Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 93:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven. (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og visse småøer, forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiftsloven for nulemissionskøretøjer og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 19.12.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for ordet. Det her er jo et lovforslag, der indeholder fire elementer. Tre af dem er ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven. Det kunne umiddelbart lyde som et meget langt forslag, men jeg kan afsløre her, at det faktisk er det korteste lovforslag, jeg til dato har læst som skatteordfører, da lovforslaget kun fylder 25 sider.

Lovforslaget indebærer ændringer af ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven. Mere konkret er det forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og visse småøer og forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer. Derudover indebærer lovforslaget en nedsættelse af bundskatten, som følger af de kommunale skattestigninger.

Skal man prøve at brede det her lidt mere ud, er der tre tiltag, som er fra en aftale fra finansloven for 2024. Der kan vi jo alle sammen huske, hvordan partierne stod foran glasdøren til Finansministeriet og sagde, at det her er en meget bred aftale. Mig bekendt var der kun et af Folketingets partier, der ikke var med i den brede finanslovsaftale, så det er jo i virkeligheden noget, som rigtig mange partier herinde i Folketingssalen kan tage et ejerskab til, nemlig at sikre en bedre sammenhæng i Danmark, som vi får i forhold til befordringsfradraget. Vi øger muligheden for ekstra hjælp til f.eks. børnepasning, rengøring eller for den sags skyld havearbejde i forhold til servicefradraget, og vi understøtter også den grønne omstilling i forhold til bundfradraget for nulemissionskøretøjer.

Servicefradraget hæver vi med 5.000 kr., og det betyder jo, at familier fremover kan få lidt hjælp til husholdningen, hvilket også gør, at familierne kan få lidt mere luft, også måske til at få bedre tid til børn og andet. Det er rigtig, rigtig fint, og vi har alle sammen både en forhåbning og en ambition om, at Danmark skal hænge bedre sammen, og derfor er det også utrolig vigtigt og glædeligt, at vi med den her aftale og det her lovforslag sikrer, at der er et større incitament til at bosætte sig også i de mindre byområder, simpelt hen fordi der kommer et øget fradrag i forhold til befordring. Det er at styrke mobiliteten i hele landet. Og så er jeg simpelt hen også glad for, at vi med det her lovforslag går ind og støtter endnu et initiativ, som vil gavne den grønne omstilling.

Så er det klart, at det er meget vigtigt – det fremgår også af regeringsgrundlaget – at man har tillid til skatten i Danmark, og det vil sige, at det med det her lovforslag også foreslås også at nedsætte den statslige bundskat med 0,05 pct. for at kompensere borgerne for de skattestigninger, som har fundet sted ude i kommunerne. Det er både udtryk for, at der er ro om skatterne, at der er respekt for skattestoppet, men også at vi har en regering og et flertal i Folketinget, som fører en ansvarlig økonomisk politik i Danmark.

Med de ord vil jeg sige, at jeg jo ikke kan prale af, at det her er et kinderæg, for så skulle det jo kun indeholde tre ting, men at det sådan set er et kinderæg plus, som indeholder hele fire elementer, og med de bemærkninger kan Socialdemokratiet anbefale, at lovforslaget støttes og går videre til udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge hr. Anders Kronborg til det element om, at man nedsætter bundskatten. Hr. Anders Kronborg sagde, at det gør man som følge af kommuneskatterne og for at videreføre skattestoppet. Vil ordføreren så ikke bare svare mig på to ting. Hvorfor er det, Socialdemokratiet mener, at man skal videreføre skattestoppet, og hvad er så den naturlige konsekvens af, at man faktisk lige i efteråret har vedtaget at sænke personskatterne i Danmark for små 7 mia. kr.? Det er jo ikke et skattestop, det er jo en nedsættelse af skatterne, vi samlet set ser i Danmark, og så er det 710 mio. kr., man her prioriterer til yderligere skattelettelser. Hvorfor er det Socialdemokratiets politik?

Ordføreren.

Hvis vi starter med det første, synes jeg jo, det er helt naturligt, at man, når man laver en aftale med kommunerne om økonomi, overholder den aftale. Der har kommunerne været inde at hæve skatten, og der går vi så ind og sænker bundskatten, hvilket er naturligt, for så holder man skatten i ro, i stedet for at den stiger. I forhold til den skattereform, som et bredt flertal i Folketinget står bag – en aftale, der både er forankret i regeringspartierne, Det Konservative Folkeparti og en række andre partier, herunder Danmarksdemokraterne, som også er med i aftalen – synes jeg faktisk, det er yderst fornuftigt, at vi i en tid, hvor der har været stigende inflation, går f.eks. ind og hjælper den enlige forsørger med en skattelettelse, så man får lidt mere til rådighed i sin dagligdag. Det er god socialdemokratisk politik.

Spørgeren.

Det er i hvert fald en politisk prioritering, at man gerne vil bruge 710 mio. kr. på at sænke skatterne yderligere. Det er selvfølgelig rigtigt, som ordføreren siger, at man har lavet en aftale med kommunerne om, at de ikke måtte hæve skatterne, og at man, hvis de gjorde det, så ville fjerne pengene i bloktilskuddet. Men der findes altså ikke den automatik, at man dermed skal bruge penge på at sænke skatterne. Man kunne bruge dem på at prioritere sygehusene eller vores velfærdssamfund andre steder. Der findes kun den automatik, at kommunerne ikke får lov til at beholde de penge, så det her er jo en politisk prioritering, og det synes jeg man må vedstå.

Ordføreren.

Jeg vedstår fuldstændig – og der rammer ordføreren jo spot on – at det er en politisk prioritering at hjælpe den enlige forsørger. Går vi lidt tilbage i historien, er der jo mange politiske prioriteringer, der er foretaget. I min historiebog står der f.eks., at sidste gang SF sad på skatteministerposten, valgte man at prioritere massive, historisk store selskabsskattelettelser i Danmark. Det var en prioritering, som SF var med til at foretage, da de havde skatteministerposten. I den her regeringsperiode har vi valgt at sige, at det faktisk er meget fornuftigt at hjælpe den enlige forsørger. Samtidig går vi ind og laver en toptopskat, som beskatter dem, der har allermest, i det her samfund

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en smuk debat, man afbryder. SF og Socialdemokraterne diskuterer, hvilken skatteminister der har givet de største skattelettelser. Det er en diskussion, I må have for jer selv. Men tak for talen.

Jeg har et spørgsmål til den del, der handler om befordringsfradraget, for det er jo bragt ind af et andet parti i de her forhandlinger. Det respekterer vi fuldstændig, og jeg kommer jo også til, når jeg går på talerstolen, at redegøre for, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget. Men jeg kunne måske godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører reflektere over, hvordan det her er skruet sammen, og måske politikudvikle lidt på idéen.

For sagen er, at ordføreren jo også bor i en kommune og repræsenterer en valgkreds. Man kan godt tage kommunen under et, men der vil være meget stor forskel på, om man føler, at man bor helt ude i kanten og godt lidt kan føle, at man bor i et yderområde, eller om man bor helt inde i centrum af Esbjerg og i hvert fald ikke vil have sat prædikatet yderkommune på sin bopæl. Så måske kunne man bare komme med en eller anden refleksion over, om man i fremtiden, når man laver den her type lovgivning, som jeg faktisk synes er klog og også sympatisk og velment, vil kunne gøre det på en måde, så vi bedre tilgodeser dem, der reelt bor i et yderområde, i et landdistrikt, og ikke andre? Tak.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at refleksionerne er fuldstændig fair, og jeg vil også gerne være med til at reflektere videre over det her i udvalgsarbejdet. Vi må nok erkende, at det er en svær sag, hvordan man lige nøjagtig skal trække stregerne. Det, jeg hæfter mig ved her, er, at jeg synes, der er en rigtig fin balance, ved at fradraget gælder, hvis man har over 24 km's transport til arbejdet. Så synes jeg faktisk også, at man med det her rammer forholdsvis bredt i Danmark, ved at det omfatter 25 kommuner og 10 øer. Så jeg synes faktisk, vi kommer bredt rundt, men om stregerne kan trækkes på nye, anderledes og bedre måder osv., synes jeg er en løbende drøftelse, man må have. Men jeg synes som udgangspunkt, at vi faktisk rammer ganske udmærket med det her forslag.

Det, der jo er fuldstændig afgørende, er, at vi går ind og tager det seriøst, at der faktisk er en udfordring med, at vores yderområder, landdistrikter, desværre nogle steder bliver lidt affolkede, også fordi det er svært at få det til at fungere praktisk i dagligdagen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører på listen er hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for det her lovforslag af flere forskellige årsager. Den første er, at de tre af forslagene er en del af finanslovsaftalen, som der jo kun er ét parti, der ikke er med i. Det synes jeg godt at jeg vil fejre, når vi nu gennemfører en del af den her lovgivning, altså at det faktisk lykkedes at få så mange partier med. Det har jo ikke været altid været lykkelige sammenkomster, vi har haft i salen i løbet af det sidste år, men lige præcis med finanslovsaftalen lykkedes det at få næsten hele Folketinget med. Så det er jeg virkelig glad for.

Så er der også noget andet. Det, det her gør, er, at det bryder lidt med en falsk præmis, der har eksisteret i rigtig, rigtig mange år, nemlig at velfærd og skattelettelser ikke kan gå hånd i hånd. Det viser man jo med tydelighed at de rigtig, rigtig godt kan, og det glæder jeg mig til at se i fremtiden, for så behøver vi ikke at diskutere, om det ene træder i stedet for det andet.

Så er der spørgsmålet: Hvad er det egentlig, vi er gladest for i den her aftale? Det må være at hæve befordringsfradraget med 10,75 pct. i yderkommunerne. Det er rigtigt, at det er 25 yderkommuner og 10 øer, og det er så også 196.000 danskere, som pendler rigtig meget hvert eneste år, og som ikke altid har det lige nemt, fordi de altså bor rigtig langt væk fra mange ting. Det har stået højt på Venstres liste, at vi fik 400 mio. kr. ekstra ud til dem. Så det vil jeg godt have lov til at fejre ekstra, når vi står her i salen i dag.

Så er der selvfølgelig også det forhøjede bundfradrag på registreringsafgifter på nulemissionsbiler. Det er et vigtigt forslag, som sætter retningen for det grønne Danmark. Så er der en forhøjelse af servicefradraget, som kommer rigtig mange danskere til gode. Endelig er der bundskatten, som nedsættes med 0,05 procentpoint. Nu er SF's ordfører desværre gået, men jeg vil sige, at SF jo selv er med i den aftale, som – nå, der kom SF's ordfører, det var godt – hedder »Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem«, som blev indgået i 2020. Det er den aftale, som fastsætter, hvad der skal ske her, sammen med den aftale, der ligger mellem regeringen og KL. Det håber jeg at jeg har sagt, sådan at jeg ikke får spørgsmål fra SF, men det kan være, der bliver fundet på et andet godt spørgsmål. Så er ordføreren selvfølgelig velkommen.

Endelig skal jeg sige, at der også står noget under servicefradraget, som undrer mig en lille smule. Det har ikke noget decideret med det her lovforslag at gøre, men jeg vil alligevel nævne det, fordi jeg ved, det er noget, vi har fokus på blandt regeringspartierne, og det handler om de her unge, der kommer i fritidsjob. Jeg kan se, at der står, at for at udføre et arbejde foretaget under servicejobordningen skal man være 18 år. Det synes jeg ikke lyder særlig logisk, altså at man ikke må være 16 eller 17 år, og det vil jeg bore lidt længere ned i. Jeg så bare, det stod der, og jeg synes, det er interessant, fordi jeg også er beskæftigelsesordfører. Det vil jeg så prøve at bore lidt ned i. Jeg syntes, jeg ville sige det her, hvis der var nogle, der undrede sig, når man har læst det igennem.

Venstre støtter det her forslag. Det er ramt lige på kornet med hensyn til alt det, vi sådan set gerne vil, og vi er glade for, at det er lykkedes at få så mange partier med i den her aftale. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig tænkt mig ikke at foregribe min tale, men når nu ordføreren for Venstre, hr. Kim Valentin, direkte nævner aftalen om det kommunale udligningssystem fra 2020 som begrundelse for, at man nu sænker bundskatten, så synes jeg, at det er nødt til at få en bemærkning med på vejen.

I den aftale står der, at i umiddelbar forlængelse af aftalen om kommunal udligning er man enige om, at skatterne ikke skal stige. Det var for 4 år siden. Jeg synes, at det er meget, meget svært at argumentere sagligt for, at de skattestigninger, vi ser ude i kommunerne nu, er i umiddelbar forlængelse og et resultat af udligningsaftalen. Tag f.eks. Herning Kommune. Det er en kommune med rent Venstreflertal, altså Venstre har både borgmesterposten og flertal i kommunalbestyrelsen, og der har man hævet skatten, selv om man fik flere penge i kommunal udligning. Når man hæver skatten i Herning Kommune, mener ordføreren så at det er et resultat af, at man fik flere penge i den kommunale udligning?

Ordføreren.

Det spørgsmål tænker jeg at man skal stille til Herning. Det er jo dem, der sætter rammerne for, hvordan de sætter skatten. Det er sådan set dem, der bestemmer, om de vil straffes, eller om de ikke vil straffes i den sammenhæng. Det, den her aftale gør, er, at den sætter rammerne for, hvad vi skal gøre, sammen med den aftale, der ligger mellem regeringen og KL. Det synes jeg er vigtigt. Det er de to aftaler, der sætter rammen for det, vi gør her. Det står også i bemærkningerne til lovforslaget.

Spørgeren.

Jeg mener simpelt hen ikke, at man kan sige, at aftalen om kommunal udligning sætter rammerne for, hvad der skal ske med bundskatten i dag som følge af den kommunale skattestigning. Det, der står i aftalen, er det er i umiddelbar forlængelse af aftalen om kommunal udligning.

Lad mig så spørge til den anden del, der står i aftalen, nemlig det om, at aftalepartierne er enige om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen. Når man nu ikke har inflationsdækket kommunerne, mener ordføreren, altså hr. Kim Valentin, så, at man kan sige, at man har understøttet, at kommunernes indkomstskat ikke stiger?

Ordføreren.

Det er jo en del af den aftale. Man har ikke lukket øjnene, da man gik ind i den aftale. Det går jeg ud fra at SF heller ikke har gjort. Så det er jo ikke noget nyt, der er fundet på. Den aftale regulerer, hvad det er, der kommer til at ske.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag indeholder elementer, som vi i SF vil stemme for, og så indeholder det også en meget markant nedsættelse af bundskatten, som vi er klart imod. Jeg vil derfor med det samme sige, at vi vil foreslå, at det her lovforslag bliver delt op, og vi vil også stille spørgsmål herom. Men jeg har lært, at man skal starte med det positive først, og det må være det, vi vil stemme for.

Som de foregående talere har været inde på, udmønter lovforslaget de skatteændringer – primært skattelettelser – som jo er en del af finanslovsaftalen. SF er en del af finanslovsaftalen, og vi vil stemme for en forøgelse af serviceloftet, en forøgelse af befordringsfradraget i yderkommunerne og på øer og så en udskydelse af afgiftsstigningen på elbiler.

Venstres ordfører, hr. Kim Valentin, var også inde på, at det jo må fjerne den her linje om, at det enten er velfærd eller skattelettelser, og det mener jeg ikke at det gør. Det er sådan, at når man har en bunke penge i statskassen, så kan man prioritere dem på den offentlige velfærd, eller man kan gøre det på skattelettelser. Når SF stemmer for de her skattelettelser, er det, fordi det er en del af en samlet forhandling, altså at der er indgået et kompromis, og fordi vi i SF ikke kan bestemme selv i en finanslovsforhandling, men det er også, fordi vi mener, at en forøgelse af befordringsfradraget i yderkommuner er et godt forslag, som øger mobiliteten i Danmark og binder landet bedre sammen. En udskydelse af afgiften på primært elbiler mener vi også er med til at skubbe den grønne omstilling på vej. Så det er skattelettelser, vi godt kan se os selv i, men det er klart, at de penge kunne være brugt på velfærdssamfundet, og når vi snakker om de store linjer i dansk økonomi, så mener vi, at man bør prioritere vores velfærdssamfund.

Med det sagt vil jeg primært bruge taletiden på lovforslagets sidste element, som vi også allerede har taget hul på, og det, jeg mener er en skæv prioritering, nemlig at regeringen vil nedsætte bundskatten for 710 mio. kr. lige her og nu. Det er et historisk stort beløb. Nedsættelsen af bundskatten her er dobbelt så stor som i sidste år. Den er cirka seks gange så stor som i 2022, og den er mere end ti gange så stor som i 2019. Hvad er det udtryk for? Det er udtryk for, at kommunerne har hævet skatterne med et historisk stort beløb. Det gør de, selv om de ved, at de bliver ramt af hårde sanktioner, og at kommunerne under ét ikke får flere penge af at hæve skatterne, men de gør det, fordi alternativet, de ser ind, er værre, nemlig drastiske nedskæringer i velfærd, som er meget svære at forsvare.

Det er kommuner på tværs af landet og på tværs af det politiske spektrum, som kan se, at finansieringen af velfærden halter, og at der mangler penge til børnehaven, til ældreplejen, til skolen og til de specialtilbud, som flere og flere desværre får brug for. I mange kommuner er man inde at skære på de helt fundamentale dele af vores velfærdssamfund – ting, som vi alle tager for givet at vi selvfølgelig kan levere i fællesskab. Når man i Rødovre Kommune har haft timer uden en voksen, altså uden lærer eller vikar i 7., 8. og 9. klasse, i de sidste par måneder, så skærer man på noget, vi alle regner med er en selvfølge i vores velfærdssamfund, nemlig at der i folkeskolen selvfølgelig er voksne.

Vi står med en finansieringskrise i vores velfærdssamfund, og man får ofte indtrykket af, at den finansieringskrise ikke helt har nået Christiansborg, men den har nået kommunerne. Dér, hvor man hæver skatten, er i 13 af landets kommuner. Det er i Herning Kommune, hvor man har et Venstreflertal og en Venstreborgmester. Det er i Gentofte Kommune, hvor der er et konservativt flertal og en konservativ borgmester. Det er i Frederiksberg Kommune med en socialdemokratisk borgmester, og det er i Solrød Kommune, hvor man har en borgmester fra Liberal Alliance, osv. Det er på tværs af partiskel.

Jeg vil håbe, at man lytter til det opråb, der er kommet fra kommunerne, men i stedet lyder argumentationen fra regeringens side, at man vil videreføre skattestoppet, og at man synes, det er en fornuftig prioritering at lette bundskatten. Det er ikke noget, som vi i SF støtter eller historisk har støttet. Vi mener, at man i stedet burde et anlægge et nedskæringsstop og for de her penge f.eks. rulle alle besparelserne i regionerne væk.

Vi var lidt inde på det før. Følger det af aftalen om kommunal udligning, at skatterne skal holdes i ro? Det mener jeg ikke man med aftalen i hånden 4 år efter kan sige at det gør. Jeg mener simpelt hen, at det er at forvanske den aftale. Man kan ikke argumentere sagligt for, at når Herning Kommune har fået flere penge i udligning, så skal de også øge skatterne nu. Det er den omvendte logik, man ville have regnet med der var, nemlig at når nogen mistede penge, ville de umiddelbart hæve skatterne.

På samme måde mener jeg heller ikke, at man har levet op til sin del af aftalen om at understøtte, at kommunerne kan holde indkomstskatten i ro, når man ikke har kompenseret fuldt ud for inflationen, hvilket man jo ikke har. Det er penge, der stadigvæk mangler i den kommunale økonomi. Vi står altså med en prioritering af 710 mio. kr., som kunne være brugt på velfærdssamfundet, på regionerne og på sygehusene, men som bliver brugt på skattelettelser og en nedsættelse af bundskatten, og det støtter vi ikke i SF.

Vi siger tak til ordføreren. Der er nogle enkelte korte bemærkninger, og den første er til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Med al ære og respekt for ordføreren synes jeg alligevel, argumentationen er lidt kafkask. SF kan godt være med til skattelettelser, når det er en del af et kompromis, men der er jo ingen herinde i Folketingssalen, der kan tælle 90 mandater. Så vi laver jo alle sammen kompromiser.

Så synes jeg også, at der bliver tegnet et billede af, at det bare er besparelser og besparelser ude i velfærdssamfundet. Det er jo ikke rigtigt. Vi har jo en regering, der har fremlagt en 2030-plan, hvor der bliver investeret massivt i velfærd, et kæmpeløft til psykiatrien, et kæmpeløft til sundhedsområdet, et kæmpeløft til erhvervsskolerne. Vi har en regering, der i den nuværende periode og i den sidste periode har sendt en masse millioner ud til kommunerne, og jeg anerkender, at der fortsat er udfordringer derude.

Men når SF angriber regeringens skatteplan, synes jeg også, man mangler at svare helt åbent og ærligt på den udfordring, der er, nemlig manglen på hænder i vores velfærdssamfund. Og skattereformen øger jo også arbejdsudbuddet, og det vil sige, at man øger antallet af hænder, der skal løfte velfærdsopgaven. Så kan SF ikke komme med nogle betragtninger om, hvordan SF så vil løfte arbejdsudbuddet?

Ordføreren.

Jo, det vil jeg meget gerne. Når man sænker skatterne, personskatterne, bredt set, så er det en meget upræcis og ineffektiv måde at øge arbejdsudbuddet på. Det, vi har brug for, er at målrette arbejdsudbuddet dér, hvor vi ved vi mangler personale i fremtiden. Det er på vores sygehuse, og det er i sosu-sektoren, og det, man skal gøre der, er jo, at man skal sørge for, at folk kan uddanne sig hen imod de sektorer, og man skal investere i, at folk ikke forlader fagene.

Det, vi ser i regionerne og på sygehusene lige nu, er, at der er et ansættelsesstop, og selv om vi ved, at vi kommer til at mangle sygeplejersker, får dem, der nu bliver nyuddannet, ikke foden indenfor på arbejdsmarkedet, fordi der simpelt hen er et ansættelsesstop, og det er at skyde sig selv i foden med den dagsorden. Så hvis man er optaget af at øge arbejdsudbuddet, er det nogle meget mere målrettede instrumenter, der skal til, end generelle skattelettelser.

Så blev der sagt, at vi går med i et kompromis, hvor der er nogle skattelettelser, og hvorfor vi så ikke er med i forhold til de her 710 mio. kr. i skattelettelser. Det er jo, fordi der ikke har været indkaldt til nogen forhandlinger, og det er, fordi der ikke går noget den anden vej. Der har ikke været en prioritering af velfærden, hvor vi kunne sige, at vi har fået nogle penge, men det her er ene og alene en skattelettelse fra regeringens side.

Spørgeren.

Men det er jo ikke bare generelle skattelettelser, den her regering laver. Jeg kan huske, at der på et tidspunkt var en skatteminister, det var i øvrigt en repræsentant fra SF, som hed Thor Möger Pedersen, og som skrev en kronik i et dagblad. Jeg kan ikke huske, hvilket dagblad det var, men jeg kan huske kronikken, fordi den faktisk rørte mig. Her fremhævede han den hårdtarbejdende dansker, der stod op om morgenen og smurte leverpostejmadderne til madpakken.

Det er jo nogle af de danskere, som vi målretter de her skattelettelser til, nemlig den enlige mor, der hver dag møder på arbejde, efter at hun har smurt madpakke og sendt børnene i skole, og som går ud og tager nogle vagter i hjemmeplejen. Hun får flere penge til sig selv, og der er også et øget incitament til, at hun nu kan tage en time eller to mere, fordi der faktisk er flere penge til husholdningen. Anerkender SF slet ikke det?

Ordføreren.

Vi skal passe på, at vi ikke blander de to skattelettelser sammen. Der var skattereformen i efteråret, og der er det rigtigt, at man målretter den beskæftigelsesfradraget. Det, som vi snakker om her, er en sænkelse af bundskatten, og dermed er den jo ikke målrettet folk i beskæftigelse. Så det er to forskellige debatter. Jeg vil sige, at hvis man skal udlægge regeringens samlede skatteaftale, er den målrettet dem, der før i tiden har betalt topskat, og det er klart dem, der får mest ud af det både i kroner og øre og i procent. Så at sige, at den er målrettet bunden, mener jeg simpelt hen er forkert.

Den næste, der får en kort bemærkning, er hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen, og ordførerens slipper selvfølgelig heller ikke for et spørgsmål fra mig. Det, at man letter bundskatten, skal jo ses i sammenhæng med, at skatten netop er steget et andet sted, og det er jo for at holde skatten i ro, at man gør de her ting. Det synes jeg et eller andet sted også lige man er nødt til at sige i den tale. Men det blev ikke sagt, så derfor siger jeg det.

