, at man i kommuner med 55.000 borgere eller derover får adgang til at udpege to stedfortrædere for børn og unge-udvalget, mens Københavns Kommune får adgang til at udpege hele tre stedfortrædere samt at have flere medlemmer, der kan tiltræde som næstformand for udvalget.

For det tredje indeholder lovforslaget et forslag, der sigter mod at forbedre og styrke rammerne for arbejdet med at indsamle mere omfattende og valide data inden for social- og ældreområdet. Målet er at skabe et solidt datagrundlag, da det kan bidrage til bedre planlægning og implementering af socialt arbejde til fordel for borgerne.

Der er også andre ændringer, som jeg så ikke vil komme nærmere ind på her, men jeg vil nævne den ændring, som omhandler personer uden lovligt ophold, der er dømt til anbringelse på institution efter serviceloven. Her vil vi i Danmarksdemokraterne gerne stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen til baggrunden for lovændringen, samt i hvilke konkrete tilfælde i praksis en sådan lovændring vil finde anvendelse.

Men helt overordnet set støtter Danmarksdemokraterne lovforslaget, fordi det indeholder nogle fornuftige elementer, som bl.a. fremmer arbejdet med at forebygge negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Desuden finder vi i Danmarksdemokraterne det også hensigtsmæssigt at øge antallet af stedfortrædere for medlemmer af børn og unge-udvalg i kommunerne, så kommunerne altid har nogle beslutningsdygtige børn og unge-udvalg. Men vi er dog forundrede over ændringen, der inkluderer foranstaltningsdømte uden lovligt ophold under serviceloven, fordi ændringen i udgangspunktet jo kan give øgede rettigheder til personer uden lovligt ophold i Danmark, og derfor ønsker vi at få afklaret lovændringen nærmere under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Det her lovforslag lægger op til en justering og en tydeliggørelse af lovgivningen på nogle forskellige områder, bl.a. gælder det barnets lov og genopdragelsesrejser. Vi synes, det er rigtig fint at få tilrettet lovgivningen, så retssikkerheden bliver sikret, især i forhold til barnets lov. Og i forhold til genopdragelsesrejser er vi glade for, at reglerne på området bliver tydeliggjort, så der ikke er en masse administrativt bøvl, som gør det svært for medarbejderne, der arbejder med det, at vide, hvad det er, de skal i dagligdagen.

Så fra Det Konservative Folkepartis side støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for ordet. I lighed med tidligere ordførere vil jeg gentage, at det her jo virkelig er et bunkelovforslag, der både strækker sig over mange områder, men på en måde også over flere ministerier. Vi var i hvert fald i Enhedslisten lidt i tvivl om, hvilken ordfører der var relevant her, men jeg vandt den.

Jeg kan starte med at sige, at vi støtter det her lovforslag, som jo indeholder en række lovændringer af mere eller mindre teknisk karakter, som vi bakker op om, bl.a. at lovfæste indsatsen mod genopdragelsesrejser og tydeliggøre reglerne vedrørende anbringelse af udviklingshæmmede. Det bakker vi meget op om, fordi det er vigtigt, at det er klart for borgerne, hvad reglerne er på de her områder. Og hvis det er tydeliggjort i loven, er det også nemmere for folk uden for Christiansborg at forstå, hvordan reglerne er.

Så vil jeg gerne fremhæve, at lovforslaget bl.a. har til formål at tydeliggøre børns rettigheder som følge af barnets lov, hvilket er fuldstændig afgørende. Det handler konkret om børns og unges ret til at klage over kommunens beslutning, hvis deres anmodning om anbringelse eller støttende indsats bliver afvist. Det er for Enhedslisten en helt afgørende del af lovkomplekset, hvorfor vi naturligvis er glade for, at det bliver gjort endnu tydeligere her, ligesom vi i Enhedslisten har brugt lang tid på at sikre børns og unges rettigheder, så vi kan forhindre, at de bliver sendt på genopdragelsesrejser. Derfor er vi også rigtig glade for, at det bliver tydeliggjort i lovforslaget her, at den indsats, som vi laver, bl.a. med sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser, nu bliver lovfæstet. Det er vi meget tilfredse med i Enhedslisten.

Så på trods af at det er et bunkelovforslag, som vi ellers ikke er så glade for, støtter vi det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Lotte Rod, men jeg kan ikke se, at De Radikale er til stede i salen, så vi går videre til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Talerstolen var oppe i stilethøjde. Det var fint – tak, Rosa Lund. Nå, undskyld. Det her er et lovforslag, der, som det egentlig også ganske rigtigt er blevet sagt fra talerstolen, puljer virkelig, virkelig mange forskellige elementer sammen. Der er både gode elementer, som vi sagtens kan støtte i Dansk Folkeparti, og så et element som det her med folk, som har ulovligt ophold i Danmark og er dømt til anbringelse på en institution, som jeg har stillet virkelig mange spørgsmål til.

