Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-310
Den 15. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 88, forslag til lov om ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til
husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug) stillet den 15. december efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger,
som sikrer, at det er tilstrækkeligt for kommunerne at bevise, at bedrifterne er forureningsmæssigt
forbundne, for at de skal vurderes samlet? Dvs. at kravet om, at det også skal bevises, at bedrifterne er
”driftsmæssigt eller teknisk forbundet”, for at de skal godkendes eller tillades samlet, skal udgå af
lovteksten i § 16 c. Det kan være vanskeligt for kommunerne at vurdere, om to nærliggende bedrifter
med samme ejer er driftsmæssigt eller teknisk forbundne. Målet med ændringsforslaget er at forsimple
og stramme lovforslaget og samtidig sikre, at forureningen begrænses særligt for så vidt angår
ammoniakemission og lugtemission. Det skal sikre en bedre beskyttelse af omgivelserne.
Svar
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt.
Formålet med det fremsatte lovforslag er at imødegå en utilsigtet anvendelse af de gældende regler for
samlet godkendelse eller tilladelse i § 16 c i de særlige situationer, hvor der foreligger en
forureningsmæssig forbindelse imellem to husdyrbrug, der samtidig drives samlet. Ændringsforslaget
indebærer, at alle husdyrbrug der er forureningsmæssigt forbundne, idet de er placeret i nærheden af
hinanden, fremadrettet skal godkendes eller tillades samlet, uanset om der foreligger en teknisk eller
driftsmæssig forbindelse. Ændringsforslaget indebærer en markant skærpelse af ordningen i § 16 c i
det fremsatte lovforslag, som rækker væsentligt udover lovforslagets formål om at imødegå en
utilsigtet anvendelse af de allerede gældende regler.
Jeg kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet
godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug).
Af (Søren
Egge Rasmussen):
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk