Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24
L 93 Bilag 2, L 93 A Bilag 2, L 93 B Bilag 2
Offentligt
2808410_0001.png
9. januar 2024
J.nr. 2023 - 8853
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskaf-
teloven.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
AutoBranchen Dan-
mark
AutoBranchen Danmark bemær-
ker, at den planlagte afgiftsstigning
for nulemissionsbiler reduceres og
ikke fjernes/annulleres, som den
nuværende formulering af følge-
brevet til høringen kan give ind-
tryk af.
Det følger af resuméet af lov-
forslaget, der er vedhæftet hørin-
gen, at det foreslås at forhøje
bundfradraget i registreringsafgif-
ten for nulemissionskøretøjer fra
og med den 1. februar 2024 og til
og med 2025. Den forslåede ord-
ning vil medføre, at den forudsatte
afgiftsstigning annulleres for
denne periode.
Med dette menes, at den forud-
satte afgiftsstigning for perioden
ikke gennemføres.
AutoBranchen Danmark finder
det særdeles uheldigt, at den fore-
slåede forhøjelse af bundfradraget
først kan træde i kraft den 1. fe-
bruar 2024, hvilket vil medføre, at
der vil være tre forskellige satser
for det pågældende bundfradrag i
december, januar og februar.
Det fremgår af aftalen om finans-
loven for 2024 af 27. november
2023, at forhøjelsen af bundfradra-
get for nulemissionskøretøjer for-
ventes at kunne implementeres pr.
1. februar 2024. Henset til tids-
punktet for indgåelsen af aftalen
har det ikke været muligt at gen-
nemføre en lovgivningsproces og
efterfølgende systemteknisk imple-
mentering, der ville kunne under-
støtte en forhøjelse af bundfradra-
get med ikrafttræden den 1. januar
2024.
AutoBranchen Danmark bemær-
ker, at den planlagte implemente-
ring vil give flere økonomiske og
administrative konsekvenser for
autobranchen, som kan påvirke
autobranchens likviditet i perio-
den.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
AutoBranchen Danmark bemær-
ker, at de tidligere har opfordret
Afgiftsændringer kræver ofte sy-
stemtilpasninger, som ikke kan
Side 2 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skatteministeren, Skatteforvaltnin-
gen og Folketinget til ikke at fore-
tage ændringer i afgiftssystemet,
der ikke kan implementeres fra dag
et.
tilrettes fra dag til dag, hvorfor det
er nødvendigt med en implemen-
teringstid.
AutoBranchen Danmark opfor-
drer til at overveje muligheden for
at lade initiativet med bundfradra-
get ske med tilbagevirkende kraft,
så de, der betaler den høje afgift i
januar, kan få refunderet forskel-
len.
Baseret på tidligere erfaringer med
tilbagevirkende kraft og efterføl-
gende omberegninger er det ikke
vurderet hensigtsmæssigt at an-
vende denne fremgangsmåde.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Ingen bemærkninger.
Dansk Autogenbrug
Dansk Autogenbrug har ingen be-
mærkninger til de foreslåede æn-
dringer. De udtrykker dog tilfreds-
hed med forslaget om forhøjelse af
befordringsfradrag i yderkommu-
ner, som må formodes at medvirke
til at fastholde og styrke bosætning
og erhvervsmæssigt virke.
Dansk Automat Bran-
cheforening
Ingen bemærkninger.
Dansk Bilbrancheråd
Ingen bemærkninger.
Danske Regioner
Ingen bemærkninger.
DCU
DCU har ingen bemærkninger til
forslag om ændring af ligningslo-
ven eller registreringsafgiftsloven.
Side 3 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DCU bemærker dog, at forhøjelse
af det allerede forhøjede befor-
dringsfradrag for yderkommuner
og visse småøer er ved at være lidt
udvandet, idet flere af de kommu-
ner i dag har en del større virk-
somheder eller offentlige instituti-
oner meget nær, hvorfor forhøjet
fradrag for disse kommuner ift.
andre, der ikke betragtes som yder-
kommuner, ikke burde være rele-
vant.
De omfattede kommuner og små-
øer er udpeget på baggrund af de-
finitionen på yderområder til brug
for fordelingen af EU-midler un-
der regionalfonds- og
socialfondsprogrammet.
DCU bemærker, at et generelt løft
af befordringsfradraget, som ifølge
DCU har haltet bagud længe, i en
tid hvor der fra politisk side er øn-
ske om stor fleksibilitet samt mo-
bilitet, og hvor arbejdskraft er den
”nye valuta”, er til gavn for virk-
somheder og deres ansatte, og som
sådan samfundet generelt.
Et generelt løft af befordringsfra-
draget vil skulle foretages af Skat-
terådet, som ved lov er tillagt befø-
jelse til at fastsætte befordringsfra-
dragssatsen.
De Danske Bilimportø-
rer (DBI)
DBI er meget tilfreds med lov-
forslagets § 2 om forhøjelse af
bundfradraget for nulemissionskø-
retøjer, hvorefter en afgiftsstigning
afværges, og kvitterer for, at rege-
ringen og aftaleparterne har vist
rettidig omhu.
DBI bemærker, at der uanset det
foreliggende lovforslag stadig er
behov for at overveje de indlagte
afgiftsstigninger i den nuværende
registreringsafgiftslov, herunder
indfasning af registreringsafgiften
for nulemissionskøretøjer i 2026-
2035.
Der henvises til kommentaren til
AutoBranchen Danmark.
Side 4 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DBI finder det meget uheldigt, at
der ikke er indsat overgangsbe-
stemmelse til at håndtere det for-
højede bundfradrag for januar
2024, da ingen eller relativt få nye
elbiler ellers vil blive registreret i
januar 2024. DBI anfører, at der er
en risiko for et egentlig tab af or-
drer og en nedgang i den samlede
omsætning af nye elbiler.
Der henvises til kommentaren til
AutoBranchen Danmark.
DBI opfordrer til, at der indsættes
passende overgangsbestemmelser,
der sikrer, at nulemissionskøretø-
jer, der anmeldes til registrering i
januar 2024, også omfattes af det
forhøjede bundfradrag.
DBI bemærker, at de er uenige i
bemærkningerne til lovforslagets §
2 for så vidt angår beskrivelsen af,
hvilket tidspunkt der er afgørende
for, hvilke regler man omfattes af
ifm. registreringsafgiftslovens § 3
b, stk. 9, om værditabsberegning
og § 9 a om genberegning af regi-
streringsafgiften. DBI bemærker,
at det også for disse køretøjer er
anmeldelsestidspunktet for første
registrering, der afgør, hvilke regler
som skal anvendes, og ikke tids-
punktet for værditabsberegningen
hhv. genberegningen. DBI bemær-
ker, at der med L 75 som fremsat
den 29. marts 2023 (lov nr. 755 af
23. juni 2023) blev indført mulig-
hed for, at der ved værditabsbereg-
ning kan anvendes de regler, der
var gældende ved første registre-
ring, fremfor de gældende regler
Lov nr. 203 af 13. februar 2021 in-
deholdt en overgangsregel for lea-
singkøretøjer, som var omfattet af
registreringsafgiftslovens regler om
forholdsmæssig registreringsafgift.
Overgangsreglen medførte, at de
nye afgiftsregler i lov nr. 203 ikke
skulle have virkning for leasingkø-
retøjer, hvor afgiftsperioden var
påbegyndt senest den 17. decem-
ber 2020.
Det betød, at for leasingkøretøjer,
hvor afgiftsperioden var påbe-
gyndt senest den 17. december
2020, skulle værditabsberegningen
ske efter de regler og satser, som
var gældende før lov nr. 203 af 13.
februar 2021. Dette var særligt for
disse køretøjer.
Motorregistret kunne imidlertid ef-
terfølgende ikke understøtte denne
Side 5 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
på tidspunktet for værditabsbereg-
ningen.
overgangsregel mht. værditabsbe-
regninger. Overgangsbestemmel-
sen i lov nr. 203 af 13. februar
2021 blev derfor ændret ved lov
nr. 755 af 23. juni 2023 (L 75 som
fremsat den 29. marts 2023).
Lovændringen betød, at værditabs-
beregninger, der foretages fra og
med den 1. juni 2021, som ud-
gangspunkt skal ske efter de gæl-
dende regler og satser, hvilket også
omfatter de regler og satser, der
blev indført ved lov nr. 203 af 13.
februar 2021. Leasingvirksomhe-
der kan dog ansøge Motorstyrelsen
om at foretage værditabsberegnin-
gen efter de regler og satser, der
var gældende den 17. december
2020.
DI
DI kvitterer for forslaget om at
sænke bundskatten for at kompen-
sere for kommunale skattestignin-
ger, men finder det dog beklage-
ligt, at det skrå skatteloft ikke sam-
tidig sænkes.
Det er DI’s opfat-
telse, at lavere bundskat
med
uændret skråt skatteloft
vil øge
den skattebesparelse, som perso-
ner med høj indkomst kan opnå
ved at bosætte sig i én af de godt
20 kommuner, hvor kommune-
skatten er tilstrækkelig lav til, at
topskatteydere ikke rammer det
skrå skatteloft. Derfor opfordre
DI Folketinget til at benytte lejlig-
heden til at reducere det skrå skat-
teloft parallelt med nedsættelsen af
bundskatten samt til at finde den
nødvendige finansiering til, at det
skrå skatteloft kan sænkes yderli-
gere således, at den øverste
Det er korrekt, at en bundskatte-
nedsættelse alt andet lige reducerer
skatteloftsnedslaget i topskatten i
kommuner med høje kommunale
skatteprocenter, og at borgerne i
disse kommuner dermed får en
mindre skattenedsættelse end per-
soner med samme indkomst bosat
i en lavskattekommune.
Men den lavere skattenedsættelse i
højskattekommuner skyldes netop,
at skatten i forvejen er reduceret
pga. skatteloftet. Borgerne i disse
kommuner er således allerede
kompenseret for de høje kommu-
nale skatteprocenter. Det er derfor
klart, at kompensationen bliver
mindre, når der som følge af
bundskattenedsættelsen er mindre
at kompensere.
Side 6 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
marginalskat bliver ens i hele lan-
det uanset kommuneskatten.
Skal skattenedsættelsen være ens
for alle med samme indkomst på
tværs af kommunegrænser, skal
skatteloftet derfor enten afskaffes,
eller som DI foreslår, sættes så
lavt, at det gælder for alle kommu-
ner. Begge dele er uden for ram-
merne af dette lovforslag.
Det skal dertil bemærkes, at den
forslåede bundskattenedsættelse
skal ses i sammenhæng med de
kommunale skattestigninger. Ud af
de 23 kommuner, hvor skatteloftet
ikke har virkning, har seks kom-
muner forhøjet skattesatsen, og én
kommune har reduceret den. Den
gennemsnitlige kommuneskat i de
23 kommuner er steget med ca.
0,07 pct.-point fra 2023 til 2024.
Af de resterende 75 kommuner,
hvor skatteloftet har virkning, er
skatten forhøjet i 7 kommuner.
Den gennemsnitlige kommuneskat
i de 75 kommuner er steget med
ca. 0,05 pct.-point fra 2023 til
2024.
Set i lyset heraf synes der ikke at
være belæg for konklusionen om,
at nedsættelsen af bundskattesat-
sen med 0,05 pct.-point fra og
med 2024 uden en samtidig ned-
sættelse af skatteloftet for person-
lig indkomst skulle forskyde balan-
cen mellem lav- og højskattekom-
muner.
Side 7 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI finder det svært at se, hvorfor
nedsættelsen af bundskatten som
en kompensation for stigende
kommuneskat, skulle påvirke
bundskatten på Ertholmene, som
netop er fritaget for
kommuneskat.
Det er korrekt, at personer bosat
på Ertholmene ikke betaler kom-
muneskat. Den parallelle nedsæt-
telse af bundskattesatsen på Ert-
holmene skal dog ses i en historisk
kontekst.
Den særlige bundskattesats på Ert-
holmene er 8 pct.-point lavere end
den generelle bundskattesats.
Denne forskel stammer fra det tid-
ligere sundhedsbidrag på 8 pct.,
der blev udfaset i perioden 2012-
2019 mod en tilsvarende forhø-
jelse af bundskattesatsen. Da per-
soner bosat på Ertholmene var fri-
taget for sundhedsbidrag, blev de
tilsvarende fritaget for forhøjelsen
af bundskattesatsen som følge af
udfasningen af sundhedsbidraget.
Var sundhedsbidraget ikke blevet
afskaffet, ville bundskattesatsen på
Ertholmene og i resten af landet
have været den samme, og Erthol-
mene ville i lighed med resten af
landet have fået del i de bundskat-
tenedsættelser som følger af kom-
munale skattestigninger, der er
sket gennem årene. Det er af skif-
tende regeringer valgt at bibeholde
dette, således at forskellen mellem
bundskattesatsen på Ertholmene
og i resten af landet forbliver 8
pct.-point. Det skal i øvrigt be-
mærkes, at nedsættelsen af bund-
skattesatsen på Ertholmene har
ikke-nævneværdige provenumæs-
sige konsekvenser.
DI vil gerne kvittere for forslaget
om forhøjelse af servicefradraget,
Side 8 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
da det efter DI’s opfattelse
vil gøre
det økonomisk mere attraktivt for
flere husstande at købe sig til hjælp
i hjemmet. Dette må forventes
særligt at ville øge arbejdsudbuddet
hos husstandens
”second earner”,
der i dag typisk er kvinden.
DI Bilbranchen
DI Bilbranchen kan støtte forsla-
get i § 2 om ændringer i registre-
ringsafgiftsloven, som til dels imø-
dekommer DI Bilbranchens op-
fordring til politikerne om at holde
afgifter på elbiler i ro og at sikre
flest mulige elbiler på de danske
veje.
Der er efter DI og DI Bilbran-
chens opfattelse behov for en
mere langsigtet plan for elbilerne.
Det bemærkes, at registreringsaf-
giften på elbiler vil stige mærkbart
fra 2026, hvor bundfradraget vil
udfases hurtigere år for år. Dette
vil medføre, at fire ud af fem af de
mest populære biler i år, vil blive
pålagt mere afgift i forhold til ud-
giftsniveauet i 2025.
Det fremgår af regeringsgrundlaget
fra 2022, at regeringen ønsker at
fremskynde udviklingen af grøn
transport i Danmark frem mod
2030. Regeringen vil i den forbin-
delse belyse effekterne af aftalen
om grøn omstilling af vejtranspor-
ten med henblik på at gøre den
mere effektiv i lyset af teknologi-
udviklingen. Her skal mulighe-
derne for at øge ambitionerne på
antallet af rene elbiler undersøges.
DI Bilbranchen bemærker, at de i
juni 2023 foreslog at fastfryse
2023-niveauet for registreringsaf-
gift på elbiler frem til 2030, der
særligt fra 2026 - er med til at gøre
det væsentligt dyrere at købe elbi-
ler. DI Bilbranchen anfører, at
dette forslag efter deres egne be-
regninger vil medføre, at personbi-
lernes samlede CO
2
udledning vil
falde med yderligere 0,5 mio. ton
Side 9 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
CO
2
, ift. det, der er forudsat i afta-
len fra december 2020.
Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation (FH)
FH ser ingen grund til at hæve ser-
vicefradraget. FH bemærker, at det
er højindkomstgrupper, der hyp-
pigst benytter sig af ordningen
med servicefradraget, jf. Skattemi-
nisteriets opgørelser, hvilket gør
ordningen socialt skæv. En for-
øgelse af fradraget vil ligeledes
være socialt skæv. Dertil er be-
skæftigelsen historisk høj, så der er
ikke behov for at understøtte be-
skæftigelsen i specifikke erhverv
yderligere.
En bred aftalekreds har med afta-
len om finansloven for 2024 prio-
riteret en forhøjelse af servicefra-
draget. Det er aftalepartiernes
holdning, at ordningen bidrager til
at frigøre tid i familierne. Desuden
bidrager fradraget til at reducere
sort arbejde. Derudover er der
også lagt vægt på, at ordningen an-
vendes af danskere i hele landet,
og dermed bidrager til aktivitet hos
små servicevirksomheder i yder-
områderne.
FH kan støtte forøgelsen af befor-
dringsfradraget for pendlere i yder-
kommuner. Det vil understøtte
mobiliteten for almindelige løn-
modtagere.
FH kan støtte, at bundfradraget re-
gistreringsafgiften for nulemissi-
onskøretøjer fastholdes i 2024 og
2025 i stedet for at blive reduceret,
som ellers vedtaget. Det er i tråd
med FH’s Helhedsplan for retfær-
dig grønomstilling.
FDM
FDM finder det hensigtsmæssigt at
ændre i indfasningen af afgifter på
elbiler.
FDM henleder dog opmærksom-
heden på, at den i nærværende lov-
forslag annullerede afgiftsstigning
Der henvises til kommentaren til
DI Bilbranchen.
Side 10 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke løser det generelle behov for
at genbesøge aftalen om grøn vej-
transport fra 4. december 2020
med særlig blik for, hvordan det
sikres, at en større gruppe af dan-
skere får mulighed for at skifte til
elbil.
I forhold til det forøgede befor-
dringsfradrag for pendlere bemær-
ker FDM, at stigningen, modsva-
rende 4 øre/km og 1 øre/km efter
skat, er yderst beskeden og langtfra
kompenserer for de ekstra udgifter
som disse pendlere, der ofte kører
i benzin- og dieselbiler, står over
for i 2024.
Det bemærkes, at lovforslaget vil
medføre en forøgelse af befor-
dringsfradraget på 24 øre pr. km i
2024, hvilket svarer til 6 øre pr. km
efter skat og derved ikke hhv. 4 og
1 øre pr. km. De 24 øre pr. km er
beregnet som 2,23 kr. pr. km gan-
get med det tillæg på 10,75 pct.,
som fremgår af lovforslaget.
FDM efterlyser en grundlæggende
revision af selve beregningsgrund-
laget for befordringsfradraget her-
under ikke mindst værditabssatsen
på 25 øre, der har være uændret i
en længere årrække. Behovet for
en revideret beregningsmodel ud-
springer også af, at den skattemæs-
sige værdi af fradraget er blevet
udhulet over tid.
Fastsættelsen af befordringsfra-
dragssatsen foretages af Skatterå-
det. Satsen reguleres ud fra gæl-
dende omkostningsniveau. En
grundlæggende revision af bereg-
ningsgrundlaget falder uden for
dette lovforslag.
FSR
Ingen bemærkninger.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer bakker op
om lovforslaget, som øger service-
fradraget og befordringsfradraget
for borgerne i en række yderkom-
muner.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
det er positivt, at forhøjelsen
Forslaget om at udvide ordningen
til at omfatte personer med
Side 11 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omfatter befordring over 24 km.
og ikke først efter 120 km, men
ønsker, at befordringsfradraget
ikke alene knyttes til bopæl i yder-
kommuner, men også arbejdsplad-
ser i yderkommuner.
arbejdsplads i yderkommuner, som
ikke har fast bopæl i yderkommu-
ner, blev behandlet i Folketinget
den 4. maj 2023, hvor Danmarks-
demokraterne fremsatte beslut-
ningsforslag B 104, som blandt an-
det indeholdt dette initiativ.
Forslaget blev afvist, og skattemi-
nisteren fremhævede i den forbin-
delse blandt andet, at en lovgiv-
ning som den, der blev lagt op til i
beslutningsforslaget, vil være for-
bundet med et meget stort mindre-
provenu, som der ikke var fundet
finansiering til.
For den del som vedrører nedsæt-
telse af bundskatten som følge af
kommunale skattestigninger, op-
fordrer Landbrug & Fødevarer
Skatteministeriet til at uddybe
hvorfor skatteloftet ikke nedsættes
parallelt med bundskatten og be-
lyse konsekvenserne fordelt på
kommuner.
Der henvises til kommentaren til
DI.
Landbrug & Fødevarer har ingen
kommentarer til lovforslagets øv-
rige dele.
Sikkerhedsstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger.
Søfartsstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Side 12 af 13
L 93b - 2023-24 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2808410_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen
Ældre Sagen har alene bemærknin-
ger til den foreslåede forhøjelse af
servicefradraget. Ældre Sagen be-
mærker hertil, at enlige ofte har
større udgifter pr. person end en
gift/samlevende person og foreslår
derfor at enlige får samme service-
fradrag som et par med to voksne.
Med finanslovsaftalen for 2024
ændres ikke på de almindelige be-
tingelser for at anvende servicefra-
draget, herunder at fradraget gives
pr. person over 18 år, uanset antal-
let af medlemmer i husstanden.
Derimod forhøjes beløbsgrænsen
fra 6.900 kr. til 11.900 kr. i 2024.
Ældre Sagen bemærker, at såfremt
der skulle være vanskeligheder ved
at skelne mellem enlige og samle-
vende, foreslås det i stedet at det
forhøjede fradrag for enlige skal
gælde for pensionister, hvor Udbe-
taling Danmark har taget stilling
til, om en person er enlig eller
gift/samlevende, og for enlige for-
sørgere, hvor der tilsvarende er ta-
get stilling til civilstand ved tilde-
ling af børnetilskud.
Afvigelse fra princippet om, at fra-
draget er ens for alle personer over
18 år, uanset antallet af medlem-
mer af husstanden, vil komplicere
ordningen og medføre administra-
tive udfordringer, der ikke er til
stede i dag, hvor fradraget er let at
administrere ud fra den enkelte
skattepligtiges cpr-nummer.
Side 13 af 13