Derfor kan jeg sådan set ikke sige, om vi i Dansk Folkeparti kommer til at støtte det samlede lovforslag, før vi ligesom har fået svar på de spørgsmål. Så det tager vi i udvalgsbehandlingen, og så må vi se, om vi skal bede om at få delt det her lovforslag op, eller om vi sådan set kan ende med at stemme for eller imod det hele.

Der er redegjort rigtig fint, synes jeg, fra de andre ordføreres side, i forhold til hvad det her lovforslag indeholder. Så er der nogle ting, der lige skal på plads, men det tager vi i udvalgsbehandlingen, og jeg kan sådan set også høre, at der er andre end mig, som har tænkt nogenlunde det samme om det her. Så jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen, og så afventer vi i forhold til at tage stilling til, om vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i talerækken er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Ja, det er et samleforslag. Jeg kommer også til at støtte ønsket, hvis der er folk, der vil have det opdelt. Derudover er jeg, på lige fod med ordføreren for Dansk Folkeparti og nogle andre, lidt bekymret over den her med folk, som ikke har lovligt ophold her, altså om det her skaber en øget tilknytning til Danmark, både for dem, men reelt set også for deres forældre, som kan betyde, at det bliver sværere at udvise dem.

Det kan være, at Udlændingestyrelsen så vil vurdere, at så er tilknytningen altså blevet forstærket, og derved kan man ikke, kan man sige, udvise eller komme af med de her mennesker igen. Så det er jeg meget bekymret for. Så alene af den grund kommer jeg sandsynligvis til at vælge at stemme nej til hele forslaget, hvis det ikke bliver delt op.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere i talerrækken, så den næste, der får ordet, er social- og boligministeren.

Okay, det er medgivet, at der er lidt mange meget forskelligartede elementer i den her lovgivning. Så jeg har hørt beskeden, altså at der måske også er partier i Folketinget, der synes, at der er lige lovlig mange forskellige elementer. Det er modtaget. Jeg vil til gengæld gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget, og jeg synes både, det er nogle gode spørgsmål, der er stillet, og jeg kan selvfølgelig også godt forstå, at fru Mette Thiesen forbeholder sig retten til først at tilkendegive sin stillingtagen, når der er givet svar på spørgsmålene, og der kommer selvfølgelig svar over.

Jeg synes, at der har været en god behandling her i dag af de forskellige elementer i lovforslaget, men der er i virkeligheden tre af lovforslagets dele, som jeg vil sige noget ekstra om. Det er for det første, at vi på udlændinge- og integrationsministerens område får lovfæstet den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Det væsentlige i ordningen og indsatsen er jo en kamp mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, og det skal naturligvis hvile på et helt klart lovgrundlag. Så glæder det mig også, at der med lovforslaget kommer nogle helt tydelige regler for udvekslingen af oplysninger om børn og unge, der f.eks. er fanget i æresrelaterede konflikter. Med lovforslaget lægges der op til, at udvekslingen af oplysninger kan ske uden forældrenes samtykke, og det er selvfølgelig fuldstændig afgørende. Vi skal altid stå på børnenes side, og det mener jeg vi gør med de her forandringer.

For det andet vil jeg gerne fremhæve forenklingerne af reglerne vedrørende børn og unge-udvalgene i kommunerne. Vi skal jo rydde op i stive regler og bureaukrati, det taler vi jo utrolig ofte om, og indimellem lykkes det også, og det mener jeg sådan set også at det her er et udtryk for. For der giver vi de største kommuner adgang til – uden først at skulle søge om dispensation – at udpege to stedfortrædere for hvert medlem. Lovforslaget betyder desuden også, at alle kommuner får mere fleksible regler for anvendelsen af de stedfortrædere, og det gælder både, når et medlem af udvalget eller stedfortræderen er forhindret i at møde i forhold til f.eks. langvarig sygdom, barsel eller andet, og det betyder altså, at kommunerne skal bruge mindre tid på at søge dispensationer for at kunne få flere stedfortrædere og ikke mindst at samle et beslutningsdygtigt børn og unge-udvalg. Så det betyder både noget for kommunerne og i sidste ende selvfølgelig også for børnene.

For det tredje vil jeg fremhæve, at vi med lovforslaget får lagt et lovgivningsmæssigt spor til at få mere viden på socialområdet. Og hvor har vi dog også ofte blandt socialordførerne og på socialområdet i det hele taget drøftet, at der mangler systematik, at der mangler viden, og at der mangler data. Derfor moderniserer vi med det her lovforslag reglerne om dataindsamling i retssikkerhedslovens kapitel 12, så rammerne er gode i forhold til at kunne sikre bedre og mere dækkende data. Det indebærer først og fremmest, at vi muliggør indsamlingen af oplysninger fra de sociale offentlige og private tilbud, hvilket er vigtigt, fordi tilbuddene er tættest på borgerne og de derfor selvfølgelig besidder utrolig stor viden om borgerne og den borgernære indsats. Helt konkret giver det os f.eks. mulighed for at få viden om borgere, der bliver afvist fra herberger eller kvindekrisecentre, og derfor får vi viden om, hvorvidt der eksempelvis mangler kapacitet på området. På andre velfærdsområder synes man jo det er en no-brainer, fordi det dér har været sådan længe eller altid, men sådan er det altså ikke på socialområdet.

Så vil vi bidrage til at styrke rammerne for et fortsat løft af datagrundlaget i det hele taget på social- og ældreområdet, sådan at vi også kan sikre, at borgerne faktisk får den mest virksomme indsats og det, som vi ved virker. Med lovændringen omstrukturerer og omformulerer vi også kapitel 12, sådan at den eksisterende hjemmel bliver gjort præcis og det dermed bliver tydeliggjort, at oplysningerne må indsamles til brug for statistik, som kan danne grundlag for bl.a. politikudvikling, tilsynsførelse, kapacitetsstyring og lovforberedende arbejde, analyser m.v.

Herudover vil jeg nævne, at vi med lovforslaget får udbedret en række mangler i lovgivningen, og det drejer sig først og fremmest om barnets lov, herunder i reglerne om opfølgning og ungeplaner. Vi får tydeliggjort børns og unges ret til at klage, og at kommunen skal vejlede om det, hvis et barn eller en ung beder om at blive anbragt uden for hjemmet og kommunen vurderer, at de hverken skal anbringes eller modtage en støttende indsats. Reglerne i barnets lov skal være tydelige, ikke mindst fordi det er børn og unge, det handler om. For det andet har det også vist sig, at der har været en række mangler i reglerne i forhold til personer med udviklingshæmning, som dømmes til anbringelse på en institution, og med de mangler har det vedrørt to grupper. Den første gruppe er personer uden lovligt ophold i Danmark, og den anden gruppe – og det er jo også rigtig vigtigt, og derfor er jeg også glad for, at Socialdemokratiet og andre partier har stillet med deres færø- og grønlandsordførere – er borgere, der kommer fra Grønland og Færøerne, og som af en grønlandsk eller færøsk ret dømmes til anbringelse på en institution i Danmark. Manglerne har bl.a. haft en betydning for reguleringen og i forhold til betalingsforpligtelse, handlekommune og magtanvendelse, og derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får rettet op, så der er klare linjer, og det er det selvfølgelig både for borgerne og kommunerne i Danmark, hvor der er tvivl om, hvem det så er, der står med en betalingsforpligtelse. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er enkelte spørgsmål. Den første spørger på listen er fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Værsgo.

Qujanaq. (Tak). [Taleren talte grønlandsk].

Jeg er i nat kommet tilbage fra Grønland, og når man rejser frem og tilbage mellem begge lande, udfører man også opgaverne fra begge lande. Der er også flere interessenter, man har holdt møde med, og her kan man bl.a. sige, at der er blevet snakket lidt om, at diverse myndigheder er blevet inddraget i den del, der handler om Grønland i dette lovforslag.

Men det har for mit vedkommende været lidt svært at finde frem til, hvor meget myndighederne er blevet inddraget, når man ser lovforslaget igennem. Kan socialministeren komme lidt ind på, om myndighederne i Grønland er blevet inddraget, og i så fald hvor meget, og hvor man måske kan finde frem til det?

Ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet. Ja, det kan jeg bestemt godt, og jeg får sådan lyst til at nikke, når der bliver talt på grønlandsk, selv om jeg jo faktisk overhovedet ikke forstår, hvad der bliver sagt. Men det er jo bare, fordi vi løbende taler tæt med hinanden omkring de her forhold på det sociale område i forhold til Grønland, og jeg har instinktivt lyst til at nikke, fordi vi har en fælles interesse i at få de her ting til at fungere. Mit ministerium er jo også i tæt dialog med de grønlandske myndigheder, også i forhold til den lovgivning, der ligger her, og den lovgivning, der er på det her område, har en stribe vejledninger nede i maven, som egentlig er en række aftaler med de grønlandske og færøske myndigheder.