Så synes jeg også, at jeg får sådan et indtryk af, at man ærgrer sig over at have været med i en aftale, som jeg egentlig er glad for at SF er med i. Så det synes jeg da er endnu mere ærgerligt. Så skal jeg også lige sige, at KL sidste år lavede en aftale med regeringen, som tilførte 2,4 mia. kr., og at det, der var udhulet af inflationen, var 1,9 mia. kr. Vil ordføreren anerkende, at der faktisk blev tilført midler i den aftale, der blev lavet sidste år?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det, at man nedsætter bundskatten, er for at holde skatterne i ro og dermed videreføre skattestoppet. Så det er, når man kigger samlet på det, ikke en skattelettelse, og det prøvede jeg også at sige i talen, og det kan godt have glippet en enkelt gang, og det beklager jeg.

I forhold til KL's aftale er det rigtigt, at der nu bliver tilført flere penge, end man fjernede eller ikke gav med inflationen, men det, man jo skal huske, er, at der kommer flere børn og flere ældre, og det vil sige, at det, vi kalder det demografiske træk på velfærden, altså hvad det koster at videreføre bare det velfærdssamfund, vi har i dag, kræver mere, end der blev tilført i aftalen. Så derfor mener jeg stadig væk, at de 1,9 mia. kr. mangler, før man kan sige, at vi faktisk har tilført flere penge. For ellers har man bare videreført det samme serviceniveau.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg har fået æren af at være vikar på det her lovforslag, så jeg skal gøre det kort. Jeg synes også allerede, mine regeringsordførerkollegaer har været det meste igennem, men lad mig fremhæve en enkelt ting eller to.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi forhøjer servicefradraget med 5.000 kr. Det betyder helt konkret, at man fremadrettet vil være berettiget til et fradrag på 11.900 kr. til serviceydelser som f.eks. rengøringshjælp, børnepasning eller havehjælp, og det synes jeg er værd at anprise. Det er blevet sagt, at den største debat, vi havde i 2023, var en debat om arbejdstid, og i den debat kom det også frem, at især børnefamilierne er meget pressede, og jeg kan som far til en dreng på 3 år og en på 8 måneder godt skrive under på, at det kan være svært at få det til at hænge sammen, når man er to forældre i en 37-timersarbejdsuge. Der synes jeg virkelig, at servicefradraget kan noget, og vi kan jo også se, når vi kigger på OECD, at danske børnefamilier, så vidt jeg husker, er dem, der ligger næsthøjest i arbejdstid. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det at give en ekstra tilskyndelse til, at man kan få noget hjælp til bl.a. rengøring, som jeg får det derhjemme, og børnepasning og den slags, gør, at man får et større overskud til at kunne klare en uge, hvor man skal arbejde 37 timer. Så jeg synes i hvert fald, at det i den sammenhæng er et godt instrument til at prøve at lette presset på de her børnefamilier.

Så synes jeg også, det er rigtig fint, at der er et initiativ, der har til formål at styrke arbejdskraftens mobilitet i de mindre byområder i form af det her forhøjede befordringsfradrag i yderkommunerne, som der også har været redegjort for, ligesom det også er fint at øge bundfradraget for nulemissionsbiler og på den måde skubbe på den grønne omstilling. Så Moderaterne støtter op om forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Morten Vehl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal starte med at sige, at jeg står her på vegne af Hans Kristian Skibby, der jo normalt er vores skatteordfører, og at han desværre ikke kunne være her i dag.

Man kan jo tale langt om mangt og meget, men man kan også gøre det kort, og det vil jeg forsøge at gøre her, og så vil jeg sætte et par ord på det her kinderæg plus, som vi har fået. Til at starte med vil jeg sige, at det jo er dejligt at se, at der kommer en overraskelse på 5.000 kr. i form af en forhøjelse af fradragsloftet til serviceydelser. Så det var overraskelsen lige nu.

Så kommer vi til chokoladen. Den kunne godt have været tykkere i skallen, men den smager dog af chokolade. Så det, at vi på den her måde tilgodeser befolkningen i yderkommunerne og på de små øer, sætter vi selvfølgelig stor pris på. Vi kunne godt have ønsket os lidt mere, men vi er i gang.

Der var lidt til den grønne omstilling. Det skal der også være, og det synes jeg er rigtig fint.

Så alt i alt må vi jo sige, at vi i Danmarksdemokraterne ser det her som nogle absolut sympatiske tiltag, som i den grad er med til at hjælpe borgerne i landdistrikterne, og dem er vi jo rigtig glade for. Så det, at vi rammer landdistrikterne og yderområderne, kan vi kun billige, og vi siger god for forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Med dette lovforslag gennemføres en række tiltag, som var en del af finanslovsforhandlingerne, og som Liberal Alliance betragter som velkomne.

Det vigtigste element er i vores perspektiv forhøjelsen af bundfradraget for elbiler, så det bliver billigere at anskaffe sig sådan en. At forhøje fradragsloftet for serviceydelser samt at hæve befordringsfradraget for pendlere, der bor i yderkommuner og på småøer, er også tiltag, som gør det billigere at være dansker, og som vi i Liberal Alliance grundlæggende er positivt indstillede over for.

Den sidste del af lovforslaget, som handler om at sænke bundskatten som kompensation for højere kommuneskat, giver også god mening, hvis vi skal holde skatterne i ro og undgå, at borgerne kommer til at skulle betale mere i skat.

Så skulle jeg hilse fra Alternativet og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Merete Scheelsbeck fra Det Konservative Folkeparti. Nu håber jeg, at jeg udtalte efternavnet korrekt.

Næsten. Det er okay; du skulle ikke være den første. Dette lovforslag udmønter jo, som der er flere der har nævnt, en række forskellige elementer fra finanslovsaftalen for 2024: for det første en forhøjelse af servicefradraget, for det andet en forhøjelse af befordringsfradraget for pendlere, der bor i yderkommuner og på visse småøer, og for det tredje en forhøjelse af bundfradraget for registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer. De er alle tre gode forslag, som vi i Det Konservative Folkeparti godt kan støtte, men der er især ét af de tre punkter, som jeg gerne vil fremhæve.

Vi var som bekendt med i finanslovsaftalen for 2024. I Det Konservative Folkeparti gik vi til finanslovsforhandlingerne med nogle konkrete mål. Et af dem var, at vi ville give familierne nogle bedre vilkår og noget mere frihed til at indrette sig i en ofte travl og hektisk hverdag. Derfor var et af vores store ønsker at hæve servicefradraget, da det nemlig kan være med til at give travle børnefamilier lidt mere albuerum i hverdagen og lidt mere mulighed for selv at prioritere den sparsomme tid, der er i hverdagen. Det lykkedes heldigvis, og derfor er vi rigtig glade for, at vi nu i dag følger op på aftalen ved at forhøje fradragsloftet for serviceydelser med 5.000 kr., så der for indkomståret 2024 gælder et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person.

Nu kan man trække en større del af udgifterne til bl.a. rengøring, vinduespudsning, havearbejde og – ikke mindst i disse dage – snerydning fra i skat, og det giver tid til, hvad der er allervigtigst for den enkelte familie, samtidig med at det mindsker sort arbejde og øger beskæftigelsen. Altså er det, som vi allerede har været inde på flere gange i dag, et skattepolitisk kinderæg. Vi er også glade for, at vi forhøjer bundfradraget for registreringsafgiften på elbiler. I høringsmaterialet bliver der peget på, at der er behov for en langsigtet plan for elbilerne, og det vil vi i Det Konservative Folkeparti gerne bakke op om, og vi vil opfordre ministeren til at tage initiativ til sådanne forhandlinger.

Med de ord kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo et lovforslag, som udmønter finanslovsaftalen, som Enhedslisten ikke er en del af. Der er mange årsager til, at vi ikke er det, og det kunne jeg bruge lang tid på at tale om. Det gælder først og fremmest den eklatante mangel på investeringer i vores velfærdssamfund, som jo betyder, at vi i disse uger og måneder oplever store nedskæringer ude i vores sundhedsvæsen, i vores ældreforsorg og mange andre steder.

I stedet for har man så valgt at bruge penge på bl.a. nogle af de forslag, som ligger her. Og noget af det er såmænd godt nok. I Enhedslisten synes vi, det er rigtig fornuftigt, at der fortsat er lavere afgifter på nulemissionskøretøjer. Det er vi for. Det er stadig væk vigtigt for at få folk flyttet over i elbiler og andre bæredygtige køretøjer, at der er de her muligheder, indtil priserne begynder at lande på et niveau, hvor alle kan være med. Så det er fornuftigt.

Vi kan også godt støtte forhøjelsen af befordringsfradraget i yderkommuner og på visse småøer. Vi synes, det ville være rigtig godt, hvis mennesker havde et alternativ til bilen, også når de boede uden for byerne, ikke mindst når det gælder den tredjedel af befolkningen, som faktisk ikke har mulighed for at køre bil. Derfor prøvede vi også at løfte en massiv investering i at opretholde lokale busruter og andet ind i forhandlingerne. Men isoleret set er vi tilhængere af, at der er et befordringsfradrag særlig for dem, som bor i områder, hvor der ikke er en kollektiv transportbetjening.

Til gengæld er vi ikke tilhængere af forslaget om at forhøje servicefradraget. Servicefradraget – det viser en række undersøgelser jo – er et meget skævt fradrag. Det bliver først og fremmest brugt af familier med indkomster i den pæne ende af indkomstskalaen, som så får subsidieret f.eks. rengøring, pooltømning, eller hvad man ellers kan bruge servicefradraget til. Man kan selvfølgelig argumentere for det i perioder, hvor man har brug for beskæftigelsesfremmende indsatser, fordi det her jo typisk også drejer sig om ufaglært eller kortuddannet arbejdskraft, og i perioder, hvor der er arbejdsløshed, kan man måske tale for at have den her form for aktiv finanspolitik, der kan hjælpe nogle af dem, der er på kanten, ind på arbejdsmarkedet. Med det er jo ikke just i den situation, vi står i denne tid. Tværtimod kunne man måske egentlig sige, at vi godt kunne bruge noget af den arbejdskraft, der går og gør rent hos velstående familier nord for København, til i stedet for måske at hjælpe med at gøre rent på vores hospitaler, plejehjem og daginstitutioner, hvor vi har svært ved at rekruttere arbejdskraft. Så servicefradraget har vi aldrig været vilde med, og det er vi stadig væk ikke.

Når det gælder det sidste element, som altså er den her nedsættelse af bundskatten, så er det ikke noget, der er afgørende for Enhedslisten. Vi synes ikke, at der behøvede at være den automatik i forhold til kommunernes skattepolitik, men som udgangspunkt er det ikke noget, vi støtter. Så vi vil gerne bede om at få forslaget opdelt, så vi kan få lov til at stemme for de forslag, der vedrører transport, altså forslagene om nulemissionskøretøjer og befordringsfradraget, og imod de øvrige. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det, der lige slår mig, er, at ordføreren siger, at det er de velstående familier, som bruger servicefradraget. Jeg må sige, at min opfattelse er, at de velstående familier ikke har brug for servicefradraget. De har allerede den hjælp, som de skal bruge, og de betaler allerede for den. Det her er et udtryk for, at den her ydelse kan leveres til rigtig mange danskere over hele Danmark, næsten uanset hvordan deres økonomi ser ud, fordi man netop får et 25-procentsfradrag på skatten, og det er det, som det her går ud på.

Kan ordføreren anerkende, at der også er andre end velstående familier, der bruger det her?

Ordføreren.

Der er nok også andre familier, men det bliver brugt mest af velstående familier; for sagen er jo den, at man skal have råd til at købe sig til rengøring for overhovedet at kunne bruge servicefradraget, eller hvad det nu er, man bruger servicefradraget til, og det er der rigtig mange danske familier der slet, slet ikke har. Og dermed er det her jo et fradrag, som alle betaler til. Så det her er jo sosu-assistenten, det er den butiksansatte, det er lagerarbejderen, der betaler for en del af mere velstående menneskers udgifter til at få gjort rent derhjemme. Det er ikke superbalanceret og solidarisk. I forvejen betaler de jo også sådan noget som rentefradrag og meget andet for nogle af de samme grupper i samfundet.

Spørgeren.

Nu gælder det jo ikke kun at gøre rent derhjemme. Det gælder også børnepasning f.eks., aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, og det gælder også havearbejde f.eks. Der er jo mange andre ting. Jeg synes, at ordføreren får det til at lyde, som om det er et fradrag, der er lavet for dem, der har et palads – det er det jo ikke.

Ordføreren.

Jeg bryder mig ikke helt om det her begreb, som unge mennesker ofte bruger om privilegieblindhed, men jeg tror, at ordføreren godt er klar over, at en meget stor del af danskerne, som har lave indkomster – det gælder folkepensionister, det gælder førtidspensionister, det gælder enlige forsørgere og mange andre – ikke er i nærheden af at have råd til at betale for rengøring eller for børnepasning eller for børnenes afhentning; jeg tror ikke engang, at jeg kender nogen, der betaler for at få hentet deres børn. Og det her med have kræver jo altså også, at man har en have, og det er der altså en del danskere i etageejendomme som ikke har, og det er typisk også dem med de laveste indkomster.

