L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 88 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Bæredygtig Miljø og Produk-

tion

J.nr. 2023-310

Den 7. december 2023

Høringsnotat vedr. høring af udkast til lov om ændring af lov om hus-

dyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte

regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse el-

ler tilladelse)

Et udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. har været i høring i

perioden fra den 20. september 2023 til den 16. oktober 2023.

Miljøministeriet har modtaget i alt 8 høringssvar i høringsperioden. Følgende høringsparter har frem-

sendt bemærkninger til lovforslaget: Agri Nord, Brønderslev kommune, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Dansk Agroindustri, Greenpeace Danmark, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødeva-

rer og Tønder Kommune. Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforsla-

get: Forbrugerrådet Tænk.

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar efterfulgt af Miljøministe-

riets bemærkninger i kursiv for hvert emne. For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold

henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen i deres fulde længde.

I tillæg til de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, har Miljøministeriet på eget initiativ

foretaget en række ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslagets bemærk-

ninger.

Høringssvarene har berørt følgende emner, som er afspejlet i følgende afsnit i høringsnotatet:

Samlet godkendelse eller tilladelse efter § 16 c

1.1.

Generelle bemærkninger

1.2.

Forureningsmæssig forbindelse

1.3.

Afstandskriteriet for forureningsmæssig forbindelse

1.4.

Teknisk og driftsmæssig forbindelse

1.5.

Revurderinger og hjemviste sager

1.6.

Lugtkumulation

2. Teknologier til husdyrproduktion, som har dokumenteret miljøeffekt

2.1.

Optagelse på teknologilisten

2.2.

Inddragelse af branchen

2.3.

Klimateknologier

2.4.

Øvrige bemærkninger

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

1. Ændring af husdyrbruglovens § 16 c

1.1.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det for landbrugserhvervet er vigtigt, at et fremtidigt regulerings-

regime fortsat baseres på byggeklodsprincippet, hvor en landbrugsbedrift løbende har mulighed for at

udvide og tilpasse bedriften ved køb eller salg af en eller flere selvstændige husdyrejendomme, herun-

der i forbindelse med generationsskifte. Man opfordrer til, at dette reguleres smidigt, og at der alene

bør foreligge samlet godkendelse eller tilladelse, hvis der er begrundet mistanke om, at en opdeling

sker for at opnå en uberettiget fordel.

Endvidere henviser Landbrug & Fødevarer til, at en evt. ændring af de danske regler bør ske tidsmæssigt

i sammenhæng med nye reviderede regler i EU-direktiv om industrielle emissioner (IED).

Agri Nord mener ligeledes, at lovforslaget gør overdragelse, herunder generationsskifte, vanskeligere.

Agri Nord mener i den forbindelse, at problemet med ”matrikelfinten” burde løses på en anden måde.

Man peger her på, at der i stedet kunne indføres en regel om, at der i alle tilfælde, hvor der er sket

udmatrikulering, skal ske samlet godkendelse eller tilladelse, såfremt de to husdyrbrug er forurenings-

mæssigt forbundne.

KL kvitterer for, at der med lovforslaget gøres op med muligheden for omgåelse, men KL er i tvivl om,

hvorvidt lovforslaget er udtryk for den bedste løsning, idet KL peger på, at en stramning af kumulati-

onsreglerne kunne være mere egnet. KL anfører, at de nye regler under alle omstændigheder bør følges

op med en udførlig vejledning.

Tønder kommune

bemærker, at ”matrikelfinten”

har været aktuel i forbindelse med husdyrbrug, der har

været begrænset af lugtbeskyttelsen til byzone, hvor området er udlagt til erhvervsområde. Det kan være

svært at se meningen med at beskytte industriområder, der selv lugter og støjer mod gener fra husdyr-

brug. Tønder kommune foreslår derfor, at man indarbejder en mulighed for at fravige geneniveauet til

byzoneområder, der er udlagt til erhvervsområde.

Miljøministeriets bemærkninger

I forhold Landbrug og Fødevarers og Agri Nords bemærkninger om overdragelser, herunder bygge-

klodsprincippet, bemærker Miljøministeriet, at det fortsat vil være muligt for husdyrbrug løbende at

tilpasse bedriften f.eks. ved at frasælge dele af en bedrift i forbindelse med generationsskifte. Hvis det

ønskes, at to husdyrbrug ikke længere skal godkendes og tillades samlet, vil de ved ansøgninger om

efterfølgende udvidelser eller ændringer blive godkendt eller tilladt hver for sig, såfremt de ikke læn-

gere er forureningsmæssigt og enten teknisk eller driftsmæssigt forbundet.

Hvad angår ønsket om at følge tidsplanen for revision af IED bemærkes, at der her lægges op til en

lang overgangsfase for husdyrproduktionen, idet de nye regler ikke forventes at træde i kraft før

2030. For så vidt angår KL´s ønske om en vejledning bemærkes, at de ændrede regler vil blive fulgt

op med yderligere vejledning. Hvad angår kumulationsreglerne henvises til pkt. 1.5. nedenfor.

I forhold til Agri Nords forslag om en alternativ model bemærkes, at denne ses at ville forhindre fra-

salg, f.eks. ved generationsskifte, uanset om der samtidig er en teknisk eller driftsmæssig forbindelse.

Det forekommer efter Miljøministeriets vurdering uhensigtsmæssigt. Ligeledes vurderes det ikke hen-

sigtsmæssigt at bygge reguleringen op om subjektive forhold angående hensigten bag udmatrikule-

ringen, som foreslået af Landbrug og Fødevarer.

L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet har noteret sig Tønder kommunes forslag, men bemærker samtidig, at nærværende

forslag til ændring af husdyrbrugloven ikke omfatter en ændring af de gældende beskyttelsesniveauer

for lugt.

De generelle bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

1.2.

Forureningsmæssig forbindelse

Brønderslev kommune bemærker, at det fremgår, at det primære formål er at undgå spekulation i at

opnå en lempeligere miljøvurdering ved opdeling af en ejendom i to selvstændigt

udmatrikulerede ejendomme. Dette kunne efter Brønderslevs Kommunes opfattelse have været opnået

på

en mere hensigtsmæssig måde ved at indføre en ”forbudszone”. Dette ville indebære, at på ejen-

domme, der er etableret ved udstykning fra et andet husdyrbrug, vil der i en 10-årig periode ikke kunne

etableres eller ske udvidelse på et husdyrbrug, hvis dette sker i en afstand på under 1000 m fra husdyr-

og opbevaringsanlæg på det husdyrbrug, som det er udstykket fra.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at hvis formålet er at yde en bedre og mere korrekt be-

skyttelse af omboende og natur i forhold til forureningen fra husdyrbrug, så mener DN, at lovforslaget

udelukkende bør forholde sig til, om husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundne. Som DN ser det,

er lovforslaget blot en tilbagevenden til tidligere formulering af samme lov, idet man med lovforslaget

vender tilbage til kun at have to kriterier (forureningsmæssig forbindelse og enten teknisk eller drifts-

mæssig forbindelse). Man mener herved, at lovforslaget risikerer kun at være en symbolsk reaktion på

problemet med udnyttelse af ”matrikelfinten”,

og man håber, at kommuner og klagenævn ved tolknin-

gen af lovforslaget om samdrift lægger helt overvejende vægt på den forureningsmæssige forbindelse.

Tønder kommune anfører, at de nye regler i § 16 c, kombineret med reglerne om anmeldelse af gød-

ningsopbevaringsanlæg eller ensilageplads, kan medføre, at der fremover sker omgåelse af IED, hvis

reglerne fører til, at to husdyrbrug, der opfylder betingelserne for at anvende § 16 c, bliver godkendt

samlet uden at dette sker efter reglerne om IE-husdyrbrug, selvom de tilsammen overstiger IE-direkti-

vets størrelsesgrænser. Ligeledes finder man, at der på samme måde kan spekuleres i omgåelse af af-

skæringskriteriet for ammoniakdeposition til kat. 1- natur som følge af kumulationsreglerne.

Miljøministeriets bemærkninger

Til Brønderslevs Kommunes forslag skal Miljøministeriet bemærke, at en generel forbudszone vil in-

debære et opgør med mulighederne for at udvide eller ændre bedrifterne uanset de konkrete forure-

ningsmæssige forhold, herunder om beskyttelsesniveauerne kan overholdes. Dette er ikke sigtet med

Miljøministeries løsning.

Til DN´s bemærkninger, kan Miljøministeriet oplyse, at der med lovforslaget dels sker en væsentlig

præcisering af, hvorledes kriterierne om forureningsmæssig, teknisk og driftsmæssig forbindelse skal

anvendes, dels gøres op med den praksis, hvorefter selv meget omfattende f.eks. tekniske samarbejder

ikke har udløst en samlet godkendelse eller tilladelse. Miljøministeriet forventer, at dette vil få en reel

og mærkbar betydning i praksis.

Til Tønder Kommunes bemærkninger, kan Miljøministeriet oplyse, at IE-husdyrbrug ikke kan opstå

ved, at stipladserne på to selvstændigt matrikulerede husdyrbrug lægges sammen. Spørgsmålet om

IE-grænserne afgøres ud fra forholdene på ét husdyrbrug (det ansøgende). Miljøministeriet finder

ikke, at de nye regler kan føre til omgåelse af totaldepositionskravene. Reglerne skal netop sikre, at

den samlede forurening fra to husdyrbrug, der opfylder betingelserne i § 16 c, skal inddrages.

L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

1.3.

Afstandskriteriet for forureningsmæssig forbindelse

Greenpeace gør indsigelse imod afstandsfastsættelsen. Organisationen anfører, at det dels ikke fremgår

hvilke faglige overvejelser, der ligger bag den valgte afstand, og dels mener man ikke, der bør fastsættes

en defineret afstand på 100 meter som en generel regel. I stedet bør der foretages en konkret vurdering

i hvert enkelt tilfælde, hvor der til hvert husdyrbrug udregnes en konsekvenszone for miljøpåvirkning

som både gælder udledning af ammoniak og lugt til omgivelserne. Denne konsekvenszone vil være for-

skellig alt afhængig af husdyrbrugets størrelse.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det bør fremgå tydeligt af bemærkningerne, at forureningsmæssig

forbindelse ved afstande på 100 m eller mere mellem to husdyrbrug alene statueres ved en afstand mel-

lem husdyrbrugene som er mindre end 50 pct. af den ukorrigerede geneafstand som beskrevet i lovbe-

mærkningerne. Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at det er uholdbart, at der ikke findes et opda-

teret lugtberegningsgrundlag, når nu den forureningsmæssige forbindelse skal afgøres efter en lugtge-

neberegning. Ligeledes finder Landbrug og Fødevarer, at afstanden ikke skal beregnes fra gødningsan-

læg eller ensilageopbevaringsanlæg, men i stedet skal beregnes fra staldanlæggenes produktionsareal.

Agri Nord mener, at det fører til urimelige resultater, at afstanden beregnes fra gødningsanlæg eller

ensilageopbevaringsanlæg.

Tønder kommune bemærker, at det er uklart i bemærkningerne til lovforslaget, hvordan den konkrete

vurdering skal foregå, hvis afstanden er mellem 100 og 300 meter.

Tønder kommune finder endvidere, at det er problematisk, at der i lovbemærkningerne til den nye re-

gulering bruges en formulering om, at det ikke er muligt at adskille forureningsbidraget fra to husdyr-

brug, hvis disse ligger op til 300 meter fra hinanden. Dermed undsiger man bl.a. den beregningsmodel,

der skal anvendes, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 21 og 22. Denne bygger på en meget præ-

cis beregning af lugt fra et husdyrbrug til omgivelserne.

Brønderslev kommune anbefaler, at det genovervejes, om den tænkte afstand på 100 m i forhold til, at

vurdere husdyrbrug som forureningsmæssigt forbundne er hensigtsmæssig (og korrekt) for husdyrbrug

med en ammoniakemission på under 750 kg N (§ 16b uden BAT), idet der kan være tale om små hus-

dyrbrug med meget beskeden påvirkning af omgivelserne.

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet vurderer på baggrund af bemærkningerne fra Greenpeace, Landbrug & Fødevarer

og Tønder Kommune, at der i bemærkningerne er behov for en præcisering af modellen for beregning

af den forureningsmæssige forbindelse i tilfælde hvor husdyrbrugene er beliggende med en afstand på

over 100 meter imellem. Miljøministeriet har derfor præciseret beskrivelsen af modellen i lovforslagets

bemærkninger.

Miljøministeriet bemærker i forlængelse heraf, at ministeriet forventer at fastsætte nærmere regler i

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om beregningen af afstanden for den forureningsmæssige for-

bindelse og det snævre anvendelsesområde for undtagelserne i § 16 c, stk. 2. Miljøministeriet vil i den

forbindelse sikre en opdatering af husdyrvejledningen, som afspejler de ændrede regler.

L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til Greenpeaces ønske om, at der i stedet for en prædefineret afstand mellem to husdyrbrug bør bruges

en procentdel af konsekvenszonens radius for hvert husdyrbrug, kan Miljøministeriet oplyse, at af-

standen på 100 meter er valgt, fordi Miljøministeriet vurderer, at to husdyrbrug indenfor denne af-

stand altid vil være forureningsmæssigt forbundet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fastsætte

en generel regel, hvorved en konkret vurdering, der forventes at nå til samme resultat, kan undgås.

Miljøministeriet bemærker i forlængelse heraf, at såfremt husdyrbrug er beliggende med en afstand

på over 100 meter, skal der foretages en konkret beregning. Denne beregning foretages efter modellen

i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31, nr. 3, og den vil afhænge af det enkelte husdyrbrugs stør-

relse.

Hvad angår Tønder Kommunes bemærkninger om adskillelse af forureningsbidraget fra to husdyr-

brug bemærkes, at omtalen i bemærkningerne knytter sig til, hvorvidt det er muligt at adskille foru-

reningsbidraget til et givet punkt fra to husdyrbrug, der ligger i nærheden af hinanden. Dette er an-

derledes end spørgsmålet om, hvorvidt man kan beregne forureningen fra et husdyrbrug til et givent

punkt, således som indeholdt i lugtberegningsmodellen.

Miljøministeriet noterer Landbrug & Fødevares ønske om, at der igangsættes en arbejdsgruppe ved-

rørende opdatering af FMK-beregningsgrundlaget. Miljøministeriet har som opfølgning på L 114

indledt en dialog om en opdatering af FMK-beregningsgrundlaget. Til synspunktet om, at beregning

ikke bør foretages fra gødningsanlæg eller ensilageopbevaringsanlæg, men i stedet skal beregnes fra

staldanlæggenes produktionsareal bemærkes, at der er valgt en model, hvor afstanden mellem de to

husdyrbrug beregnes fra husdyrbrugenes fast placerede husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg

og ensilageopbevaringsanlæg. Det bemærkes endvidere, at fritliggende beholdere til husdyrgødning

ikke indgår i beregningen. Denne model er valgt, fordi de ikke fritliggende beholdere må anses som

en integreret del af husdyrbruget og de gener, der udgår herfra.

Hvad angår Brønderslev Kommunes eksempel angående to mindre husdyrbrug bemærkes, at stør-

relse som udgangspunkt ikke i sig selv udelukker, at der kan være gener for omgivelsen. Størrelse vil

indgå som en faktor ved den konkrete lugtgeneberegning, og kun hvis genekriterierne ikke kan over-

holdes, vil der blive fastsat vilkår i forbindelse med en samlet tilladelse.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

1.4.

Teknisk forbindelse og driftsmæssig forbindelse

Landbrug & Fødevarer anfører, at alene tekniske forbindelser, der knytter sig til husdyrbruget i mod-

sætning til øvrige aktiviteter på bedriften, skal indgå i vurderinger efter § 16 c. Således skal samarbejde

omkring maskinhus og vaskeplads, som typisk vedrører markdriften, ikke indgå i vurderingen, som følge

af at markdrift ikke er en del af husdyrbrugets miljøgodkendelse. Vand- og varmeforsyningsanlæg er at

betragte som en selvstændig aktivitet og bør tilsvarende heller ikke indgå i vurderingen, hvis hvert hus-

dyrbrug afregner selvstændigt for forbruget.

Landbrug & Fødevarer anfører ligeledes, at for så vidt angår fælles redskaber, maskiner og medarbej-

dere, bør det alene være forhold anvendt i daglig drift af husdyrbruget, som skal indgå i vurderingen

–

ikke de forhold, der vedrører markdriften.

Agri Nord er på linje hermed og anfører, at der med lovforslaget sker en stramning, idet også samarbej-

der omkring forhold, der knytter sig til markdriften, medtages. Således anføres, at fælles maskinhus eller

afgrødeoplag fra markdrift på flere ejendomme ikke bør indgå som et parameter i forhold til teknisk

L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

eller driftsmæssig sammenhæng, da disse ikke er en nødvendig del af et husdyrbrug. Man finder, at

lovforslaget i for høj grad lægger hindringer i vejen for i øvrigt velbegrundede samarbejder.

Landbrug & Fødevarer finder det endvidere problematisk, at husdyrloven opsætter barrierer for samar-

bejde om smittebekæmpelse, idet smittebekæmpelse netop kræver et stort samarbejde på tværs af

husdyrbrug.

Landbrug & Fødevarer finder endvidere, at afgrænsningen af hvorvidt husdyrbrug ejes af samme juridi-

ske eller fysiske person, eller hvad der måtte sidestilles hermed, synes at blive meget bredt afgrænset i

lovbemærkningerne, og der spørges til, om denne brede definition i husdyrbrugloven vil få afledte kon-

sekvenser andre steder i husdyrlovgivningen.

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet bemærker, at der efter den i dag gældende § 16 c ikke foretages en sondring imellem

om den tekniske eller driftsmæssige forbindelse knytter sig til husdyrbrug eller markdrift. Der ses så-

ledes ikke at ske en stramning med lovforslaget, som anført af Agri Nord. Det forekommer ikke hen-

sigtsmæssigt at skulle foretage en sådan afgrænsning. Bestemmelsens formål er at sikre, at to husdyr-

brug, der drives sammen, og som opleves som ét husdyrbrug, også behandles på denne måde i forhold

til forureningen. Husdyrbrug og mark hænger typisk sammen, og det forekommer kunstigt og i prak-

sis meget vanskeligt at skulle afgrænse, om forskellige installationer, anlæg mv. (overvejende) anven-

des til det ene eller det andet.

Det bemærkes endvidere til Agri Nords bemærkninger om, at forslaget i for høj grad begrænser vel-

begrundede samarbejder, at det fortsat vil være muligt at samarbejde i udstrakt grad, idet der dog vil

ske samlet godkendelse eller tilladelse, såfremt der foreligger forureningsmæssig forbindelse og enten

teknisk eller driftsmæssig forbindelse.

Miljøministeriet vurderer, at et sammenfald i ejerkreds mellem to husdyrbrug, i form af samme fysiske

eller juridiske person, er et relevant parameter at inddrage ved vurderingen af, om der foreligger en

driftsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug. Miljøministeriet er dog enig i, at ejerkredsen er bre-

dere beskrevet i lovforslagets bemærkninger, set i forhold til bemærkningerne til den gældende § 16 c,

jf. det notat fra 1999, der henvises til i de lovbemærkningerne til § 16 c. Lovforslagets bemærkninger

er på denne baggrund blevet præciseret.

Med hensyn til smittebekæmpelse bemærker Miljøministeriet, at Landbrug & Fødevarers bemærkning

har givet anledning til at justere i bemærkningerne således, at fælles smittebekæmpelse ikke indgår i

vurderingen af om, der foreligger en driftsmæssig forbindelse.

Bemærkningerne har ikke derudover givet anledning til ændringer.

1.5.

Kumulationsregler

Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace efterlyser, at lovændringen forholder sig til kumula-

tionsreglerne. Som det fremgår af lovbemærkningerne anvendes reglerne om kumulation, hvis to hus-

dyrbrug ikke er omfattet af § 16 c. Organisationerne mener, at der også bør ske en ændring af husdyr-

brugloven i forhold til kumulation. Dels er det faglige grundlag for, hvornår der skal regnes med kumu-

lation ikke til stede, og dels hviler lovgivningen på et notat fra 2006. Man mener, at reglerne derfor bør

ændres således, at alle husdyrbrug, der er forureningsmæssigt forbundne, skal godkendes eller tillades

samlet, uanset om de samtidig er teknisk eller driftsmæssigt forbundne.

L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kommunernes Landsforening anfører, at man evt. kunne opnå samme effekt som med lovforslaget, hvis

man i stedet skærpede kumulationsreglerne.

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet er opmærksom på sammenhængen imellem § 16 c og reglerne om kumulation. Nær-

værende lovforslag sigter imod at imødegå en utilsigtet anvendelse af reglerne i § 16 c i de særlige

situationer, hvor der foreligger forureningsmæssig forbindelse imellem to husdyrbrug, der samtidig

drives sammen.

