Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 88 Bilag 1
Offentligt
2795320_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
7. december 2023
Kære ordfører
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat om lovforslagets hovedindhold,
høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hus-
dyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om
teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyr-
brug).
Lovforslaget har været i høring i perioden 20. september til 16. oktober 2022.
Der er modtaget 8 eksterne høringssvar med bemærkninger til lovforslaget.
Ministeriet har efter offentlig høring indsat en ny bemyndigelse i § 16 c, stk. 2, som
indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i
særlige tilfælde kan undtage husdyrbrug fra samlet godkendelse eller tilladelse ef-
ter § 16 c, stk. 1. Det er i bemærkningerne præciseret, at det forudsættes, at dispen-
sationsadgangen som fastsættes i medfør af § 16 c, stk. 2, vil have et snævert an-
vendelsesområde.
Miljøministeriet har på baggrund af Fødevareministeriets bemærkninger ændret i
bemyndigelserne i § 34 b og § 72, stk. 1, således, at bemyndigelserne ikke omfatter
hjemmel til hhv. at fastsætte regler om klimateknologier og gebyrbetaling for ad-
ministration af klimateknologier, da det vurderes, at der på nuværende tidspunkt
ikke i tilstrækkelig grad er taget stilling til, hvorledes klimateknologier skal regule-
res i forhold til dokumentation, godkendelse mv.
Ministeriet har herudover på baggrund af bemærkningerne fra bl.a. Landbrug &
Fødevarer foretaget en række præciseringer af lovforslagets bemærkninger, herun-
der bl.a. beskrivelsen af den driftsmæssige forbindelse imellem to husdyrbrug.
Herudover er der foretaget en række lovtekniske, sproglige og redaktionelle juste-
ringer af lovforslaget i forhold til den udgave, som var i høring.
Endelig er datoen for lovforslagets ikrafttrædelse fremrykket til den 1. april 2024.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget den 7. december 2023.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk