Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 87 Bilag 15
Offentligt
2815444_0001.png
BILAG 5
Rapport om kompensationsnatur
Høvsøre Testcenter
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0002.png
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF
HØVSØRE TESTCENTER
TEKNISK FORUNDERSØGELSE
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
WSP DANMARK A/S
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.1
1.2
2
2.1
2.2
3
3.1
3.2
3.3
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
4.10
4.11
4.12
4.13
4.14
4.15
5
6
6.1
7
INDLEDNING .................................................................................................................. 2
Baggrund ................................................................................................. 2
Denne rapport .......................................................................................... 3
SCREENING FOR EGNEDE AREALER .............................................................. 4
Fortrængning af yngle- og trækfugle på strandengen .......................... 4
Undersøgte områder til kompensationsnatur ........................................ 7
TEKNISK FORUNDERSØGELSE ........................................................................... 9
Indledning ................................................................................................ 9
Projektbeskrivelse ................................................................................. 10
Nuværende forhold i projektområdet ................................................... 17
MILJØPÅVIRKNINGER ............................................................................................ 33
Ikke-teknisk resumé .............................................................................. 33
Miljøvurderingsloven - proces .............................................................. 37
Metode.................................................................................................... 37
Gennemgang af miljøparametre ........................................................... 38
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna ............................................. 39
Befolkning, menneskers sundhed og materielle goder ...................... 53
Vand ....................................................................................................... 55
Jordbund ................................................................................................ 56
Luft og klimatiske faktorer .................................................................... 58
Kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv .......................................... 59
Landskab ............................................................................................... 59
Kumulative effekter ............................................................................... 61
Afværgeforanstaltninger ....................................................................... 61
Overvågning .......................................................................................... 61
Manglende viden ................................................................................... 61
KONKLUSION OG SAMMENDRAG ..................................................................62
TIDLIGERE UNDERSØGTE OMRÅDER.......................................................... 64
Fravalgte områder ................................................................................. 64
REFERENCER .............................................................................................................. 67
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 1
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0004.png
1 INDLEDNING
1.1 Baggrund
Energistyrelsen har i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kommende testbehov og vurderet, at behovet
ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter, idet der i dag ikke kan testes vindmøller af den højde og
størrelse, der i stigende grad er behov for (Energistyrelsen, 2021). (Energistyrelsen, 2021) En bred kreds af Folketingets
partier (aftaleparterne) er på den baggrund ved aftale af 15. december 2021 bl.a. blevet enige om at igangsætte arbejdet
med en tilpasning af Høvsøre Testcenter til testning af højere og større prototypevindmøller. Med tilpasningen af
Høvsøre Testcenter vil man nedlægge to af i alt syv nuværende standpladser for at muliggøre, at der kan testes højere
prototypemøller på op til 275 m på de tilbageværende fem pladser, der placeres med større indbyrdes afstand. Dette
indebærer en tilpasning af det eksisterende testcenter, hvor bl.a. arbejdsarealer og adgangsveje udvides, og
målemasterne skal placeres længere vestpå. Den samlede anlægsfase forventes at foregå over 12-15 måneder. I
driftsfasen udlejes standpladserne til opstilling af prototypevindmøller, og lejerne etablerer nye og større
vindmøllefundamenter, når de ønsker at opstille de højere prototypevindmøller på op til 275 meter.
Prototypevindmøllerne undergår løbende forandringer med udskift af vinger m.m., og det vurderes, at møllerne i
gennemsnit er opstillet på testcenteret i to til tre år.
Den sydlige del af testcenteret ligger inden for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord. Området er udpeget både som
Habitatområde (H58), Fuglebeskyttelsesområde (F38) og Ramsar-område (4), hvis grænser er delvist sammenfaldende.
Natura 2000-området er udpeget for en lang række arter og naturtyper, for hvilke den danske stat har forpligtiget sig til at
sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus (udpegningsgrundlaget). Da en væsentlig negativ påvirkning af Natura
2000-interesserne ikke på forhånd kan afvises, er der udarbejdet en Natura 2000-konsekvensvurdering
(habitatkonsekvensvurdering) med afsæt i habitatdirektivet
1
.
Habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter konkluderer, at tilpasningen vurderes at medføre
en påvirkning af kortlagte levesteder og kendte ynglepladser for rørdrum og rørhøg og en påvirkning af raste- og
fourageringsområder for svaner, gæs og svømmeænder på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F38.
Derved er den foreslåede tilpasning ikke i overensstemmelse med målsætningen i Natura 2000-planen om stabile eller
stigende arealer med levesteder for udpegningsarter i fuglebeskyttelsesområdet.
Udgangspunktet i habitatdirektivet er, at beskyttelsen af arter og naturtyper ikke kan fraviges. Habitatdirektivets artikel 6,
stk. 4 indeholder imidlertid mulighed for at fravige beskyttelsen i helt særlige tilfælde, når der foreligger bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, og der ikke findes nogen
alternativ løsning. Fravigelse forudsætter, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at
sammenhængen i Natura 2000 bevares.
Habitatkonsekvensvurderingen konkluderer, at der i driftsfasen sker en fortrængning af fugle på 5,74 hektar strandeng
inden for fuglebeskyttelsesområdet som følge af tilpasningen ved den sydligste standplads. På den baggrund vurderes
der at være behov for at etablere et naturområde med mindst samme biologiske værdi som det påvirkede.
I nærværende rapport redegøres for og vurderes mulige kompensationsnatur, der vil kunne etableres for at sikre, at den
negative påvirkning af 3,73 hektar levesteder og ynglepladser for rørdrum og rørhøg (tagrørsdomineret fugtig rørsump)
samt af 2,01 hektar rasteområder for svømmeænder på strandeng (græsdomineret lysåben strandeng) kan
1
Habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 2
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0005.png
kompenseres. Der redegøres i nærværende rapport for muligheden for at etablere dette naturområde
inden for
Natura
2000-område N65 Nissum Fjord. På baggrund af den tekniske forundersøgelse, vurderes det, at vådområdeprojektet
ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at et vådområdeprojekt derfor kan gennemføres inden for Natura
2000-området, uden at dette i sig selv eller kumulativt vil skade Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag eller
integritet. I forhold til miljøet i og omkring projektområdet, vurderes projektet ikke at have væsentlige miljøpåvirkninger.
Habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter konkluderer derudover, at der sker fortrængning af
svaner og gæs. Kompensation for denne påvirkning vil ske gennem erstatning af de påvirkede levesteder med
udpegning af ca. 35 hektar landbrugsarealer i tillæg til Natura 2000-området og er ikke redegjort nærmere for i denne
rapport en del af denne undersøgelse.
Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de nødvendige afværgende og kompenserede foranstaltninger, realiseres
gennem forslag til en revision af testcenterloven
2
.
1.2 Denne rapport
I
kapitel 2
redegøres for påvirkningen som følge af tilpasningen af Høvsøre Testcenter, som der skal findes
kompensationsnatur for, samt kriterier for udvælgelse af nyt område og den gennemførte screening for egnede arealer til
kompensationsnatur, samt det udvalgte område og de rimelige alternativer.
I
kapitel 3
redegøres for en teknisk forundersøgelse af et konkret projektforslag for et vådområde på et areal i Natura
2000-område Nissum Fjord, som er udvalgt på baggrund af screeningen.
I
kapitel 4
fremgår den gennemførte vurdering af projektets påvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven
3
, herunder et
ikke-teknisk resumé. Vurderingen viser, at projektet ikke vil medføre væsentlig påvirkning af miljøet og at projektet kan
gennemføres uden afværgeforanstaltninger. Da de kompenserende foranstaltninger foreslås gennemført inden for
Natura 2000-området, omfatter miljøvurderingen i kapitel 4 også en væsentlighedsvurdering af projektforslagets
påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for hhv. habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet i
henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Her vurderes, at projektet kan gennemføres inden for Natura 2000-området,
uden at dette i sig selv eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt.
I
kapitel 5
fremgår en konklusion og sammenfatning.
I
kapitel 6
redegøres for tre tidligere undersøgte områder til kompensationsnatur, der ikke anses for at være alternativer,
fordi de ikke lever op til screeningskriterierne, men vurderingen af områderne og fravalget er gennemgået her.
2
3
LBK nr. 1069 af 21/08/2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-
jekter (VVM).
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 3
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0006.png
2 SCREENING FOR EGNEDE AREALER
2.1 Fortrængning af yngle- og trækfugle på strandengen
Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af vindmølletestcenteret ved Høvsøre, at driftsfasen for den
sydligste mølle, kan medføre en fortrængningseffekt i en radius på 440 meter omkring hver testvindmølle og 100 meter
omkring hver målemast. Herved sker fra den sydligste mølle en påvirkning i form af forstyrrelser af de individer af
rørdrum og rørhøg, der måtte være tilknyttet rørskovsarealerne på strandengen ved Nissum Fjord syd for Høvsøre
Testcenter, samt fortrængning af svaner, gæs og svømmeænder fra rasteområder på strandengen i samme område (jf.
Figur 2-1).
Figur 2-1. Oversigtskort over Høvsøre Testcenter og det påvirkede areal, der skal findes kompensationsnatur
for.
For ynglefuglene rørdrum og rørhøg kan fortrængning primært ske i forbindelse med tilsyn samt nedtagning af gamle
møller og opsætning af nye på den sydligste standplads, og eventuelt også i mindre omfang som følge af møllens
tilstedeværelse i driftsfasen, når møllen opsat og er i funktion. Ca. 100 meter syd for den sydligste målemast og 200
meter fra den sydligste mølle er kortlagt levesteder for disse arter. Da begge arter yngler skjult i rørsumpen og kan yngle
i støjbelastede og befærdede miljøer, vurderes der dog at være tale om en mindre påvirkning som følge af fortrængning i
driftsfasen, hvor også tilstedeværelsen af høje strukturer kan påvirke levestedernes egnethed.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 4
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
For trækfuglene er svaner og gæs kendt for at foretrække åbne vidder med godt udsyn til fouragering og rast
(overnatning). En række undersøgelser har vist, at disse arter foretrækker at holde afstand til vindmøller og at der derved
er tale om et funktionelt tab af levested, hvor fortrængningen er korreleret med møllernes højde i driftsfasen, når møllen
er opsat og er i funktion. Det kan i den sammenhæng ikke udelukkes, at også rastende svømmeænder på strandengen
kan påvirkes heraf.
Denne påvirkning er ikke i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætning om stabile eller stigende arealer
med egnede levesteder for udpegningsarterne i Natura 2000-område N65 Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, Natura 2000-
plan 2022-2027 Nissum Fjord, 2022). Habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter konkluderer
derfor, at tilpasningen af testcenteret forudsætter en fravigelse i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, herunder
iværksættelse af foranstaltninger, der kan kompensere for påvirkningen af levesteder for ynglende og rastende fugle i
fuglebeskyttelsesområdet.
Habitatkonsekvensvurderingen konkluderer bl.a., at der sker en fortrængning/påvirkning på 5,74 hektar strandeng inden
for afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet. Strandenge opstår ved beskyttede saltvands- og brakvandskyster, hvor
de bliver udviklet på lavtliggende arealer.
Af de 5,74 hektar strandeng er 3,73 hektar kortlagt som levesteder for rørhøg og rørdrum. Denne del af strandengen
består af fugtig rørsump med højtvoksende tagrør.
Den del af strandengen, der ikke er kortlagt som levesteder (2,01 hektar) består af lav og græsdomineret vegetation, der
kan anvendes til rasteområde for svømmeænder.
Med hensyn til ynglefuglen rørhøg, viser habitatkonsekvensvurderingen at der, ud over en vis fortrængning, også vil
være en øget kollisionsrisiko som følge af især den sydligste mølleplacering. Den øgede risiko skyldes først og fremmest
levestedets nærhed til testcenteret, og det vurderes derfor, at etablering af nye levesteder i god afstand til testcenteret vil
kompensere for den øgede kollisionsrisiko.
På den baggrund vurderes der at være behov for at etablere et naturområde med mindst samme biologiske værdi som
det påvirkede med karakter af fugtig rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation med
en arealfordeling som beskrevet ovenfor.
Det fremgår af Natura 2000-planen for Nissum Fjord, at en målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt
naturtype eller art på udpegningsgrundlaget eller en målsætning om sikring af den nationale bestand af en fugl på
udpegningsgrundlaget kan indebære en lokal nedprioritering af en anden naturtype, fugl eller art på
udpegningsgrundlaget, og det er derfor nødvendigt at foretage et valg. I Natura 2000 området prioriteres de vådeste dele
af rørskovsarealerne opretholdt som rørskov på bekostning af strandeng med lav vegetation. Årsagen til dette er at
områdets ynglebestand af især rørdrum, rørhøg og lejlighedsvis plettet rørvagtel er helt afhængige af udbredte
rørskovsarealer på fugtig eller våd bund, herved opnår arternes reder den største sikkerhed for prædation fra pattedyr.
Der er i eftersøgningen af en egnet lokalitet til et kompensationsprojekt lagt en særlig vægt på levestedet til rørdrum og
rørhøg.
For udformningen af nye levesteder for ynglefuglene rørdrum og rørhøg gælder følgende retningslinjer (Fredshavn J. P.,
2014):
Rørdrum
yngler i vanddækkede tagrørsskove i tilknytning til større eller mindre søer og moser. I udbredte rørskove
synes territorierne at være 8-20 ha, mens der i moseområder, specielt med en mosaikagtig udformning, kan yngle
rørdrum i rørsumpområder ned til nogle få hektar, dog oftest således at rørdrummen har flere sådanne områder at
fouragere i. Selve området, hvor reden anlægges og ungerne senere opfostres, er vanddækket rørskov. Vanddækningen
skal helst være over ca. 30 cm for at udgøre et effektivt værn mod ræve, som kan prædere mærkbart på rørdrum.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 5
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0008.png
Rørhøg
placerer sin rede i høj vegetation i rørskove, små rørsumpe eller tilgroede grøfter med tagrør i varierede
mosaiklandskaber med søer, moser, enge og marker, som kan udgøre velegnede fourageringsområder for fuglene. Det
vigtigste synes at være, at reden ligger i sikkerhed for prædation af ræve og andre rovpattedyr og fri for forstyrrelser fra
mennesker.
Foruden at gavne forholdene for rørdrum og rørhøg, vil det nye vådområde også kunne tiltrække forskellige arter af
småfugle med tilknytning til rørsump, herunder rørsanger, sivsanger og skægmejse samt potentielt også plettet rørvagtel,
hvoraf sidstnævnte er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Ynglefuglen blåhals, der yngler i større
eller mindre rørskovsområder med indslag af pil langs grøfter og kanaler, ofte nær dyrkede arealer, vil også kunne trives
i det nye område. For de øvrige ynglende udpegningsarter vil området dog være af begrænset betydning.
2.1.1 Omfang af kompensation
Målet med kompensation er at sikre at sammenhængen i Natura 2000 bevares og i dette tilfælde sikre, at det samlede
areal af levesteder for udpegningsarterne af ynglefuglene rørdrum og rørhøg er stabil eller i fremgang og at raste- og
overnatningsområder for en række arter af trækfugle sikres eller være i fremgang.
I EU-Kommissionens vejledning vedrørende forvaltning af Natura 2000-lokaliteter fremgår om kompensationens omfang i
forbindelse med fravigelse, at ”der er bred enighed om, at forholdet normalt bør være et godt stykke over 1:1.
Kompensationsforhold på 1:1 eller derunder bør derfor kun tages i betragtning, når det er påvist, at foranstaltningerne i
dette forhold vil være fuldt ud effektive med hensyn til at genoprette struktur og funktioner inden for et kort tidsrum (dvs.
med fuld garanti for, at de naturtyper eller populationer af nøglearter, som kan påvirkes af planen eller projektet, og
bevaringsmålsætningerne bevares)” (Europa-Kommissionen, 2019).
Såfremt et kompensationsnaturområde fsva. rørdrum og rørhøg etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende
levesteder for rørdrum og rørhøg, hvor territorierne kan opnå den rette volumen, og området opnår den rette naturkvalitet
som rørskov, vurderes det, at en arealmæssig kompensation i forholdet 1:1 er tilstrækkeligt til at sikre, at man har en
stabil mængde egnede levesteder i Natura 2000-området. Baggrunden for denne vurdering er, at nærheden af allerede
eksisterende natur vil øge værdien af tilstødende ny natur. Dertil kommer, at de påvirkede arealer fortsat i vist omfang vil
kunne anvendes til yngel, rast og fouragering af de pågældende arter.
Et andet kompensationsforhold kan dog være nødvendigt, idet det vil tage nogle år at udvikle vanddækkede
tagrørsskove, som er krav til levesteder for rørdrum og rørhøg. Dermed kan det ikke antages, at fuld funktion kan opnås
inden for et kort tidsrum. Det fremgår af Kommissionens vejledning ift. timing:
”Resultatet af kompensationen bør være funktionsdygtigt, når skaden indtræder på den pågældende lokalitet. Hvis dette
som følge af særlige omstændigheder ikke kan lade sig gøre i fuld udstrækning, skal der kræves overkompensation for
de tab, der er indtrådt i mellemtiden.”
Der er derfor taget udgangspunkt i et kompensationsforhold på mere end 1:2, der gør, at når området efter nogle år er
fuldt funktionsdygtigt, så er det sikret, at det samlede areal af egnet levested for rørdrum og rørhøg er større end før
påvirkningen fra tilpasningen.
For svømmeænder vurderes anlagte arealer med karakter af lysåben græsdomineret strandeng, at have funktion som
raste- og fourageringsområde for svømmeænder efter 1-2 vækstsæsoner (ca. 12-15 mdr. efter anlæg). Der er taget
udgangspunkt i et kompensationsforhold mellem 1:1 og 1:2.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 6
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0009.png
2.2 Undersøgte områder til kompensationsnatur
Der er undersøgt flere områders egnethed til etablering af kompensationsnatur.
For at skabe nye levesteder for rørdrum og rørhøg, og rasteområder for svømmeænder, er søgt efter et egnet areal
inden for den eksisterende udbredelse af Natura 2000-området nr. N65 Nissum Fjord, hvor der gennem
naturgenopretning kan skabes et vådområde med samme biologiske værdi som den påvirkede strandeng med karakter
af lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation og tagrørsdomineret fugtig rørsump. En placering inden for
Natura 2000 er vurderet væsentlig særligt for at sikre sammenhæng med eksisterende udpegninger af levesteder for
rørdrum og rørhøg i Natura 2000-basisanalysen for N65 Nissum Fjord, hvor nærheden af allerede eksisterende natur vil
øge værdien af tilstødende ny natur og der vil kunne opstå et større sammenhængende areal med levesteder for disse
arter.
På denne baggrund er området omkring Nissum Fjord screenet for områder, der er egnet som kompensationsnatur. Der
er i screeningen og afsøgningen af arealer lagt vægt på følgende kriterier:
•
•
•
•
•
Arealet skal ligge indenfor Natura2000 område nr. N65 Nissum Fjord.
Arealet naturlige topografi kan være med til at understøtte den ønskede hydrologiske udvikling.
Indvirkning på tekniske anlæg og beboelse skal være minimal.
Mængden af nødvendigt anlægsarbejder skal minimeres.
Arealet bør ligge i nærhed til kortlagte levesteder for rørhøg og rørdrum jf. Natura 2000-basisanalysen.
Der blev ved screeningen fundet et større antal områder baseret på områdernes naturlige topografi, hvorfor størrelsen af
de screenede områder varierer. De screenede områder fremgår af Figur 2-2 nedenfor.
Tre af de screenede arealer er udvalgt til en nærmere undersøgelse og besigtigelse, da de er vurderet bedst egnet ud fra
ovenstående kriterier. De tre udvalgte områder er besigtiget primo oktober 2022, hvor der blev foretaget pejlinger af
grundvandsstanden.
Område 1 - mellem Tangsø og Indfjorden på nordsiden af Flynder Å - er efter feltbesigtigelse af området vurderet
umiddelbart egnet til kompensationsnaturen. Dog medførte efterfølgende terrænanalyse, at området vurderes uegnet.
Dette skyldes store terrænforskelle inden for området, der vil medføre behov for et stort gravearbejde med store
volumener af afgravet jord til håndtering.
Område 2 - beliggende mod syd på bredden af Nissum Fjord - er et areal i omdrift, der fremstår veldrænet med flere
brønde indmålt. Arealet vurderes dog uegnet til at skabe et vådområde grundet lavtstående grundvand i området og
højtliggende terræn.
Område 3 - vest for Indfjorden mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å - er vurderet som en
potentiel velegnet lokalitet til etablering af kompensationsnaturen på baggrund af feltbesigtigelserne og den efterfølgende
databehandling, pga. det lave terræn og højtliggende grundvandsspejl.
På den baggrund er område 1 og 2 fravalgt, som alternativer, og det er vagt at gå videre med område 3 og gennemføre
en teknisk forundersøgelse af mulighederne for at etablere kompensationsnatur, herunder en miljø- og
væsentlighedsvurdering af et konkret projektforslag inden for området. Dette beskrives nærmere i kapitel 3.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 7
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0010.png
Inden den gennemførte screening, hvor der pba. kravene fra habitatkonsekvensvurderingen blev fastsat præcise kriterier
kompensationsnaturen, blev undersøgt tre andre mulige kompensationsarealer, bl.a. på et område umiddelbart vest for
vindmøllecenteret. Samlet viser vurderingerne af disse tre områder, at de ikke er egnede til kompensationsnatur i denne
sammenhæng, idet de enten ikke lever op til screeningskriterierne, er for store i skala eller forudsætter etablering af varig
pumpedrift for at opnå afvandingsmæssige forhold, der skal til, for at området kan udvikle sig i retning af
strandengsnatur. Områderne anses derfor ikke som alternativer, men vurderingen af områderne er medtaget i kapitel 6.
Figur 2-2. Oversigt over de screenede og de tre undersøgte områders placering.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 8
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0011.png
3 TEKNISK FORUNDERSØGELSE
3.1 Indledning
Indeværende afsnit er en teknisk forundersøgelse af et konkret vådområde/naturgenopretningsprojekt i område 3
(identificeret i den indledende screening jf. kapitel 2), som herefter omtales projektområdet (se figur 3.1).
Figur 3-1. Oversigtskort over projektområdet. Med gul er markeret eksisterende udpegninger for levesteder for
rørdrum og rørhøg i Natura 2000-basisanalysen for N65 Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, 2020)
Vådområdeprojektet har til formål at kompensere for den påvirkede natur ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter og
består konkret af etablering af et vådområde med samme biologiske værdi som det påvirkede med karakter af fugtig
rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation. Vådområdeprojekter er opført på
miljøvurderingslovens
4
bilag 2 (punkt 10f) og det konkrete vådområdeprojekt er vurderet som værende en forudsætning
for tilpasningen af Høvsøre Testcenter og dermed en del af det samlede projekt, der er miljøvurderingspligtigt.
Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de nødvendige afværgende og kompenserede foranstaltninger, herunder
4
Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 03/01/2023. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-
jekter (VVM).
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 9
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0012.png
vådområdeprojektet, realiseres gennem forslag til en revision af testcenterloven
5
. Af bemærkningerne til
miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, fremgår, at vedtagelse af et projekt ved anlægslov indebærer, at der ikke skal
meddeles en tilladelse efter miljøvurderingslovens afsnit III (jf. §25), idet Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i
stedet herfor.
