Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 91 Bilag 1
Offentligt
2799351_0001.png
HØRINGSNOTAT
J.nr. 2022-1980
Ref. NILAS
Den 29. oktober 2023
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier) har været i høring fra den 28. september 2023 til den 26. oktober 2023.
Lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at indføre krav om selektiv nedrivning af
byggerier. Udkastet har været sendt i høring hos foreninger, relevante
erhvervsorganisationer, m.fl. og har været lagt på Høringsportalen i høringsperioden.
Miljøministeriet har modtaget 23 høringssvar fra organisationer, foreninger, virksomheder
og offentlige myndigheder:
- Affald- og Ressource Industrien (ARI)
- Asfaltindustrien
- Brancheforeningen Cirkulær
- Bygherreforeningen
- Danmarks almene boliger
- Danske arkitektvirksomheder
- Dansk Erhverv
- Danske Regioner
- Dansk Industri (DI)
- Dansk Industri
–
Byggeri (DI Byggeri)
- Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E)
- Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI)
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Københavns Kommune
- Landbrug & Fødevarer
- Lendager
- Trap, Rose og Ekblad (TRE)
- 3F Byggegruppen.
Heraf har følgende organisationer og foreninger tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger
til lovforslaget:
- Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
- Dansk Arbejdsgiverforening
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0002.png
-
-
-
Forbrugerrådet Tænk
Region Nordjylland
Rigsrevisionen.
Høringssvarene og høringsnotat kan ses på Høringsportalen ved fremsættelse af lovforslaget.
Gennemgangen af høringssvarene og Miljøministeriets bemærkninger hertil er samlet
tematisk.
Lovforslaget udstikker alene den retlige ramme for etablering af krav om selektiv nedrivning,
herunder rammer til at stille krav om nedrivningsplan, at nedrivningsplanen udarbejdes af
en miljø- og ressourcekoordinator med påkrævede kompetencer, at virksomheder skal være
autoriseret til at udføre selektiv nedrivning, og at virksomheder, der udfører selektiv
nedrivning, skal anvende en ressourceansvarlig, der ligeledes besidder påkrævede
kompetencer. En række af høringssvarene forholder sig til den konkrete udmøntning af
bekendtgørelserne, så som uddannelser og indhold i nedrivningsplanen. Hertil bemærkes
mere generelt, at lovforslaget ikke regulerer dette.
Ud over de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget
en række strukturelle, sproglige og juridisk-tekniske justeringer af lovforslaget. Bl.a. er det
vedrørende afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation tydeliggjort, at anmodning om
indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Miljøstyrelsen, således at det vil være
Miljøstyrelsen, der vil være forpligtet til at anlægge sag. Desuden er påtænkt udmøntning af
det strafferetlige ansvar præciseret. Det er ligeledes forsøgt tydeliggjort, hvilke krav der stilles
i første omgang, og hvilke der evt. stilles på sigt.
Miljøministeriet skal indledningsvis takke høringsparterne for deres afgivne høringssvar. I
det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar, opdelt i emner. Miljøministeriets
kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Overordnede tilbagemeldinger
Alle høringssvar støtter lovforslagets formål om at indføre krav om selektiv nedrivning, og
dermed bidrage til en bedre ressourceudnyttelse af nedrevne bygningsdele og
–materialer,
samt at byggeaffald, der indeholder problematiske stoffer, bliver håndteret korrekt af hensyn
til miljø og sundhed.
3F Byggegruppen tror, at selektiv nedrivning bliver en trædesten til en ny og mere bæredygtig
måde, ikke kun at nedrive på, men også at bygge på, i fremtiden. 3F Byggegruppen
bemærker, at selektiv nedrivning har været en realitet for statsbygninger og på frivillig basis,
hvormed branchen har gjort sig uvurderlige erfaringer. Branchen er klar til at tage skridtet
fuldt ud.
ARI påpeger, at der er tale om et længe ventet lovforslag, og at drøftelser om at indføre
selektiv nedrivning startede for et årti siden. ARI skriver desuden, at byggeaffald udgør 40
2
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0003.png
pct. af de samlede affaldsmængder i Danmark og EU, medfører en stor klimabelastning,
indebærer en risiko for spredning af problematiske stoffer til skade for miljø og sundhed
samt tab af sekundære råstoffer. ARI mener, at selektiv nedrivning er svaret på at mindske
disse udfordringer i Danmark og i EU.
Bygherreforeningen mener ligeledes, at byggeriet står over for en række udfordringer
herunder adgang til ressourcer, forekomst af problematiske stoffer, bortskaffelse af
værdifulde materialer, som selektiv nedrivning kan bidrage til at løse.
Danmarks Almene Boliger er enige i formålet om at fremme genanvendelse af
byggematerialer, som de vurderer, der er bred opbakning til.
Dansk Erhverv ser forslaget som et skridt mod selektiv nedrivning, samt mere genbrug og
genanvendelse.
DI og DI Byggeri støtter lovforslagets formål om at udbrede selektiv nedrivning, reducere
affaldsmængder, og øge genbrug og genanvendelse af værdifulde materialer i byggeriet.
Danske Arkitektvirksomheder påpeger, at lovforslaget er ønsket og ventet.
DM&E byder lovforslaget velkommen, men mener ikke, at det indfrier potentialet for mere
genbrug, genanvendelse og korrekt håndtering af skadelige stoffer på den korte bane, fordi
der lægges op til, at krav om autorisation i første omgang gælder for nedrivninger over 250
m
2
. Denne pointe udfoldes senere i høringsnotatet (se afgrænsning og autorisationsordning).
Danske Regioner finder det positivt, at der med lovforslaget banes vej for et mere bæredygtigt
materialeforbrug og mere genanvendelse, og at lovforslaget etablerer rammer for nedtagning
og cirkulering af materialerne. Regionerne er som råstofmyndighed på land optaget af, at
værdikæderne for sekundære bygge- og anlægsmaterialer styrkes og gøres mere transparente.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) bakker også op om regler om selektiv nedrivning,
der bidrager positivt til bæredygtighed ved at reducere affaldsmængder, fremme genbrug og
genanvendelse af byggematerialer.
KL er også positive over for lovforslaget, som vurderes at bidrage til bedre
ressourceudnyttelse af bygge- og anlægsaffald og på sigt mere cirkulært byggeri. KL
bemærker desuden, at selektiv nedrivning har været efterspurgt længe, og det er glædeligt, at
der kommer bindende lovgivning.
Københavns Kommune ser ligeledes positivt på lovændringen og peger på, at CO
2
-reduktion
er målet for en række vedtagne affalds- og klimaindsatser i Københavns Kommune.
Landbrug & Fødevarer er positive over for forslaget om selektiv nedrivning, da det vil styrke
genbrug og højkvalitetsgenanvendelse af bygninger og materialer. Landbrug & Fødevarer
bemærker, at det er vigtigt for at skabe mere cirkulær økonomi i byggeriet.
3
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0004.png
Undgå nedrivning
Udover at selektiv kan bidrage til at reducere ressourceforbruget, klimabelastningen og
spredningen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer, pointeres det i en række høringssvar, at det
mest virkningsfulde tiltag er at renovere frem for at rive ned og bygge nyt.
Bygherreforeningen mener, at nedrivninger skal begrænses til de tilfælde, hvor der ligger
faglige og/eller økonomiske årsager til grund, som f.eks. at en bygning er udtjent og har en
vedligeholdelsesefterslæb, hvor en transformation ikke kan genoprette bygningens
potentielle formål og funktioner, eller at bygningen ud fra en markedsvurdering ikke længere
er omsættelig selv efter genopretning eller transformation.
Danske Arkitektvirksomheder er enige i, at den eksisterende bygningsmasse i højere grad
skal bevares. De foreslår, at der indføres et ”Bevar eller forklar”-princip,
som en del af
ansøgningen om nedrivningstilladelse, således at enhver nedrivning skal kunne forklares og
retfærdiggøres. Endvidere påpeger de, at bygherre burde skulle betale et gebyr, såfremt de
river ned frem for at vedligeholde og renovere.
Brancheforeningen Cirkulær stiller ligeledes spørgsmålstegn til, om flere bygninger bør
bevares af ressource- og klimahensyn udover de kulturhistoriske hensyn, der allerede findes.
Miljøministeriet bemærker, at set fra et miljømæssigt synspunkt vil det som udgangspunkt
være bedre at bevare den eksisterende bygningsmasse frem for at rive ned og bygge nyt.
Det forventes, at de foreslåede krav om selektiv nedrivning netop vil udgøre et incitament
til færre nedrivninger. Miljøbeskyttelsesloven regulerer imidlertid ikke selve
nedrivningstilladelsen, og lovforslaget kan derfor ikke regulere betingelserne for at få
tilladelse til nedrivning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen Cirkulær bemærker, at det i lovforslaget fremgår, at selektiv nedrivning
bidrager til mindre deponi. De vurderer dog, at denne øgede sporbarhed, der forventes at
følge af selektiv nedrivning, kan føre til, at mere bygge- og anlægsaffald deponeres.
Miljøministeriet forventer, at der vil ske mindre kontaminering af yderligere
byggeaffaldsfraktioner efter nedrivningen, hvorfor alene det byggeaffald, der ikke kan
håndteres på anden vis, vil deponeres. Miljøministeriet forventer desuden, at
kompetenceløftet vil bidrage til, at det affald, der indeholder problematiske stoffer, vil blive
håndteret korrekt og evt. i deponi, hvis der ikke er andre behandlingsmuligheder. På sigt
forventes dog mindre deponi.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Afgrænsning af, hvilke nedrivninger, der omfattes af krav om selektiv
nedrivning
4
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0005.png
Der er blandt høringssvarene forskellige holdninger til, hvilke nedrivninger, der skal være
omfattet af krav om selektiv nedrivning.
Dansk Erhverv er enig i, at det er bedst at starte med de større nedrivninger, og at der på sigt
kan omfattes flere nedrivninger. Brancheforeningen Cirkulær støtter ligeledes op om, at der
på sigt stilles krav om selektiv nedrivning ved nedrivning af bygninger på 50 m
2
eller derover.
En række høringsparter havde ønsket, at man til en start havde omfattet flere nedrivninger.
3F Byggegruppen udtrykker, at de ærgrer sig over, at man ikke er mere ambitiøs med, hvilke
nedrivninger man omfatter til en start. 3F Byggegruppen skriver samtidig, at de dog trøster
sig med, at lovforslaget giver mulighed for på sigt at stille krav om selektiv nedrivning ved
nedrivning af bygninger på 50 m
2
eller derover.
Bygherreforeningen bemærker, at ved til en start alene at omfatte nedrivning af bygninger
over 250 m
2
, så kommer man ikke den manglende regelefterlevelse til livs. Ved at omfatte
flere nedrivninger vil man desuden give yderligere incitament til at undgå nedrivning,
professionalisere erhvervet samt bidrage til mere genanvendelse og cirkulær økonomi.
DM&E mener, at kravet, om at virksomheder skal være autoriseret, burde indføres ved
nedrivning af bygninger over 50 m
2
, mens det godt kan give mening at indføre krav om
standardiserede nedrivningsplaner ved nedrivning af bygninger på 250 m
2
eller derover.
DM&E mener, at autorisationskravet skal sættes ved 50 m
2
for at løfte hele
nedrivningsbranchens kompetencer og dermed indfri de potentielle effekter ved selektiv
nedrivning herunder bedre ressourceanvendelse og korrekt håndtering af byggeaffald, der
indeholder problematiske stoffer. DM&E er bekymret for, at der vil blive skabt et A og et B
hold med den foreslåede grænse på 250 m
2
, fordi ikke alle virksomheder får kompetencer i
selektiv nedrivning.
Lendager anbefaler, at en større del af bygningsmassen omfattes krav om selektiv nedrivning
til at starte med ved f.eks. at sætte grænsen på 100 m
2
. Lendager opfordrer desuden til, at det
bør overvejes at fremskynde krav om selektiv nedrivning for renoveringer, da der vurderes at
være et stort potentiale i at udnytte materialerne bedre.
Danske Arkitektvirksomheder mener ligeledes, at der allerede nu skal stilles krav om selektiv
nedrivning ved nedrivning af bygninger på under 100 m
2
f.eks. ved 50 m
2
derover.
Danske Regioner pointerer, at man udskyder miljøeffekterne ved selektiv nedrivning ved at
indføre krav om selektiv nedrivning for nedrivning af bygninger på 250 m
2
eller derover.
Miljøministeriet oplyser, at regeringen ønsker, at der i første omgang skal stilles krav om
selektiv nedrivning ved nedrivninger af bygninger på 250 m
2
eller derover. Det gør man af
hensyn til de erhvervsøkonomiske omkostninger, og så private i mindre grad omfattes af
reglerne til at starte med. Selektiv nedrivning kræver nye arbejdsgange og metoder, og
markedet skal omstille sig til at aftage og udnytte de nedrevne bygningsdele og -materialer.
5
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0006.png
Det bemærkes dog, at lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til på sigt at indføre
krav om selektiv nedrivning for nedrivning af mindre bygninger, anlæg og i forbindelse
med renoveringer, såfremt regeringen skulle ønske det.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser ved selektiv nedrivning
En række høringssvar udtrykker bekymring for de økonomiske konsekvenser ved selektiv
nedrivning.
Landbrug & Fødevarer støtter op om at indføre krav om selektiv nedrivning ved nedrivning af
bygninger på 250 m
2
eller derover, men er bekymrede for de erhvervsøkonomiske og
administrative omkostninger for bygherrer og nedrivningsvirksomheder. Derfor påpeger
Landbrug & Fødevarer vigtigheden af, at udmøntningen af lovforslaget sker på
omkostningseffektiv vis.
DI Byggeri påpeger, at meromkostninger ved selektiv nedrivning skal stå mål med
gevinsterne. De bakker op om at starte med nedrivning af bygninger på 250 m
2
.
Miljøministeriet kan oplyse, at man løbende vil følge udviklingen i håndteringen af bygge-
og anlægsaffald. Såfremt regeringen på sigt skulle ønske om at stille krav om selektiv
nedrivning ved yderligere nedrivninger, vil en afgrænsning bygge på de erfaringer, der er
gjort i første omgang. Det bemærkes desuden, at man i udmøntningen af reglerne tager
højde for omkostningseffektivitet.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Danske Regioner efterspørger, at de økonomiske omkostninger for bygherre oplyses.
Miljøministeriet bemærker, at der i beregningen af økonomiske konsekvenser alene
udregnes konsekvenser for første led (dvs. nedrivningsvirksomheder). Det bemærkes dog,
at det forventes, at regningen overvæltes på bygherre.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Danmarks Almene Boliger konstaterer, at alle fraktioner skal udtages til genbrug, hvilke de
vurderer er uhensigtsmæssigt og fordyrende.
Miljøministeriet oplyser, at det ikke er korrekt, at alle fraktioner skal udtages til genbrug.
Hensigten er, at der som en del af nedrivningsplanen udarbejdes en ressourcekortlægning,
hvori det vurderes, hvilke bygningsdele og materialer, der kan hhv. genbruges, forberedes
med henblik på genbrug, genanvendes og på anden måde nyttiggøres.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0007.png
Definition af selektiv nedrivning
TRE
gør opmærksom på, at definitionen af selektiv nedrivning som værende ”nænsom” er
uhensigtsmæssig, da nænsom er subjektivt og ikke almindelig brugt i branchen.
Miljøministeriet erkender, at
”nænsom”
ikke er et hensigtsmæssigt ordvalg, og fjerner
derfor dette fra definitionen af selektiv nedrivning.
Høringssvar imødekommes, og lovforslaget tilrettes herefter.
Lendager ønsker, at der lægges større vægt på genbrug i definition af selektiv nedrivning. Da
branchens forståelse af selektiv nedrivning er nedknusning af materialer, der kan
kildesorteres og genanvendes eller nyttiggøres.
Miljøministeriet bemærker, at det fremgår af definitionen af selektiv nedrivning, at
”materialer adskilles og sorteres under nedtagning med henblik på at opnå maksimal
udnyttelse og recirkulering”. Miljøministeriet
bemærker endvidere, at hensigten med
selektiv nedrivning er, at nedrivningsmaterialer udnyttes så højt oppe i affaldshierarkiet
som muligt, hvor genbrug indgår i forebyggelse af affald, som er det øverste trin.
Miljøministeriet oplyser, at bygherre i nedrivningsplanen skal tage stilling til kvaliteten af
bygningsdele- og materialer, og hvordan disse materialer skal anvendes efter
nedrivningen.
Høringssvar giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Forståelse af fuldstændig fjernelse af etageareal
Lendager bemærker, at betegnelse kan vildlede en til at tro, at der alene er tale om
etagebyggeri.
FRI støtter, at nedrenoveringer omfattes af begreber. De efterspørger dog, at udtrykket
”nedrenovering”
defineres. FRI bemærker, at der ved definition af fuldstændig fjernelse af
etageareal inkluderes krybekældre i etagearealet, hvilket ikke synes at stemme overens med
lovforslagets hensigt.
Miljøministeriet henviser til definitionen af fuldstændig fjernelse af etageareal:
”Ved
fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger, uanset om hele eller dele af bygningerne
fjernes, forstås både en fuldstændig fjernelse af en bygning eller anlæg, inklusive
fundament, men termen rummer også en nedrivning, hvor fundament eller kælder ikke
nedrives, herunder såkaldte nedrenoveringer. Hvis der kræves nedrivningstilladelse til
nedrivning af en bygning, vil der i udgangspunktet være tale om fuldstændig fjernelse af
etageareal.”
samt
”Ved
fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger er det nedrivningens samlede
kvadratmeterantal (m
2
) og ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af
7
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0008.png
bygninger eller anlæg eller i forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg, er det den
fjernede mængde målt i vægt, der skal ses på, når det skal vurderes, om nedrivning af et
byggeri er omfattet af lovforslaget.
Etageareal skal for bygninger forstås i overensstemmelse med afgrænsningen i § 455 i
bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18) og
beregnes som summen af bruttoarealerne, der nedrives for hver etage, inkl. evt. kælder- og
udnyttelig tagetage, udestuer og lignende.”
Miljøministeriet medgiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at krybekældre medregnes i
etagearealet, og således har indflydelse på, hvorvidt reglerne finder anvendelse.
Høringssvar vedr. krybekældre imødekommes, og lovforslaget tilrettes herefter. Øvrige
bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Afgrænsning og definition af anlæg
Danske Regioner oplyser, at nogle anlæg ikke kan adskilles og genbruges, men andre som
f.eks. broer og havneanlæg kan.
Danske Arkitektvirksomheder efterspørger, at anlæg defineres, eller at der opstilles
eksempler på anlæg.
Asfaltindustrien mener ikke, at en asfaltbelægning bør omfattes af krav om selektiv
nedrivning, da asfaltbelægning er en enkel konstruktion, og der derfor ikke er behov for en
nedrivningsplan for at øge genbrug af vejbelægninger.
Miljøministeriet henviser til følgende definition af anlæg, der fremgår af bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser: ”Ved anlæg forstås en større stedfast konstruktion eller
teknisk system, der udgør en helhed, og som har en bestemt funktion, eller et bestemt
formål. F.eks. betragtes broer, sportsanlæg, lufthavne, havne, diger, gylletanke,
gasledninger, vandforsynings- og kloaknet samt industrianlæg såsom elværker, vindmøller
og raffinaderier som anlæg. Definitionen omfatter ikke bygninger. Forud for udmøntning
af reglerne på bekendtgørelsesniveau, forventes afgrænsningen for anlæg at blive drøftet
med branchen, således at opgørelsesmetoden bliver praktisk anvendelig.”
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Afgrænsning og definition af renoveringer
Danske Arkitektvirksomheder opfordrer til, at renoveringer suppleres med
”transformation
eller anden omdannelse af bygninger”.
Miljøministeriet imødekommer ønsket om at supplere renoveringer med
”transformationer
eller andre omdannelser”.
Høringssvaret imødekommes, og lovforslaget tilrettes herefter.
8
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0009.png
Lendager efterspørger, at der ved angivelse af bygningens vægt som måleparameter
forelægger en definition af, hvad der er en del af bygningen/nedrivningen herunder f.eks. om
et køkken eller andet inventar er omfattet.
Miljøministeriet oplyser, at afgrænsningen af renoveringer vil blive udarbejdet sammen
med branchen og udmøntet i bekendtgørelser, såfremt regeringen skulle ønske at indføre
krav om selektiv nedrivning for større nedrivninger i forbindelse med renoveringer.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Private boliger
Danske Arkitektvirksomheder mener, at der bør udvikles en simplificeret model for, hvordan
private boliger kan omfattes af krav om selektiv nedrivning, eftersom der er stor effekt ved at
indføre krav om selektiv nedrivning for private boliger, da parcelhuse udgør en betydelig del
af den samlede bygningsmasse.
KL konstaterer, at der er problemer med regelefterlevelse af eksisterende regler ved
nedrivninger af private boliger, som hæmmer god og korrekt genanvendelse. KL mener
derfor, at nedrivningsopgaven skal professionaliseres.
Dansk Erhverv skriver, at der på sigt kan stilles forsimplede krav om selektiv nedrivning til
renoveringsprojekter i mindre bygninger.
Lendager foreslår ligeledes, at der evt. kan stilles lempeligere krav for private boliger ved krav
om selektiv nedrivning ved 100 m
2
og derover.
FRI er bekymret for, at krav om selektiv nedrivning for private boliger vil øge risikoen for
ulovlig bortskaffelse af affald. De er derfor enige i, at private skal undtages krav om selektiv
nedrivning ved renoveringer. De foreslår dog, at der igangsættes en oplysningskampagne, der
opfordrer private til at engagere sig i genbrug og genanvendelse.
Brancheforeningen Cirkulær bakker op om, at kravene ikke gælder private boliger. De oplyser
samtidig, at meget af det affald, der ender på genbrugspladser, stammer fra private boliger.
De spørger om, der kommer initiativer, der tilskynder, at borgere bidrager til bedre
ressourceudnyttelse og mindre spredning af miljø- og sundhedsfarlige stoffer.
Miljøministeriet noterer ønsket om en mere lempelig model for privatejede boliger, samt
ønsket om helt at undtage private boliger. Evt. særskilte krav vil blive udmøntet i
bekendtgørelser.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Tidshorisont og indhold af krav på sigt
En række aktører efterspørger, at det bliver tydeligt, hvornår flere nedrivninger omfattes af
krav om selektiv nedrivning.
9
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0010.png
ARI udtrykker forvirring over, hvad der gives hjemmel til. ARI mener, at det ville gøre
bemærkningerne mere tydelige, hvis man uddybede den planlagte udnyttelse af hjemlen, og
skrev, at hjemlen vil kunne rumme en væsentlig udvidelse af omfattede nedrivninger af hhv.
anlæg og en lavere grænse afgrænsning af, hvad der omfattes af krav om selektiv nedrivning
defineret i kvadratmeter og/eller baseret på affaldsproduktion.
Bygherreforeningen efterspørger et
”roadmap”
for, hvordan og hvornår afgrænsningen
udvides. De henviser desuden til, at et sådan roadmap er blevet lavet for indførelsen af CO
2
-
krav for nybyggeri. En åbenhed om tidshorisonten vil give mindre virksomheder incitament
til at opbygge de nødvendige kompetencer i selektiv nedrivning allerede nu.
Danske Regioner anbefaler ligeledes, at man fastsætter en ambitiøs tidshorisont for udvidede
krav, således at krav om selektiv nedrivning for nedrivning af anlæg skal træde i kraft i 2025,
i 2026 for nedrivninger i forbindelse med renoveringer, og i 2029 for nedrivninger af mindre
bygninger. På den måde vil der blive opbygget de rette kompetencer, parallelt med
indfasningsmodellen for CO
2
-krav. Danske Regioner bemærker, at klimakrav forventes at øge
efterspørgslen på bæredygtige byggematerialer som genbrugte materialer.
Lendager bemærker ligeledes manglende oplysning om tidsperspektivet på udvidelse af
kravene og på overgangsperioden.
FRI er generelt i tvivl om, hvornår forskellige initiativer træder i kraft, og efterspørger mere
struktur.
Miljøministeriet oplyser, at der i lovforslaget gives bemyndigelse til at indføre krav om
selektiv nedrivning ved fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m
2
eller derover, til
nedrivning af anlæg eller dele af anlæg samt til nedrivninger i forbindelse med
renoveringer. Det er imidlertid et politisk spørgsmål, om og i så fald hvornår man ønsker
at gøre brug af denne hjemmel. I første omgang har regeringen ønsket at indføre krav om
selektiv nedrivning ved nedrivning af bygninger på 250 m
2
eller derover.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Evaluering og fleksibilitet
DI Byggeri pointerer, at der er behov for en evaluering af reglerne efter en treårig periode.
Desuden mener DI Byggeri, at bemyndigelserne skal skrives i mere brede vendinger for at
tillade fleksibilitet, såfremt at man finder, at dele af den foreslåede ordning ikke fungerer
hensigtsmæssigt.
Landbrug & Fødevarer skriver, at de opgjorte erhvervsøkonomiske konsekvenser er meget
optimistiske, og at der bør laves en evaluering af de faktiske konsekvenser, inden man
omfatter flere nedrivninger.
10
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0011.png
Miljøministeriet bemærker, at lovforslaget indeholder krav om, at der skal foretages en
regelmæssig evaluering af uddannelser til hhv. miljø- og ressourcekoordinator og
ressourceansvarlig. Derudover skal autorisationsordningen evalueres sammen med
Miljøstyrelsen og branchen. Yderligere sker der løbende evaluering af både nye og
eksisterende regler på Miljøministeriets område.
Miljømærker bemærker desuden, at der skal findes en balance i lovforslaget mellem på den
ene side fleksibilitet i udmøntningen, og på den anden side, at hjemlerne er tilstrækkelige,
og at det er tydeligt, hvad Folketinget giver miljøministeren bemyndigelse til. Denne
balance er efterstræbt.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ressourceudnyttelse og håndtering af problematiske stoffer
Der er flere høringssvar, som centrerer sig om det modsætningsforhold, der kan være mellem
på den ene side genbruge og på den anden side sikkerheden i, at byggeaffald, der indeholder
miljø- og sundhedsfarlige stoffer, håndteres korrekt.
ARI konstaterer, at det i dag er en stor udfordring at sikre markedets tillid til, at brugte
byggematerialer er fri for problematiske stoffer. Den mest hensigtsmæssige måde at sikre
dette på er at håndtere byggeaffald korrekt under nedrivning. Det vil samtidig mindske
omfanget af materialer, som kasseres pga. kontaminering af andre dele af affaldet. ARI
efterspørger desuden regulering af indholdet af kemiske stoffer ved genbrug, da regulering er
uklar, hvilket er en barriere for genbrug.
FRI foreslår, at der indføres en klassificering af genbrugsmaterialer baseret på problematiske
stoffer og deres fremtidige anvendelse for at undgå udelukkelse af materialer, der f.eks. kan
bruges udendørs.
Københavns Kommune oplyser, at materialer ofte bliver fjernet fra bygninger uden
forudgående kortlægning af problematiske stoffer. Københavns Kommune byder det derfor
velkommen, at der skal laves en miljøscreening og evt. miljøkortlægning af hele bygningen
inden nedrivning og dermed også genbrugsmaterialer. Københavns Kommune efterspørger
desuden, at det undersøges, om der er behov for og kan udarbejdes regler om bygherres
håndtering og afsætning af genbrugelige materialer, der indeholder problematiske stoffer,
når produktlovgivning og regler om PCB ikke finder anvendelse. Endelig efterspørger
Københavns Kommune en PCB-grænseværdi.
Lendager pointerer, at udsortering af problematiske stoffer ikke må sætte en stopper for
udnyttelsen af materialerne til højest mulige værdi. Bevaring af materialer med indhold af
problematiske stoffer kan sagtens lade sig gøre, og der bør skabes større incitament til
afrensning af problematiske stoffer for at fremme genbrug.
TRE foreslår, at alle nedrivningsmaterialer som udgangspunkt skal anses som værende affald
for at sikre ansvarlig håndtering af materialerne. TRE understreger, at princippet om, at det
11
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0012.png
er kommunen, der afgør, hvad der er affald, og om materialer er egnet til genbrug, og ikke
den enkelte bygherre, er et vigtigt princip. Der er i dag en udbredt misforståelse, at bygherre
ikke behøver at oplyse kommune om materialer til genbrug. Dette åbner for udbredt snyd,
herunder at affaldet ikke anmeldes med henvisning til, at det er blevet afsat til genbrug
Miljøministeriet forventer, at krav om at hele bygningen skal screenes og kortlægges for
problematiske stoffer, samt et generelt kompetenceløft af bygherrer og
nedrivningsvirksomheder, der udfører selektiv nedrivning, vil bidrage til, at
byggematerialer og -affald, der indeholder problematiske stoffer, vil blive håndteret
korrekt med hensyn til miljø og sundhed.
Hvorvidt et givent nedrivningsmateriale er affald, beror på, om indehaveren skiller sig af
med genstanden eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med den. Denne
affaldsdefinition følger af EU-regulering. Derfor kan det ikke lægges til grund, at alle
nedrivningsmaterialer er affald. Dog kan en større viden om indholdet af problematiske
stoffer bidrage til en mere kvalificeret vurdering af, om nedrivningsmaterialet er affald.
Miljøministeriet noterer sig ønsket om bedre retningslinjer for genbrug, når det genbrugte
produkt eller materiale indeholder problematiske stoffer.
Der findes grænseværdier i restproduktbekendtgørelsen
[1]
, som der henvises til.
Fastsættelsen af grænseværdier har ikke været en del af arbejdet med selektiv nedrivning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen Cirkulær
savner anvendelse af ”forberedelse med henblik på genbrug”, og
efterspørger desuden, at der kommer initiativer, der sikrer korrekt håndtering af
byggematerialer og -affald på genbrugspladser.
Bygherreforeningen efterspørger klare (end of waste) kriterier for, hvornår affald ophører
med at være affald.
Miljøministeriet noterer, at der efterspørges initiativer, der skal sikre korrekt håndtering af
byggematerialer -og affald på genbrugspladser, og at der efterspørges
”end
of waste”-
kriterier. Når Miljøstyrelsen fra 2025 overtager opgaven med at klassificere affald, samles
klassificeringskompetencen ét sted. Det vil bidrage til at sikre en mere ensartet
klassificeringspraksis på tværs af kommuner samt bidrage til at skabe mere lige
konkurrencevilkår.
Miljøministeriet har
i lovforslaget anvendt ”genbrug” som en fællesbetegnelse,
uagtet om
det tidligere har været affald. Miljøministeriet imødekommer høringssvar og har i
lovforslaget specificeret, at der er tale om genbrug og forberedelse med henblik på genbrug.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
12
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0013.png
Nedrivningsplan
Danske Arkitektvirksomheder
foreslår, at nedrivningsplanen i stedet kaldes ”nedtagnings-
og
ressourceplan”
for at afspejle, at materialer har værdi. Danske Arkitektvirksomheder foreslår
desuden, at nedrivningsplanen skal indeholde en plan og begrundelse for, hvordan
materialer fastholdes øverst i affaldshierarkiet.
FRI mener, at det skal præciseres, hvem der fastsætter kravene i nedrivningsplanen, og at der
som en del af nedrivningsplanen skal overvejes at stille krav om en vurdering af
”nedtagbarhed”, som beskriver konkrete nedtagningsprocesser.
Miljøministeriet vurderer, at
”nedrivningsplan” er
en passende navngivning af det, som
skal fremsendes til kommunalbestyrelsen inden, der kan foretages nedrivning af et byggeri.
Miljøministeriet oplyser, at indhold i nedrivningsplanen vil blive fastsat i bekendtgørelser.
Miljøministeriet
opfatter, at der med ”nedtagbarhed” menes, at nedrivning foregår
forsvarligt for de udførende parter, samt at nedrivningen foregår på en sådan måde, at
materialerne bibeholder deres tekniske egenskaber så vidt muligt. Det forventes, at selektiv
nedrivning skaber incitament til, at materialerne bibeholder deres tekniske egenskaber, og
der derved ses en større andel af materialerne, som vil blive afsat til genbrug og
genanvendelse. Se desuden ”Arbejdsmiljø”.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Godkendelse og ajourføring af nedrivningsplan
Dansk Erhverv bemærker, at krav om nedrivningsplan som en del af nedrivningstilladelse vil
skabe et bedre beslutningsgrundlag for bygherren, herunder give anledning til at overveje,
om en bygning skal renoveres i stedet for at blive revet ned.
KL noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunerne sagsbehandler og
godkender nedrivningsplanen, samtidig med, at der gives tilladelse til nedrivning. Det
vurderer KL er hensigtsmæssigt, fordi bygherre dermed tidligt vil skulle forholde sig til,
hvordan bygningens dele og -materialer skal anvendes. Der gøres dog opmærksom på, at der
på grund af fredninger, lokalplaner eller lign. indimellem gives afslag på
nedrivningsansøgninger.
Københavns Kommune
er enige i KL’s betragtninger og bemærker desuden,
at en ansøgning
om nedrivningstilladelse, der indeholder nedrivningsplan, kortlægning af problematiske
stoffer og affaldsanmeldelse vil ligge i naturlig forlængelse af hinanden. En krav om, at
nedrivningsplanen følger nedrivningstilladelse vil medføre flere affaldsanmeldelser.
TRE pointerer, at der uundgåeligt vil være ændringer i nedrivningsplanen, som indsendes til
kommunen i forbindelse med ansøgning om nedrivningstilladelse, da nedrivningstilladelsen
ansøges op til et år før selve nedrivningen. TRE mener derfor, at det skal være krav, at
ændringer i nedrivningsplanen sendes til kommunen med henblik på fornyet godkendelse.
13
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0014.png
Miljøministeriet oplyser, at nedrivningsplanen vil skulle ajourføres ved ændringer.
Miljøministeriet oplyser desuden, at man i lovforslaget har valgt at ændre formuleringen
om, at kommunerne skal godkende nedrivningsplan til, at kommunerne skal behandle og
vurdere nedrivningsplan. Denne ændring er foretaget for at muliggøre, at kommunen kan
give stiltiende accept til nedrivningsplanen f.eks. ved løbende ajourføring og dermed kan
det undgås, at kommunens behandling af nedrivningsplanen bliver unødig flaskehals. Det
bemærkes desuden, at kommunerne på samme måde har mulighed for at give stiltiende
accept af affaldsanmeldelser.
Bemærkninger giver ikke anledning til øvrige ændringer i lovforslaget.
ARI efterspørger en national indrapportering af nedrivningsplaner, som sikrer, at der kan
føres tilsyn med disse, når en del af affaldstilsynet flyttes fra kommuner til Miljøstyrelsen.
Herudover vil en national indrapportering muliggøre løbende evaluering af reglernes
virkning. ARI bemærker desuden, at nedrivningsplaner skal træde i stedet for
affaldsanmeldelser, når en nedrivning af omfattet krav om selektiv nedrivning.
Miljøministeriet har noteret ARI’s
ønske om en national database til nedrivningsplanerne,
hvilket lovforslaget ikke vurderes at udgøre en hindring for.
Bekendtgørelse til udmøntning af selektiv nedrivning er under udarbejdelse, og det vil heri
fremgå, hvordan samspillet mellem nedrivningsplan og affaldsanmeldelse udmøntes.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Bygherres strafferetlige ansvar
DI Byggeri forstår, at bygherrens strafansvar er begrænset til de tilfælde, hvor bygherren ikke
har udpeget en uddannet miljø- og ressourcekoordinator, og ikke har benyttet sig af en
autoriseres nedrivningsvirksomhed.
DI Byggeri forstår, at miljø- og ressourcekoordinatoren (MRK) ikke har et strafferetligt
ansvar, hvilket DI vurderer er fornuftigt, da der undgås flaskehalse, som er set ved
certificeringsordningen for statikere. DI Byggeri opfatter således regler om MRK som en
virksomhedsordning.
Danske Arkitektvirksomheder forslår, at det skal gøres strafbart, hvis bygherre har et projekt,
der ikke følger kravene om selektiv nedrivning til trods for, at de har udpeget en miljø- og
ressourcekoordinator, og har benyttet en autoriseret virksomhed til at rive bygningen ned.
Danske Arkitektvirksomheder mener derved, at bygherre vil lægge pres på, at rådgiver og
entreprenør følger reglerne.
FRI understreger, at det bør fremgå af lovforslaget, at MRK har ansvar for proces, men ikke
har det faglige ansvar for indholdet af nedrivningstilladelsen.
14
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0015.png
Miljøministeriet oplyser, at man har tilstræbt, at det strafferetlige ansvar fordeles mellem
bygherre og den nedrivningsvirksomhed, der udfører selektiv nedrivning, med henblik på,
at begge aktører efterlever krav om selektiv nedrivning. Det påtænkes, at det i
bekendtgørelse skal gøres strafbart at overtræde bestemmelserne, herunder hvis bygherre
ved selektiv nedrivning undlader at sikre, at der udpeges en uddannet miljø- og
ressourcekoordinator, undlader at benytte en autoriseret nedrivningsvirksomhed eller
undlader at indsende nedrivningsplan forud for påbegyndt nedrivning af et byggeri eller at
ajourføre denne. For nedrivningsvirksomheder vil det eksempelvis ved udmøntning i
bekendtgørelse blive gjort strafbart, hvis en virksomhed påbegynder en nedrivning uden at
være autoriseret. Der er alene tale om ikke udtømmende eksempler.
Miljøministeriets oplyser, at bygherre desuden er forpligtet til at screene og kortlægge
bygge- og anlægsaffald på mere end ét ton for problematiske stoffer og anmelde bygge- og
anlægsaffald over ét ton, og at bygherre i øvrigt uafhængigt af de nye krav fortsat bærer
det strafferetlige ansvar i relation til affaldshåndteringen.
Miljøministeriet har i bemærkningerne uddybet, at bygherres strafansvar fastlægges i
bekendtgørelse, og at det også vil omfatte krav om at indsende og ajourføre
nedrivningsplanen. Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator
FRI mener, at det bør beskrives, hvilke forudgående kvalifikationer det kræver at kunne
deltage i uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator.
Dansk Erhverv opfordrer til, at uddannelserne udvikles og afvikles med virksomheder i
branchen, som arbejder med nedrivning, genbrug og genanvendelse i praksis. Dansk Erhverv
påpeger endvidere, at der er vigtige erfaringer at hente hos de etablerede nedrivningsfirmaer,
og i virksomheder inden for genbrug af byggevarer og byggematerialer som Greendozer og
Genbyg og virksomheder inden for upscaling som A:gain og Næste.
Miljøministeriet oplyser, at relevante virksomheder og brancherepræsentanter vil blive
inddraget i udarbejdelsen af uddannelserne. Udarbejdelse af uddannelserne er endnu ikke
fastlagt og vil blive udmøntet i bekendtgørelser.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Uddannelse til ressourceansvarlig
DI Byggeri forstår, at den ressourceansvarlige kan være ansat i en anden virksomhed end
nedrivningsvirksomhed. DI Byggeri forstår desuden, at den ressourceansvarlige kan påtage
sig andre opgaver.
Miljøministeriet oplyser, at det fremgår af lovforslaget, at en virksomhed, der udfører
selektiv nedrivning, er forpligtet til at anvende en ressourceansvarlig. Hvad det vil sige at
anvende en ressourceansvarlig, vil blive præciseret i udmøntning i bekendtgørelser. Den
15
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0016.png
ressourceansvarlige skal opfylde sine forpligtelser under selektiv nedrivning, men
derudover definerer lovforslaget ikke den ressourceansvarliges opgaver.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3F Byggegruppen pointerer, at den ressourceansvarlige uddannelse som minimum skal svare
til nedriveruddannelsen i AMU-systemet samt til et niveau svarende til den viderebyggende
formandsuddannelse i AMU-systemet. 3F Byggegruppen påpeger endvidere, at der er behov
for løbende at evaluere uddannelserne, så disse er tidssvarende, samt opkvalificere de
medarbejdere, der har færdiggjort en uddannelse, så de besidder væsentlig viden på området.
Miljøministeriets oplyser, at relevante parter vil blive inddraget i udarbejdelsen af
uddannelserne. Udarbejdelse af uddannelserne er endnu ikke fastlagt og vil blive udmøntet
i bekendtgørelser. Dog er det fastlagt i lovforslaget, at uddannelsen til ressourceansvarlig
vil blive evalueret løbende.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ufaglært arbejdskraft
3F Byggegruppen stiller sig kritisk over for, om branchen fortsat kan bære at være
overvejende ufaglært. 3F Byggegruppen forstiller sig, at branchen på sigt udvikler sig til at
være faglig, og hvor evt. ufaglærte tilbydes at starte på en nedriveruddannelse efter tre
måneders prøveperiode. 3F Byggegruppen vil adressere dette på overenskomstniveau til
næstkommende forhandlinger. 3F Byggegruppen forklarer, at når en branche står over for en
radikal forandring, som nedrivningsbranchen gør, så bliver man nødt til at se på, hvad der
skal til for at gøre branchen klar på dette. 3F Byggegruppen tror, at tiden er moden til at
opkvalificere nedrivningsbranchen på flere parametre.
Landbrug og Fødevarer
gør opmærksomme på FN’s verdensmål princip om ”leaving no one
behind”
og udtrykker en bekymring for, at mindre virksomheder og ansatte uden lange
boglige uddannelser kan leve op til kravene i lovforslaget.
Miljøministeriets bemærker, at den grønne omstilling kræver nye kompetencer, og at der
netop for at sikre, at selektiv nedrivning sker med hensyn til miljø, sundhed og sikkerhed er
behov for et kompetenceløft. Miljøministeriet bemærker desuden, at alle virksomheder kan
vælge at lade sig autorisere i selektiv nedrivning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Autorisationsordning
Dansk Erhverv er positiv over for en autorisationsordning, som de formoder vil højne
niveauet i hele branchen og skabe mere lige vilkår for alle involverede virksomheder. Dansk
Erhverv anbefaler dog en tilstrækkelig lang indfasningsperiode, der giver tid til at etablere
smidige og effektive processer.
16
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0017.png
Miljøministeriet oplyser, at man er opmærksom på at sikre en tilstrækkelig lang
overgangsperiode, så virksomheder kan nå at lade sig autorisere.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
DM&E mener, at der bør stilles særskilt krav om autorisation ved nedrivning af bygninger på
50 m
2
eller derover, og at branchen er klar. På den måde vil man sikre, at hele
nedrivningsbranchens kompetencer løftes, og at de ønskede effekter ved selektiv nedrivning
indfries. DM&E er bekymret for, at der opstår et A og et B-hold i forhold til nedrivning, og at
det risikerer at føre til, at også nedrivning af bygninger over 250 m
2
vil blive udført at folk
uden de rette kompetencer med risiko for forkert håndtering af problematiske stoffer og
dermed miljø- og sundhedsrisiko, der ligger heri.
KL påpeger, at der ved nedrivning af private boliger og af mindre nedrivningsvirksomheder
er problemer med at overholde eksisterende regler. Derfor foreslår KL, at der indføres en
generel autorisationsordning for alle nedrivninger omhandlende eksisterende regler for
håndtering og sortering af byggeaffald.
Miljøministeriet noterer sig, at der er et ønske om at indføre krav om autorisation ved
nedrivning af bygninger over 50 m
2
, og at en sådant krav vil bidrage til korrekt håndtering
af byggeaffald ved mindre nedrivninger. Miljøministeriet bemærker, at der gives
bemyndigelse til på sigt at stille et sådant krav.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen Cirkulær udtrykker bekymring for flaskehalse, hvis der regnes med, at
kun 25 virksomheder skal autoriseres. Brancheforeningen Cirkulær mener, at det lyder at få
virksomheder.
Miljøministeriet oplyser, at der er tale om et skøn på, hvor mange virksomheder, der vil
lade sig autorisere. Skønnet har ikke noget at gøre med den kapacitet, der vil være til at
behandle ansøgninger om autorisation. Med en overgangsperiode på et år forventes ikke
flaskehalse.
Manglede regelefterlevelse og behov for tilsyn
Brancheforeningen Cirkulær bemærker, at klassificeringskompetencen overgår fra
kommunerne til Miljøstyrelsen fra 2025, og efterspørger klarhed om, hvordan dette spiller
sammen med reglerne for selektiv nedrivning. ARI efterspørger hertil, at affaldstilsynet bliver
effektivt i forhold til byggepladserne og modtagere af byggeaffald.
Miljøministeriet oplyser, at det er korrekt, at klassificeringskompetencen bliver flyttet fra
kommunerne til Miljøstyrelsen fra 2025. Reglerne herfor er fortsat under udarbejdelse og
vil blive udmøntet i en særskilt bekendtgørelse. Miljøministeriet bemærker yderligere, at
affaldstilsynet bliver udformet effektivt i forhold til byggepladserne og modtagere af
byggeaffaldet.
17
 L 91 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2799351_0018.png
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Arbejdsmiljø
3F Byggegruppen udtrykker bekymring for øget nedslidning og øget eksponering for støv,
kemi og problematiske stoffer pga. mere manuelt nedrivningsarbejde ved selektiv nedrivning.
Hidtil har meget nedrivning foregået med maskiner, hvorimod selektiv nedrivning i højere
grad kræver manuelt arbejde. 3F Byggegruppen påpeger, at autoriserede virksomheder skal
tage højde for arbejdsmiljø, så selektiv nedrivning sker i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovens regler. Der er allerede gjort gode erfaringer i frivillige selektiv nedrivning,
men der er behov for, at de gode oplysninger bliver delt.
FRI understreger ligeledes, at der bør være fokus på arbejdsmiljø, særligt når materialer
udtages til genbrug. FRI mener, at der bør udarbejdes klar beskrivelser og retningslinjer for
nedtagningsprocesser af hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og effektivitet.
Miljøministeriet anerkender, at krav om selektiv nedrivning skaber mere manuelt arbejde
og kan øge risikoen for eksponering af støv og problematiske stoffer. Miljøministeriet
arbejder på, at viden om arbejdsmiljø er en del af nedrivningsbranchens kompetenceløft.
Miljøministeriet henviser desuden til, at arbejdsmiljøloven skal overholdes, og at de enkelte
virksomheder skal træffe foranstaltninger for at imødegå eventuelle forøgede
arbejdsmiljørisici.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
18