Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24
L 9 , L 9 A , L 9 B
Offentligt
2778999_0001.png
10. november 2023
J.nr. 2022-15213
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 9 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af
aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 12. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
L 9 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om vilkårene for de afskrivninger, som der med forslaget om at genindføre den særlige hjemmel vil blive mulighed for
2778999_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre nærmere for vilkårene for de afskrivninger, som der med forsla-
get om at genindføre den særlige hjemmel vil blive mulighed for? Ministeren bedes
komme med eksempler på datafejl m.v. samt beskrive, i hvilke situationer det vil være
umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at afklare tvivl eller frem-
skaffe oplysninger, som er nødvendige for tilbagebetalingskravenes opkrævning og inddri-
velse.
Svar
Den særlige afskrivningshjemmel, som med enkelte ændringer foreslås genindført, omfat-
ter både fordringer, der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og fordringer, der er un-
der opkrævning hos Skattestyrelsen, dvs. endnu ikke er sendt til inddrivelse. I begge til-
fælde vil afskrivning kunne ske til og med den 31. december 2030. Afskrivning vil kunne
ske uden en vurdering af hver enkelt fordring. For at gruppen af fordringer kan afskrives,
skal fordringerne have det tilfælles, at fordringerne fx har en mangel, som er vanskelig el-
ler uforholdsmæssigt dyr at udbedre.
For fordringer under inddrivelse vil en afskrivning således forudsætte, at der er tvivl om
rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for fordringernes inddrivelse, eller at
disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger at afklare denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne. Endelig vil der kunne
ske afskrivning, hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig
afskrivning.
For fordringer under opkrævning vil en afskrivning forudsætte, at det er forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger for Skattestyrelsen at gennemføre opkrævning, eller hvis
der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning. Afskriv-
ningen kan være begrænset til alene at omfatte renter, gebyrer eller andre omkostninger.
Som eksempel på datafejl m.v. i inddrivelsen kan nævnes forkert eller manglende angi-
velse af forældelsesdatoen for fordringer, hvorfor der kan være en risiko for, at fordrin-
gerne er forældet. Der kan også være tvivl om, hvorvidt en fordring er indsendt som en
såkaldt dublet, dvs. at fordringshaveren ved en fejl har indsendt samme fordring to gange,
hvor der derfor er en risiko for, at Gældsstyrelsen uretmæssigt inddriver et for stort beløb
hos skyldneren.
Som eksempel på, at det kan være umuligt at afklare tvivl om stamdata på fordringer un-
der inddrivelse, kan nævnes, at oplysninger om fx forældelsesdatoen for fordringerne ikke
længere er tilgængelige hos fordringshaveren. Uforholdsmæssige omkostninger kan fx
skyldes, at der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for for-
dringernes opkrævning eller inddrivelse, og omkostningerne ved at afklare tvivlen oversti-
ger fordringernes samlede størrelse. Der er i 2019 og 2023 blevet afskrevet renter af mo-
torkrav. I begge tilfælde skete afskrivningen, fordi det som følge af manglende systemun-
derstøttelse ville være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger manuelt at skulle
beregne og opkræve et stort antal typisk mindre rentekrav.
Side 2 af 2