Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 88 Bilag 1
Offentligt
2795322_0001.png
Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller
tilladelse af husdyrbrug)
Offentlig høring fra den 20. september 2023 til den 16. oktober 2023
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Agri Nord
Brønderslev kommune
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Agroindustri
Greenpeace Danmark
Kommunernes Landsforening
Landbrug og Fødevarer
Tønder Komune
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0002.png
Miljøministeriet
Bæredygtigt Miljø og Produktion
J.nr. 2023-310
Att.: Anne Kathrine Hermansen,
[email protected]
Høringssvar vedr. husdyrbrugloven j.nr. 2023-310
16. oktober 2023
På baggrund af det høringsudkast
til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v. (teknologiliste og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug),
der blev
publiceret den 20. september 2023, fremsendes hermed Agri Nords høringssvar vedr. forslaget
j.nr. 2023-310.
Samlet godkendelse eller tilladelse af flere husdyrbrug
I husdyrbrugloven § 16 c ændres »teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet« til:
»forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet«.
Problemstillinger ved lovforslaget
I bemærkningerne til lovforslaget indikeres det, at forslaget ikke kun skal hindre
”matrikelfinten”,
men også stramme op i forhold til eksisterende praksis i vurdering om
husdyrbrug er teknisk eller driftsmæssigt forbundne, da der både fremhæves sammenhænge
imellem husdyrbrugene men også samdrift i forhold til markdriften.
Denne opstramning vil betyde en række barrierer og hindringer for landbrugenes drift og deres
udvikling, og vi mener, at ulemperne er langt større end gevinsterne ved forslaget.
Eksempler på problemstillinger er oplistet nedenfor
1) Der er ikke hjemmel til, at en ansøger disponerer for en anden mands ejendom. Der er
således ikke hjemmel for rådgivere til at kræve data til at udarbejde en miljøgodkendelse på
anden mands ejendom.
Det vil derfor kræve, at begge parter er enige om at der skal
udarbejdes en fornyet godkendelse/tilladelse på det samlede husdyrbrug
–
på trods af det kun
er det ene husdyrbrug, som ændres. Hvordan skal en samlet godkendelse håndteres hvis en
fornyet tilladelse kan håndteres ved en anmeldelse af f.eks et nyt maskinhus?
Ansøgningsproceduren for samgodkendelse må ændres fuldstændig, ellers risikerer vi at
ansøgninger bliver helt uoverskuelige og muligvis umulige at håndtere. Vi kan ikke se ud af
forslaget, at dette er gennemtænkt på forhånd.
2) En anden problemstilling er, hvis der skal udarbejdes en samlet godkendelse for to
ejendomme, da der skal ske godkendelsespligtige ændringer af
ejendom 1,
f.eks. grundet
anden lovgivning, men
ejendom 2
kan ikke opnå fornyet tilladelse. Hermed ligger ejendom 1
underdrejet, uden ejeren har nogen reel mulighed for at afhjælpe eller påvirke problemerne.
Agri Nord
Hobrovej 437
9200 Aalborg
www.agrinord.dk
Agri Nord
Horsøvej 11
9500 Hobro
[email protected]
Agri Nord
Markedsvej 6
9600 Aars
Tlf: 9635 1111
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0003.png
3)
Ved krav om samgodkendelse kan krav til totaldeposition på kategori 1- og 2-natur
overskrides på grund en sammenlagt ammoniakpåvirkning, hvilket betyder, at der så ikke kan
opnås en fornyet godkendelse. Overskridelse af totaldepositionskrav kan i nogle tilfælde
skyldes et meget lille husdyranlæg til f.eks. køer til naturpleje, som er placeret i kort afstand
fra naturområderne.
4) Der vil komme langt flere husdyrbrug med højere ammoniakfordampning grundet en
samgodkendelse, og dermed flere brug med en større kumulationsradius. Kravene til
totaldepositionen på kategori 1-natur er fastlagt ud fra antallet af husdyrbrug, der skal
kumuleres med. Flere husdyrbrug med en stor kumulationsradius vil derfor påvirke
mulighederne for alle andre husdyrbrug i området. I den yderste konsekvens kan en
samgodkendelse af to husdyrbrug betyde lukning af andre husdyrbrug, som ikke har
tilknytning til de to samgodkendte husdyrbrug.
Det vurderes overordnet set, at lovforslaget vil få størst konsekvens på de små og mellemstore
husdyrbrug, som er beliggende tæt på mindre landsbysamfund, hvor ejendommene ikke er
flyttet ud.
Derudover vil lovforslaget ramme et øget antal husdyrbrug, som skal lukke hele eller dele af
husdyrproduktionen uden kompensation grundet kravene til totaldeposition og
kumulationsreglerne ved kategori 1-natur. Disse brug vil ikke i sig selv have problemer i
forhold til gældende grænser; men kumulationen vil udløse restriktioner/lukning.
Lovforslagets kumulation skal hindre omgåelse i forhold til lugt ved nabobeboelser, medens de
kumulationsproblemer, som omtales her, ikke er behandlet nærmere i lovforslaget. Det
forekommer at være en meget alvorlig bivirkning.
Ved et lovbestemt afstandskrav mellem to husdyrbrug bør der være mulighed for at kunne
fravige afstandskravet f.eks. i nye tilladelser som ikke medfører forøget lugtgeneafstande.
Afledte negative konsekvenser ved lovforslaget
Indledningsvis skal det slås fast, at samarbejde mellem landbrug om udnyttelse af teknologi
eller ressourcer er en god ting. Optimering af drift, indkøb af omkostningstung teknologi,
besparelser på ressourcer trækker alt sammen i retning af en mere ansvarlig og bæredygtig
landbrugsproduktion.
Lovforslaget opstiller rigtig mange hindringer for samarbejder, som kan bringe dansk landbrug
videre. I betragtning af, at lovforslaget starter med at skulle hindre omgåelse, er det
betænkeligt, at det vil opfylde sit formål ved at stoppe en mængde fornuftige og gavnlige
tiltag.
Lovforslaget vil ligeledes ramme de husdyranlæg, som med landzonetilladelse er under
udflytning fra nabonært samfund, hvor det udflyttede husdyranlæg stadig er matrikulært
sammenhørende med den oprindelige bygningsmasse på ejendommen.
Det er i lovforslaget defineret, at afstanden mellem to husdyrbrug skal beregnes som
afstanden mellem husdyranlæggene, inklusive gødningsopbevaringsanlæg og
Side 2 af 5
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0004.png
ensilageopbevaringsanlæg. Dog skal fritliggende beholdere til husdyrgødning ikke indgå i
beregningen. På husdyrbrug med fritliggende fast placerede læskure eller produktionsanlæg,
der er udflyttet, vil afstanden fra disse fritliggende anlæg til naboejendomme med
husdyrproduktion kunne udløse krav om samgodkendelse. Derfor bør alle fritliggende
husdyranlæg (f.eks. læskurene!), gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg skulle undtages i
forhold til beregning af afstanden mellem to anlæg.
Store investeringer får længere tilbagebetalingstid, hvis anlæggenes kapacitet ikke udnyttes
optimalt. Dette gør sig f.eks. gældende ved indkøb af højt specialiserede foderblandingsanlæg
eller præcisionsmaskiner til markdrift. Dette kan give en negativ klimapåvirkning hvis
landbruget vil udvise en tilbageholdenhed i forhold til investeringer i driftsanlæg og -maskiner
som giver lavere klimapåvirkning ved risiko for at møde krav om samgodkendelse.
Samarbejde / investering i unge landmænd vil i fremtiden ikke være attraktivt, da sådanne
ejendomme kan være driftsmæssig forbundet som følge af at den samme investor er medejer i
flere bedrifter. Disse investorer følger normalt den daglige drift på ejendommene for at sikre
deres investering.
Lovforslaget lister indikatorer på hvad der kan vurderes som driftsmæssigt forbundet eller
teknisk forbundet, samtidig med at gældende praksis efter lovgivers opfattelse ikke er
tilstrækkelig. Det er således ikke muligt ud af lovforslaget at afgøre hvad der fremtidigt vil
kunne afgøre om der er driftsmæssig eller teknisk forbindelse mellem
ejendom 1
og
ejendom
2.
Der er dermed stor risiko for at det medfører, at der kommer 98 forskellige vurderinger,
som følge af at Danmark er opdelt i 98 kommuner.
Forureningsmæssig forbindelse
Når det vil være tilstrækkeligt, at to eller flere husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundet,
og herudover har enten teknisk eller driftsmæssigt forbindelse, vil forslaget ramme utilsigtet
skævt på de husdyrbrug, som er placeret i udflytter samfund, hvor et kvæg- eller svinebrug
(landmand
1)
f.eks. i en periode har lejet hele eller dele på
naboejendom 2
af
landmand 2
til
opstaldning af dyr.
Hvis
landmand 1
søger godkendelse/tilladelse efter § 16a eller § 16b til egen ejendom
(ejendom
1),
vil den lejede
ejendom 2
skulle betragtes som forureningsmæssigt forbundet,
hvis den er beliggende inden for 100 meter fra
ejendom 1,
eller hvis den er beliggende i en
kortere afstand end �½ ukorrigeret lugtgeneafstand fra
ejendom 1.
En lejeaftale på
ejendom 2,
kan både af
landmand 1
og
landmand 2
opsige jf. lejeaftalens
forpligtigelser. Her vil
landmand 1
jf. forslag i § 1, 1., blive begrænset i sine
godkendelsesmuligheder, da der i en periode, kortere eller længere, vil være en driftsmæssig
eller teknisk forbindelse med den lejede ejendom. Der skal således være mulighed for at
kunne søge fornyet godkendelse/tilladelse på fremtidige forhold.
Side 3 af 5
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0005.png
Driftsmæssig samt teknisk forbindelse
I forslaget til ændring beskrives hvilke forhold der kan gøres gældende ved driftsmæssig eller
teknisk forbindelse.
På bedrifter med kvægproduktion på flere husdyrbrug er det almindeligt, uanset de indbyrdes
afstande, at have fælles opbevaringsanlæg til foder, ensilage og kraftfoder. Blandeanlæg til
foder vil oftest være på ejendommen med malkekøer, mens blandet foder transporteres flere
gange ugentligt ud til kvier og slagtekalve på øvrige ejendomme. På kvægbedrifter vil der
ligeledes ofte forekomme maskinfællesskab til håndtering af halm, foder m.v.
På bedrifter med griseproduktion på flere ejendomme er det almindeligt uanset de indbyrdes
afstande at have fælles kølebrønd til døde dyr, fælles foderblandingsanlæg, hvorfra der leveres
foder ud til resten af bedriftens husdyrbrug, fælles vaskeplads primært på husdyrbruget med
søer (da der ikke er behov for vaskeplads ift. husdyrbruget på ejendomme med smågrise og
eller slagtegrise), udvidet velfærds- og badefaciliteter på hovedejendommen til bedriftens
ansatte, fælles saneringsplan og sygdomshåndtering for hele bedriften.
Ved levering af husdyrgødning til biogasanlæg vil bedriftens gødningsopbevaringsanlæg blive
fælles for hele bedriftens husdyrbrug uanset placering af gødningsopbevaringsanlæggene.
Ved vurdering af om to ejendomme har en driftsmæssig eller teknisk forbindelse bør forhold,
som er standard på bedrifter, uanset afstand mellem ejendommene, ikke gøres gældende, da
de forbindelser i stor udstrækning tilgodeser klima og miljø. F.eks. er den miljømæssige
gevinst igennem fodring opnået ved et øget fokus og ved optimeret blanding af foder med
korrekt indhold af tilsætningsfodermidler. Denne gevinst er opnået ved at centralisere og
opgradere foderblandeanlæg på bedrifterne. Tilsvarende bliver ovenjordiske pladser til døde
dyr erstattet af kølebrønde placeret centralt under bedriften. En kølebrønd er den mest
hensigtsmæssige opbevaring af døde dyr i forhold til omgivelserne. Etablering af kølebrønd er
omkostningstung og derfor etableres der ikke kølebrønde på alle lokaliteter. Denne praksis er
standard for bedrifter med kølebrønde. Alternativet til kølebrønd er en DAKA-plads på hver af
de enkelte ejendomme. Det er normal praksis at flytte dyr mellem husdyranlæg uanset de
indbyrdes afstande, eks. flyttes smågrise til anden lokalitet for enten at opnå slagtevægt eller
igen flyttes ved 30 kg. Tilsvarende flyttes kvier og goldkøer på mange ejendomme til anden
lokalitet. De fraflyttede dyr vil for svinebedriften ikke flyttes retur til soanlægget ud over
eventuel en lille andel kommende avlsdyr. På malkekvægsbedrifter vil kvier og goldkøer flyttes
tilbage, når de igen skal have daglig malkning. Denne flytning af dyr bidrager til at reducere
emissioner fra de enkelte husdyrbrug samt i større grad at kunne optimere fodring på de
enkelte husdyranlæg, når der ikke skal fodres på mange forskellige dyregrupper og
vægtinteraller i hvert husdyrbrug.
Fælles maskinhus eller afgrødeoplag fra markdrift på flere ejendomme bør ligeledes ikke indgå
som en parameter for teknisk eller driftsmæssigt sammenhæng mellem husdyrbrug, da et
maskinhus ikke er en nødvendig del af et husdyrbrug. Ved godkendelse af en
husdyrproduktion skal hele ejendommen indgå i godkendelsen uanset om husdyrbruget drives
i en selvstændig virksomhed, og dermed vil anlæg til markdriften eks. maskinhus og
afgrødelager blive en del af miljøgodkendelsen uanfægtet at det er to forskellige selskaber. Det
forhold bør derfor ikke skulle indgå i vurderingen om teknisk eller driftsmæssig sammenhæng
mellem to husdyrbrug.
Side 4 af 5
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0006.png
Alternativ til lovforslagets ændring af §16c
I tilfælde hvor der sker en udstykning af jord fra hovedejendommen til en selvstændig matrikel
med henblik på at opføre et nyt husdyrbrug, og disse er indbyrdes beliggende inden for 100
meter eller er beliggende i en afstand der svarer til eller er mindre end 50% af den
ukorrigeret
geneafstand i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §31 nr. 3
skal der ske
samgodkendelse.
Med dette forslag vil
”matrikelfinten” lukkes,
uden at lovforslaget rammer yderligere forhold
end tilsigtet.
Teknologilisteordning
Der er lagt op til ændringer med forslag med § 1, 3. I § 34 a indsættes som stk. 2, »Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om teknologier til landbrugsproduktion, som har en
dokumenteret effekt (teknologiliste). Miljøministeren kan dog alene fastsætte regler om
teknologier til landbrugsproduktion, som har en dokumenteret effekt på reduktion af
drivshusgasudledningen efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«
Er hensigten med § 34 a, stk. 2, at der kommer et udvidet BAT krav til husdyrbrugene og
deraf øgede investerings- og driftsomkostninger til miljøteknologi for den enkelte bedrift?
Høringssvar indgivet af Agri Nord, Hobrovej 437, 9200 Ålborg SV
Side 5 af 5
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0007.png
Til Miljøstyrelsen
Brønderslev Kommune
Natur og Miljø
Rådhusgade 5
9330 Dronninglund
+4599454545
[email protected]
www.bronderslev.dk
Karin Holk
+4599455205
[email protected]
29. september 2023
Sagsnr.: 09.17.00-K04-2-23
Høringssvar fra Brønderslev Kommune vedr. udkast til ændring af
lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (j.nr. 2023-310)
Brønderslev Kommune har gennemlæst jeres udkast til ændring af lov om husdyrbrug og
har følgende bemærkninger, som vi håber I tager med i den videre behandling.
Vi har alene bemærkninger til § 1 stk. 1, hvoraf det fremgår: I § 16 c ændres ”teknisk,
forurenings- og driftsmæssigt forbundet” til ” forureningsmæssigt og teknisk eller
driftsmæssigt forbundet”.
Vores bemærkninger er følgende:
1. Det fremgår af side 3, at det primære formål er at undgå spekulation i at opnå en
lempeligere miljøvurdering ved opdeling af en ejendom i 2 selvstændigt
udmatrikulerede ejendomme.
Dette kunne efter vores opfattelse have været opnået på en mere hensigtsmæssig måde
ved at indføre en ”forbudszone” i retning af: ”For ejendomme der er etableret ved
udstykning fra et andet husdyrbrug inden for de senest 10 år er etablering eller
udvidelse af et husdyrbrug, der medfører forøget forurening er ikke tilladt i en afstand
på under 1000 m fra husdyr- og opbevaringsanlæg på det husdyrbrug, som det er
udstykket fra.”
Ved at gøre det på den måde i stedet kan man også dæmme op for såkaldte
stråmandsudstykninger – fx der udstykkes til Hans Hansen, som ejer på ingen måde er i
familie med. Hans Hansen søger herefter om etablering af et husdyrbrug på den
udstykkede ejendom og der er ingen teknisk eller driftsmæssig forbindelse. 2 år senere
når Hans Hansens husdyrbrug er driftsmæssigt udnyttet sælges det nye husdyrbrug
tilbage til den oprindelige ejer. Den oprindelige ejer har nu fået lavet sin udvidelse via
en stråmand – og kan i princippet sammatrikulere de 2 ejendomme igen uden det
kræver ny godkendelse (medmindre der foretages ændringer der medfører øget
forurening.
Samtidig ville man undgå, at kommunerne skal ud i større slægtsgranskninger og –
udredninger af ejerforhold i CVR og CHR for at finde ud af om ejendommene må anses
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
for at være ejet af samme juridiske eller fysiske person jf. beskrivelsen på midten af side
24.
2. Længere henne i dokumentet fremgår at et af formålene med at undgår spekulation i
lempeligere miljøvurdering er hensynet til naboer i forhold til lugt og hensynet til
naturen.
Efter vores opfattelse havde det været mere hensigtsmæssigt at ændre på hvordan
man beregner lugtkumulation. For en nabo der bor tæt på 2 husdyrbrug og dermed er
udsat for lugt fra dem begge, er det af underordnet betydning om de ”ejes” af samme
familie/CVR eller deler maskinpark, eller er teknisk forbundet. Lugten er den samme. Så
hvis formålet er en bedre beskyttelse af naboer i forhold til lugt, så var det langt bedre
at se på hvordan man egentlig beregner kumulation.
De samme betragtninger gør sig gældende i forhold til påvirkning af natur – Kategori 1
er fornuftigt beskyttet – men for § 3 natur er det underordnet, hvem der ejer/driver
husdyrbrugene – eller om de er teknisk forbundet. Er der 4 husdyrbrug der rammer
samme kategori 3 med en merdeposition på 1 kg N, ja så oplever kategori 3 naturen
som 4 kg N.
3. Vi vil også anbefale at det genovervejes om den tænkte afstand på 100 m i forhold til,
at vurdere husdyrbrug som forureningsmæssigt forbundne er hensigtsmæssig (og
korrekt) for husdyrbrug med en ammoniakemission på under 750 kg N (§ 16b uden
BAT).
For den type husdyrbrug er der ofte tale om fritidslandbrug, og hvor lugtberegningen
kommer ud med ”O”/kan ikke beregnes på grund af netop den lave emission. Det
forekommer ikke hensigtsmæssigt at 2 brødre, på naboejendomme med 75 m mellem
stalde og hvor den ene har ammekøer på 176 m
2
og den anden har heste på 202 m
2
og
som deler møddingplads og traktor skal godkendes/tillades samlet.
4. Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil vi opfordre til, at husdyrgodkendelse.dk
ændres, så muligheden for direkte at anmelde efter § 16c bliver en mulighed. Vi vil også
anbefale, at der før lovændringen træder i kraft er udarbejdet en grundig vejledning i
hvordan reglen skal tolkes, herunder hvem der har pligt til at udrede familieforhold
mm.
Med venlig hilsen
Karin Holk
Sagsbehandler – Landbrug
Natur og Miljø
Side 2/2
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0009.png
Dato: 12. oktober 2023
Til Miljøministeriet
Departementet
"Høringssvar vedr. husdyrbrugloven j.nr. 2023-310”.
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Høringssvar til
udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anven-
delse af gødning m.v. (teknologiliste og samlet godkendelse eller tilladelse af
husdyrbrug). J.nr. 2023-310.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at indsende høringssvar på udkast til lov
om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Nedenfor fremgår DN’s overvejelser ang.
ændringerne i loven.
Ift. ændringerne til §16c
DN hilser det velkommen,
at den såkaldte ’matrikelfinte’ gennem husdyrlovens §16c nu bliver ændret, så
to
husdyrbrug fremover skal tillades eller godkendes samlet, hvis de er forureningsmæssigt og teknisk eller
driftsmæssigt forbundet. Det er en klar forbedring, at husdyrbrug med ændringen ikke skal opfylde alle tre
kriterier (forureningsmæssig, teknisk- og driftsmæssigt forbindelse), men at man nu skal se på den forure-
ningsmæssige og enten tekniske- eller driftsmæssige sammenhæng. Men DN mener dog, at det også er
nødvendigt at se på de bedrifter der udelukkende er forureningsmæssigt forbundne, og at loven fortsat
ikke tilstrækkeligt forholder sig til disse.
Hvis formålet er at yde en bedre og mere korrekt beskyttelse af omboende og natur i forhold til forurenin-
gen fra husdyrbrug, så mener DN, at lovforslaget udelukkende bør forholde sig til, om husdyrbrugene er
forureningsmæssigt forbundne. Når to (eller flere) bedrifter er placeret tæt på hinanden, og dermed har
overlappende konsekvenszoner, så vil naboer og natur opleve en større forureningsmæssig påvirkning, uag-
tet om bedrifterne er enten teknisk eller driftsmæssigt forbundne.
Som DN ser det, er lovforslaget egentlig blot en tilbagevenden til tidligere formulering af samme lov, hvor
det fremgår at ”§ 16
c er en videreførelse af § 13 i den tidligere lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
jf. lov nr. 1572 af 20. december 2006 (herefter 2007-husdyrbrugloven)…
Efter § 13 skulle flere ejendomme
med tilhørende anlæg, der indgik i den samme bedrift, tillades eller godkendes sammen med en anden ejen-
doms anlæg, hvis de to ejendomme var teknisk og
forureningsmæssigt forbundet med hinanden.”
Som udgangspunkt er det derfor ikke den store ændring af lovgivningen, der her er tale om, idet man blot
ønsker at fjerne driftskriteriet fra vurderingen om samdrift. I og med at driftskriteriet primært er en tydelig-
gørelse af den tekniske forbundethed, så må det konkludere, at lovforslaget risikerer kun at være en sym-
bolsk reaktion på problemet med udnyttelse af ”matrikelfinten”. I
realiteten overlades tolkningen af lov-
forslaget om samdrift fortsat først til kommunernes vurdering og dernæst til Miljø-og Fødevareklagenæv-
nets praksis.
DN håber, at Miljø-og Fødevareklagenævnet fremadrettet ændrer praksis og udelukkende forholder sig til
det som Miljøministeriet i udkast til lovforslaget netop betegner som den centrale betingelse for en samlet
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0010.png
miljøvurdering,
nemlig at ”Med
den foreslåede ændring vil den centrale betingelse for at fravige udgangs-
punktet om, at husdyrbrug på selvstændige matrikulære ejendomme skal behandles hver for sig, være, om
husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundet.
”
Ift. afstandskriterier for samdrift.
Det fremgår af udkastet, at Miljøministeriet med ændringen vil fastsætte et defineret afstandskrav på 100
m mellem to husdyrbrug, der skal bruges til at vurdere om husdyrbrugene er at betragte som forurenings-
mæssigt forbundne. Det er en fin tanke at fastsætte en fast afstand, og tanken er nok, at det skal gøre det
nemmere for kommunerne at vurdere om to brug, ligger så tæt sammen, at de skal vurderes samlet.
Men en generel fast afstand mellem to husdyrbrug kan ikke anvendes i praksis, da der for hvert husdyrbrug
udregnes en konsekvenszone for miljøpåvirkning som både gælde udledning af ammoniak og lugt til omgi-
velserne. Denne konsekvenszone vil være forskellig alt afhængig af husdyrbrugets størrelse. Et stort husdyr-
brug giver en større konsekvenszone end et mindre. DN kan bakke op om, at der fastsættes et defineret
afstandskrav på 100 meter, men at der derudover udregnes en konsekvenszone for hvert husdyrbrug
–
er
denne zone større end 100 m, skal det forøgede afstandskrav anvendes.
Ift. hjemviste sager og revurderinger jf. §2
I udkastet lægges der op til, at klager over afgørelser samt hjemviste sager, der er truffet inden d. 1.6.24,
skal behandles efter de hidtil gældende regler. DN mener, at sager som ophæves og hjemvises til fornyet
behandling af Miljø-og Fødevareklagenævnet altid bør behandles og afgøres efter gældende lovgivning,
medmindre klagenævnet bestemmer andet.
DN foreslår derfor, at §2, stk. 2
ændres til ”Klager
over afgørelser, der er truffet inden den [1. juli 2024], be-
handles efter gældende regler”.
Og §2, stk. 3 ændres til ”En
sag der er hjemvist til fornyet behandling, hvor den oprindelige afgørelse er truf-
fet før den. [1. juli 2024], behandles efter gældende regler”.
Derudover finder DN, at der med kommende revurderinger også skal ske en vurdering efter §16c, og at
denne også skal ske efter gældende regler. Meningen med revurderinger ift. miljøbeskyttelsesloven er at få
virksomheder over på nye regler, og her er det også vigtigt, at der tages stilling til husdyrbrug der er at be-
tragtes som forureningsmæssigt forbundne. Det er i lovforslaget uklart, hvordan forslaget vil forholde sig til
kommende revurderinger af miljøgodkendelser, samt hvorledes man vil forholde sig til proportionalitets-
princippet i disse tilfælde.
Det fremgår af punkt 11 i udkastet, at ændringen i loven lever op til EU-retten ift. at bidrage til målopfyl-
delse af bl.a. ”…
habitatdirektivets overordnede mål om gunstig bevaringsstatus, direktivet om industrielle
emissioner mål om at forebygge, mindske og så vidt muligt eliminere forurening fra industrielle aktiviteter
og nitratdirektivets mål om at begrænse vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer
fra landbruget”.
Som DN ser det, så vil ændringer i loven kun leve op til EU-retten, hvis ovenstående ændringer foreslåede
af DN ift. hvordan klager og hjemviste sager skal behandles. Danmark er milevidt fra bl.a. at opnå habitatdi-
rektivets mål om gunstig bevaringsstatus for både arter og naturtyper, og dermed er det bydende nødven-
digt at alle ændringer ift. bl.a. landbrugets udledninger af næringsstoffer, både atmosfærisk og via udspred-
ning, kraftigt reduceres.
2
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0011.png
Ift. kumulation
DN finder i lighed med Greenpeace, at dette udkast til lovændring, fuldstændig mangler at forholde sig til
kumulationsberegningerne. Når to eller flere husdyrbrug indenfor en bestemt størrelse ligger indenfor en
defineret afstand, så skal der beregnes kumulation fra bedrifterne til omgivelserne. Altså en måde, hvorpå
man ønsker at beskytte omgivelserne for forurening. Hvis to bedrifter ikke falder under samdriftsvurderin-
gen, så indtræder kumulationsbegrebet i visse tilfælde. Derfor er det relevant for denne høring. DN er enig
med Greenpeace i, at der også bør ske en ændring af husdyrloven i forhold til kumulation.
Dels er det faglige grundlag for hvornår der skal regnes med kumulation ikke til stede, og dels hviler lovgiv-
ningen på et notat fra 2006. Notatet
–
og dermed loven - er lavet med udgangspunkt i, hvordan landbruget
så ud for næsten 20 år siden
–
noget som Miljøministeriet netop selv påpeger ifm. ændringerne i §16c idet
det som i notatet fremgår, at
”Samtidig
bemærkes, at det nuværende landbrugsbillede er markant anderle-
des, idet den nugældende landbrugsregulering i vidt omfang er blevet liberaliseret.”
og ”Reglen bør derfor
ændres således, at den i højere grad er tidssvarende og sikrer nabobeskyttelsen og hensynet til miljøet, såle-
des som oprindeligt tilsigtet”.
Hvis hensynet til naboer og miljøet er det oprindelige formål med lovgivningen, så bør kumulationsbereg-
ningsgrundlaget og tilhørende paragraffer på samme måde revurderes og ændres. DN vil også påpege, at
det i dag er ret simpelt, i et GIS-program, at beregne både emissioner og depositioner fra alle husdyrbrug
som påvirker ethvert naturområde, og vi opfordrer hermed til, at man nu bruger denne mulighed til at sikre
vores naturarealer mod skadelig ammoniakdeposition, ved at gøre dette til en del af godkendelsesgrundla-
get.
DN bakker i øvrigt op om Greenpeaces høringssvar.
Med venlig hilsen
Therese Nissen
Natur- og Miljøpolitisk medarbejder
Tlf.: 31 19 32 31
E-mail:
[email protected]
3
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0012.png
Side 1 af 2
Miljøministeriets Departement
Mail: [email protected] med Cc. til [email protected]
København, 16.10.2023
Dansk Agroindustris høringssvar til forslag til lov om ændring af lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Teknologiliste og
samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug, journal nr. 2023-
310.
Dansk Agroindustri (DAI) takker for muligheden for at give høringssvar til
Husdyrbrugsloven, og har drøftet høringsbrevet og de foreslåede ændringer i
medlemskredsen.
Til den høring har Dansk Agroindustri følgende specifikke kommentarer.
Undgå administrative byrder
En overflytning af flere bestemmelser vedrørende Teknologlisten til bekendtgørelse må
ikke gøre det administrativt eller økonomisk mere bøvlet at komme på Teknologilisten
med nye løsninger.
Smidigt optag
DAI ønsker en præcisering af de specifikke ’regler om gebyrer’, som introduceres, og
anbefaler at den samlede omkostningsramme for test og verifikation af teknologier ikke
stiger.
Der er tværtimod behov for at gøre det nemmere, hurtigere og billigere at få teknologier
på listen, så disse kan komme ud i aktivt brug i landbruget til fordel for den enkelte
landmand og samfundet ift. klima- og miljøforbedrende løsninger.
Ministeriet kunne derfor passende bruge lejligheden til i dialog med branchen at se på,
hvordan optaget til Teknologilisten bliver smidigere.
For teknologileverandører opleves den lange sagsbehandling og store udgifter til
dokumentation og test af teknologier, som en stor barrierer ift. at få teknologierne
anerkendt og implementeret i landbrugsdriften.
Anbefaler inddragelse af branchen
Branchen har tidligere deltaget aktivt i arbejdet i NEC-ekspertudvalget under det
daværende Miljø- og Fødevareministerie og vil opfordre til, at Miljøministeriet
genbesøger ekspertudvalgets anbefalinger på ammoniakområdet. Her var der blandt
andet en anbefaling om, at der nedsættes et forum, der mødes årligt for blandt andet at
drøfte ’Ordninger for miljøeffektive landbrugsteknologier og optagelseskriterier til
Miljøstyrelsens Teknologiliste’ (se NEC udvalgets anbefalinger, oktober 2020 – Pkt. 4.5
Et nyt forum for fremme af miljøteknologier til landbruget).
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0013.png
Notat
Side 2 af 2
Branchen anbefaler konkret, at Ministeriet får indkaldt til møde i det
’Miljøteknologiforum’, som blev anbefalet i NEC udvalgets rapport og at scopet for det
miljøteknologiske forum udvides til også at inkludere klimateknologier.
Hvis der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen
Claus Hermansen
Direktør
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0014.png
København den 03. oktober 2023
Til Miljøministeriet
Departementet
Høringssvar vedr. husdyrbrugloven j.nr. 2023-310
Greenpeace har følgende indsigelser til udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. (teknologiliste og samlet godkendelse eller tilladelse af
husdyrbrug):
1. Ophævede/hjemviste sager samt revurderinger
Først og fremmest må vi på det kraftigste opfordre til at ændre §2 stk. 3:
”Stk. 3. En sag der er hjemvist til fornyet behandling, hvor den oprindelige afgørelse er truffet før
den. [1. juli 2024], behandles efter de hidtil gældende regler.”
Sager som ophæves og hjemvises til fornyet behandling af Miljø-og Fødevareklagenævnet bør
altid behandles og afgøres efter gældende lovgivning, med mindre klagenævnet bestemmer
andet.
Det vil sige, at sager som bliver ophævet/hjemvist til fornyet behandling
efter
lovforslaget
træder i kraft, skal afgøres ud fra gældende regler, dvs. efter ny lovgivning.
Derudover beder vi om, at der tilføjes bemærkning til loven om, at principperne om
revurderinger altid bør være efter gældende regler. Meningen med revurderinger ift.
miljøbeskyttelsesloven er at få virksomheder over på nye regler.
Det er i lovforslaget uklart, hvordan forslaget vil forholde sig til kommende revurderinger af
miljøgodkendelser, samt hvorledes man vil forholde sig til proportionalitetsprincippet i disse
tilfælde.
2. Ændring af §16c
Forslaget til ændringen af husdyrbruglovens §16c lyder således:
”
I § 16 c ændres »teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet« til: »forureningsmæssigt og
teknisk eller driftsmæssigt forbundet«.”
1
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0015.png
”Lovforslaget har til formål at ændre husdyrbruglovens § 16 c således, at to husdyrbrug
fremover skal tillades eller godkendes samlet, hvis de er forureningsmæssigt og teknisk eller
driftsmæssigt forbundet.”
Først og fremmest er det positivt, at Miljøministeriet anerkender, at når flere husdyrbrug er
placeret tæt på hinanden, men på hver deres matrikler, så er de forureningsmæssigt forbundne,
og der dermed er behov for lettere at kunne foretage en samlet vurdering. En samlet
miljøvurdering vil yde bedre beskyttelse til omkringboende og natur, da beskyttelsesniveauerne
vil svare til den reelle udledning jf. s. 4 i udkastet til lovforslaget:
”…de beskyttelsesniveauer, der følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for blandt andet
lugt, ammoniak, støj, støv, transport- og lysgener m.v., samlet set skal overholdes. Herved opnås
som udgangspunkt en bedre beskyttelse af omgivelserne end i de tilfælde, hvor to husdyrbrug
skal godkendes eller tillades hver for sig og dermed alene skal bedømmes i kumulation med
hinanden.”
Ændringsforslaget betyder, at husdyrbrugene ikke længere skal opfylde alle tidligere kriterier for
samdrift som var
teknisk, forurenings- og driftsmæssigt
forbundethed. Det vil nu være
tilstrækkeligt,
”at husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundet, og at de herudover er enten teknisk eller
driftsmæssigt forbundet.”
(S. 3)
Her vil vi gøre indsigelse mod fastholdelsen af ”
enten teknisk eller driftsmæssigt forbundet”.
Hvis formålet er at yde en bedre og mere korrekt beskyttelse af omboende og natur i forhold til
forureningen fra husdyrbrug, så mener vi, at lovforslaget udelukkende bør forholde sig til, om
husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundne. Når to bedrifter er placeret tæt på hinanden,
og dermed har overlappende konsekvenszoner, så vil naboer og natur opleve en større
forureningsmæssig påvirkning, uagtet om bedrifterne er enten teknisk eller driftsmæssigt
forbundne.
Derudover fremgår det af tidligere justeringer i loven, at begrebet ”driftsmæssig forbundet”
udelukkende er en præcisering af kriteriet om teknisk forbundethed, s. 6:
”…driftskriteriet kun har betydning, hvis der er tale om husdyrbrug, der er teknisk og
forureningsmæssigt forbundet. Herved er kriteriet alene tænkt som en præcisering af de
primære kriterier om teknisk og forureningsmæssigt forbindelse, idet husdyrbrug ikke vil være
navnlig teknisk forbundet uden en vis driftsmæssig sammenhæng.”
(vores fremhævning)
Dermed er lovforslaget egentlig blot en tilbagevenden til tidligere formulering af samme lov, s.
5:
2
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0016.png
”§ 16 c er en videreførelse af § 13 i den tidligere lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf.
lov nr. 1572 af 20. december 2006 (herefter 2007-husdyrbrugloven)… Efter § 13 skulle flere
ejendomme med tilhørende anlæg, der indgik i den samme bedrift, tillades eller godkendes
sammen med en anden ejendoms anlæg, hvis de to ejendomme var teknisk og
forureningsmæssigt forbundet med hinanden.”
Som udgangspunkt er det derfor ikke den store ændring af lovgivningen, der her er tale om, idet
man blot ønsker at fjerne driftskriteriet fra vurderingen om samdrift. I og med at driftskriteriet
primært er en tydeliggørelse af den tekniske forbundethed, så må vi konkludere, at lovforslaget
risikerer kun at være en symbolsk reaktion på problemet med udnyttelse af ”matrikelfinten”. I
realiteten overlades tolkningen af lovforslaget om samdrift fortsat først til kommunernes
vurdering og dernæst til Miljø-og Fødevareklagenævnets praksis.
Vi kan håbe, at Miljø-og Fødevareklagenævnet fremadrettet ændrer praksis og forholder sig til
det som Miljøministeriet i udkast til lovforslaget på s. 9 betegner som den centrale betingelse
for en samlet miljøvurdering:
”Med den foreslåede ændring vil den centrale betingelse for at fravige udgangspunktet om, at
husdyrbrug på selvstændige matrikulære ejendomme skal behandles hver for sig, være, om
husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundet. ”
Denne centrale betingelse bør i vores øjne være det eneste kriterium, der udløser en samlet
miljøvurdering af to tætliggende husdyrbrug. Og dermed bør §16c udelukkende indeholde
kriteriet om forureningsmæssig forbundethed.
3. Afstandskriterier for samdrift
På side 10 i udkast til lovforslag defineres en afstand mellem to husdyrbrug som skal brugs til at
vurdere, hvornår husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundne:
”Miljøministeriet finder, at der er behov for at etablere en fast og ensartet praksis for, hvornår
betingelsen om forureningsmæssig forbindelse er opfyldt. Miljøministeriet vurderer, at en
afstand på op til og med 100 meter mellem to husdyrbrug uden videre medfører, at
husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundne, idet det ikke vil være muligt at adskille
forureningsbidraget fra de to husdyrbrug.”
Greenpeace gør indsigelse imod denne afstandsfastsættelse. Dels vides det ikke, hvilke faglige
overvejelser der ligger bag en sådan afstand, og dels giver det ingen mening at fastsætte en
3
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0017.png
defineret afstand på 100 meter som en generel regel.
Til hvert husdyrbrug udregnes en konsekvenszone for miljøpåvirkning som både gælder
udledning af ammoniak og lugt til omgivelserne. Denne konsekvenszone vil være forskellig alt
afhængig af husdyrbrugets størrelse. Et stort husdyrbrug giver en større konsekvenszone end et
mindre.
I stedet for at fastsætte en prædefineret afstand mellem to husdyrbrug bør der bruges en
procentdel af konsekvenszonens radius for hvert husdyrbrug.
En defineret afstand på 100 meter vil give underlige situationer i virkelighedens verden, når for
eksempel et husdyrbrug ligger 101 meter fra et andet, og de derfor ikke skal vurderes samlet.
Den ene meter vil ikke gøre miljøpåvirkningen mindre for hverken natur eller naboer.
Hovedessensen er, at omgivelserne ikke kan skelne fra hvilket husdyrbrug forureningen kommer
fra afhængig af størrelse og beliggenhed.
Vores opfordring er at beregne en procentdel af konsekvenszonens radius , og dermed lade
afstanden være en konkret udregning i hvert enkelt tilfælde.
4. Kumulation
Der er en bagvedliggende problematik som slet ikke berøres i dette udkast til lovforslag, og det
er grundtanken bag kumulationsberegninger. Når to husdyrbrug indenfor en bestemt størrelse
ligger indenfor en defineret afstand, så skal der beregnes kumulation fra bedrifterne til
omgivelserne. Altså igen en måde, hvorpå man ønsker at beskytte omgivelserne for forurening.
Hvis to bedrifter ikke falder under samdriftsvurderingen, så indtræder kumulationsbegrebet i
visse tilfælde. Derfor er det relevant for denne høring.
Greenpeace vil stærkt påpege, at der også bør ske en ændring af husdyrloven i forhold til
kumulation. Dels er det faglige grundlag for hvornår der skal regnes med kumulation ikke til
stede, og dels hviler lovgivningen på et notat fra 2006. Notatet – og dermed loven - er lavet med
udgangspunkt i, hvordan landbruget så ud for næsten 20 år siden. Vi påpeger dette, fordi der i
udkastet til lovforslaget faktisk er en opmærksomhed på, at landbruget har ændret sig markant:
S. 8:
”Samtidig bemærkes, at det nuværende landbrugsbillede er markant anderledes, idet den
nugældende landbrugsregulering i vidt omfang er blevet liberaliseret.”
Og at Miljøministeriet i forbindelse med ændring af §16c, er opmærksom på, at der netop er
sket en voldsom strukturudvikling som har konsekvenser for landdistrikterne:
S. 9:
”Reglen bør derfor ændres således, at den i højere grad er tidssvarende og sikrer
nabobeskyttelsen og hensynet til miljøet, således som oprindeligt tilsigtet.”
4
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0018.png
Hvis nabobeskyttelse og hensyn til miljøet er det oprindelige formål med lovgivningen, så bør
kumulationsberegningsgrundlaget og tilhørende paragraffer på samme måde revurderes og
ændres. Greenpeace stiller sig uforstående overfor, hvorfor naboer og natur skal ofres på
lighedsprincippets alter?
Se i øvrigt vedlagte Bilag 01 om lugt og kumulation.
Med venlig hilsen
Helene Meden Hansen
Landbrugspolitisk rådgiver
[email protected]
Mobil: 20 89 67 70
Sune Scheller
Kampagnechef, Greenpeace Danmark
[email protected]
Mobil: 27 14 42 57
5
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0019.png
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt til:
[email protected]
KL's høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (teknologiliste og
samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug)
Her følger KL’s bemærkninger til den foreslåede ændring af lov om hus-
dyrbrug og anvende af gødning m.v.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den ef-
terfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Generelle bemærkninger
Med lovforslaget foreslås en ændring af reglerne for samlet godkendelse
af flere husdyrbrug således, at to husdyrbrug fremover skal tillades eller
godkendes samlet, hvis de er forureningsmæssigt og teknisk eller drifts-
mæssigt forbundne. Baggrunden for ændringsforslaget er, at nogle hus-
dyrproducenter foretager en matrikulær opdeling af deres ejendomme og
ved denne form for omgåelse opnår en lempeligere miljøvurdering ved
ansøgning om ny miljøgodkendelse.
KL vil gerne kvittere for, at der med de foreslåede lovændringer tages
skridt til en regulering, der fremmer formålet med loven, herunder vedrø-
rende beskyttelse af omgivelserne.
KL vurderer dog, at der er risiko for, at den foreslåede regulering ikke
fuldt ud vil adressere de udfordringer, den sigter at løse.
Det er KL’s opfattelse, at vurderingen af hvorvidt to eller flere husdyrbrug
er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundne , fortsat er
vanskelig – særligt i forhold til svinebrug. Årsagen er at svinebrug væ-
sentlig lettere, end fx kvægbrug, vil kunne fremstå som værende uden
tekniske eller driftsmæssige forbindelser. Med den foreslåede lovændring
vurderer KL desuden, at en del ejendomme, som lovligt har indrettet de-
res bedrifter efter de nugældende regler, fremadrettet ikke vil kunne ud-
vide eller ændre deres husdyrbrug. Dermed kan der komme et betydeligt
pres på kommunernes sagsbehandlere med hensyn til administration og
fortolkning af reglerne. KL opfordrer derfor til, at der udarbejdes en meget
udførlig vejledning på området.
Det fremgår af høringsmaterialet, at det fortsat er kommunerne, der skal
føre tilsyn med overholdelse af reglerne. Det fremgår også af bemærknin-
gerne til lovforslaget, at efter meddelelse af godkendelse eller tilladelse
Dato: 13. oktober 2023
Sags ID: SAG-2023-04306
Dok. ID: 3379512
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3538
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0020.png
efter loven vil det indgå i det kommunale miljøtilsyn at påse, at afgørel-
sens forudsætninger overholdes i praksis. Som nævnt ovenfor vurderer
KL, at det – trods lovændringen - fortsat vil være vanskeligt at vurdere i
praksis, om lovgivningen er overholdt. Det vil desuden være administra-
tivt tungt og med risiko for klagesager, hvilket yderligere understreger be-
hovet for en detaljeret vejledning.
Slutteligt vil KL gerne fremsætte en overvejelse. Kunne en lignende regu-
leringsmæssig effekt opnås ved at stramme de nuværende kumulations-
regler? En skærpelse af kumulationsreglerne ville også sikre omgivel-
serne mod forurening generelt - og ikke kun i de tilfælde hvor forurenin-
gen kommer fra samme ejer. Omgivelsernes oplevelse af forurening er
alt andet lige mest styret af forureningens intensitet, og ikke af hvem af-
senderen er.
I er meget velkomne til at vende tilbage til KL, hvis I ønsker uddybning,
konkretisering eller dialog på baggrund af dette høringssvar.
Dato: 13. oktober 2023
Sags ID: SAG-2023-04306
Dok. ID: 3379512
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3538
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Gunilla Ørbech
Konsulent
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0021.png
Dato
Side
16. oktober 2023
1 af 5
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
j. nr. 2023-310
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. udkast til ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (teknologiliste og samlet godkendelse
eller tilladelse af husdyrbrug) (J.nr. 2023-310)
Landbrug & Fødevarer noterer, at miljøministeren ønsker en ændring af husdyrloven, så
husdyrbrug fremover skal tillades eller godkendes samlet, hvis de både er forureningsmæssigt og
teknisk eller driftsmæssigt forbundet. Derved vil de matrikulære forhold ikke få betydning for, om
flere anlæg skal godkendes samlet. Grunden til ændringen er tilsyneladende enkelte sager, hvor en
udmatrikulering har medført to selvstændige miljøgodkendelser til husdyrbrug begrundet i den
matrikulære opdeling.
Desuden ønsker ministeren en præcisering af reglerne vedrørende krav og gebyrfastsættelse i
forbindelse med optagelse af teknologier på teknologilisten.
Generelle bemærkninger vedr. krav til samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug
Ændringen af husdyrloven i 2017 har tilsyneladende utilsigtet givet anledning til uklarhed i forhold
til, hvornår der er tale om et eller flere husdyrbrug, og hvornår de skal tillades eller godkendes
samlet. Derfor kan der være behov for mere klare regler, så godkendelsessager ikke ender i et
klagenævn med lange sagsbehandlingstider til følge.
Det er dog vigtigt, at denne justering ikke bliver en barriere for, at husdyrbrugene løbende kan
tilpasse og udvikle sig, så det f.eks. i forbindelse med generationsskifte er muligt via en simpel
godkendelsesproces at adskille to husdyrbrug med samlet miljøgodkendelse. Hvis opdelingen af en
landbrugsbedrift er forretningsmæssigt eller landbrugsmæssigt velbegrundet, skal
sagsbehandlingen som udgangspunkt ske i forhold til adskilte tilladelser eller godkendelser. Det bør
kun være nødvendigt for kommunen at vurdere evt. driftsmæssig forbundethed i de tilfælde, hvor
der er begrundet mistanke om, at opdelingen af en ejendom alene sker for at opnå en uberettiget
fordel i forhold til tilladelse eller godkendelse. Derved er der også mere parallelitet til IE-direktivet og
bekendtgørelse af listevirksomhed, hvor der kun vurderes på teknisk og forureningsmæssigt
forbundet.
Landbrug & Fødevarer undrer sig over timingen af lovforslaget, idet EU's IE-direktiv, der sætter
rammerne for miljøgodkendelse af større fjerkræ- og svinebrug p.t. er under revision. Det
reviderede direktiv forventes vedtaget indenfor en meget kort tidsramme, og der forventes
væsentlige justeringer til de krav, der kommer til at gælde for husdyrbrug, hvilket formentlig vil
betyde ændringer i husdyrloven.
Det er vigtigt, at reglerne ikke kompliceres når kommunerne skal vurdere om husdyranlæg er
forureningsmæssigt og enten teknisk eller driftsmæssigt forbundne. Særligt beskrivelsen af om et
anlæg er
driftsmæssigt forbundet
er problematisk, idet der inddrages forhold, der ikke påvirker
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0022.png
Side 2 af 5
forureningen fra husdyrbruget, eksempelvis samarbejde om smittebeskyttelse og relationer
henhørende privatlivet.
Behov for justering af beregningsgrundlaget for lugt
Forslaget lægger op til, at husdyrbrug altid er
forureningsmæssigt forbundne,
hvis afstanden
mellem husdyrbrugene er under 100 m. Hvis afstanden er over 100 m, skal en lugtberegning
lægges til grund for vurderingen for, om husdyrbrug skal godkendes samlet. Det er uholdbart, at der
ikke findes et opdateret beregningsgrundlag, bl.a. indgår den forældede FMK-model baseret på
tyske emissionstal fra 1980´erne med daværende stalddrift og – indretning. Landbrug & Fødevarer
har adskillige gange gjort opmærksom på denne problemstilling, og helt tilbage ved lovændringen i
2017 blev et udredningsarbejde om beregning af lugt stillet i udsigt, jf bemærkningerne til L114 fra
2017.
Landbrug & Fødevarer vil ikke undlade at bemærke, at det tilsyneladende ikke har været muligt at
vurdere de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, ligesom konsekvenserne for stat,
kommuner og regioner vurderes som begrænsede. Med de ekstra vurderinger kommunerne skal
foretage, særligt i relation til driftsmæssig sammenhæng, finder Landbrug & Fødevarer det
tvivlsomt, at det ikke giver anledning til yderligere administrative byrder og øget brugerbetaling.
Generelle bemærkninger vedr. Teknologilisten
Teknologiudvikling er helt central for en mere bæredygtig husdyrproduktion. Landbrug & Fødevarer
er derfor enige i, at Miljøstyrelsens Teknologiliste bliver et mere centralt element i husdyr-
reguleringen i takt med øget behov for anvendelse af miljø- og klimateknologiske løsninger. Dette
skal også ses i lyset af behovet for flere godkendte klimateknologier som følge af seneste justering
af loven. Landbrug & Fødevarer får dog mange tilbagemeldinger om, at det er meget
uigennemskueligt og bureaukratisk at få en teknologi optaget på Teknologilisten.
Landbrug & Fødevarer støtter en præcisering af § 34 a om fastsættelse af regler om både miljø- og
klimateknologier til husdyrproduktion og gerne med efterfølgende bekendtgørelsesfastsatte regler
for bl.a. godkendelse og tidsfrister i forbindelse med optagelse af teknologier på Teknologilisten.
Formålet er at skabe større klarhed om rammerne for administration og optagelse på
Teknologilisten og den retslige status for Teknologilisten.
Det er dog helt afgørende, at nye regler ikke gør det mere administrativt kompliceret at få en
teknologi på Teknologilisten. Tilsvarende skal det fremgå af bemærkningerne, at præcisering af
regler om gebyrer ikke betyder, at den samlede omkostning for test og verifikation samt optagelse
på Teknologilisten ikke øges unødvendigt. Der er tværtimod behov for at undersøge mulighederne
for at gøre det nemmere og billigere at få teknologier optaget på listen samtidig med, at der
fastholdes et tilstrækkeligt dokumentationsniveau af teknologiernes effekt.
Behov for eftersyn af rammerne for optagelse på Teknologilisten og opfølgning på NEC-udvalget
Der er stort behov for i dialog med landbruget og agroindustrien at foretage et eftersyn af de
administrative, teknologiske og økonomiske barrierer for optagelse - herunder overveje om der er
en smidigere form for, hvordan effekten kan dokumenteres.
Det kan konstateres, at ud af de 17 stald- og luftrensningsteknologier, der i dag er endeligt optaget
på teknologilisten, er de 15 godkendt til anvendelse i svinestalde. Det afspejler næppe det reelle
miljøteknologibehov indenfor de enkelte husdyrsektorer, og alene det forhold peger på et behov for
et teknologilisteeftersyn for at identificerer barrierer for optagelse.
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0023.png
Side 3 af 5
Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at ministeriet indleder en dialog med landbruget og
teknologiproducenterne om bl.a.et eftersyn af de administrative, teknologiske og økonomiske
rammevilkår for optag af miljø- og klimateknologier på Teknologilisten. Vi skal henvise til
anbefalinger i afrapporteringen fra Miljø- og Fødevareministeriets ekspertudvalg vedrørende
ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget) fra oktober 2020, hvor en anbefaling er nedsættelse
af et forum for fremme af miljøteknologier til landbruget. Af anbefalingen fremgår, at dette forum
bl.a. skal diskuteres ordninger for miljøeffektive landbrugsteknologier og optagelseskriterier til
Teknologilisten.
Specifikke bemærkninger til lovforslagets bestemmelse
§ 1, punkt 3, 3. linje vedrørende regler om teknologier på Teknologilisten
Indsæt ”om” så sætning lyder: alene fastsætte regler
”om”
teknologier til landbrugsproduktion
Specifikke bemærkninger til lovforslagets almindelige bemærkninger
Side 5, 4. afsnit med omtale af ”byggeklodsprincip”
For landbrugserhvervet er det vigtigt, at et fremtidigt reguleringsregime fortsat baseres på
byggeklodsprincippet, hvor en landbrugsbedrift løbende har mulighed for at udvide og tilpasse
bedriften ved køb eller salg af en eller flere selvstændige husdyrejendomme.
Side 9, 3. afsnit med omtale af frasalg og generationsskifte
Hvis to husdyrbrug på hver sin matrikel har en placering, som har medført, at de har en samlet
godkendelse, så skal det ved frasalg, generationsskifte el.lign. være muligt igen at adskille de to
husdyrbrug via en forenklet godkendelsesproces.
Side 9, sidste afsnit, og side 10, 1. afsnit, om forureningsmæssig forbundethed
Det bør tydeligt fremgå af bemærkningerne, at forureningsmæssig forbundethed ved afstande på
100 m eller mere mellem to husdyrbrug alene statueres ved en afstand mellem husdyrbrugene som
er mindre end 50 pct. af den ukorrigerede geneafstand som beskrevet i modellen.
Side 10, 3. afsnit med omtale af driftsmæssig forbindelse
I dette afsnit nævnes ”fælles
smittebekæmpelse og sundhedskontrol, flytning af varer og dyr
mellem husdyrbrugene, anvendelse af fælles redskaber og maskiner og sammenfald af dyreart”
som forhold, der tyder på driftsmæssig forbindelse.
Af hensyn til proportionalitetsprincippet er det alene driftsmæssig forbindelse af selve
”husdyrbruget”, som skal vurderes. Ved vurdering af fælles redskaber og maskiner, medarbejdere
mv bør det præciseres, at det
alene
er forhold anvendt i daglig drift af husdyrbruget, som skal indgå
i vurderingen – ikke de forhold, der vedrører markdriften. Eksempelvis skal ”Maskiner herunder
maskinhus” anvendt i markdrift ikke indgå i vurderingen, som følge af at markdrift ikke er en del af
husdyrbrugets miljøgodkendelse og daglige drift.
Tilsvarende er det vores vurdering, at ”smittebekæmpelse
og sundhedskontrol”
er et alt for
vidtgående at inddrage i vurderingen, idet ”smittebekæmpelse
og sundhedskontrol”
ikke kan kobles
til en vurdering af en driftsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug, som er lokaliseret på hver sin
matrikel.
Side 10, 4. afsnit med omtale af teknisk forbundet
I dette afsnit nævnes ”fælles
anlæg, herunder f.eks. gyllesystemer, fodersystemer,
gødningsopbevaringsanlæg, foderopbevaringsanlæg, maskinhus, malkeanlæg, personalefaciliteter
og vaskeplads”
som forhold, der tyder på teknisk forbindelse.
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0024.png
Side 4 af 5
Af hensyn til proportionalitetsprincippet er det alene teknisk forbindelse af selve ”husdyrbruget”,
som skal vurderes. ”Maskinhus
og vaskeplads”
er forhold, som typisk vedrører markdriften, og bør
ikke indgå i vurderingen, som følge af at markdrift ikke er en del af husdyrbrugets
miljøgodkendelse.
Vand- og varmeforsyningsanlæg er at betragte som en selvstændig aktivitet og bør tilsvarende
heller ikke indgå i vurderingen, hvis hvert husdyrbrug afregner selvstændigt for forbruget.
Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Side 15, 3. afsnit med omtale af fastsættelse af regler om klimateknologier på teknologilisten
Det vil kræve en omfattende dokumentation af klimaeffekt for hver enkel miljøteknologi, før disse
teknologier kan listes på teknologilisten. Regeringen skal derfor prioritere tilstrækkelige økonomiske
midler til at gennemføre dette omfattende dokumentationsarbejde.
Side 24, 2. afsnit med omtale af afstandsregler
I bemærkningerne præciseres det, at afstanden skal beregnes fra gødningsopbevaringsanlæg og
ensilageopbevaringsanlæg.
Ved vurdering af geneafstand for lugtemission er det alene staldanlæggenes produktionsareal, som
er beregningsgrundlag for lugtemission, mens hverken gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg
indgår i beregningsgrundlaget for lugtemission. Derfor skal både gødnings- eller
ensilageopbevaringsanlæg (og evt. maskinhus) slettes i dette afsnit.
Ud over at der ikke fagligt grundlag for at inddrage både gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg i
afstandsreglerne, er forslaget langt mere vidtgående end nødvendigt i forhold til formålet med
ændringen. Dette skal også ses i lyset af, at det tilsyneladende ikke har været muligt at vurdere de
økonomiske konsekvenser for erhvervet, men at der på et meget løst grundlag lægges til grund, at
konsekvenserne er begrænsende. Hvis afstanden skal måles fra anlæg, der ikke giver anledning til
gener, vil det kræve en egentlig gennemgang af konsekvenserne for erhvervet.
Side 24, 4. og 5 afsnit med omtale af driftsmæssig forbindelse mv.
I forhold til den driftsmæssige sammenhæng beskrives en række forhold, som skal lægges til grund
for denne vurdering. Beskrivelsen er meget vidtgående og går langt ud over, hvad det er rimeligt at
bede kommunerne om at vurdere. Det bør alene være forhold, som har betydning for forureningen
af husdyrbruget, der bør indgå i denne vurdering.
Eksempelvis nævnes ”fælles
redskaber og maskiner til husdyrproduktionen”,
hvilket afgrænser
vurderingsgrundlaget til alene at omhandle daglig drift af husdyrbruget jf. tidligere kommentar til
”Side
10, 3. afsnit med omtale af driftsmæssig forbindelse”.
Af hensyn til proportionalitetsprincippet
er det alene driftsmæssig forbindelse af selve ”husdyrbruget”, som skal vurderes. Ved vurdering af
fælles redskaber og maskiner, er det alene ”redskaber og maskiner” anvendt i daglig drift af
husdyrbruget, som skal indgå i vurderingen, mens maskiner herunder maskinhus anvendt i
markdrift ikke er en del af vurderingsgrundlaget, som følge af at markdrift ikke er en del af
husdyrbrugets miljøgodkendelse og daglige drift.
Tilsvarende skal vurdering af ”fælles medarbejdere” alene afgrænses til medarbejdere i
husdyrbrugets, mens medarbejdere i markdrift ikke skal indgå som en del af vurderingsgrundlaget.
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0025.png
Side 5 af 5
Der nævnes tillige samarbejde om ”smittebekæmpelse
og sundhedskontrol”.
Vi finder dette dybt
problematisk og vidtgående, at husdyrloven opsætter barrierer for samarbejde om
smittebekæmpelse. Hele erhvervet og de enkelte bedrifter arbejder generelt tæt sammen om
smittebekæmpelse, hvilket er vigtigt for Danmarks veterinære status. Som eksempel er der p.t. en
kampagne i gang om udryddelse af PRRS, som netop kræver et stort samarbejde på tværs af
husdyrbrug. ”Smittebekæmpelse
og sundhedskontrol”
kan derfor ikke kobles til en kommunal
vurdering af en driftsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug, som er lokaliseret på hver sin
matrikel.
Det fremgår tillige af bemærkningerne, at hvorvidt husdyrbrug ejes af samme
juridiske eller fysiske
person, eller hvad der måtte sidestilles hermed, kan indgå i vurderingen af driftsmæssig
forbundethed. Der er tale om en ny definition i regi af husdyrreglerne af juridiske eller fysiske
person, som er meget vidtgående og går væsentlig længere, end hvad der er relevant i forhold til at
vurdere om to husdyrbrug hænger driftsmæssigt sammen. Begrebet synes at være meget bredt og
ligner definitionen i konkurslovens regler om omstødelse af gaver til nærtstående personer. Det er
helt ude af proportioner at anvende samme omfattende definition i forbindelse med lugtgener fra
husdyrbrug, som gælder for regler om økonomisk svig.
I forbindelse med en miljøgodkendelse er det tillige helt urimeligt at bede kommunerne undersøge
samtlige familie og ægteskabelige forhold, samt om der er andre personer, der står husdyrbrugets
ejer nær, jf. også tidligere bemærkninger herom. Tillige bør der i bemærkningerne redegøres for om
indførelse af denne definition i husdyrreglerne får afledte konsekvenser andre steder i
husdyrlovgivningen.
Med venlig hilsen
Henrik Bang Jensen
Chefkonsulent
Miljø og Bæredygtighed
M +45 4037 2632
E
[email protected]
Anette Christiansen
Miljø- og bæredygtighedschef
Miljø og Bæredygtighed
M +45 2724 5765
E
[email protected]
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2795322_0026.png
Myndighed - Teknik & Miljø
Miljøministeriet
Departementet
Bæredygtigt Miljø og Produktion
Direkte tlf.: +4574929659
Mail: [email protected]
Sags id.: 09.17.00-K05-1-23
16-10-2023
16-10-2023
Høringssvar vedr. husdyrbrugloven j.nr. 2023-310
Tønder Kommune har med interesse læst høringsudkastet vedr. lov om ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Vi har dog fundet anledning til at kommentere udkastet i forhold til punktet vedr. samdrift.
Forureningsmæssig forbindelse.
Vi synes at det er problematisk at der i lovbemærkningerne til den nye regulering bruges en
formulering om at det ikke er muligt at adskille forureningsbidraget fra to husdyrbrug, hvis
disse ligger op til 300 meter fra hinanden. Dermed undsiger MST den beregningsmodel der
skal anvendes, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 21 og 22. Heraf fremgår det at
ammoniak og lugt skal beregnes ud fra produktionsarealets størrelse i m
2
. Via beregninger i
husdyrgodkendelse er det dermed muligt at fastlægge genekriterier for lugt med en præcision
på 10 cm for et husdyrbrug.
Ligeledes for ammoniak, kan påvirkningen fra et husdyrbrug beregnes ned til en nøjagtighed
på 0,1 kgN/ha/år.
Ved en støjberegning skal støjkilders placering også angives helt præcist.
Så kommer MST til at tale med to tunger, hvis man vil fastholde, at op til 300 m. kan man ikke
adskille forureningen fra to husdyrbrug.
Den konkrete vurdering hvis afstanden mellem husdyranlæg er fra 100 til 300 meter.
Det er uklart i bemærkningerne til lovforslaget, hvordan den konkrete vurdering skal foregå
hvis afstanden er mellem 100 og 300 meter. Hvis husdyrbrugene er af forskellig størrelse, vil
der være to forskellige genekriterier for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31, nr.
3.
Vil der så være samdrift med udgangspunkt i det ene husdyrbrug, men ikke med udgangs-
punkt i det andet husdyrbrug?
Omgåelse af IE- og ammoniakbestemmelserne
Som lovteksten er udlagt vil det fremadrettet være muligt at anmelde et gødningsopbeva-
ringsanlæg eller en ensilageplads, med den konsekvens at sammenlægningen udløser samdrift
med naboejendommen, hvor den samlede størrelse herefter, er over størrelsesgrænsen for et
IE-brug, uden at der laves en IE-vurdering. Dette såfremt anlægget etableres mellem ejen-
dommene og afstanden for den forureningsmæssige forbindelse skal regnes fra anlæggenes
nærmeste punkt, som hermed er kommet tættere hinanden.
TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail:
[email protected]· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-18 • Fredag kl. 10-13
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13
 L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
I stedet for en ”matrikel-finte” vil dette så fremadrettet kunne være en ”IE-finte”.
Det vil desuden fremadrettet være muligt at anmelde sig ind i en situation, ved hjælp af et
gødningsopbevaringsanlæg eller en ensilageplads, hvor afskæringskriterierne for kategori 1
natur er overskredet, som følge af den opståede samdriftssituation. Det betyder som ovenfor
anført at der kan spekuleres i omgåelse af afskæringskriteriet for ammoniakdeposition til kat 1
natur som følge af kumulationsreglerne.
Forbedringsforslag der rækker ud over høringsudkastet.
”Matrikelfinten” har været aktuel i forbindelse med husdyrbrug, der har været begrænset af
lugtbeskyttelsen til byzone, hvor området er udlagt til erhvervsområde.
Det kan være svært at se meningen med at beskytte industriområder, der selv lugter og støjer
mod gener fra husdyrbrug.
Vi foreslår derfor at man i § 33 indarbejder en mulighed for at fravige geneniveauet til byzone-
områder der er udlagt til erhvervsområde.
På vegne af Tønder Kommune
Dorte Fabrin
Miljømedarbejder
2