Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 15. januar 2024 bedt om
min besvarelse af spørgsmål 23 til L87 - Forslag til lov om ændring af lov om
testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild. (Mulighed for færre,
men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre). Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Susie Jessen (DD):
Spørgsmål 23:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor testcenterbonussen kun foreslås udbetalt
til naboer i en afstand af op til 4,5 gange den maksimale møllehøjde, og ikke op
til 8 gange den maksimale møllehøjde? Endvidere bedes oplyst, hvor mange
husstande testcenterbonussen vil omfatte ved hhv. 4,5 og 8 gange den maksi-
male møllehøjde.”
Svar:
Grundet forskellen mellem prototypevindmøller og produktionsvindmøller,
som jeg har beskrevet nærmere i mit svar på spørgsmål nr. 22 til L 87, er proto-
typevindmøller på de nationale vindmølletestcentre ikke omfattet af VE-lovens
regler om VE-bonus.
Naboer til vindmøller oplever dog ikke forskel på almindelige landvindmøller
(produktionsmøller) og testcentrenes prototypevindmøller. Det har derfor væ-
ret et selvstændigt fokus i den politiske aftale om
Udmøntning af delelement i
aftale om Gode rammevilkår for forsøgsmøller af 15. december 2021
–
tilpasning
af Høvsøre Testcenter
af 14. september 2023 at aftale en kompensation til de
nærmeste naboer, der er afpasset testcentrenes formål.
Kompensationstiltaget med testcenterbonus er derfor tilpasset, så den aktuelt
påtænkte kompensation vil udgøre et fast årligt beløb på 7.000 kr. til naboerne
inden for 4,5 gange møllehøjden. Testcenterbonusordningen er udstrakt til
også at gælde ved Testcenter Østerild med henblik på at stille naboer til begge
de nationale testcentre ens.
Testcenterbonussen vil omfatte otte husstande ved Testcenter Høvsøre og ni
husstande ved Testcenter Østerild ved 4,5 gange den maksimale møllehøjde.
Testcenterbonussen ville forventeligt omfatte ca. 60 husstande ved Testcenter
Høvsøre og 188 husstande ved Testcenter Østerild ved otte gange den maksi-
male møllehøjde.
Morten Dahlin
/ Hans Peter Olsen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 17. januar 2024