-- AKT 497721 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til selektiv nedrivning ] --
Høringssvar til Lov om Selektiv Nedrivning
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 91 - Bilag 1
Offentligt
13. oktober 2023
Høringssvar til:
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Udarbejdet af:
Byggegruppen
Baggrund
3F Byggegruppen er den ene overenskomstbærende part i nedrivningsbranchen og har
nedriverne som medlemmer. Vi har derfor en direkte interesse i at sikre os, at forholdene
omkring deres jobfunktion sikres og udvikles gennem uddannelsesfremme og ordnede
arbejdsmiljøforhold i nedriverbranchen.
3F Byggegruppen har derudover en aktie i samfundsdebatten om grøn omstilling i
byggebranchen. Dette har vi i kraft af, at vores medlemmers jobs og arbejdsliv kommer til at
ændres mærkbart som konsekvens af den grønne omstilling. Vores medlemmer monterer nye
typer af bygningselementer i træ, det er vores medlemmer der laver vindmøllefundamenter og
det er vores medlemmer der sætter solceller op. Den grønne omstilling vil efterlade sig et
tydeligt spor i vores branche og derfor ønsker vi at være en markant stemme i debatten.
3F Byggegruppen tror desuden på, at denne nye lov om selektiv nedrivning bliver en
trædesten til en ny og mere bæredygtig måde, ikke kun at nedrive på, men også at bygge på,
i fremtiden.
Selektiv nedrivning har allerede været en realitet i nogle år, men udover på statsbygninger
kun på frivillig basis. Branchen har gjort sig nogle uvurderlige erfaringer, og står nu klar til at
tage skridtet fuldt ud. I 3F Byggegruppen kan vi blot ærgre os over, at man fra myndigheds
side ikke har været mere ambitiøse ift. ved hvilken størrelse af nedrivning, loven om selektiv
nedrivning træder i kræft. Vi trøster os dog med, at der i oplægget åbnes for, at man på sigt
kan implementere loven på bygninger ned til 50 m2.
Arbejdsmiljø
Vi har to væsentlige bekymringer ift. arbejdsmiljøet ved selektiv nedrivning, som vi godt vil
have adresseret i
Bemærkninger til lovforslaget:
•
Nedslidning ifm. større manuel håndtering af affaldsmateriale ved selektiv nedrivning.
•
Øget eksponering for støv, kemi og farlige stoffer ifm. større manuel håndtering af
affaldsmateriale.
Nedslidning
Hvor nedrivningsbranchen i stigende grad har haft mulighed for at benytte sig af stort
materiel til nedrivning, og medarbejderne i den forbindelse har kunnet slippe for en stor
del manuel håndtering af affaldet, idet meget af arbejdet er foregået fra en maskine (fx
gravemaskine med grab), ser vi nu for os hvordan finsorteringen kommer til at foregå
manuelt, og medarbejderne kommer til at have mange tons affald igennem hænderne
hver dag.
1