Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 310
Den 15. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 til L 88, Forslag til lov om ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til
husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug) stillet den 11. januar 2024 af
Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 21 til L 88
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/1-24 fra Landsbyen Rislev om
matrikelfinten, jf. L 88 - bilag 4?
Svar
Det fremgår bl.a. af henvendelsen fra landsbyen Rislev, at deputationen ønsker, at lovforslaget ændres
således, at påklagede og hjemviste sager altid afgøres jf. gældende lov på afgørelsestidspunktet, og at
de tre kriterier
”teknisk,
forurenings-
og driftsmæssigt forbundethed” ændres til alene at omfatte
”forureningsmæssigt forbundethed”.
Hvad angår ønsket om, at påklagede og hjemviste sager altid afgøres efter reglerne på det tidspunkt,
hvor disse sager afgøres, kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål 5. Det fremgår heraf bl.a., at det ikke
ønskes at give de nye regler, der vil være bebyrdende for ansøgere om etablering, udvidelse eller
ændring af husdyrbrug, tilbagevirkende kraft.
Hvad angår ønsket om alene at lægge vægt på den forureningsmæssige forbindelse kan jeg henvise til
mit svar på spørgsmål 1, hvoraf bl.a. fremgår, at en sådan ordning vil indebære en markant skærpelse,
som rækker væsentligt udover lovforslagets formål om at imødegå en utilsigtet anvendelse af de
allerede gældende regler.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk