L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Erhvervsudvalget 2023-24
L 94 Bilag 2
Offentligt

Erhvervsministeriet

Sendt pr. mail til

[email protected],

Att.: Majbrit Hove Gere ([email protected])

7. december 2023

Oplys venligst ved

henvendelse

Høring over udkast til lov om ændring af hvidvaskloven

Vi vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast

til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven (Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen).

ATP er ikke selv direkte omfattet af hvidvaskloven, men støtter skærpelsen af

kontantforbuddet i lovens § 5.

Bestemmelsen gælder for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af lovens § 1, stk. 1.

ATP vil foreslå, at det undersøges, om anvendelsen af § 5 kan udvides til også at gælde

for de offentlige myndigheder, som ikke er omfattet af lovens § 1, stk.1, så

kontantbetalinger over 15.000 kr. også kan afvises af offentlige myndigheder.

Os bekendt findes der i dag ikke regler herom, og en offentlig myndighed vil derfor efter

den gældende regulering ikke kunne nægte at modtage et større kontant pengebeløb

fx til afvikling af gæld til myndigheden.

Baggrunden for kontantforbuddet er, at det er indført som et alternativ til at være

omfattet af kravene, der gælder for de virksomheder, som er omfattet af hvidvaskloven,

da der ved store kontantbetalinger er øget risiko for hvidvask af penge og finansiering

af terrorisme. Dette hensyn vil også omfatte indbetalinger til en offentlig myndighed.

ATP står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

Venlig hilsen

ATP

Kongens Vænge 8,

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

Fax: 48 20 48 02

www.atp.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag-Torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

Mona Frandsen

Chefjurist

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Finanstilsynet

Att.: Majbrit Hove Gere

Strandgade 29

1401 København K

Sendt på mail til [email protected] med kopi til

[email protected]

Den 7. december 2023

Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven

Dansk Erhverv har fredag den 1. december 2023 kl. 16.45 modtaget ovennævnte udkast i høring,

med frist til svar den 7. december 2023. Det giver reelt alene fire arbejdsdage til at besvare hen-

vendelsen.

Det er en urimelig kort frist, som umuliggør et grundigt stykke arbejde, herunder indhentelse af

kommentarer fra Dansk Erhvervs medlemmer

–

altså de virksomheder som bliver berørt af for-

slaget

–

med deraf afledt risiko for, at lovændringens konsekvenser ikke i tilstrækkelig grad bliver

grundigt belyst.

Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at der som minimum altid gives en frist på fire uger.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter generelt op om ændringer i hvidvaskloven, der har til formål at sikre, at re-

guleringen løbende tilpasses i overensstemmelse med udviklingen indenfor hvidvask og terrorfi-

nansiering.

Dansk Erhverv kan derfor generelt støtte op om lovforslaget.

Kontanter udgør fortsat et ikke uvæsentligt betalingsmiddel for en række kunder, og dette mulig-

gøres jo fortsat af den kontantpligt, som har eksisteret siden 1984. Der er derfor behov for, at Fol-

ketinget ikke alene ser på en nedsættelse af beløbet i kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5, men

tillige samtidig forholder sig til, at butikkerne fortsat er forpligtede til at modtage kontanter, jf.

lov om betalinger § 81.

Disse to regler hænger uløseligt sammen. Hvis regeringen ønsker et opgør med kontanters brug i

forbindelse med hvidvask og terrorfinansiering, vil det være oplagt, at man ikke fortsat pålægger

virksomhederne at tage imod kontanter. Ved at opretholde en kontantpligt, opretholder man også

tillige en bred mulighed for at kriminelle kan vaske kontanter hvide.

Vi skal i øvrigt bemærke, at erhvervslivet, som berøres af ændringerne, ikke efter Dansk Erhvervs

oplysninger har været inddraget i forudgående drøftelser af, hvilken betydning nedsættelsen af

kontantforbuddet til 15.000 kr. vil få for virksomhederne.

Dansk Erhverv skal i øvrigt komme med følgende konkrete bemærkninger:

Deres ref.: 2023 - 13117

[email protected]

hls

Side 1/3

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

DANSK ERHVERV

Nej tak til 1.000-kronesedlen

Da lovforslaget fremsættes i kontekst af, at Nationalbanken og Erhvervsministeriet har besluttet

at udfase 1.000-kronesedlen, foreslår Dansk Erhverv, at der samtidig foretages en ændring i lov

om betalinger, således at erhvervsdrivende gives mulighed for at takke nej til at modtage 1.000-

kronesedler, hvorved sedlerne i stedet vil skulle indsættes i banken.

Dette vil i væsentlig grad bidrage til formålet med udfasningen af sedlen og vil samtidig lette sær-

ligt detailhandlen for en stor byrde, idet modtagelsen af 1.000-kronesedlen både udgør en betyde-

lig sikkerhedsrisiko for butikkerne og en betydelig økonomisk og administrativ byrde i forhold til

mængden af byttepenge butikken skal ligge inde med.

Kontantpligt

Siden 1984 har der eksisteret en pligt for alle betalingsmodtagere til at tage imod kontanter. Plig-

ten blev indført samtidig med indførelsen af Dankort, for at sikre konkurrence til kortet, som var

det eneste betalingskort på det tidspunkt og for at sikre, at alle havde adgang til at betale

–

også

hvis de ikke havde kort. Tiden er imidlertid løbet fra kontantpligten. Langt de fleste betalinger

sker i dag med kort eller mobiltelefon, og andelen af kontantbetalinger er meget lav.

Der er naturligvis stor variation i, hvilke butikstyper der primært modtager kontantbetalinger,

idet særligt supermarkeder og dagligvarehandlen har en større andel af kontantbetalinger, end

eksempelvis en række udvalgsvarebutikker. Grundlæggende er det Dansk Erhvervs holdning, at

det bør være op til den enkelte butik at vælge hvilke betalingsmidler de vil tage imod

–

herunder

om de vil modtage kontanter. Dermed bliver det at modtage kontanter et konkurrenceparameter

på lige vilkår med udvalget af varer i butikken. Ved at fjerne kontantpligten, vil man samtidig re-

ducere muligheden for at kunne anvende sorte kontanter i detail- og engroshandlen. Så længe

kontantpligten består, vil butikker være nødsaget til at modtage kontanter og dermed også ligge

ind med kontanter, som de kun med ikke ubetydelig byrde og omkostninger vil kunne komme af

med. En nedsættelse af kontantforbuddet kan således ikke stå alene

–

det er nødt til at følges med

en lempelse af kontantpligten.

Adgang til bankfilialer

Antallet af danske bankfilialer der håndterer kontanter, er i dag, efter Dansk Erhvervs oplysnin-

ger, reduceret til 18 på landsplan. Det betyder, at der bliver længere og længere mellem filialer,

hvor butikkerne kan indsætte deres kontantomsætning. Der er således langt til nærmeste filial,

når der skal indsættes kontanter, hvilket alt andet lige skal gøres oftere, hvis kontantforbuddet

nedsættes til 15.000 kr., idet de virksomheder, der modtager kontanter i fx detailleddet ikke vil

kunne benytte større beløb til at købe nye varer for i engrosleddet (jf. nærmere herom nedenfor).

Det giver dermed ekstra udgifter og byrder til erhvervslivet.

Gebyr for indsættelse af kontanter

Bankerne opkræver et gebyr for at håndtere kontantindbetalinger. Det samme gør kontanthånd-

teringsselskaberne (CIT-selskaberne). Indbetalinger skal ske oftere med højere omkostninger i

gebyrer til følge, hvis kontantforbuddet nedsættes til 15.000 kr., idet detailbutikkerne ikke kan

Side 2/3

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

DANSK ERHVERV

foretage større handler i engrosleddet med kontanter. Dette rammer særligt de små og mellem-

store butikker.

Brug af større kontantbeløb - både detail- og engros

En række butikker modtager i dag kontantbeløb på mellem 15.000 og 20.000 kr. ved salg af va-

rer. I detailledet gælder det særligt urmagere, guldsmede, bilforhandlere, møbelhandlere, elektro-

nikforhandlere og byggemarkeder, samt andre virksomheder som sælger dyrere varer. I engros-

leddet drejer det sig særligt om cash and carry fødevaregrossister og foodservice.

For så vidt angår engrosleddet, så består udfordringen her i, at bl.a. restauranter, caféer, pizzeri-

aer og kiosker modtager kontanter fra detailkunderne. Disse kontanter benytter virksomheden til

at købe nye varer for. Bl.a. som følge af ovenstående argumenter, bliver disse kontanter ikke sat i

banken. I sådanne tilfælde bliver der ikke sjældent købt for mellem 15.000 og 20.000 kr. i kon-

tanter. Disse virksomheder kommer i en uheldig klemme, når de på den ene side er forpligtigede

til at modtaget kontanter, og på den anden side ikke kan bruge kontanter til at købe nye varer for.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at det fortsat skal være muligt at tage imod betaling med kontanter

–

også mellem 15.000 og 20.000 kr., så længe sælgeren kender kunden. KYC

–

know your custo-

mer

–

kender vi allerede i dag fra finansverdenen, hvor dette er et krav. For engrossælgerne gæl-

der, at de allerede i dag i vid udstrækning kender kunderne, så her vil et krav om registrering af

kunden, når betalingen er med kontanter mellem 15.000 kr. og 20.000 kr. ikke udgøre en væsent-

lig byrde.

Dansk Erhverv står til rådighed for spørgsmål og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed

Side 3/3

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Finanstilsynet

Strandgade 29

1401 København K

Høringssvar vedrørende udkast til ændring af hvidvask-

loven (nedsættelse af kontantforbuddet)

Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høringen

over lov om ændring af hvidvaskloven (nedsættelse af kontantforbuddet).

Vi har ingen specifikke bemærkninger til loven, og gør samtidig opmærksom på,

at vi støtter nedsættelse af kontantloftet fra 20.000 kr. til 15.000 kr., som forventes

at træde i kraft fra den 1. marts 2024.

Bankerne står naturligvis klar til at hjælpe med hjemkaldelsen af de gamle sed-

delserier og 1.000 kr. sedlen. Det er imidlertid første gang i nyere tid, at sektoren

medvirker til at gennemføre en opgave af denne karakter og størrelse, så der vil

naturligvis kunne opstå praktiske udfordringer og flaskehalse undervejs i proces-

sen.

Med den forholdsvis lange tidsplan er Finans Danmark dog overbevist om, at det

vil forløbe fornuftigt, hvis alle udviser forståelse i situationen.

Høringssvar

7. december 2023

Dok: FIDA-1826564804-693468-v1

Kontakt Ida Bruun

Med venlig hilsen

Ida Bruun

Direkte: 3016 1023

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Finanstilsynet

Sendes til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

7. december 2023

Høringssvar til udkast til lov om ændring af hvidvaskloven

(kontantforbud)

FSR – danske revisorer takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte

lovforslag.

Vi bakker op om en nedsættelse af grænsen for erhvervsdrivendes modtagelse af

kontant betaling fra 20.000 kr. til 15.000 kr. idet dog bemærkes, at en yderligere

nedsættelse efter vores opfattelse havde haft større effekt.

FSR – danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Michael Bo Hansen

Chefkonsulent

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

The Danish Financial Supervisory Authority

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82

Direkte tlf.: +45 33 55 82 54

Email: [email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes

du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget

denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Høring over udkast til lov om ændring af hvidvaskloven

FødevareDanmark paraplyorganisation for små og mellemstore virksomheder inden for

fødevaresektoren (herunder Danske Slagtermestre Konditorbager A/S, Ostehandlerforeningen for

Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer), og vi følger derfor med interesse i alt

politisk udviklingen af betalingsløsninger i erhvervslivet.

Grundlæggende bakker vi op om ethvert tiltag, der kan forhindre hvidvask gennem det danske

forretningsliv. Selvom presset ikke forventes at være stort ved FødevareDanmarks medlemmer, vil

der uden tvivl samlet set være et stort pres på erhvervslivet, når kriminelle skal have 1000-

kronesedlerne i omløb i overgangsperioden, indtil de bliver helt udfaset.

Vi bakker således også op om en hurtig implementering, men vil samtidig gøre myndighederne

opmærksom på den store opgave, der ligger i at få lovændringen kommunikeret ud, så butikker

ikke uforvarende kommer til at modtage kontantbetalinger over den nye beløbsgrænse.

Langt de fleste betalinger af den størrelse bliver i forvejen gjort elektronisk ved FødevareDanmarks

medlemmer, så den største praktiske betydning bliver hastigheden, hvormed reglerne bliver

indført – og at alle bliver opmærksomme på reglerne og konsekvenserne ved overtrædelse.

Vi mener grundlæggende, at kontanter stadig spiller en rolle i det danske samfund, og så længe

hensigten med lovændringerne er at minimere hvidvask bakker FødevareDanmark fuldt og helt op

om ændringerne.

Leif Wilson Laustsen

Direktør / CEO

Fødevaredanmark • Poppelvej 83 • 5230 Odense M

Tlf. 6373 0000 • Fax 6612 8794 • www.fødevaredanmark.dk • info@fødevaredanmark.dk

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Finanstilsynet

Att.:

[email protected]

cc.:

[email protected]

7. december 2023 • LKS

Høring over udkast til lov om ændring af hvidvaskloven

Ældre Sagen takker for muligheden for at give høringssvar. Vi vil dog samtidig påpege, at vi finder

høringsfristen urimelig kort og henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om

administrative forskrifter (vej. Nr. 9594 af 09/07/2021).

I Ældre Sagen bakker vi naturligvis fuldt ud op om hvidvaskreglerne, og vi anerkender derfor

Erhvervsministeriets bevæggrunde for at ville sænke kontantforbudsgrænsen. Vi ser dog generelt

med bekymring på forslag, der gør det vanskeligere at benytte kontanter. Vi frygter, at nye tiltag,

som begrænser adgangen til at betale kontant, skaber en glidebane mod afviklingen af kontanter.

Konsekvensen af et kontantløst samfund er yderligere marginalisering og direkte eksklusion af

samfundets i forvejen mest udsatte borgere.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Majbrit Hove Gere (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Nanna G. <[email protected]>

7. december 2023 23:37

Høringer

Majbrit Hove Gere (FT)

Høring hvidvaskloven

23-017837

1033600

HØRINGSSVAR

Forslag til lov om ændring af hvidvaskloven (Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen) § 1 I lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse

nr. 316 af 11. marts 2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022, § 4 i lov nr. 570 af

10. maj 2022 og § 2 i lov nr. 480 af 12. maj 2023

KORT OM LOVFORSLAGET:

Jeg opfordrer til at lovforslaget ikke bliver vedtaget af følgende grunde:

BESLUTNINGSGRUNDLAG mangler (ingen redegørelse for faktuelle forhold, dokumentation,

begrundelse for hvorfor netop dette skulle være et presserende stort problem i Danmark. Negative

og positive konsekvenser, sociale konsekvenser, ulighed, umyndiggørelse af personer, som ikke

selv kan købe noget til over 15.000 kr, hvis de kun har kontanter, utryghed for borgere, som ikke

kan bruge deres egne penge, retssikkerhed, når staten gør folks penge ugyldige og derved

eksproprierer dem – hvad med Grundloven og EU's charter om de grundlæggende rettigheder?

Hvad med den private ejendomsret? Er man ikke uskyldig til det modsatte er bevist? Og hvad

med ligestillingen? Har man tal for køns- og aldersfordelingen i brugen af fx netbank og

kontanter? Kunne det tænkes, at flere mænd end kvinder er digitale? Kunne det tænkes, at den

økonomiske ulighed stiger og at mænd får en øget mulighed for kontrol? Hvad siger krisecentrene

til dette? Er de blevet spurgt? Står de på erhvervsministeriets liste over hvem der skal høres?

Eller er det mest erhvervsorganisationer, som står på listen?

Hvad med handlede kvinder i prostitution, som får deres betaling i kontanter? Bliver de nu mere

afhængige af deres alfonser? Hvad med voldsramte kvinder, hvis opsparede penge, som skulle

sikre dem når de flygtede, pludselig intet er værd? Hvad med ældre mennesker, som får tæppet

trukket væk under sig og ikke magter at få ombyttet de penge, som bliver ugyldige fra den 1. juni

2025?

BESLUTNINGSPROCESSEN loven hastes igennem uden normal tid for høring (høringsperiode:

1.-7. december 2023. Intet forvarsel om at dette ville komme. Som lyn fra en klar himmel.

Demokratisk?

STRIDER IMOD EU-direktiv (almindelige handlende er ikke omfattet af EU's direktiv men

kriminaliseres for helt normale transaktioner med kontanter. Det har intet at gøre med

bekæmpelse af hvidvask i de kriminelle netværk.)

FORCERET IKRAFTTRÆDEN AF LOVEN Loven sendes i høring 1. december 2023 og skal

træde i kraft 1.3.2024. Der er ingen ydre tvingende grund til at det skal gå så stærkt. Ingen

dokumenteret vækst i hvidvask. Ingen tal på bordet. Ingen analyse af om lov fra 2017 har virket.

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Ingen begrundelse for at økonomisk kriminalitet i lille skala skal vægte så højt sammenlignet med

fx personfarlig kriminalitet. Ingen begrundelse for at en beskæftigelsesminister fører retspolitik.

Det burde høre under justitsministeren i lyset af at man vil straffe så hårdt for noget så banalt som

at folk køber en ting, der koster over 15.000 kr og betaler kontant.

Det virker som om det skal gå stærkt fordi regeringen godt ved, at det er et upopulært forslag,

som mange vil være imod. Man ødelægger et velfungerende betalingssystem – et stykke

velafprøvet infrastruktur, som fungerer. I stedet gør man alle mere afhængige af elektroniske

overførsler, hvor risikoen for at miste mange penge er meget større for den enkelte.

OM KONTANTFORBUDSGRÆNSEN

Den danske regering indførte under henvisning til EU's direktiv om hvidvask

https://eur-

lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32015L0849

i 2017 en grænse på 50.000 kr,

som kriminaliserede handlende, som modtog beløb over dette fra en kunde. I 2021 nedsatte

regeringen grænsen til 20.000 kr. Fra 1. april 2024 vil regeringen kriminalisere handlende, som

modtager betaling i kontanter for et beløb over 15.000 kr.

Der er bare det ved det, at regeringen ikke overholder direktivet (EUROPA-PARLAMENTETS OG

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme), som slet

ikke omfatter målgruppen i direktivet, som er finansielle institutioner, kasinoer og transaktioner på

mindst 10.000 euro svarende til 74.600 kr med den nuværende vekselkurs.

Der står ganske vist i direktivet, at den enkelte stat gerne må indføre strengere grænser end hvad

direktivet angiver. Men det gælder for målgruppen nævnt ovenfor. Og en butik, som sælger en

sofa til 25.000 kr. er ikke i målgruppen. Formuleringen, som er nævnt i erhvervsminister Morten

Bødskovs (S) lovforslag, er ikke fra selve direktivet, men fra de indledende bemærkninger. Men

det er direktivet, som gælder.

Og direktivet handler udtrykkeligt om at forhindre alvorlig kriminalitet, finansiering af terrorisme og

lignende. Det handler ikke om at ramme den lokale cykelhandler, fordi han lige kom til at tage

imod kontanter fra en kunde, som han ville hjælpe. At kriminalisere de små i samfundet på denne

måde er ikke rimeligt. Man skyder gråspurve med kanoner.

Ifølge direktivet skal en medlemsstat underrette EU-kommissionen, hvis den vil pålægge

virksomheder, som ikke er omfattet af direktivet, direktivets bestemmelser. Har

beskæftigelsesministeren gjort dette og hvad har EU-kommissionen svaret? Og har Bødskovs

forgængere gjort dette, som de har pligt til? I så fald havde de måske fået at vide, at de ikke er på

rette spor i forhold til direktivet. (Artikel 4.

Udvider en medlemsstat dette direktivs

anvendelsesområde til erhverv eller kategorier af virksomheder ud over dem, der er omhandlet i

artikel 2, stk. 1, underretter den Kommissionen herom.)

OM UGYLDIGGØRELSEN AF ÆLDRE PENGESEDLER OG ALLE TUSINDKRONESEDLER

FRA 1. JUNI 2025

I præsentationen af lovforslaget i høringsskrivelsen står der blandt andet:

”Nationalbanken har i medfør af lov om Danmarks Nationalbank, og med tilladelse fra

erhvervsministeren, indkaldt en række ældre pengesedler samt 1.000-kronesedlen fra den

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

eksisterende seddelserie. Det sker på baggrund af, at Nationalbanken bl.a. vurderer, at 1.000-

kronesedlen ikke er nødvendig for, at borgere og virksomheder i Danmark kan foretage sikre og

effektive betalinger.”

Men det er forkert. Selvfølgelig ved Regeringen, erhvervsminister Morten Bødskov og

Nationalbanken, at store sedler er nødvendige, hvis man skal kunne klare alle betalinger med

kontanter. Ellers skal man bruge unødig tid på at tælle og opbevare sine penge. Penge bliver

mindre værd med tiden. Derfor er der brug for højere seddelværdier over tid - ikke at man fjerner

de store sedler.

”Dette afspejles bl.a. i et faldende brug af kontanter generelt.”

Nej. Regeringen og foregående regeringer har selv undermineret kontanterne. Man vil styre hvad

folk vælger frem for at lade dem vælge selv ud fra deres egne behov. Det, som de synes fungerer

godt for dem selv, vil de tvinge alle til at gøre. Det kaldes formynderi.

”Samtidig udgør 1.000-kronesedlen i højere grad end andre pengesedler en forøget risiko for

kriminalitet.”

Det må man kunne påvise med tal og statistik, hvis det er tilfældet. Danske penge er svære at

indløse i udlandet. Da hvidvask ofte foregår på tværs af landegrænser virker det ikke særlig

sandsynligt, at danske tusindkronesedler skulle have så stor en rolle, som Nationalbanken

hævder.

”Den høje pålydende værdi gør det eksempelvis lettere at opbevare og transportere større beløb,

uden at de fylder meget.”

Ja, men det betyder ikke nødvendigvis alverden for kriminelle, som i forvejen formår at

transportere narko og andet rundt uden at blive opdaget. Det sælges overalt og det er ikke

tusindkroner, som er skyld i dette. Derimod betyder det meget for andre, at man kan have mange

penge på sig i kraft af større sedler uden at det ses. Det giver tryghed for den almindelige borger –

herunder den unge kvinde i nattelivet, som har brug for at kunne betale sine regninger selv samt

at have råd til en taxa hjem eller et hotelværelse frem for overnatning hos en, man ikke er tryg

ved. Man skal kunne klare sig uden mobiltelefon. Den mulighed burde regeringen ikke

modarbejde, men støtte op om.

”Erhvervsministeren vil i den forbindelse udstede en bekendtgørelse, som gør de indkaldte sedler

ugyldige som betalingsmiddel fra den 1. juni 2025.”

Det kan man ikke bare lige gøre! Folk har ret til deres egne penge og privatlivets fred og den

private ejendomsret betyder, at staten skal respektere dette. I modsat fald er den forbrydelse

staten begår langt større end de forbrydelser, man angiver at ville bekæmpe. Det er

ekspropriation uden modydelse og det må staten ikke. Reelt er det at give bankerne og staten en

kæmpe pengegave. Folk, som har arbejdet for penge, som mistes på grund af dette, har reelt

været slaver. De vidste det bare ikke. De er blevet snydt. Eller deres arvinger, som finder de

værdiløse sedler i afdøde personers gemmer, bliver snydt. Det er småsparere, som bliver snydt.

De, som forstår at investere deres penge i aktier og andre værdier, mister intet. De, som handler

på de store børser til daglig, bliver ikke ramt.

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

”Sedlerne kan dermed indtil den 31. maj 2025 fortsat anvendes som lovligt betalingsmiddel.”

Det bør de også kunne efter denne dato. Man bør til enhver tid kunne få sine gamle sedler

ombyttet til nye. Det bør være et ministerium eller en styrelse, som fast får denne opgave. En

bestemmelse om dette bør være en del af lovændringen.

”Nationalbankens opgørelser viser, at der på tidspunktet for indkaldelsen er en værdi af 23,4 mia.

kr. i omløb i denne seddeltype.”

Det må være tusindkronesedlerne, som her omtales. Men hvad løber de andre ældre

pengesedler, som også bliver ugyldige, op i? Det skal man vide, før man vedtager loven. Man skal

kunne se, hvor mange gamle sedler, som udgår fra kredsløbet og hvor mange, som bliver tilbage

og vil være ugyldige fra 1. 6. 2025. På den måde ved man, hvor mange penge borgerne taber på

denne pengeombytning. Den oplysning bør ikke holdes skjult for befolkningen.

”Hvidvasksekretariatet vurderer, at 10-13 mia. kr. af de 23,4 mia. kr. i 1.000-kronesedler kan være

forbundet med kriminalitet og dermed udgøre en risiko for hvidvask.”

Det er en logisk fejlslutning at hævde, at eksistensen af bestemte pengesedler skulle være årsag

til kriminelle handlinger og at kriminalitet skal mindskes ved at fjerne disse pengesedler. Det gør jo

bare os alle fattigere ved at besværliggøre betaling for varer og tjenesteydelser. Dette skader

samfundsøkonomien og den enkelte. Det betyder, at nogen går glip af varer og tjenesteydelser,

de ellers kunne have købt samt at andre ikke får solgt varer og tjenesteydelser, fordi købernes

muligheder indskrænkes. Denne mekanisme findes allerede i dag. Forbrugsmulighederne er

blevet begrænsede for dem, der betaler med kontanter. Der er en købekraft i samfundet, som ikke

kommer til udfoldelse. Denne købekraft er der brug for af hensyn til landets økonomi og

funktionalitet. Det duer jo ikke hvis fx ældre bevægelseshæmmede ikke kan skaffe sig nødvendige

hjælpemidler, fordi de ikke er digitale. Det kunne fx være at en ældre ville købe udstyr til sig selv til

over 15.000 kr. men ikke kan, på grund af grænsen på 15.000 kr.

Men hvis man virkelig mener, at der er flere fordele end ulemper ved at afskaffe tusindkrone-

sedlen, kunne man lave cost benefit analyser som belyser dette. Her kunne man starte med at

skaffe valide oplysninger om hvordan og i hvilket omfang 1.000 kr sedler spiller en rolle i forhold til

at forhindre kriminalitet og hvad omfanget er af denne kriminalitet. Læser man

Hvidvasksekretariatets hjemmeside ses ikke nogen dokumentation og statistik, som understøtter

påstanden om at ca. halvdelen af Danmarks tusindkronesedler skulle være forbundet med

kriminalitet.

OM MORTEN BØDSKOV

Erhvervsminister Morten Bødskov var i Helle Thorning-Schmidts regering justitsminister. Han

fremsatte dengang et lovforslag som lovliggjorde køb af seksuelle ydelser af personer på 18 år og

opefter. Loven blev stemt igennem i Folketinget. Derved blev aldersgrænsen sænket fra 21 år.

Socialdemokratiet var dengang gået til valg med ønsker om at det generelt skulle være ulovligt at

købe sex ligesom i Sverige. Men den socialdemokratiske minister arbejdede i stilhed i en anden

retning. Der var ingen offentlig debat om at det nu skulle være lovligt at benytte sig af

prostituerede, når blot personen var fyldt 18 år.

L 94 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

I det lys er det svært helt at tro på oprigtigheden i Morten Bødskovs påstand om at have

bekæmpelse af kriminalitet som mål, når han nu vil afskaffe tusindkronesedlen samt gøre

pengesedler ugyldige, som uden problemer har været gyldige siden 1945. Men selv hvis det er

målet, er angrebet på vores valuta og folkets betalingsmidler ikke den rigtige vej at gå. Folk kastes

ud i problemer ene alene på grund af regeringen. Men er det en regerings opgave at skabe

problemer for sin befolkning? Opgaven burde være at gøre samfundet bedre – ikke at skabe

utryghed eller trække tæppet væk under borgerne eller grupper af borgere.

Det er mit håb, at man vil genoverveje lovforslaget, da en vedtagelse vil være problematisk på

baggrund af ovenstående.

Med venlig hilsen

Nanna Gersov