Miljøvurderingen af projektet er derfor gennemført, som en del af det lovforberedende arbejde med henblik på revision af
testcenterloven ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter. Da vådområdeprojektet ligger inden for Natura 2000-område
N65 Nissum Fjord, der er udpeget som både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, kræver anlæg af projektet også
en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget jf. habitatdirektivets
6
artikel 6, stk. 3.
Den tekniske forundersøgelse omfatter derfor en projektbeskrivelse af anlægs- og driftsfase for vådområdet (dette
kapitel) samt en vurdering af projektets påvirkning på miljøet og i en væsentlighedsvurdering af Natura 2000-
interesserne (kapitel 4).
Gennemførelse af projektet vil forventeligt sikre udvikling af egnede og upåvirkede levesteder for rørdrum og rørhøg
samt for rastende trækfugle. Projektet vil således leve op til kravene fra habitatkonsekvensvurderingen om
kompenserende natur, der er egnet som levested for rørhøg og rørdrum og raste- og fourageringsområde for
svømmeænder.
3.2 Projektbeskrivelse
Projektområdet på 34,5 ha er beliggende i Lemvig Kommune mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder
Å (se figur 3-2). Projektgrænsen arronderet til matrikelskel, tiltagenes udbredelse samt dyrkningsmæssige hensyn.
Området gennemløbes af mindre vandløb og grøfter, og består i dag primært af marker i omdrift. Projektområdet ligger i
landskabelig sammenhæng til allerede udpegede levesteder for de førnævnte ynglefugle i Natura 2000-basisanalysen
for N65 Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, 2020), som også fremgår på figur 3-2.
Inden for projektområdet vil 11,5 ha blive anvendt til naturkompensation med forventning om udvikling af natur med
samme biologiske værdi som den strandeng og det levested for rørhøg og rørdrum, der påvirkes. Det vil få karakter af
fugtig rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret strandeng-/ferskengsmosaik med lav vegetation, hvilket gør
området egnet som leve- og ynglested for rørhøg og rørdrum samt rastende svømmeænder. 8,5 ha vil blive anlagt til
permanent våd rørsump med levesteder for rørhøg og rørdrum og de resterende 3 ha anlægges som strandengsnatur
med rastesteder for trækfugle (Tabel 3-1).
Tabel 3-1. Arealoversigt for projektforslag.
PROJEKTOMRÅDE
34,5 ha
STRANDENG (RASTESTED FOR
TRÆKFUGLE)
3 ha
RØRSUMP (LEVESTEDER FOR
RØRDRUM OG RØRHØG)
8,5 ha
5
6
Testcenterloven, LBK nr. 1069 af 21/08/2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
Habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 10
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0013.png
Figur 3-2. Oversigt over de projekterede tiltag for projektområdet. Blå polygoner viser 8,5 ha, der afgraves til
kote -0,2 m. Brunlige/orange polygoner indikerer 3 ha, der afgraves til kote 0,11 m. Med gul er markeret eksiste-
rende udpegninger for levesteder for rørdrum og rørhøg i Natura 2000-basisanalysen for N65 Nissum Fjord
(Miljøstyrelsen, 2020)
3.2.1 Anlægsfase
Anlægsfasen består af en periode på 7-10 uger, hvor der terrænreguleres i projektområdet. I denne periode vil der være
færdsel med maskiner på selve arealet. Projektet omfatter ændret arealanvendelse og håndtering af jord (afgravning,
omplacering og bortskaffelse af overskudsjord).
Etableringen af rørsump er styret af ynglesæsonens middelvandstanden i Indfjorden samt de terrænmæssige
reguleringer. Permanent våde forhold sikres indenfor lavtliggende terræn langs vandløbet kombineret med afskrab af
topjord til kote -0,2 m, således terrænet ligger 30 cm under middelvandstanden i ynglesæsonen jf. Tabel 3-2, som viser
vandstandsvariationen for Inderfjorden.
Afskrab af topjord langs vandløbet udføres i en 3 m bufferzone langs vandløbets bræmmer, således vandløbet ikke
påvirkes. Sløjfning af afvandingsgrøfter indenfor projekttiltagene udføres i sådan en grad, at afvandingsforholdene uden
for projektområdet ikke forringes. Afløb fra den etablerede rørsump vil ske gennem de eksisterende grøfter. Ved sløjfning
af interne grøfter udnyttes en del af overskudsjorden, der afgraves. De udpegede områder til rørsump sikres forbundet til
nuværende grøfter og vandløb således hydrologisk forbindelse mellem områderne sikres, og en regelmæssig udskiftning
af vand opstår. Muligheden for at genslynge vandløbet ind gennem projektområdet er ikke undersøgt nærmere, da
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 11
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0014.png
genslyngning af vandløb ind gennem et vådområde, hvor vandtemperaturen kan være højere, ikke er gavnligt for
vandløbets fauna.
Strandengslignende natur skabes inden for et 3 ha område ved afskrab af terræn til kote 0,17 m, tilsvarende en
årsmiddel vandstand i Inderfjorden, således at der kan ske periodevise oversvømmelser. Indfjorden er, pga. af sin
forbindelse til den brakke Nissum Fjord via afløbet ”Færgen”, en brakvandssø (Miljøstyrelsen, Natura 2000-basisanalyse
2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38., 2020).
Oversvømmelser med egentligt saltvand vil derfor ikke kunne ske. En vis saltpåvirkning vil dog forekomme som følge af
periodevis oversvømmelse med brakvand, efterfølgende fordampning samt påvirkning af salt via havgus fra både
Nissum Fjord og Vesterhavet. Det vurderes på den baggrund, at arealerne vil få karakter som græsdomineret lysåben
strandengslignende natur med lav vegetation, og at karakter og arealomfanget sikres med varig driftsforpligtelse på
arealerne, se afsnit 3.2.1.
Ud fra feltbesigtigelse blev højdemodellen (DHM 2021) sammenholdt med GPS målepunkter. Målingspunkterne ligger
indenfor en afvigelse på 10 cm. På Figur 3-3 vises koter for grøftebundkoter og målte vandspejl i hhv. grøfter og på
terræn.
Figur 3-3. Pejlingsmålinger i projektområdet for hhv. bundkoter og vandspejl [m DVR90].
Undersøgelsen berører ikke de ejendomsretlige foranstaltninger i projektområdet. Der skal således skaffes adgang til at
gennemføre projektet på arealerne ved enten arealerhvervelse eller lodsejeraccept, før projektet kan gennemføres.
JORDBALANCE
Til realisering af projektforslaget vurderes det, at der ca. skal afgraves 81.250 m
3
jord.
Under detailprojekteringen bør en nøje jordhåndteringsplan udarbejdes, for at vurdere det totale jordvolumensoverskud.
Udlægning af overskudsjord kan med fordel ske inden for projektområdet i samarbejde med lodsejere, således eventuel
fremtidig arealanvendelse sikres. Ydermere, kan overskudsjord udlægges til sløjfning af interne grøfter uden påvirkning
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 12
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0015.png
på afvandingen for omkringliggende arealer. På Figur 3-4 ses en oversigt over udlægning af 20 cm overskudsjord på et
15 ha areal. Dette vil medføre et udlæg af 30.000 m
3
jord.
Figur 3-4. Oversigtskort over afgravning og udlægning af jord, samt sløjfning af grøfter.
Der foreligger få drænoplysninger om projektområdet i Hedeselskabets drænarkiv, men pba. besigtigelser vurderes der
kun at være tre grøftestrækninger, der er mulighed for at sløjfe, uden påvirkning af afvandingsforholdende udenfor
projektområdet. Sløjfningen af en samlet grøftestrækning på 440 m vil yderligere optage en jordvolumen på 400 m
3
.
Tiltagene i anlægsfasen er:
-
-
-
-
Udlæg af 20 cm topjord
Sløjfning af grøfter
Afgravning til kote -0,2 m for rørsump
Afgravning til kote 0,17 m for strandeng
Dermed vil jordbalancen blive:
Afgravning: 81.250 m
3
Indbygning / Udlægning: 30.400 m
3
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 13
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0016.png
Jordoverskud: 50.850 m
3
Det resterende jordoverskud vil fortsat kunne udlægges inden for projektområdet eller udlægges på omkringliggende
jorde/lavninger til forbedring af nuværende dyrkningsforhold for påvirkede lodsejere. Dette afklares nærmere ifm. en
detailprojektering og realisering af projektet, men det er en forudsætning for projektet at denne overskudsjord skal
udlægges på tørre, højereliggende arealer, som ikke påvirkes afvandingsmæssigt, således at der er minimal risiko for
udledning af fosfor.
3.2.1 Driftsfase
FREMTIDIGE AFVANDINGSFORHOLD
Ved gennemførelse af projektet vil de arealer, hvor der afgraves jord, blive vådere. Arealerne i resten af projektområdet
vil forventeligt ikke have ændrede afvandingsforhold, da der ikke sløjfes dræn som en del af projektet. Dog kan arealerne
omkring de sløjfede grøfter øst i projektområdet blive vådere som resultat af de påvirkede grøfter. Arealer uden for
projektgrænsen påvirkes ikke af projekttiltagene. Vandstanden i projektområdet vil have samme variation i løbet af året
som i dag. Nedenstående tabel viser variationen i vandstanden for området, baseret på data for Skovlund (afsnit 3.3.3).
Tabel 3-2. Vandstandsvariation for projektområdet. Baseret på data fra Skovlund (Nissum Fjord).
A.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
SÆSON
Sommermiddel
Vintermiddel
Årsmiddel
Ynglesæson middel
Vandstand variation for ynglesæson
Minimum vandstand i ynglesæson
Maksimum vandstand i ynglesæson
VANDSTAND [M]
0,12
0,20
0,17
0,11
0,62
-0,13
0,75
Permanente våde forhold, med en vandstand på 30 cm, er vurderet på baggrund af en middelvandstand for
ynglesæsonen (marts-august), således der med en høj grad af sikkerhed er optimale betingelser i ynglesæsonen. Med
udgangspunkt i en middelvandstand på 0,11 m for yngleperioden, vil der på baggrund af måleperiodens data fra
Skovlund målestation gennemsnitligt sikres en vandstand på 0,3 m. Det skal særligt udfylde krav til rørdrums levesteder,
hvor vanddækningen skal helst være over ca. 30 cm for at udgøre et effektivt værn mod ræve, som kan prædere
mærkbart på rørdrum (Fredshavn, 2014). Jf. tabel 3-2 er der i yngleperioden er minimumvandstand på -0,13 m, som
ligger under dette ønskede niveau.
Det er ikke muligt i projektet at tage forbehold for disse naturlige udsving i vandstanden, som følge af årlige variationer i
nedbør og fordampning og som fra år til år påvirker fuglenes livsvilkår såvel lokalt som i alle landets vådområder.
Vandstanden i den etablerede rørsump vil være mindre påvirket af de månedlige og årlige variationer i vandstanden i
Nissum Fjord/Indfjorden sammenlignet med rørsumpen, der kompenseres for, da rørsumpen i projektområdet vil fungere
som et bassin. Der vil derved i større grad kunne opretholdes optimale vandstande for de ynglende fugle i rørsumpen
end det eksisterende levested, der påvirkes på.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 14
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0017.png
Ved realisering af projektområdet rådes der inddragelse af lodsejere til klarlægning af dræn og eventuelle periodevise
oversvømmelser inden for området. Ved periodevise naturlige oversvømmelser inden for projektområdet skal en løsning
i detailprojektering sikre, at den nuværende dræning af omkringliggende marker fortsat bibeholder en acceptabel
afvanding af arealer.
FREMTIDIG AREALANVENDELSE
Ved gennemførelse af projektet vil landbrugsdriften på arealerne blive ekstensiveret i hele projektområdet på 34,5 ha, og
der vil være et forbud mod omlægning, anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og gødskning af arealerne på dele af
arealerne. Der må dog gerne foretages afgræsning eller slæt på de arealer, hvorpå dette er muligt i sommerhalvåret. Det
vurderes, at alle arealer, som ikke bliver vanddækkede eller sumpede, i fremtiden vil kunne anvendes til afgræsning
og/eller høslæt. Det bemærkes, at de omtalte muligheder for afgræsning (og høslæt) er gennemsnitsbetragtninger, idet
arealernes afvandingstilstand vil variere over året og i forhold til de naturlige år til år variationer.
Såfremt projektet skal realiseres, skal der tinglyses en deklaration på arealet, så der for arealet gælder, at der permanent
skal opretholdes naturlig hydrologi uden dræning, grøftning eller anden ændret afvanding. Yderligere skal det af
deklarationen fremgå, at arealerne ikke må anvendes til etablering af skov eller energi-, lav-, eller stævnings-skov,
dyrkning af afgrøder, herunder ikke anvendes til frøproduktion og til dyrkning af energiafgrøder, prydvækster, pyntegrønt
eller juletræer, hvilket dog ikke er til hinder for at græs og anden plantevækst kan anvendes til græsning, slæt, rørskær,
høst af biomasse eller lignende. Ligeledes må der ikke udsås til evt. ændring af plantesamfund.
Arealerne vil være beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, så snart den rette naturtilstand indfinder sig. Det vurderes, at
der vil udvikle sig rørsump og strandengslignende natur, som hhv. kan registreres som strandeng eller mose og
strandeng, da rørsump kan indgå som forskellige naturtyper jf. vejledning om registrering af beskyttet natur
(Naturstyrelsen, 1993).
Det vurderes, at der dannes egnet levested for rørdrum og rørhøg med fuld tilvokset tagrørsskov inden for de første 2-3-
år efter etablering, da projektområdet ligger op til eksisterende rørsump jf. figur 3-11, som vil fremskynde udbredelsen af
rør-vegetation (Mossberg, 2007). Tagrør bestøves af vinden, men frøsætningen er som regel dårlig i Danmark, og den
primære formeringsform sker vegetativt ved flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og
jordstrygende på overfladen.
Det vurderes, at arealerne vil få karakter som græsdomineret lysåben ferskeng-/strandengsmosaik med lav vegetation
efter 1-2 vækstsæsoner (ca. 12-15 mdr. efter anlæg), og arealet vil da kunne fungere som raste- og fourageringsområde
for de påvirkede svømmeænder. En udvikling til strandengsnatur med høj naturværdi vil dog tage flere årtier, afhængigt
af den valgte driftsform, men engkarakteren og arealomfanget heraf sikres med den varige driftsforpligtelse på arealerne.
For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, er der behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt.
græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær i rørsumpen, som bygherre vil være forpligtet til at
varetage.
Jf. Miljøstyrelsens hjemmeside
7
skal rørskær finde sted i vinterhalvåret, inden ynglefugle ankommer til arealerne, da
rørdrum er sårbare overfor rørskær, og der bør høstes rør med 10 års intervaller. Mellem hvert interval, kan der høstes i
en periode på 2-3 år, hvorefter der skal gå 10 år inden næste høstperiode.
7
Strandenge (mst.dk)
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 15
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0018.png
3.2.2 Myndighedsbehandling
Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de nødvendige afværgende og kompenserede foranstaltninger, herunder
vådområdeprojektet, realiseres gennem forslag til en revision af testcenterloven
8
.
Anlægsloven skal sikre en række tilladelser til projektet efter anden lovgivning.
Tabel 3-3. Oversigt over hvilke tilladelser der vurderes nødvendige for at realisere projektforslaget.
Lovbestemmelse
Bekendtgørelse af lov om vandløb (LBK nr. 1217 af
25/11/2019)
Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -
restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27/06/2016)
Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 287
af 16/04/2018).
Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 1581 af
10/12/2015)
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr.
1392 af 04/10/2022)
Tilladelse til ændret anvendelse af arealer i landzone, jf.
planlovens § 35.
Terrænsænkningerne kræver tilladelse efter okkerloven.
Tilladelser
Tilladelse om regulering af vandløb jf. § 17 i vandløbsloven og
§ 3 i bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering.
Tilladelse til tilstandsændringer i §3-beskyttet natur kræver
dispensation. Projektet berører ikke direkte §3 beskyttede
arealer, men grænser op til.
Projektet er delvist placeret inden for sø- og å- beskyttelses-
linjen og kræver dispensation fra lovens § 16.
Projektet skal anmelde ændret arealanvendelse iht. §19 b.
3.2.3 Tidsplan for realisering
Nedenfor fremgår de enkelte faser for realiseringen og de vurderede tidsperioder.
Det er som udgangspunkt antaget, at anlægsarbejderne udføres sideløbende og i sammenhæng. Projektet vurderes at
tage 6 måneder at gennemføre fra begyndelse af detailprojektering, til projektet er færdigetableret. Undersøgelsen
berører ikke de ejendomsretlige foranstaltninger i projektområdet. Der skal således skaffes adgang til at gennemføre
projektet på arealerne ved enten arealerhvervelse eller lodsejeraccept, før projektet kan gennemføres.
8
LBK nr. 1069 af 21/08/2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 16
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0019.png
Tabel 3-4. Tidsplan for realisering af projektforslaget.
Emne
Detailprojektering
Udbudsmateriale, licitation og kontrahering
Anlægsarbejde (anlægsfasen)
Tidsperiode
6 uger
4 – 8 uger
7 - 10 uger
3.3 Nuværende forhold i projektområdet
3.3.1 Registreringer
En gennemgang af de nuværende forhold i projektområdet kan ses i
Tabel
3-5.
Tabel 3-5 Oversigt over nuværende forhold i projektområdet.
PROJEKTLOKALITET
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 17
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0020.png
Lokalitetsbeskrivelse
Projektområdet, der omfatter 34,5 hektar, ligger mellem Indfjorden og Nissum Fjord
på sydsiden af Flynder Å. Området gennemløbes af et mindre vandløb.
Området består primært af marker i omdrift og permanent græs. De vandløbsnære
arealer er dog tilgroet med tagrør og sivbevoksning.
Vandløbsforhold
Området er grøftet og drænet ned mod vandløbet, der løber til Flynder Å og længere
nedstrøms til Nissum Fjord.
Flynder Å er offentligt vandløb med regulativ.
AREALANVENDELSE
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 18
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0021.png
Arealanvendelse 2019
Størstedelen af området er landbrugsarealer i omdrift. På enkelte af de vandløbsnære
arealer er der naturarealer.
JORDBUNDSFORHOLD
Den danske jordklassifikation
Området er primært lerblandet sandjord, med mindre arealer af humusjord nærmest
Indfjorden og grovsandet jord længst opstrøms på det gennemløbende vandløb.
NATURFORHOLD
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 19
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0022.png
§3-beskyttet natur
Jf. Danmarks Arealinformation er der i den nordlige grænse af projektområdet
udpeget §3 beskyttet eng og mose langs bredden af Indfjorden, der også er
registreret som §3 beskyttet sø. Vandløbet, der løber gennem projektområdet fra syd
til nord, er §3 beskyttet. Sydøst for projektområdet er der to mindre §3 registrerede
søer.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 20
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0023.png
Natura 2000-områder
Projektområdet er beliggende inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde
Ramsar-område 4 og Natura 2000-område nr. N65 Nissum Fjord. Natura 2000-
området er udpeget både som Habitatområde (H58) og som
Fuglebeskyttelsesområde (F38), hvis grænser er delvist sammenfaldende.
Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N68 Nissum Fjord, der består af
habitatområde H58 og fuglebeskyttelsesområde F38 er følgende:
Habitatområde nr. H58
Fuglebeskyttelsesområde nr. F38
Naturtyper:
Rørdrum (Y)
Lagune* (1150)
Knopsvane (T)
Strandvold med enårige planter (1210)
Pibesvane (T)
Enårig strandengsvegetation (1310)
Sangsvane (T)
Strandeng (1330)
Kortnæbbet Gås (T)
Grå/grøn klit (2130)
Bramgås (T)
Klithede* (2140)
Lysbuget Knortegås (T)
Havtornklit (2160)
Spidsand (T)
Klitlavning (2190)
Pibeand (T)
Visse-indlandsklit (2310)
Krikand (T)
Græs-indlandsklit (2330)
Toppet Skallesluger (T)
Lobeliesø (3110)
Stor Skallesluger (T)
Søbred med småurter (3130)
Rørhøg (Y)
Kransnålalge-sø (3140)
Plettet Rørvagtel (Y)
Næringsrig sø (3150)
Klyde (TY)
Vandløb (3260)
Hvidbrystet præstekrave (Y)
Våd hede (4010)
Pomeransfugl (T)
Tør hede (4030)
Almindelig Ryle (Y)
Surt overdrev* (6230)
Brushane (Y)
Tidvis våd eng (6410)
Lille Kobbersneppe (T)
Hængesæk (7140)
Dværgterne (Y)
Rigkær (7230)
Splitterne (Y)
Stilkege-krat (9190)
Fjordterne (Y)
Skovbevokset tørvemose* (91D0)
Havterne (Y)
Elle- og askeskov* (91E0)
Blåhals (Y)
Arter:
Vandranke (1831)
Bæklampret (1096)
Flodlampret (1099)
Havlampret (1095)
Stavsild (1103)
Laks (1106)
Odder (1355)
Bæver (1337)
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 21
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0024.png
Bilag IV-arter
Der kan potentielt være forekomster af følgende bilag IV-arter i området: flagermus,
strandtudse, spidssnudet frø, stor vandsalamander, birkemus, odder, bæver og ulv.
Der er eftersøgt registreringer af bilag IV-arter på miljøportalen og på arter.dk. Der er
ikke registreret nogen fund af bilag IV-arter i projektområdet.
Der er ikke registreret nogen flagermus i området. Der er ikke nogen træer eller
bygninger, som kan fungere som restelokalitet. Men det kan ikke afvises at flagermus
kan fouragere langs åen.
Da der ikke er vandhuller i området, hvor der laves naturkompensation og da hele
området består af marker, vurderes der ikke at være egnede levesteder for hverken
strandtudse, spidssnudet frø eller stor vandsalamander.
Af de øvrige potentielle arter er birkemus, odder, bæver og ulv ikke registreret i
projektområdet. Men der er foretaget vurderinger af områdets egnethed som levested
for hver enkelt art.
Fredede og rødlistede arter
Ynglende trækkende og
rastende fugle
PLANGRUNDLAG
Okkerbelastning
Der er ingen fund af fredede eller rødlistede arter indenfor projektområdet.
Der er få registreringer af blandt andet bramgås, tundrasædgås og kortnæbetgås.
Størstedelen af området er klassificeret som lav risiko for okkerudledning.
Der er mindre arealer inden for projektgrænsen, der ikke er klassificeret.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 22
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0025.png
Vandområdeplaner 2015-2021
og 2021-2027
Flynder Ås nederste del mellem Indfjorden og Nissum Fjord (o9031) er miljømålsat til
god økologisk og kemisk tilstand og er efter seneste tilstandsanalyse i forslag til
vandområdeplaner 2021-2027 i god økologisk tilstand, både samlet og på alle de fire
biologiske kvalitetselementer (makrofytter, bentiske invertebrater, fytobenthos og fisk)
og ukendt kemisk tilstand på strækningen mellem Indfjorden og Nissum Fjord. Den
nederste del af Flynder Å (o9031) er opgjort som naturligt saltpåvirket.
Nissum Fjord, ydre er recipienten, hvor Flynder Å løber ud i. Nissum Fjord, ydre har et
miljømål på godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Efter seneste
tilstandsanalyse i forslag til vandområdeplaner 2021-2027 er Nissum Fjord, ydre i
samlet dårligt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Af de biologiske
kvalitetselementer er kun tre anvendelige; af disse har klorofyl og rodfæstede
bundplanter begge dårligt økologisk potentiale og bentiske invertebrater har godt
økologisk potentiale.
Indfjorden har miljømål god økologisk og kemisk tilstand. Efter seneste
tilstandsanalyse i forslag til vandområdeplaner 2021-2027 er Indfjorden i god
økologisk tilstand og ukendt kemisk tilstand. Den økologiske tilstand er baseret på
iltmætning, fytoplankton og fosforindhold (god tilstand) og vandets klarhed og
kvælstofindhold (høj tilstand). De resterende kvalitetsparametre er ukendte.
Opstrøms Indfjorden ligger hele Flynder Å-systemet, hvor Tang Sø er en indskudt sø,
samt vandløbene, der forbinder søerne Byn og Søndersund med Indfjorden.
Flynder Å systemet opstrøms Indfjorden har generelt ikke opnået målopfyldelse og
det er kun enkelte vandløbsspidser i systemet der har målopfyldelse, det er især på
den biologiske tilstandsparameter ”fisk” at der ikke er målopfyldelse, hvilket ikke er
overraskende med to indskudte søer (Indfjorden og Tang Sø) mellem Nissum Fjord
og vandløbsstrækningerne og disse indskudte søer har forventeligt en negativ effekt
på vandrefisk.
Af søerne er både Tang Sø og Byn i moderat økologisk tilstand og i ikke-god kemisk
tilstand. Søndersund har høj økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand.
Der er regionale og dybe grundvandsforekomster i projektområdet. Begge har
miljømål om god kvantitativ og kemisk tilstand.
Det regionale grundvand har god kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand. Årsagen
til den manglende målopfyldelse for den kemiske tilstand er pesticider.
Det dybe grundvand er i god kvantitativ og kemisk tilstand.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 23
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0026.png
Havstrategien
Lov om Havstrategi og Danmarks Havstrategi (Miljøministeriet, 2019) gælder for de to
danske havområder
1)
2)
Nordsøen herunder Kattegat.
Østersøen.
Loven og havstrategien omfatter alle farvande herunder havbund og undergrund og
de eksklusive økonomiske zoner.
Havstrategien dækker over det åbne hav, hvor lov om vandplanlægning ikke gælder.
Lov om vandplanlægning gælder ud til 12 sømil fra kysten for kemisk tilstand og ud til
1 sømil fra kysten for økologisk tilstand, hvorefter havstrategien tager over.
Havstrategien har også nogle deskriptorer, der ikke er dækket af andre planer
(eksempelvis Natura 2000-planer) og disse dækker så hele havterritoriet.
Havstrategien dækker totalt de 11 følgende deskriptorer:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
Biodiversitet,
Ikke hjemmehørende arter,
Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande,
Havets fødenet,
Eutrofiering,
Havbunden,
Hydrografiske ændringer,
Forurenende stoffer,
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum,
Marint affald og
Undervandsstøj.
Dette projekt er et mindre projekt og udleder så lidt vand, at det vurderes urealistisk at
kunne forestille sig en påvirkning af områder dækket af havstrategien, på nogen af de
ovennævnte deskriptorer. Der vil derfor ikke blive foretaget yderligere vurderinger af
Havstrategien i denne rapport.
Bevaringsværdige landskaber
Større sammenhængende
landskaber
Hele området er udpeget som bevaringsværdigt landskab.
Hele området er udpeget som større sammenhængende landskab.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 24
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0027.png
Specifik geologisk
bevaringsværdi
Kulturhistorisk bevaringsværdi
Lavbundsareal
Området er ikke udpeget som geologisk bevaringsværdi.
Området er ikke udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdi.
Hovedparten af projektområdet er udpeget som lavbundsareal.
Naturbeskyttelses-område
En mindre del af projektområdet er mod nord udpeget som område med særlige
naturbeskyttelsesinteresser.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 25
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0028.png
Skovrejsningsområde
Fredskov
Bygge- og beskyttelseslinjer
Hele området er udpeget som skovrejsning uønsket.
Der er ikke fredskov på arealet.
Den nordøstlige del af området ligger inden for søbeskyttelseslinjen omkring
Indfjorden.
Fredning
Der er ikke fredninger inden for området. Det fredede område Krogshede Enge ligger
nord for området på den anden side af Flynder Å.
Der er ingen beskyttede sten og jorddiger i området
Beskyttede sten- og jorddiger
TEKNISKE ANLÆG
Veje og broer m.m.
Umiddelbart vest for området ligger Nøragervej.
Der er ikke yderligere veje eller broer i eller nærområdet
Bygninger m.m.
Ledninger
Ingen bygninger ligger, så de potentielt vil kunne påvirkes af et projekt i området.
Der er ingen ledninger indenfor projektområdet.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 26
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0029.png
Dræn
Ifølge Hedeselskabets drænarkiv findes der enkelte drænoplysninger inden for
projektområdet. Området vurderes primært at være drænet vha. åbne grøfter, der
afvander til vandløbet midt i projektområdet. På baggrund af besigtigelser af området
vurderes det, at der ikke ligger yderligere dræn inden for projektområdet end hvad der
findes i Hedeselskabets drænarkiv.
3.3.2 Terræn
Inden for projektområdet ligger størstedelen af terrænet ca. i kote 0,5 m langs vandløbet, hvilket fremgår af Figur 3-5. I
henholdsvis den nordlige og sydlige ende af projektområdet stiger terræn til kote 1 m. Længdeprofilet, der fremgår af
Figur 3-5, fremhæver det naturlige fald i terræn fra nord mod syd. Den naturlige lavning i den sydlige projektende, ligger
generelt i kote 0,5m. Dette gør den sydlige ende af projektområdet til et oplagt vådområde grundet minimale afskrab af
terræn.
Tværsnitsprofilet, der fremgår af Figur 3-6, indikerer et fald fra vest mod vandløbet efterfulgt af en terrænstigning til kote
1,2 m. Det østlige område falder til en naturlig lavning i kote 0,6 m. De lavereliggende arealer omkring vandløbet og den
naturlige østlige lavning, vurderes egnet til vådområde efter terrænregulering af overjorden.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 27
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0030.png
Figur 3-5. Længdeprofil for projektområdet, fra syd mod nord (SCALGO).
Figur 3-6. Tværprofil for projektområdet, fra vest til øst (SCALGO).
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 28
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0031.png
3.3.3 Hydrologiske forhold
GRUNDVAND
Grundvandsstanden, som er baseret på HIP-modellen, ses i Figur 3-7. Det fremgår af figuren, at grundvandsstanden står
højt med ≤ 25cm til terræn. Det fremgår af nedstående figur, at grundvandsstanden langs og omkring vandløbet står
højere end de resterende områder. Dog ses der også en indikation for højtstående grundvand i det østlige hjørne af
projektgrænsen.
Ved feltbesigtigelse blev områdets grundvandsstand og vandspejlskoter i vandløbet bestemt. Grundvandsstanden blev
målt til kote 0,3m. Det skal dog pointeres, at grundvandsstanden er styret af vandstanden i Inderfjorden. Variationer i
dybden af grundvandsstanden vil dermed følge vandstandsvariationerne i Inderfjorden. Vandstandsvariationerne
beskrives i en vandstandsanalyse for Nissum Fjord.
Figur 3-7. Grundvandsstanden for projektområdet (venstre: vinter, højre: sommer).
VANDLØB OG GRØFTER
Inden for projektgrænsen er der en række afvandingsgrøfter og et vandløb. Vandløbet er hverken miljømålsat eller
regulativsat
9
. Dog er vandløbet et §3 naturbeskyttet vandløb. Vandløbet er desuden underlagt vandløbsloven, således
jorden ikke må terrænændres i en afstand på 3 meter fra vandløbet
10
.