Næste spørger i rækken er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Ovre i Esbjerg, hvor jeg er valgt, er der rigtig mange, der har en have. Der er også rigtig mange på Esbjerg Havn, der er oppe at betale topskat, også folk, der er medlem af Dansk Metal eller medlem af 3F Esbjerg Transport, og formentlig også nogle, der kunne finde på at sætte deres kryds ved Enhedslisten. Så jeg synes måske, man laver nogle fortegnelser og fremstiller det på en måde, der ikke er helt korrekt i den her sammenhæng.

Jeg synes også, man skulle prøve at gå lidt væk fra regnearket og gøre det her menneskeligt. Det handler jo om, at servicefradraget også kan give lidt mere tid til familien: at man er sammen med sine børn, og at man også har tid til at læse lektier i en tid, hvor der er en trivselskrise som aldrig før i forhold til vores børn og unge. Anerkender ordføreren slet ikke, at det her kan være en hjælp til børnefamilierne, f.eks. med en far, der er smed på Esbjerg Havn, og en mor, der er sygeplejerske på Esbjerg Sygehus?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig dejligt, når der er lønmodtagere, der får tilkæmpet sig ordentlige lønninger, herunder de gode folk på Esbjerg Havn. Det er mange års sammenhold og faglig kamp, der har ført frem til, at de har sikret sig nogle gode forhold, og det synes jeg er skønt. Der er desværre mange kollegaer, som måske arbejder som lagerarbejdere eller som rengøringsmedarbejdere, som ikke bor med have, men bor i nogle af Esbjergs også mange almene boliger, og som ikke gør brug af det her.

Problemet er, at vi kan se – og det er ikke en mavefornemmelse, for det ved vi fra undersøgelser – at brugen af det her fradrag stiger med indkomsten, og det er jo ikke så mærkeligt, for det kræver en vis indkomst at have råd til at købe sig til den her hjælp. Jeg synes, der er noget forkert i, at vi lader mennesker med meget lave indkomster betale mennesker med højere indkomsters rengøring.

Spørgeren.

Det kan vi jo selvfølgelig være politisk uenige om. Jeg fik det indtryk, at ordføreren nærmest malede et maleri af, at det var folk, der var oppe over toptopskattegrænsen, der brugte de her privilegier. Det er også folk, der betaler topskat og mellemskat, der bruger de her privilegier og servicefradraget.

Jeg vil sådan set også anerkende den konstruktive tilgang, som hr. Pelle Dragsted har i forhold til det her lovforslag, som jo indeholder det, vi har snakket om, nemlig det her kinderægplus med fire elementer. Nu har ordføreren jo mulighed for i forbindelse med udvalgsarbejdet at foreslå, at lovforslaget bliver delt op. Jeg kunne da kun glæde mig over, hvis lovforslaget blev delt op og Enhedslisten så ville stemme for nogle skattelettelser. Det synes jeg sådan set er konstruktivt, og jeg forstår det sådan, at to af skattelettelserne i det her forslag vil Enhedslisten stemme for med kyshånd. Så er det noget, Enhedslisten vil gøre brug af?

Ordføreren.

Ja, det vil vi meget gerne, hvis der kan samles flertal for det i udvalget. Man skal ikke undre sig over, at Enhedslisten stemmer for skattelettelser. Det gør vi gerne, hvis de er fornuftige, og hvis de tilfalder mennesker, som har brug for det.

Jeg hørte ordføreren nævne mellemskat. Sådan en har vi ikke endnu. Vi har stadig en forestående politiske armlægning for at se, om vi kan få forhindret den asociale skattereform, som ordførerens parti har aftalt sammen med højrefløjen.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Med det her lovforslag gennemføres en række initiativer, herunder nogle, som er forhandlet i forbindelse med tilblivelsen af finansloven for 2024. Vi forhøjer bl.a. servicefradraget med 5.000 kr., sådan at det for indkomståret 2024 gælder, at der er et fradragsloft på knap 12.000 kr. pr. person. Det betyder jo helt konkret, at man kan få fradrag, hvis man køber hjælp til f.eks. rengøring i hjemmet eller børnepasning. Det kan give mere luft i familierne, og det er godt.

Normalt beskatter vi det, som vi gerne vil have mindre af, og giver fradrag for det, vi gerne vil have mere af. Derfor havde det med Radikale Venstres øjne været helt oplagt også at bruge anledningen her til at give fradrag for reparationer. På den måde kunne vi sende et politisk signal – et stærkt politisk signal – om, at vi gerne ville af med brug og smid væk-kulturen og fremme cirkulær økonomi og reparationer. Man kunne netop have udvidet servicefradraget til også at gælde reparationer.

Et andet af de elementer, der er i lovforslaget, og som også stammer fra finansloven, handler om befordringsfradraget i yderkommunerne. Det er jo meget sympatisk, men det havde nu været smukkere, hvis vi havde brugt pengene på at opretholde de busruter, der er nedlagt i netop yderkommunerne.

Endelig forhøjer vi med lovforslaget her bundfradraget for elbiler, så det bliver billigere at købe sådan en. Også her havde det været endnu smukkere, hvis vi havde tænkt lidt mere langsigtet. Der er f.eks. en afgiftsstigning i vente i 2026.

Alt i alt er der plads til forbedringer, men sådan er det jo oftest gerne, når et lovforslag er en del af et kompromis og afspejler de kompromiser, men Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her er jo en del af den finanslovsaftale, som et meget bredt flertal af Folketinget har indgået, og det er jo drypvise elementer fra det, som er med her. Ordførere før mig har redegjort for de tre dele, men jeg skal da kort nævne dem. Det handler om servicefradraget, det handler om befordringsfradraget i yderkommunerne, og så handler det om afgifterne på nulemissionskøretøjer, altså batteridrevne biler.

