Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 88
Offentligt
2810613_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-310
Den 15. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 88, forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og
samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug) stillet den 15. december 2023 af Hans Kristian Skibby
(DD).
Spørgsmål nr. 2 til L 88
”Socialdemokratiets
ordfører nævnte under 1. behandlingen af lovforslaget, at der er
5-10 tilfælde om året, hvor matrikelfinten anvendes, og at en sag kan betyde, at hele
lokalsamfund og landsbyer påvirkes. Vil ministeren redegøre for omfanget af
problemet, og konkret hvilken påvirkning de 5-10
årlige sager har?”
Svar
Sager om godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug afgøres af kommunerne. Der findes ikke centrale
registre over samtlige sager med mulighed for at fremsøge sager ud fra forskellige emner.
Miljøministeriet skønner, at der kan være 5-10 sager årligt, hvor matrikelfinten kan indgå i en sag efter
husdyrbruglovens § 16 c. Dette skøn bygger bl.a. på et overblik over antallet af sager i Fødevare- og
Miljøklagenævnet vedr. husdyrbruglovens § 16 c set over en årrække. Matrikelfinten indebærer
generelt, at et husdyrbrug, får mulighed for at belaste omgivelserne mere i forbindelse med en
ansøgning om udvidelse eller ændring af et husdyrbrug. Hvad dette konkret betyder, afhænger af de
faktiske forhold omkring det pågældende husdyrbrug, herunder afstanden til naboer, om der er tale
om enkeltboliger, samlet bebyggelse eller områder udlagt til boligformål eller om der eksempelvis er
ammoniakfølsom natur.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk