Til lovforslag nr.
L 88
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [7. februar 2024]
3. udkast
(Udtalelse fra miljøministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v.
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug)
[af miljøministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-
stisk Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alter-
nativets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1 og Liberal Alliances medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2 og 3.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren bemærker følgende over for udvalget:
Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. (L 88) (Bemyndigelse til at fast-
sætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet
godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug) blev fremsat den
7. december 2023. I forbindelse med udvalgsbehandlingen
af lovforslaget er der fundet anledning til at foretage en
mindre justering af lovforslagets specielle bemærkninger til
§ 16 c, stk. 1 i lovforslagets § 1, nr. 1, der vedrører den
foreslåede ændring til reglerne om samlet godkendelse eller
tilladelse af flere husdyrbrug.
I mit svar på spørgsmål 25 til L 88 henvises der bl.a. til
de specielle bemærkninger, hvor det fremgår, at »afstanden
mellem de to husdyrbrug beregnes fra husdyrbrugenes fast
placerede husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensi-
lageopbevaringsanlæg, som er placeret i kortest afstand fra
hinanden. Fritliggende beholdere til husdyrgødning indgår
ikke i beregningen«. I svaret fremgår det endvidere, at det
i forhold til fritliggende beholdere bemærkes, at disse ikke
indgår i beregningen, da de ikke på samme måde udgør en
integreret del af husdyrbruget.
Svaret på spørgsmål 25 til L 88 har dog givet anledning
til uklarhed om, hvorvidt fritliggende ensilageopbevarings-
anlæg indgår i beregningen af afstanden mellem to husdyr-
brug. Det er vurderingen, at der på denne baggrund er
grundlag for at supplere de specielle bemærkninger, så det
fremgår udtrykkeligt, at fritliggende ensilageopbevarings-
anlæg, på samme måde som fritliggende gødningsopbeva-
ringsanlæg, ikke indgår i beregningen af afstanden mellem
to husdyrbrug.
Som det også fremgår af de specielle bemærkninger til
§ 16 c, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 1, forudsættes det,
at afstandsreglerne vil blive fastsat i husdyrgodkendelsesbe-
kendtgørelsen. Jeg kan endvidere oplyse, at afstandsreglerne
vil blive uddybet i en vejledning.
4. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres
og Alternativets medlemmer af udvalget finder det positivt,
at regeringen med lovforslaget gerne vil sætte en stopper for
den såkaldte matrikelfinte, men er forundret over tilgangen.
DokumentId
Journalnummer