Det er sådan set fuldstændig ligegyldigt, hvad vi måtte mene om det her, for vi er en del af en aftale, og Dansk Folkeparti respekterer de aftaler, vi er en del af. Derfor støtter vi også som noget helt selvfølgeligt det lovforslag, der er her. Der er så også et fjerde element, som handler om skattestoppet, og den del støtter vi selvfølgelig også. Så vi kan støtte lovforslaget, som det ligger her. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken, Christina Olumeko, ser ikke ud til at være til stede i salen, og så giver jeg ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal lige indledningsvis beklage over for formanden og for de ærede medlemmer, at jeg simpelt hen ikke var her til tiden, da det startede. Det viste sig, at salen var langt hurtigere end det, der var estimeret, men derfor er det selvfølgelig alligevel min opgave at sørge for at være her til tiden. Så det vil jeg bare indledningsvis beklage.

Jeg vil til gengæld ikke beklage den debat, der har været om det her lovforslag. Den har været god og konstruktiv, og det er jo heller ikke så underligt, når der nu har været så stor opbakning til det. I forlængelse af det, som hr. Peter Kofod var inde på til sidst i sit udmærkede indlæg, og ønsket fra Enhedslistens side om at dele det her lovforslag op, vil jeg sige, at jeg deler alle lovforslag op, hvis der er et ønske om det fra bare ét parti i salen. Men lige præcis her, hvor det er finansloven, og hvor det er en aftale, der er indgået blandt alle partier på nær et, og hvor det er en samlet pakke, hvor man jo ikke har fået alt det, man gerne ville, igennem, men også har måttet acceptere noget af det, man ikke ville, som jeg synes hr. Peter Kofod helt ædrueligt redegjorde for, er jeg faktisk ikke til sinds at dele det op. For jeg synes, det er lidt af en uskik, at man så stemmer nej til en aftale, men alligevel godt vil stemme ja til noget andet. Men det må man også have en drøftelse af i Skatteudvalget, og det kan vi så have en debat om.

Men selvfølgelig tak for den positive modtagelse af det her lovforslag. Dansk økonomi står særdeles stærkt, til trods for at Danmark har været gennem nogle hårde år. Derfor er jeg også glad for, at vi med det her lovforslag, som vi behandler i dag, udmønter dele af den brede aftale om finansloven for 2024 – dele, hvor vi bl.a. prioriterer velfærd og styrker landdistrikterne og det grønne område.

Når regeringen sammen med historisk mange partier som led i finansloven for 2024 er blevet enige om at forhøje servicefradraget, er det jo for, som det også er nævnt, at give travle og hårdtarbejdende børnefamilier mulighed for en ekstra hånd i hverdagen. Det er jeg glad for, for det er der behov for. At der i det økonomiske råderum også er blevet plads til at tilgodese yderkommunerne og danske småøer, gør heller ikke glæden mindre. Fastboende erhvervsaktive i vores yderområder er en forudsætning for et Danmark i balance, og derfor er jeg selvfølgelig også rigtig glad for, at vi med finanslovsaftalen har sikret og aftalt skattelettelser, der særlig målretter sig folk, der har langt til arbejde, fordi de bor langt væk fra de større byer. Det vil selvfølgelig styrke mobiliteten i yderområderne og på øerne, og det vil være medvirkende til et sammenhængende land i en geografisk balance.

På det grønne område har vi bl.a. tilgodeset dem, der vælger at købe et miljøvenligt køretøj og dermed bidrage til udbredelsen af køretøjer, der ikke udleder CO2. Vi foreslår i overensstemmelse med finanslovsaftalen, at det særlige bundfradrag for registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer ikke falder i perioden 1. februar 2024 til og med 2025, og på den måde vil det blive billigere at købe et nulemissionskøretøj i denne periode.

Til sidst foreslår vi, som det er nævnt, også at nedsætte bundskatten for at kompensere borgere med forhøjelse af kommuneskatten. Det er en efterhånden årligt tilbagevendende øvelse, der har til formål at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, sådan at skatterne samlet set bliver holdt i ro. Der er også blevet spurgt til, hvorfor gør vi så gør det. Det gør vi for at føre en samlet set ansvarlig økonomisk politik, så når kommuneskatten forventes at stige med ca. 687 mio. kr. i 2024, er det uden for de rammer, som er aftalt i forbindelse med udligningsreformen og aftalen om kommunernes økonomi. Det vil altså sige, at forslaget medvirker til at reducere for store udsving i danskernes økonomi, for store udsving i økonomien ved vi rammer de indkomster, der er lavest, og derfor er jeg glad for, at vi medvirker til at undgå dette med dette forslag.

Lad mig runde af med selvfølgelig at takke for de gode bemærkninger, og jeg er selvfølgelig klar til at besvare spørgsmål både nu og i den videre sagsbehandling. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu sagde ministeren, at han ikke har i sinde at dele forslaget op. Jeg kunne bare ikke høre af det, ministeren sagde, om det både var et svar til hr. Pelle Dragsted og til mig. Altså, den opdeling af forslaget, vi i SF beder om, er jo den samme opdeling, som vi bad om sidste år, og det er, at man piller den del om bundskatten, altså videreførelsen af skattestoppet, ud af det. Det er ikke at bryde den del, der er en del af finanslovsaftalen, op, for der er jeg helt enig i, at når man har indgået en aftale, må man selvfølgelig stå på mål for den samlede aftale. Men er ministeren indstillet på at skille den del ud, der alene handler om bundskatten og videreførelse af skattestoppet?

Ministeren.

Ja.

Ønsker ordføreren en anden kort bemærkning? Nej. Tak for det. Den næste spørger i rækken er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Nu ligger det her lidt udenfor selve lovforslaget, men er en del af den finanslovsaftale, vi lavede, nemlig en pulje til cirkulær økonomi, hvor vi også som finanslovsparter blev enige om, at det måske kunne gå til noget fradrag for reparationer eller andet. Det vil jeg egentlig høre om skatteministeren vil sætte et par ord på. Er det noget, man kunne se for sig? Og hvorfor har man ikke taget det med i det her lovforslag, hvor man jo alligevel kigger på servicefradraget og forhøjer den ramme?

Ministeren.

Det, der er med i lovforslaget her, er jo de helt konkrete aftaler, der er lavet i finanslovsaftalen, og som også på en eller anden måde er udmøntet, i forhold til hvilke økonomiske konsekvenser det har, og dermed den samlede pakke, f.eks. i forhold til servicefradraget. Det andet spørgsmål vedrører, om vi i virkeligheden kan bruge skatteskruerne til f.eks. at fremme reparationer eller cirkulær økonomi, og det borer jeg meget gerne ud sammen med ordføreren.

Ønsker spørgeren yderligere en kort bemærkning? Nej. Der er ikke flere i talerrækken, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.