L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 89 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-

rådet og lov om ændring af dagtilbudsloven

(Forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommu-

nerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om velfærds-

aftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov

om ændring af dagtilbudsloven (Forlængelse af forsøgsperi-

oden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet

og folkeskoleområdet) har i perioden fra den 2. oktober til

den 31. oktober 2023 været sendt i høring hos en række myn-

digheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 2. oktober 2023 endvidere

sendt til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 2. oktober 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndighe-

der, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

6. november 2023

Sagsnr.: 23/21009

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringspart

3F – Den Offentlige

Gruppe

Advokatsamfundet

Akademikerne

Ankestyrelsen

Autismeforeningen

Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes Landsfor-

bund (BUPL)

Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes Landsfor-

bund (BUPL) – Leder-

forening

Børnenes Bureau

Børne- og Kulturchef-

foreningen

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

Centralorganisationer-

nes Fællesudvalg (CFU)

CEPOS

Cevea

Daginstitutionernes

Lands-Organisation

(DLO)

Danmarks Idrætsfor-

bund

Danmarks Lærerfor-

ening

Danmarks Private Sko-

ler – grundskoler &

gymnasier

Danmarks Vejlederfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Blindesamfund

Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø

Dansk Erhverv

Dansk Folkeoplysnings

Samråd

Hørings- Bemærk- Ingen be-

svar mod- ninger

mærk-

taget

ninger

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Dansk Handicap For-

bund

Dansk Industri

DM – Dansk Magister-

forening

Dansk Metal

Dansk Oplysnings For-

bund

Dansk Psykolog For-

ening

Dansk Skoleforening

for Sydslesvig

Dansk Skoleidræt

Dansk Socialrådgiver-

forening

Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd

Danske Advokater

Danske Dagbehand-

lingstilbuds Netværk

Danske Døves Lands-

forbund

Danske Erhvervsakade-

mier

Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Besty-

relserne

Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Le-

derne

Danske Gymnasieele-

vers Sammenslutning

Danske Gymnasier

Danske Gymnastik- og

Idrætsforeninger

Danske Handicaporga-

nisationer

Danske HF & VUC

Danske HF og VUC –

Bestyrelserne

Danske Landbrugssko-

ler

Danske Musik- og Kul-

turskoler

Danske Professionshøj-

skoler

Danske Skoleelever

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danske SOSU-skoler

Danske SOSU-skoler –

Bestyrelserne

Danske Underviserorga-

nisationers Samråd

Danske Universiteter

Dataetisk Råd

Datatilsynet

De Anbragtes Vilkår

De Danske Sprogcentre

DEA

Den uvildige konsulent-

ordning på handicap-

området (DUKH)

Det Centrale Handicap-

råd

Deutscher Schul- und

Sprachverein für

Nordschleswig

DJØF

Efterskoleforeningen

Engineer the Future

Erhvervsskolernes Elev-

organisation

Erhvervsskolelederne

Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regule-

ring (OBR)

Esbjerg Kommune

EVA – Danmarks Eva-

lueringsinstitut

Fagbevægelsens Hoved-

organisation

Fagligt Fælles Forbund

FGU Danmark

Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark

Folkeligt Oplysnings

Forbund

Fora

Fag og Arbejde

Foreningen af Døgn og

Dagtilbud for udsatte

børn og unge (FADD)

Foreningen af katolske

skoler i Danmark

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Foreningen af Kristne

Friskoler

Foreningen af Ledere

ved Danskuddannelser

Foreningen af Social-,

Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Dan-

mark

Foreningen for Foræl-

dre til Elever i Fri- og

Privatskoler

Foreningen Frie Fag-

skoler

Foreningen til gavn for

børn og unge (fobu)

Foreningsfællesskabet

Ligeværd

Forhandlingsfællesska-

bet

Forældrenes Landsorga-

nisation (FOLA)

Frie Skolers Lærerfor-

ening

Friskolerne

FSR – danske revisorer

Gymnasiernes Bestyrel-

sesforening

Gymnasieskolernes Læ-

rerforening

Helsingør Kommune

HK/Kommunal

HK/Stat

Holbæk Kommune

HvorErDerEnVoksen

Institut for Menneske-

rettigheder

Justitia

Klagenævnet for Speci-

alundervisning

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Kommunaldirektørfor-

eningen

Kraka

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Landdistrikternes Fæl-

lesråd

Landselevbestyrelsen

for det pædagogiske

område

Landselevbestyrelsen

for social- og sundheds-

området

Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark

Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere

Landsforeningen for

Socialpædagoger

Landsforeningen Livs-

værk

Landsorganisationen

Danske Daginstitutio-

ner (LDD)

Landsorganisationen for

sociale tilbud (LOS)

Landssammenslutnin-

gen af Handelsskoleele-

ver

Landssammenslutnin-

gen af Foreninger for

Selvstændige Børnepas-

sere

Landssamråd for PPR-

chefer

Lederne

Ledersamrådet

Lilleskolerne

LOF

Lærernes Centralorgani-

sation

Lær for Livet

Manderådets Udvalg for

Familieret

Modstrøm – Forenin-

gen for FGU-elever og

unge omkring FGU

Netværket for kostafde-

linger

OpenDenmark

Ordblindeforeningen

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Plejefamiliernes Lands-

forening

Rebild Kommune

Red Barnet

Rektorkollegiet for de

Martime Uddannelser

Rigsrevisionen

Rådet for Børns Læring

Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede

Uddannelser (REU)

Rådet for Socialt Ud-

satte

Rådet for Voksen og

Efteruddannelse (VEU-

rådet)

Sammenslutningen af

Steinerskoler i Danmark

Sammenslutningen af

Unge Med Handicap

Samrådet af Specialsko-

leledere

Selveje Danmark

Selvejende og private in-

stitutioners forening

(Spifo)

Skole og Forældre

Skolelederforeningen

Socialpædagogernes

Landsforbund

STU-foreningen

TABUKA

Landsforeningen for

nuværende og tidligere

anbragte

TAT (Foreningen af

tekniske og administra-

tive tjenestemænd)

Tekniq

Udbetaling Danmark

Uddannelsesforbundet

Uddannelseslederne

Uddannelsesrådet for de

maritime uddannelser

Udviklingshæmmedes

Landsforbund (ULF)

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ungdomsringen

Ungdomsskoleforenin-

gen

Ungdomsuddannelser-

nes Vejlederforening

VUC Bestyrelsesfor-

eningen

Ældre Sagen

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene er skrevet med kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Den offentlige høring viser, at der generelt er opbakning til

lovforslaget.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrel-

serne

finder det hensigtsmæssigt at forlænge forsøgsperio-

den mhp. at tilvejebringe et bedre grundlag for evaluering af

de iværksatte aktiviteter.

Børne- og Kulturchefforeningen

bemærker, at forsøgene

skal fortsætte, og at det nye udspil ligger i forlængelse af

indholdet i frihedsforsøget.

Helsingør Kommune

har ikke haft konkrete bemærkninger

til lovforslaget, men bemærker, at kommunen værdsætter

muligheden for en forlængelse af velfærdsaftalen frem til 31.

juli 2025 og forventer, at denne forlængelse sker med hen-

blik på overgang til en mere generel frisættelse af velfærds-

områderne. Helsingør Kommune bemærker videre, at kom-

munen ser frem til at fortsætte samarbejdet om velfærdsafta-

len.

Esbjerg Kommune

bemærker, at frihedsforsøget har bety-

det en unik mulighed for at udvikle folkeskolerne i kommu-

nen, og at alle fra politikere til de enkelte medarbejdere har

taget friheden på sig som en forpligtelse til at udvikle skolen.

I det tredje skoleår i forsøget konstaterer kommunen, at fri-

hedsforsøget har medført en positiv udvikling for kommu-

nen og skolerne på flere fronter. På skolerne har frihedsmu-

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

lighederne givet en unik mulighed for at lave lokal skoleud-

vikling. Både skolebestyrelser, skoleledelse og personale har

været optaget af, hvordan de kan udvikle skolen. Det har be-

tydet mange små og store tiltag, der har forandret skoleda-

gen, fag og undervisningen Det betyder lokale løsninger på

skolens udfordringer og opgaver med afsæt i de kompeten-

cer og muligheder, der er til stede på den enkelte skole.

Esbjerg Kommune

anfører, at velfærdsaftalerne kommu-

nalt har været startskuddet til en mere samskabende styring

og ledelse i hele kommunens ledelseskæde på skoleområdet,

og at kommunen har oplevet dette som afgørende for at for-

løse det frisættende potentiale. Kommunen bemærker vi-

dere, at velfærdsaftalerne ikke betyder frihed fra kommunal

styring og ledelse, men har rykket ved både mindset og kul-

tur. Der er sket en generel bevægelse fra styring til ledelse i

alle led i takt med, at fokus ændres fra regler, kontrol og re-

gistrering til fokus på tillid til fagligheden og den professio-

nelle dømmekraft.

Esbjerg Kommune

bifalder på den baggrund en forlæn-

gelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalerne.

Skolelederforeningen

bakker op om lovforslaget om for-

længelse af velfærdsaftaler, da foreningen grundlæggende

tror på, at en øget frisættelse af folkeskolen vil give et større

handlerum til skoleledelsen og medarbejderne i forhold til at

udvikle skolens kvalitet til gavn for eleverne og forældre,

hvilket også er beskrevet som lovens formål.

Skolelederforeningen

bemærker, at det vil være naturligt at

forlænge velfærdsaftalerne, da de foreløbige erfaringer indi-

kerer, at der er potentiale for øget kvalitet for eleverne og for

at øge elevernes trivsel generelt, ligesom der for lærerne og

det pædagogiske personale er et potentiale for øget trivsel og

motivation.

Skolelederforeningen

bemærker videre, at såfremt lov-

forslaget ikke bliver vedtaget, og loven således ophæves den

30. september 2024, vil det ske, mens et skoleår er i gang til

gene for den forudgående planlægning af skoleåret og de ini-

tiativer og indsatser, der er igangsat til gavn for skolens ele-

ver og forældre. Ophævelsesdatoen den 31. juli 2025, jf. lov-

forslaget, vil være sammenfaldende med udløbet af et sko-

leår, hvilket vil være mere hensigtsmæssigt.

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Skolelederforeningen

ønsker i øvrigt, at de gode erfaringer

og potentialer hurtigt skal gøres mulige at bringe i spil for

resten af landets folkeskoler via en politisk beslutning.

Danmarks Lærerforening

finder overordnet, at det giver

god mening af forlænge de to kommuners muligheder for at

forsætte deres frihedsforsøg på skoleområdet, indtil elemen-

terne i regeringens folkeskoleudspil er vedtaget. Foreningen

ønsker herudover at gøre særligt opmærksom på, at det er

nødvendigt for skolerne i de to kommuner at få den nødven-

dige afklaring af, hvilke lovgivningsmæssige rammer de

skal arbejde videre under, og at dette bør ske i god tid inden

skoleåret 2025/26’s planlægning går i gang.

Danmarks Lærerforening

anfører endvidere, at det bør af-

klares, om det vil være muligt at arbejde videre med enkelte

elementer af forsøgene, f.eks. med brug af § 55 om forsøgs-

virksomhed i folkeskolen. Foreningen finder herudover, for

så vidt angår tidsplanen, at det er uhensigtsmæssigt, at det

ikke er muligt at inddrage resultaterne fra slutevalueringen

af velfærdsaftaleforsøget, som foreligger ultimo 2024, i de

kommende drøftelser af folkeskoleudspillet. Udspillet ven-

tes at blive drøftet før den endelige evaluering foreligger,

hvorefter det bliver svært at tage udgangspunkt i erfarin-

gerne, som kommunerne har fået ved at være med i forsøget,

i forbindelse med den politiske beslutning om det videre ar-

bejde med en frisættelse af den offentlige sektor.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforsla-

get forventes fremsat i december 2023 og vedtaget i løbet af

foråret 2024, således at kommunerne, som er omfattet af lov-

forslaget, kan foretage den nødvendige planlægning inden

det nye skoleårs begyndelse.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår Danmarks Lærerforenings bemærkning om inddra-

gelse af slutevalueringen af velfærdsforsøget i de kommende

drøftelser af regeringens folkeskoleudspil "Forberedt på

fremtiden II, at det er korrekt, at slutevalueringens resultater

ikke vil kunne indgå i drøftelserne. Det skal dog bemærkes,

at flere af initiativerne om øget frihed til folkeskolerne træk-

ker på erfaringerne fra velfærdsaftalerne i Esbjerg og Hol-

bæk, der er modtaget løbende og via midtvejsevalueringen.

Hvis slutevalueringen måtte give anledning til det, er der

ikke noget til hinder for, at regeringen til den tid fremlægger

forslag til yderligere frihedsgrader.

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Skoleelever

finder det overordnet vigtigt, at man i

forbindelse med implementeringen og udførelsen af forsøget

med de friere rammer for kommunernes tilrettelæggelse af

folkeskolen sikrer at inddrage relevante parter på området.

Dette gør sig gældende lokalt, hvor det er vigtigt, at elever,

lærer, ledere mv. inddrages af kommunerne i forbindelse

med, at man beslutter, hvilke tiltag man afprøver på de for-

skellige folkeskoler. Det skal sikre den nødvendige lokale

inddragelse, så alle brugere og praktikere i og omkring fol-

keskolen kan give deres besyv med på, hvordan man lokalt

indretter skolen under de friere betingelser.

Danske Skoleelever

anfører videre, at det er af afgørende

betydning, at udmøntningen af velfærdsaftalerne og de friere

rammer ikke sker på bekostning af elevernes rettigheder,

som i dag er fastsat ved lov. Her kan særligt nævnes, at be-

stemmelserne om elevråd, undervisningsmiljø og trivsels-

målinger er grundlæggende rettigheder for eleverne og al-

drig bør fraviges i forbindelse med forsøget. Det gør sig sta-

dig gældende i en forlængelse af velfærdsaftalerne.

Danske Skoleelever

bakker op om en forlængelse af vel-

færdsaftalerne, men fastholder, at det er vigtigt, at der er

transparens i beslutningerne internt i kommunerne omkring

udmøntningen af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområ-

det samt folkeskoleområdet, idet det sikrer, at nationale så-

vel som lokale interessenter i og omkring skolen kan få ind-

sigt i, hvordan skoledagen kommer til at ændre sig. Danske

Skoleelever vurderer samtidig, at det er vigtigt for eleverne

i de berørte kommuner at modtage nogenlunde samme un-

dervisning og kunne sammenligne deres folkeskole med ele-

ver i andre kommuner, der ikke er omfattet af forsøget. Dan-

ske Skolelever ser det endvidere som nødvendigt, at der sik-

res en overførbarhed af de positive oplevelser, eleverne op-

lever på frisatte folkeskole, til folkeskoler i andre kommu-

ner.

Danske Skoleelever

stiller sig fortsat grundlæggende ufor-

stående over for, at elevrådsbekendtgørelsen kan fraviges og

bemærker i den forbindelse, at det at fratage eleverne funda-

mentale rettigheder som adgang til lokaler og en konstruktiv

samtale med skolelederen om midler, næppe styrker bruger-

inddragelsen og det lokale engagement i skolen. Danske

Skoleelever ser det som afgørende, at elevernes rettigheder

fastholdes, selv når der gives frihed, og anfører, at ønsket om

afbureaukratisering og frihed ikke bør muliggøre en mindre

grad af elevinddragelse i bestemte kommuner.

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Skoleelever

ser positivt på, at der er blevet foretaget

løbende evalueringer, der indikerer, at der er et potentiale for

øget kvalitet for eleverne og for at øge elevernes trivsel ge-

nerelt. Danske Skoleelever understreger dog, at det er cen-

tralt at medtage et elevtilfredshedsperspektiv og modtage

evalueringer fra selve eleverne, når velfærdsaftaleforsøget

evalueres løbende.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår Danske Skoleelevers bemærkning om, at muligheden

for at fratage eleverne rettigheder ikke styrker brugerind-

dragelsen eller det lokale engagement i skolen, at lovforsla-

get ikke har til hensigt at ændre på indholdet af den gæl-

dende lov. Det betyder, at de regler, der i dag ikke kan fra-

viges – de såkaldte hegnspæle, som typisk har karakter af

rettighedsbaserede regler – heller ikke vil kunne fraviges

fremover. Det bemærkes i den forbindelse, at hverken den

gældende velfærdsaftalelov eller nærværende lovforslag gi-

ver mulighed for at fravige reglerne om, at elever i folkesko-

len har ret til at danne elevråd, og at elever på skoler med

afdelingsstruktur har ret til at danne afdelingselevråd. En-

delig skal det bemærkes, at det er op til den enkelte kommune

lokalt at vurdere, hvilke regler der kan fraviges.

BUPL

er overordnet enig i en forlængelse af de igangvæ-

rende forsøg, dog med to meget store forbehold. 1) Forsøgs-

kommunerne på dagtilbudsområdet bør ikke frisættes fra

lovkrav om minimumsnormeringer. 2) Forsøgskommunerne

på skoleområdet bør sikre kompensation af fritidsinstitutio-

nerne ved omlægning af skoledagen.

BUPL

bemærker for så vidt angår minimumsnormeringer,

at der i lovudkastet lægges op til en lovændring i dagtilbuds-

loven, så forsøgskommunerne ikke skal leve op til lovkravet

om minimumsnormeringer. BUPL anfører hertil, at dette

strider imod hensigten med forsøgene, som handler om at

udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum

for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nær-

været i velfærden til gavn for borgeren. En fritagelse fra lov

om minimumsnormeringer risikerer at virke mod hensigten,

da frisættelsen fungerer bedst, når der er sikkerhed om res-

sourcerne.

BUPL

anerkender ikke, at lov om minimumsnormeringer

rummer krav til kommuner eller institutioner, som står i ve-

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

jen for hensigten med forsøgene. Tværtimod. BUPL bemær-

ker hertil, at lov om minimumsnormeringer er en rettighed,

der er indført for børnene, og det bør ikke omgås af forsøg,

og at der i årtier har været forsøg med ikke at have mini-

mumsnormeringer.

BUPL

bemærker videre, at de foreløbige erfaringer med fri-

sættelsen af dagtilbud viser, at det stort set udelukkende er

kommunale dokumentationskrav mv., der i praksis har stået

i vejen for de ønskede ændringer og aktiviteter og således

ikke statslig regulering etc. Vigtigheden af de statslige vel-

færdsforsøg har dermed snarere ligget i signalet om frisæt-

telse og mindre bureaukrati og administrative krav. En posi-

tiv effekt af frisættelsen har derfor været en dialog om og

mindskning af kommunale dokumentationskrav, som ikke

ville være sket uden velfærdsforsøget.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår BUPL’s bemærkning om, at det ikke bør være muligt

at fravige kravene om minimumsnormeringer, at formålet

med velfærdsaftalerne er at frisætte udvalgte kommuner og

tilbuds varetagelse af dagtilbudsområdet, med henblik på at

give mulighed for at gentænke tilrettelæggelsen af indsat-

serne og med udgangspunkt i lokale ønsker og behov udvikle

velfærden på områderne. Dette skaber større handlerum for

medarbejdere og ledere, for at øge kvaliteten og nærværet i

velfærden til gavn for børnene.

Hvis de to velfærdsaftalekommuner ønsker det, er der dog

ikke noget til hinder for, at kommunerne kan indføre mini-

mumsnormeringer i daginstitutioner. Dertil skal det bemær-

kes, at den økonomiske kompensation, også omfatter vel-

færdsaftalekommunerne.

BUPL

bemærker for så vidt angår fritidsinstitutioner, at for-

søgskommunerne på skoleområdet bør sikre kompensation

af fritidsinstitutionerne ved omlægning af skoledagen, og at

frisættelsen i begge forsøgskommuner har betydet, at skole-

dagen er blevet afkortet. I udgangspunktet giver den øgede

tid for børnene i SFO og klub helt andre muligheder for pæ-

dagogerne til at skabe gode rammer for børnefællesskaberne

og tilbyde udviklende aktiviteter, som understøtter børnenes

trivsel og udvikling.

BUPL

anfører endelig, at erfaringerne viser, at økonomien

ikke nødvendigvis følger med, når åbningstiden i SFO udvi-

des, hvilket er dybt problematisk, idet forsøgene således i

L 89 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

stedet risikerer at udhule arbejdet med børn og unges fælles-

skaber og trivsel. I Esbjerg Kommune samlede politikerne

efterfølgende op og sørgede for, at pengene fulgte med.

BUPL bemærker hertil, at det bør være en klar lovmæssig

forpligtelse i forbindelse med en forlænget forsøgsperiode,

at kommunalbestyrelsen træffer politisk beslutning om en

budgetmodel for SFO og fritidsinstitutioner, som sikrer de-

res økonomi i forbindelse med frisættelsen.

For så vidt angår BUPL’s bemærkning om, at der bør sikres

økonomisk kompensation af fritidstilbuddene ved omlæg-

ning af skoledagen, bemærker Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet, at lovforslagets økonomiske konsekvenser for de

udvalgte kommuner beror på, i hvilket omfang de udvalgte

kommuner gør brug af lovforslagets mulighed for at fravige

lovgivning på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområ-

det. Eventuelle udgifter som følge af muligheden for at fra-

vige lovgivning på f.eks. folkeskoleområdet afholdes af den

enkelte kommune. Det betyder også, at det er den enkelte

kommunes ansvar at tilvejebringe den nødvendige finansie-

ring i fritidstilbud, hvis der træffes beslutning om f.eks. at

afkorte skoleugens længde, og der derved opstår et øget pas-

ningsbehov. Det er op til kommunen at vurdere omfanget af

den nødvendige finansiering.

Der er foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktionel

og lovteknisk karakter.