Så det er et helt relevant spørgsmål at stille, for det er selvfølgelig afgørende, at vi på det her punkt arbejder tæt sammen med hinanden. Det handler om borgere, der bliver placeret i institutionsformer, som man ikke nødvendigvis har i Grønland og på Færøerne, og hvor man derfor har behov for at kunne anbringe på dansk jord, og hvis det så er sådan, at borgeren efterfølgende bliver i Danmark, så er der både undervejs under anbringelsen og efterfølgende nogle problemstillinger, som vi i fællesskab skal tage stilling til. Så tusind tak for spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ministeren præciserer det her med manglende data på socialområdet, og det er vi i SF meget enige med ministeren i. Der er også nogle, at der i nogle høringssvar til det her lovforslag udtrykker, at de er bekymret for ekstra bureaukrati og registreringskrav. Hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Det vil jeg i virkeligheden sige to ting om. Nu har jeg været undervisningsminister i omkring 4 år, før jeg blev socialminister, og på Undervisningsministeriets område er der faktisk lige blevet behandlet et lovforslag forud for det her, som var en del af frikommuneforsøgene på folkeskoleområdet. Så mens man nu på folkeskoleområdet har de her omkring 4.000 mål for folkeskolen, som lærerne skal leve op til, hvilket jo altså på lange stræk er lidt vanvittigt, så vil vi jo gerne ned på et meget lavere antal, og det bliver der arbejdet på i Undervisningsministeriet nu. Lad os sige, at man f.eks. skal ned på en tiendedel, altså 400 mål – det er stadig væk ret mange.

På socialområdet er udgangspunktet omvendt. Det er ikke, fordi der er nul mål, men vi er tæt på. Der er meget, meget lidt hånd om, hvad det egentlig er, der skal foregå. Og ligesom man ikke kan forestille sig at have en folkeskole uden at have beskrevet, hvad det er for nogle fag, der skal undervises i, så er det også ret svært at drive socialområdet, når vi ikke har nogen håndtag til at sige, hvad det egentlig er, der skal foregå på området. Derfor er det, der står i høringssvarene, sådan set rigtigt, nemlig at det på nogle punkter vil være sådan, at mens man skruer ganske alvorligt ned for bureaukratiet på skoleområdet og på sundhedsområdet og andre steder, vil der på nogle enkelte nedslagspunkter være den modsatte bevægelse her, om end vi samtidig virkelig lægger os i selen. Vi skal bl.a. revidere magtanvendelsesreglerne, og der lægger vi os jo i selen for at opnå det modsatte. Men det er bare for at sige, at man altså ikke hundrede procent kan afvise, at der indimellem vil være et skridt i den retning.

Spørgeren for sit andet spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Jeg lytter mig til, at ministeren siger, at vi fjerner noget på ét område, og at vi så laver lidt mere på et andet område for at få de data, som vi skal have. Men i stedet for et spørgsmål skal det her måske være en lille opfordring, for vi ved, at kommunerne er maks. pressede på det specialiserede område, og det er lige nøjagtig der, hvor vi mangler det. Så det er bare et lille ønske om, at man følger det her tæt, for vi ved, at det stikker af på det specialiserede område i vores kommuner.

Ministeren.

Tillad mig at komme med et konkret eksempel. Når vi ikke har beskrevet tingene bedre, end vi har i dag – nu kommer jeg med et konkret eksempel fra en konkret borgmester – så kan den samme borger få to tilbud, som er to fuldstændig enslydende tilbud. Det ene koster 9 mio. kr., og det andet koster 5 mio. kr. Så kan vi jo godt diskutere med hinanden, om det er en dårlig idé med data, og sige, at nu skal vi også passe på med bureaukratiet, og at nu må vi også passe på, at vi ikke lægger en anden form for standardisering ind. Altså, borgeren vinder jo ingenting, ved at kommunen skal betale 9 mio. kr. for noget, som de ellers kunne have fået for 5 mio. kr. Borgeren vinder absolut ingenting. Det vil sige, at når der er udfordringer i forhold til udgifterne, er det altså ikke afspejlet i, at borgerne så får en utrolig høj kvalitet, men snarere i, at der simpelt hen er en mangel på styring af området og herunder en mangel på data. Derfor har vi svært ved at forklare, hvad det er, der går galt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.