Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 11. januar 2024 bedt om
min besvarelse af spørgsmål 15 til L87 - Forslag til lov om ændring af lov om
testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild. (Mulighed for færre,
men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre). Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Susie Jessen (DD):
Spørgsmål 15:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 5 indhente en uvildig vur-
dering af, hvilke konsekvenser det vil have for testcenterets funktion, hvis den
nordligste af de fem vindmøller på Testcenter Høvsøre fastholdes på den nuvæ-
rende højde?”
Svar:
Energistyrelsen har i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kom-
mende testbehov, jf.
Energistyrelsens analyse af rammevilkår for forsøgsmøller
af 6. oktober 2021. Energistyrelsen har i den forbindelse vurderet, at behovet
for testmøller ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter, idet
der i dag ikke kan testes vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende
grad er behov for.
En tilpasning af Testcenter Høvsøre til færre pladser, der i stedet muliggør test
af højere vindmøller op til 275 meter, vil være med til at sikre, at der de næste
5-10 år findes flere egnede testpladser, der kan imødekomme branchens aktu-
elle behov for test af højere og større vindmøller.
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmål nr. 5 indhentet et bidrag fra
Green Power Denmark, der oplyser, at en plads med maksimal tiphøjde på 200
meter vil miste sin værdi og dermed ikke være interessant for branchen som
testplads.
Jeg ser ikke et behov for yderligere vurderinger af relevansen af en testplads
med reduceret højde.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 16. januar 2024
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl