L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Erhvervsudvalget 2023-24
L 94 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 94

Folketinget 2023-24

Fremsat den 10. januar 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af hvidvaskloven

(Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen)

§1

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts

2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022, §

4 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og § 2 i lov nr. 480 af 12. maj

2023, foretages følgende ændringer:

§ 5

ændres »20.000 kr.« til: »15.000 kr.«

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2024.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

CQ002769

Erhvervsmin.,

Finanstilsynet, j.nr. 23-017837

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Nationalbanken har i medfør af lov om Danmarks National-

bank, og med tilladelse fra erhvervsministeren, indkaldt en

række ældre pengesedler samt 1.000-kronesedlen fra den

eksisterende seddelserie. Det sker på baggrund af, at Na-

tionalbanken bl.a. vurderer, at 1.000-kronesedlen ikke er

nødvendig for, at borgere og virksomheder i Danmark kan

foretage sikre og effektive betalinger. Dette afspejles bl.a.

i et faldende brug af kontanter generelt. Samtidig udgør

1.000-kronesedlen i højere grad end andre pengesedler en

forøget risiko for kriminalitet. Den høje pålydende værdi

gør det eksempelvis lettere at opbevare og transportere stør-

re beløb, uden at de fylder meget.

Erhvervsministeren vil i den forbindelse udstede en be-

kendtgørelse, som gør de indkaldte sedler ugyldige som

betalingsmiddel fra den 1. juni 2025. Sedlerne kan dermed

indtil den 31. maj 2025 fortsat anvendes som lovligt beta-

lingsmiddel.

Nationalbankens opgørelser viser, at der på tidspunktet for

indkaldelsen er en værdi af 21,6 mia. kr. i omløb i denne

seddeltype. Hvidvasksekretariatet vurderer, at 8-11 mia. kr.

af de 21,6 mia. kr. i 1.000-kronesedler kan være en del

af den kriminelle økonomi og dermed udgøre en risiko for

hvidvask.

Alle erhvervsdrivende, der modtager kontanter, vil derfor i

en periode være ekstraordinært eksponerede for en forhøjet

risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge. Risikoen

retter sig navnlig mod virksomheder, som ikke er omfattet

af hvidvasklovens særlige processer til forebyggelse af hvid-

vask og vurderes at være højest for handlende med varer af

høj værdi så som smykker, ure, kunst og andre varer, der

bevarer en høj værdi over tid.

På denne baggrund vurderes det nødvendigt at styrke værnet

mod hvidvask i detailhandlen og hos andre erhvervsdriven-

de, der tager imod kontantbetalinger, men ikke er omfattet

af hvidvasklovens krav om bl.a. kundekendskabsprocedu-

rer. Med lovforslaget foreslås det derfor at nedsætte det

beløb, som erhvervsdrivende maksimalt må modtage i kon-

tanter som betaling for varer og tjenesteydelser.

En nedsættelse af kontantforbudsgrænsen vil derudover ha-

ve en positiv betydning for bekæmpelsen af hvidvask gene-

relt. Hvidvasksekretariatet vurderer således, at kriminelle

aktørers brug af kontanter er blandt de største sårbarheder i

forhold til hvidvask i Danmark.

2. Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen

2.1. Gældende ret

Hvidvasklovens kapitel 3 indeholder bl.a. regler, der medfø-

rer, at virksomheder, omfattet af loven, har pligt til bl.a. at

kende deres kunder, overvåge deres kunders aktiviteter samt

undersøge, hvor en kundes midler kommer fra, hvis f.eks.

en kunde ønsker at indsætte et større kontantbeløb. Vurderer

virksomheden det er nødvendigt, kan virksomheden også

anmode kunden om at dokumentere, hvor kunden har pen-

gene fra.

Virksomheder, der er omfattet af loven, har desuden efter

lovens § 26 pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet

under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), hvis

virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke

om eller har rimelig grund til at formode, at en transaktion,

midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til bl.a.

hvidvask.

For at forebygge at kontanter, der stammer fra kriminelle

aktiviteter, uden hindringer kan anvendes som betaling for

varer og tjenesteydelser og dermed omsættes til andre vær-

dier, indeholder hvidvasklovens § 5 desuden regler om, at

erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af hvidvaskloven,

ikke må modtage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller dero-

ver.

