Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-310
Den 15. januar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål nr. 9 til L 88, Forslag til lov om
ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om
teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alexander Ryle (LA).
Spørgsmål nr. 9
Kan ministeren bekræfte, at vurderingen af om der er forureningsmæssigt forbundethed, skal baseres
på den ukorrigerede geneafstand, som det er anført i høringsudkastet til loven?
Svar
Ja, det kan jeg bekræfte.
Miljøministeriet har hertil oplyst, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt.
2.1.3., s. 5), at geneafstanden skal beregnes efter modellen i § 31, nr. 3, i bekendtgørelse om
godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). Efter
bekendtgørelsens § 32 sker denne beregning efter reglerne i bekendtgørelsens § 22, jf.
bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B. Disse regneregler er integreret i ansøgningssystemet
”Husdyrgodkendelse.dk”. Lugtemissionen, som ligger til grund for beregning af
geneafstanden,
omregnes herved til en ukorrigeret geneafstand.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk