Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 88
Offentligt
2810780_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-310
Den 15. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 88, Forslag til lov om ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til
husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug) stillet den 10. januar 2024 af
Alexander Ryle (LA).
Spørgsmål nr. 10
Af lovforslagets § 2 stk. 1, fremgår, at loven træder i kraft den 1. april 2024. Vil ministeren begrunde,
hvorfor denne lovændring fraviger de særlige retningslinjer for ikrafttrædelse af erhvervsrettede love
og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for erhvervslivet, hvor hovedreglen er ikrafttrædelse
enten den 1. januar eller den 1. juli, jf. Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter
afsnit 2.8.3.1?
Svar
Formålet med at fremrykke lovforslagets ikrafttrædelsesdato til den 1. april 2024 er at modvirke, at der
opstår en længere periode, hvor de hidtil gældende regler skal anvendes på sager, der ansøgt før lovens
ikrafttræden.
Sagsbehandlingstiden for alle ansøgninger om godkendelser eller tilladelser efter husdyrbrugloven lå i
2022 på 5,4 måneder i gennemsnit. Den foreslåede ikrafttrædelsesdato sikrer på den ene side
tilstrækkelig tid til folketingsbehandlingen af lovforslaget, samtidig med at husdyrbrug, som efter den
offentlige høring af lovforslaget ansøger om en ny godkendelse eller tilladelse med det formål, at få
deres ansøgning behandles efter de hidtil gældende regler, i de fleste tilfælde ikke vil kunne få deres
ansøgning afgjort, inden de foreslåede ændringer træder i kraft pr. 1. april 2024.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk