Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
21. december 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 88
Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyn-
digelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse
eller tilladelse af husdyrbrug).
Af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Spørgsmål 6
Vil ministeren redegøre for, hvorfor revurderinger af godkendelser eller tilladelser af flere
husdyrbrug ifølge udkastet til lovtekst ikke skal foregå efter gældende regler i nyeste
lovgivning? Vil ministeren herunder forholde sig til, om ikke selve formålet med revurde-
ringer ift. miljøbeskyttelsesloven f.eks. er at få virksomheder over på nye regler? Vil mini-
steren derudover forholde sig til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt både for kommunernes
sagsbehandling, berørte borgeres retsfølelse og beskyttelse af miljø og sårbar natur,
at kommunerne i en lang årrække vil skulle behandle sager efter forskellig lovgivning?
Det skal hertil bemærkes, at revurderinger af husdyrbrug oftest sker 8-10 år efter den
oprindelige tilladelse er givet, og der i mellemtiden kan være tilkommet meget ny viden
og dermed ny lovgivning. Vil ministeren videre forholde sig til, at revurderinger, som
beskrevet i lovforslaget, ensidigt tager hensyn til producenten, hvorved der ikke tages
hensyn til, at der kan være modstående hensyn? Vil ministeren ændre lovforslaget, så
alle revurderinger skal behandles efter de foreslåede regler frem for de hidtil gældende?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1