Kontantforbuddet blev i forbindelse med vedtagelse af lov

nr. 651 af 8. juni 2017, som implementerer 4. hvidvaskdi-

rektiv, videreført som et alternativ til at underlægge alle

erhvervsdrivende hvidvasklovens krav om bl.a. kundekend-

skabsprocedurer, underretningspligt m.v., ved modtagelse af

store kontantbeløb. Når erhvervsdrivende, der ikke er omfat-

tet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, ikke må modtage betaling i

kontanter over en vis grænse, bliver disse erhvervsdrivende

dermed ikke omfattet af direktivets krav.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 29, at risikoen

for hvidvask fortsat er forhøjet ved kontantbetalinger, og

det er afgørende for kampen mod terrorfinansiering og hvid-

vask, at muligheden for at betale med høje kontantbeløb ind-

skrænkes. Det fremgår samtidigt, at det var vurderingen, at

den teknologiske og digitale udvikling betød, at omfanget af

større kontantbetalinger i almindelighed var begrænset, og

at kontantforbuddet derfor havde begrænset forretningsmæs-

sig betydning for de erhvervsdrivende, der blev omfattet

af forbuddet. Forbuddets sigte var således primært at have

virkning overfor kriminelle ved at begrænse adgangen til

hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger.

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Forbuddet omfatter både tilfælde, hvor den erhvervsdriven-

de som led i sit erhverv modtager et kontantbeløb som

betaling til den erhvervsdrivende selv, og tilfælde, hvor en

erhvervsdrivende som led i sit erhverv modtager et kontant-

beløb på vegne af en anden (som formidler, kommissionær

eller lignende).

2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I forbindelse med den iværksatte indkaldelse af pengesedler

må det forventes, at kriminelle aktører med kontantbehold-

ninger vil forsøge at få de indkaldte pengesedler omsat til

bl.a. varer med høj og varig værdi, før sedlerne ophører med

at være gyldige som betalingsmiddel pr. 1. juni 2025. Ifølge

Danmarks Nationalbank udgør omfanget af indkaldte 1.000-

kronesedler i alt 21,6 mia. kr. Hvidvasksekretariatet vurde-

rer, at 8-11 mia. kr. af de 21,6 mia. kr. kan være en del

af den kriminelle økonomi og dermed udgøre en risiko for

hvidvask.

Alle erhvervsdrivende, der modtager kontanter, må derfor

i en periode forventes at være ekstraordinært eksponerede

for en forhøjet risiko for at blive misbrugt til hvidvask af

penge. Navnlig erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af

hvidvasklovens krav om bl.a. kundekendskabsprocedurer,

vil være udsat for denne risiko.

For at modvirke denne risiko foreslås det at nedsætte det

eksisterende kontantforbud i hvidvasklovens § 5 fra 20.000

kr. til 15.000 kr. Formålet er bl.a. at mindske risikoen for, at

sedler, der hidrører fra kriminalitet, omsættes i detailhandlen

og hos andre erhvervsdrivende, der tager imod kontantbeta-

linger, i perioden frem til og med 31. maj 2025, hvor 1.000-

kronesedlen ophører som gyldigt betalingsmiddel. Det er

hensigten, at flest mulige af de indkaldte pengesedler her-

under navnlig 1.000-kronesedlerne kanaliseres tilbage til

Nationalbanken via pengeinstitutterne, som er omfattet af

hvidvaskloven og som har personale, der er uddannet til

at håndtere kontantindbetalinger under iagttagelse af hvidva-

skreglerne.

Politiet vurderer, at en sådan nedsættelse af kontantforbud-

det i kombination med indløsningsperioden for indkaldelse

af 1.000-kronesedlen vil reducere kriminelles mulighed for

hvidvask af store beholdninger af 1.000-kronesedler.

En nedsættelse af kontantforbuddet vil derudover have

en positiv betydning for bekæmpelsen af hvidvask gene-

relt. Hvidvasksekretariatet vurderer således, at kriminelle

aktørers brug af kontanter udgør en risiko for hvidvask i

Danmark.

For nærmere om den foreslåede nedsættelse af kontantfor-

buddet henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærknin-

gerne hertil.

3. Konsekvenser for verdensmålene

Lovforslaget har positive konsekvenser for verdensmålenes

delmål 16.4, om at reducere ulovlige pengestrømme og be-

kæmpe alle former for organiseret kriminalitet, da det gene-

relt vil gøre det vanskeligere for indehavere af pengesedler,

der hidrører fra kriminalitet, at få disse omsat hos virksom-

heder, der ikke er omfattet af hvidvasklovens procedurer til

forebyggelse af hvidvask.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Forslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for

politiet som følge af et forventet øget antal sager om over-

trædelse af kontantforbudsgrænsen.

Udgifterne forventes at falde i takt med, at kendskabet til

den nye grænse øges. De forventede udgifter afholdes inden

for politiets eksisterende økonomiske ramme.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Det vurderes, at forslaget ikke medfører væsentlige er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vil dog medføre positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser, da erhvervsdrivende omfattet af kontantfor-

buddet, herunder de detailhandlende, skal håndtere færre

kontanter. Dette vil medføre færre omkostninger til kontant-

håndtering for de erhvervsdrivende.

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsministeriet har vurderet, at Innovations- og Iværk-

sættertjekket ikke er relevant for de konkrete ændringer i

lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at forslaget ikke indebærer administrative

konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekven-

ser

9. Forholdet til EU-retten

Det fremgår af 4. hvidvaskdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 3, li-

tra e, at personer, der handler med varer, generelt omfattes af

direktivet, hvis de modtager kontantbeløb på mindst 10.000

EUR, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang

eller som flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes

forbundet.

Danmark har indført et forbud for alle erhvervsdrivende,

på nær dem der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1,

mod at modtage kontanter som betalingsmiddel på 20.000

kr. eller derover. Det gælder uanset, om betalingen sker

på én gang eller som flere betalinger, der er, eller ser ud

til at være, indbyrdes forbundet. Kontantforbuddet anses

for at være i overensstemmelse med hvidvaskdirektiverne,

idet det af betragtning nr. 6 i præamblen i 4. hvidvaskdirek-

tiv vedrørende større kontantbetalinger følger, at EU- eller

EØS-landene skal have mulighed for at indføre henholdsvis

lavere tærskler, yderligere generelle begrænsninger i brugen

af kontanter og strengere bestemmelser.

Implementeringen anses desuden af de erhvervsdrivendes

organisationer for at udgøre en lettelse, da det sikrer, at de

aldrig modtager kontanter på et niveau, der indebærer at de

bliver omfattet af hvidvasklovens krav om kundekendskabs-

procedurer m.m.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. december

– til den 7. december 2023 været sendt i høring hos neden-

stående myndigheder og organisationer m.v. Høringsperio-

dens længde blev fastsat medhenblik på, at forslaget skal

kunne træde i kraft hurtigst muligt efter Danmarks Natio-

nalbanks offentliggørelse af beslutningen om indkaldelse af

ældre seddelserier samt 1.000-kronesedlen i den nuværende

seddelserie.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aiia

A/S, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne, Andels-

kassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion (ATP), Auktionslederforeningen, AUTIG – Autobran-

chens Handels- og Industriforening, AutoBranchen Dan-

mark, Bager- og Konditormestre i Danmark, Beredskabs-

styrelsen, BilsynsBranchen, Brancheforeningen for Aktive

Ejere i Danmark, Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Com-

putershare, Coop Danmark A/S, Cyklistforbundet, DAFI-

NA, Danmarks Apotekerforening, Danmarks fiskehandle-

re, Danmarks Motor Union, Danmarks Nationalbank, Dan-

marks Restauranter & Cafeer – DRC, Danmarks Skibskredit

A/S, Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Trans-

port, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Han-

dicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening,

Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit

Råd, Dansk Kunst- & Antikhandler Union, Dansk Kørelæ-

rer-Union, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Person-

Transport, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,

Danske Advokater, Danske Cykelhandlere, Danske Forsik-

ringsfunktionærers Landsforening, Danske Gallerier, Dan-

ske Guldsmede og Urmagere, Danske Helsekostforretnin-

gers Brancheforening, Danske Kørelæreres Landsforbund,

Danske Maritime, Danske MotorCyklister, Danske Rederi-

er, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Dansk Super-

marked, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Køb-

mænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommer-

forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank, Det

Centrale Handicapråd, Det nationale netværk af virksom-

hedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds

sekretariat (DØRS), Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark,

Dækbranchen Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Ex-

perian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Falck Danmark

A/S, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere

og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance-

og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Fi-

nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansmini-

steriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugs-

foreningen, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forenin-

gen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselska-

ber, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Interne

Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen af Køre-

tekniske Anlæg i Danmark, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Forenin-

gen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi,

FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, For-

sikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosake-

witsch, Forsvarets Færdselscenter, Forsvarsministeriet, Frie

Danske Lastbilvognmænd (FDL), FSR – danske reviso-

rer, Garantiformuen, Gode penge, Havarikommissionen for

Vejtrafikulykker, Helsingør Kørelærer Forening, HK, Hore-

sta Arbejdsgiverorganisation, Hvidvasksekretariatet, Hånd-

værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Institut for Menneskerettigheder, Interna-

tional Transport Danmark (ITD), Intertrust (Denmark),

ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KLIKO – Kørelæ-

rere i Køge og omegn, KommuneKredit, Kommunernes

Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kørelæ-

rerforeningen, Kromann Reumert, Kunst Antik og Design

Ringen (KAD), Kuratorforeningen, Københavns Universi-

tet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvo-

kater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-

foreningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Ledernes Hovedorgani-

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transpor-

sation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Løn-

tens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Uddannel-

modtagernes Dyrtidsfond (LD), Midtsjællands Kørelærer-

ser, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i

forening, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorhisto-

Danmark, Udbetaling Danmark, UlykkesPatientForeningen,

risk Samråd, Motorstyrelsen, Mybanker, Nets A/S, NOAH-

Vestre Landsret, Veteranknallertklubben Aktiv, VISA, VP

Trafik, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Asso-

Securities A/S, Western Union, Transparency International

ciation, Nærbutikkernes Landsforening, Optikerforeningen,

Danmark, Ældre sagen, Ørsted, Østre Landsret, Færøernes

Ostehandlerforeningen Danmark, Oxfam IBIS, Parcelhuse-

Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Naalak-

jernes Landsforening, Penneo A/S, Politiforbundet, Postn-

kersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland.

ord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsadvokaten, Rigs-

politiet, Roskilde Universitetscenter, Rådet for bæredygtig

11. Sammenfattende skema

trafik, Rådet for Sikker Trafik, Samtlige byretter, Sikre Ve-

je, SKAD arbejdsgiver- og brancheforening, Skibs- og Bå-

debyggeriets Arbejdsgiverforening, SLD, Trafikforbundet,

Positive konsekvenser/

Negative konsekvenser/

mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Begrænsede positive effekter for er-

hvervsdrivende omfattet af kontant-

forbudsgrænsen

Ingen

Begrænsede negative effekter i

pengeinstitutterne

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekven-

Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Kontantforbuddet anses for at være i overensstemmelse med hvidvaskdi-

rektiverne, idet det af betragtning nr. 6 i præamblen i 4. hvidvaskdirektiv

vedrørende større kontantbetalinger følger, at EU- eller EØS-landene skal

have mulighed for at indføre henholdsvis lavere tærskler, yderligere gene-

relle begrænsninger i brugen af kontanter og strengere bestemmelser.

Er i strid med de fem principper

Nej

for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering (der i relevant om-

fang også gælder ved implemente-

ring af ikkeerhvervsrettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 5 i hvidvaskloven, at erhvervsdrivende,

som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, ikke må modtage kon-

tantbetalinger på 20.000 kr. eller derover, hvad enten beta-

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

lingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er eller

ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Kontantforbudsgrænsen omfatter betaling med alle former

for kontanter, dvs. både mønter og sedler fra samtlige gyl-

dige seddelserier og med alle nominelle værdier samt frem-

mede valutaer.

I forbindelse med Danmarks Nationalbanks indkaldelse af

ældre pengesedler og 1.000-kronesedlen fra den nuværende

seddelserie må det forventes, at personer med beholdninger

af ældre sedler eller 1.000-kronesedler, der stammer fra kri-

minelle aktiviteter, vil søge at få disse omsat eller vekslet i

almindelig handel. Sedlerne ophører i medfør af bekendtgø-

relse, som forventes udstedt af erhvervsministeren, med at

være lovlige betalingsmidler den 31. maj 2025. Indtil da vil

sedlerne kunne anvendes som hidtil i alle butikker og hos

andre erhvervsdrivende, der generelt har pligt til at modtage

kontanter som betaling som følge af kontantreglen i § 81

i lov om betalinger. De færreste handlende er imidlertid

underlagt reglerne i hvidvaskloven om bl.a. kundekendskab

samt undersøgelse og underretning af Hvidvasksekretariatet

om mistænkelige transaktioner.

Det foreslås derfor i

§ 5

i hvidvaskloven at nedsætte kon-

tantforbuddet fra 20.000 kr. til 15.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsdriven-

de, som ikke er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, ikke

må modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover,

hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere beta-

linger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Formålet med at sænke grænsen for, hvor store kontantbe-

løb erhvervsdrivende omfattet af kontantforbudsgrænsen må

modtage, er at gøre det vanskeligere for personer med store

beholdninger af ældre sedler eller 1.000-kronesedler fra den

nuværende seddelserie, der stammer fra kriminelle aktivite-

ter, at omsætte disse sedler i almindelig handel. Nedsættelse

af kontantforbudsgrænsen kan således medvirke til, at de

omfattede pengesedler i højere grad indleveres i pengeinsti-

tutterne, der er forpligtede til at følge hvidvasklovens regler

om kundekendskabsprocedure m.v.

Det skærpede kontantforbud vil gælde for alle kontantbe-

talinger og ikke kun betalinger, der i forbindelse med ind-

kaldelse af 1.000-kronesedlen anvendes til at omveksle ind-

kaldte sedler opnået ved kriminelle aktiviteter til andre vær-

dier. Nedsættelsen af grænsen til 15.000 kr. vurderes derfor

at have en positiv betydning for bekæmpelsen af hvidvask

generelt.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk.

1, 2. pkt., i hvidvaskloven. Ansvarssubjektet er erhvervsdri-

vende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven,

og den strafbare handling vil med forslaget fremover bestå i

at modtage en kontantbetaling, på 15.000 kr. eller derover.

Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i de gældende bø-

deudmålingsprincipper, hvorefter bøden for overtrædelse af

kontantforbuddet som udgangspunkt udmåles til 25 pct. af

de beløb over beløbsgrænsen, som er modtaget i de enkelte

handler, dog mindst 10.000 kr. Der henvises til de gælden-

de bemærkninger for bødeudmåling, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 164, som fremsat, side 36.

Et eksempel på bødeudmåling kan være, at en erhvervsdri-

vende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven

modtager en kontantbetaling på 30.000 kr. Beløbet, som

overstiger den foreslåede beløbsgrænse, er således 15.001

kr., og 25 pct. af beløbet udgør 3.750,25 kr. Her vil virksom-

heden ifalde en bøde på 10.000 kr. (minimumsbøden for

overtrædelse af beløbsgrænsen).

Et andet eksempel på bødeudmåling kan være, at en er-

hvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, i hvid-

vaskloven modtager en kontantbetaling på 70.000 kr. Belø-

bet, som overstiger den foreslåede beløbsgrænse, er således

55.001 kr., og virksomheden vil ifalde en bøde på 14.000 kr.

(25 pct. af det beløb, der overstiger beløbsgrænsen, og som i

praksis afrundes til nærmeste 500).

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at loven træder i kraft den 1. marts 2024.

Med ikrafttrædelse den 1. marts 2024 fraviges princippet

om fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regule-

ring. Det forventes, at offentliggørelsen af Nationalbankens

indkaldelse af pengesedler straks vil medføre et øget pres

på erhvervsdrivende, der modtager kontanter, med dertilhø-

rende risici for hvidvask. Fravigelsen vurderes på den bag-

grund at være nødvendig, da formålet med loven delvist

kan forspildes, hvis loven først kan træde i kraft på den

førstkommende fælles ikrafttrædelsesdato – dvs. den 1. juli

2024.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

Bestemmelsen angiver lovforslaget territoriale gyldigheds-

område og medfører, at lovforslaget som udgangspunkt kun

vil finde umiddelbar anvendelse for Danmark. Bestemmel-

sens anordningshjemmel giver dog mulighed for, at lovfor-

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

slaget på et senere tidspunkt kan sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

På Færøerne er en kontantforbudsgrænse fastsat i den færøs-

ke lagtingslov om hvidvask. Ændring af grænsen er derfor

alene et færøsk anliggende.

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Hvidvaskloven

§ 5.

Erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke modtage

kontantbetalinger på 20.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på

én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes

forbundet.

§ 5

ændres

»20.000.« til:

»15.000.«

Lovforslaget