Med organisationernes forslag lægges der op til at skærpe de generelle kumulationsregler med virk-

ning for alle husdyrbrug, der ligger i nærheden af hinanden, uanset om der foreligger samdrift. Dette

rækker væsentligt udover sigtet med lovforslaget. Miljøministeriet har dog noteret sig de fremsatte

ønsker om, at der ses nærmere på reglerne om kumulation.

1.6.

Hjemviste sager og revurderingssager

Danmarks naturfredningsforening og Greenpeace mener, at sager, som ophæves og hjemvises til for-

nyet behandling af Miljø-og Fødevareklagenævnet, altid bør behandles og afgøres efter gældende lov-

givning, dvs. efter lovforslagets nye regler, medmindre klagenævnet bestemmer andet. Tilsvarende bør

alle sager om revurdering, der behandles efter lovforslaget er trådt i kraft, behandles efter de nye reg-

ler, idet man samtidig anfører, at lovforslagets er uklart på dette område.

Miljøministeriets bemærkninger

Det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt er, at ansøgere kan regne med, at det retsgrund-

lag, der var gældende, da sagen blev afgjort i første instans, også vil være det, klagesagen afgøres ud

fra. Dette udgangspunkt vil blive fraveget, hvis en klagesag, herunder en hjemvist sag, skal afgøres

efter nye regler. Herved vil lovforslaget få tilbagevirkende krav, hvilket rejser både retssikkerheds-

mæssige og erstatningsretlige overvejelser.

Hvad angår revurdering bemærkes, at der med den foreliggende ændring ikke sigtes imod at ændre

det grundlæggende gyldighedsområde for § 16 c eller området for revurderinger. § 16 c omfatter an-

søgninger om ny godkendelse eller tilladelse i forbindelse med en etablering, ændring eller udvidelse.

I denne situation tages der stilling til hele det samlede grundlag for en godkendelse eller tilladelse,

idet ansøgeren opnår en helt ny produktionstilladelse. Her er det relevant at se på, om der er to hus-

dyrbrug, der opfylder betingelserne for samlet godkendelse eller tilladelse. Ved en revurdering åbnes

alene en begrænset del af en godkendelse, idet grundlaget for den eksisterende godkendelse fasthol-

des. Det bemærkes, at såfremt der er tale om revurdering af en samlet godkendelse til to husdyrbrug,

der er omfattet af § 16 c, vil det være den samlede godkendelse, der skal revurderes.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2. Hjemmel til at fastsætte regler om en teknologier til husdyrproduktion,

som har en dokumenteret miljøeffekt

2.1.

Optagelse på teknologilisten

Dansk Agroindustri ønsker en præcisering af de specifikke regler om gebyrer, som introduceres og an-

befaler, at den samlede omkostningsramme for test og verifikation af teknologier ikke stiger. Der er

tværtimod behov for at gøre det nemmere, hurtigere og billigere at få teknologier på listen.

L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Landbrug & Fødevarer anfører, at det skal fremgå af bemærkningerne, at præcisering af § 72 ikke bety-

der, at den samlede omkostning for test og verifikation samt optagelse på Teknologilisten øges unød-

vendigt. Der er tværtimod behov for at undersøge mulighederne for at gøre det nemmere og billigere at

få teknologier optaget på listen samtidig med, at der fastholdes et tilstrækkeligt dokumentationsniveau

af teknologiernes effekt.

Landbrug & Fødevarer støtter endvidere en præcisering af § 34 a om fastsættelse af regler om både

miljø- og klimateknologier til husdyrproduktion og gerne med efterfølgende bekendtgørelsesfastsatte

regler for bl.a. godkendelse og tidsfrister i forbindelse med optagelse af teknologier på Teknologilisten.

Formålet er at skabe større klarhed om rammerne for administration og optagelse på Teknologilisten

og den retslige status for Teknologilisten. Det er dog helt afgørende, at nye regler ikke gør det mere ad-

ministrativt kompliceret at få en teknologi på Teknologilisten.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at man modtager mange tilbagemeldinger om, at det er meget

uigennemskueligt og bureaukratisk at få en teknologi optaget på Teknologilisten.

Dansk Agroindustri bemærker endvidere, at teknologileverandører oplever den lange sagsbehandling

og store udgifter til dokumentation og test af teknologier, som en stor barriere ift. at få teknologierne

anerkendt og implementeret i landbrugsdriften.

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet bemærker, at der med den foreslåede præcisering af gebyrhjemlen i § 72, stk. 1, ikke

er lagt op til en stigning i omkostningerne i forbindelse med verifikation, test og godkendelse af tek-

nologier. Miljøministeriet noterer bemærkningen om, at der er tilfælde, hvor teknologiproducenterne

oplever, at lange sagsbehandlingstider og store udgifter til test og dokumentation af teknologier ud-

gør en barriere for at få godkendt teknologier. Miljøministeriet noterer endvidere Landbrug & Føde-

vares bemærkning om, at det kan virke uigennemskueligt og bureaukratisk, at få en teknologi på

teknologilisten. Miljøministeriet vurderer i forlængelse heraf, at der grundlag for at se nærmere på

udformningen af teknologilisteordningen, når der skal fastsættes bekendtgørelsesregler i medfør af

den foreslåede § 34 b. Miljøministeriet understreger, at det er hensigten, at der med hjemmel i den

foreslåede § 34 b fastsættes regler om f.eks. krav til dokumentation, verifikation og godkendelse af

teknologier til husdyrproduktion, som sikrer tilstrækkelig dokumentation for teknologiernes effekt,

uden at teknologiproducenterne pålægges unødige økonomiske og administrative byrder.

2.2.

Inddragelse af branchen

Dansk Agroindustri bemærker, at branchen tidligere har deltaget aktivt i arbejdet i NEC-ekspertudval-

get under det daværende Miljø- og Fødevareministerium, og man vil opfordre til, at Miljøministeriet

følger op på anbefalingen om, at der nedsættes et forum, der kan drøfte ordninger for miljøeffektive

landbrugsteknologier og optagelseskriterier til Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Landbrug & Fødevare opfordrer til, at ministeriet indleder en dialog med landbruget og teknologipro-

ducenterne om bl.a.et eftersyn af de administrative, teknologiske og økonomiske rammevilkår for op-

tag af miljø- og klimateknologier på Teknologilisten. Landbrug og Fødevarer henviser ligeledes til an-

befalingerne i afrapporteringen fra NEC-udvalget af oktober 2020.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Agroindustri bemærker, at der er stort behov for, i dialog med bran-

chen, at foretage et eftersyn af de administrative, teknologiske og økonomiske barrierer for optagelse -

herunder overveje om der er en smidigere form for, hvordan effekten kan dokumenteres.

L 88 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet noterer sig Dansk Agroindustris og Landbrug & Fødevarers ønske om, at anbefalin-

gerne fra NEC-udvalget genbesøges. Miljøministeriet noterer videre Landbrug & Fødevarers forslag

om, at der indledes en dialog med landbruget og teknologiproducenterne om bl.a.et eftersyn af de

administrative, teknologiske og økonomiske rammevilkår for optag af miljø- og klimateknologier på

Teknologilisten. Miljøministeriet henviser endvidere til pkt. 2.1., hvor ministeriet oplyser, at bran-

chen vil blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af regler efter den foreslåede § 34 b.

2.3.

Klimateknologier

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det vil kræve en omfattende dokumentation af klimaeffekt for

hver enkelt miljøteknologi, før disse teknologier kan listes på teknologilisten. Regeringen skal derfor

prioritere tilstrækkelige økonomiske midler til at gennemføre dette omfattende dokumentationsar-

bejde.

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet er enig i, at fastsættelse af nærmere regler om teknologier til husdyrproduktion,

som har til formål at reducere drivhusgasudledningen, forudsætter omfattende dokumentation for

klimaeffekten. Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være den nødvendige viden til at fast-

sætte nærmere regler om kravene til dokumentationen for klimaeffekten. I det lys er det miljømini-

steriets vurdering, at den foreslåede bemyndigelse i § 34 b på nuværende tidspunkt alene bør om-

fatte teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.

2.4.

Øvrige bemærkninger

Agri nord stiller spørgsmål til, om det er hensigten med § 34 a, stk. 2, at der vil komme et udvidet BAT-

krav til husdyrbrugene og deraf øgede investerings- og driftsomkostninger til miljøteknologi for den

enkelte bedrift.

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet kan oplyse, at der ikke med nærværende lovforslag lægges op til at ændre BAT-kra-

vene.