Eksisterende afvandingsgrøfter sikrer afvanding for et samlet areal på 13 ha. En eventuel sløjfning af eksisterende
grøfter med overskudsjord for at hæve vandstanden inden for projektområdet skal derfor afbrydes, således at arealer
uden for projektområdet ikke får forværret afvandingsforhold. Sløjfning af grøfter indenfor projekttiltagende vil ikke
påvirke vandstanden udenfor projektområdet, og sikrer nuværende afvandingsforhold.
9
Vandløbsregulativer (lemvig.dk)
https://lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/minimum-tre-meter-braemmer-omkring-soeer-og-vandloeb-fra-2023/
10
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 29
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0032.png
NISSUM FJORD VANDSTANDSANALYSE
Vandstanden i Nissum Fjord er stærkt påvirket af slusedriften i Thorsminde Slusen og definerer vandstandsniveauet
samtidigt ved at fungere som en højvandsbarriere
11
. Kystdirektoratet logger vandstanden i Nissum Fjord, i
Thorsmindefjord, Skovlund og Kloster Havn. Skovlund vandstandsmålestation ligger 3,5 km fra fjordåbningen ved
projektområdet, og vurderes at være gældende for den nordlige del af Nissum Fjord. For perioden 1992 til 2021 er der
foretaget en analyse af de loggede vandstande – vandstandene logges med varierende minut-interval, men er her
behandlet på timemiddelbasis. Vandstandene er korrigerede af Kystdirektoratet. Dog skal der gøres opmærksom på, at
data stadigvæk kan indeholde fejl eller mangler, der ikke er fundet i fejlretningen.
Figur 3-8 viser tidsserien fra station KDI 5112
12
på minutbasis for perioden 01-01-1992 til 01-01-2021.
Figur 3-8. Logget vandstand (minut) fra Skovlund målestation (Nissumfjord). Station KDI 5112 for perioden 01-
01-1992 til 01-01-2021.
Analysen af vandstandene fra den tilrettede tidsserie (timemiddel) viser, at den højest målte vandstand i Nissum Fjord
var 1,20 m DVR90, mens medianen for hele perioden var 0,12 m DVR90. Figur 3-9, der viser en frekvenskurve over
timemiddel vandstande for den omtalte periode, kan yderligere illustrere et forventeligt interval af vandstande i Nissum
Fjord.
11
12
hoejvandsstatistikker2017revideret11022019.pdf (kyst.dk)
https://kyst.dk/soeterritoriet/maalinger-og-data/vandstandsmaalinger/arkiv/
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 30
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0033.png
Figur 3-9. Frekvenskurve for logget vandstand for Skovlund målestation (Nissumfjord). Station KDI 5112 for
perioden 30-12-1992 til 01-01-2021.
Til sammenligning af ekstremvandstande i Nissum Fjord kan nævnes, at der i perioden 1980-2015 seks gange er målt
vandstande på over 1 m DVR90 – den højeste af disse var 1,2 m DVR90 (Figur 3-10). Yderligere er der foretaget
højvandstatistik for Skovlund målestation for perioden 1973-2017, hvilket fremgår af Tabel 3-6.
Figur 3-10. Højvandsstatistik Skovlund. Højeste registrerede vandstande [cm] i DVR90.
Tabel 3-6 Højvandsstatistik for gentagelsesperioder for Skovlund, stationsnummer: KDI5112.
Hændelse [år]
Vandstand [m]
20
1,13
50
1,20
100
1,25
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 31
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0034.png
3.3.4 Næringsstoffer
KVÆLSTOF
Der er udført beregninger af kvælstofbelastning med baggrund i DMU’s tekniske anvisning nr. 19 (Hoffmann, et al.,
2005). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning med de seneste
rettelser fra maj 2014 (Naturstyrelsen, 2014).
Der er en kvælstoftransport til projektområdet fra et vandløbsopland på 0,47 km
2
og et direkte opland på 1,41 km
2
.
Da der ikke laves vandløbsoversvømmelser eller føres dræn til terræn eller overrisling, beregnes der kun
kvælstofreduktion fra ekstensivering af arealerne.
FOSFOR
For at kunne foretage en vurdering af fosforindholdet i jorden og en evt. risiko for fosforlækage ved projektgennemførslen
er der blevet udpeget 9 fosforfelter i projektområdet. Fosforprøverne er taget i de dele af projektområdet, der vil blive
afvandingsmæssigt påvirket.
Vurderingen og prøvetagningen følger seneste vejledning (Hoffmann, Kronvang, Andersen, Kjeldgaard, & Kjærgaard,
2013, rev. 15. oktober, 2018). Resultaterne for koncentration af fosfor, jern og molforholdet fremgår af Tabel 3-7.
Tabel 3-7. Analyseresultat for fosfor- og jernkoncentrationen samt molforholdet mellem FeBD og PBD.
PARAMETER
Fosfor
Jern
Molforhold, Fe
BD
: P
BD
ANALYSERESULTAT
70-510 mg P/tør jord
4.000-27.000 mg Fe/tør jord
19,6-136,1
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 32
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0035.png
KULSTOF
Mindre arealer i den nordlige del af området er udpeget som tørvejord (Tekstur2014), hvor der findes mellem 6-12%
organisk kulstof.
Figur 3-11. Kort over tørvejord indenfor projektområdet.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 33
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0036.png
4 MILJØPÅVIRKNINGER
4.1 Ikke-teknisk resumé
Denne rapport omhandler anvendelse af et område med landbrugsjord til kompensationsnatur for negativt påvirkede
levesteder for rørdrum og rørhøg samt fouragerings- og rasteområder for svømmeænder i forbindelse med tilpasningen
af Høvsøre Testcenter. Det planlægges derfor at gennemføre et vådområdeprojekt, der skal føre til 3 ha ny strandeng og
8,5 ha ny rørskov i et i alt 34,5 ha stort projektområde. Projektet gennemføres ved at skabe en bræmme af rørskov og
strandengslignende natur langs et eksisterende §3 beskyttet vandløb, der går gennem projektområdet. Desuden lukkes
et antal grøfter for at vådgøre de tilstødende arealer.
Anlægsarbejdet består i at afskrabe jord i en afstand på 3 meter fra vandløbskanten for at skabe en naturlig zone med
rørskov samt strandengslignende natur med lav vegetation. For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, er
der behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt. græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt
rørskær (høstning af tagrør) i rørsumpen, som bygherre vil være forpligtet til at varetage.
4.1.1 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Projektet vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura
2000-område Nissum Fjord (H58) og fuglebeskyttelsesområde (F38), hvor det er beliggende. Derimod vil projektet på
sigt bidrage med en udvidelse af naturtyperne rørskov og strandeng, som er levested for mange fuglearter herunder
rørhøg, rørdrum og plettet rørvagtel, som er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet som ynglefugle.
F38 er udpeget for 25 arter af fugle, der alle, bortset fra blåhals, er egentlige vandfugle. Også blåhals er dog tilknyttet
vådområder, Det er derfor en rimelig vurdering, at en vådgøring af de tidligere tørre arealer generelt vil være til gavn eller
evt. uden betydning for udpegningsarter.
Afhængigt af tidspunktet for arbejdets udførelse vil kørsel med maskiner og personers færdsel i terrænet i en periode
kunne forstyrre lokalt ynglende fugle. Hvad angår selve projektområdet rummer dette kun få ynglefugle, hvoraf ingen er
på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Rørdrum og rørhøg vurderes at være særligt tilknyttet
rørsumpen nord og øst for Indfjorden mindst en 1 km fra projektområdet. Plettet rørvagtel og blåhals yngler i tæt
vegetation og er meget lidt forstyrrelsesfølsomme. Anlægsarbejderne finder desuden, i værste fald, kun sted i en enkelt
yngleperiode. På den baggrund kan en væsentlig negativ påvirkning af ynglende fugle på Natura 2000-områdets
udpegningsgrundlag afvises.
Lokalt fouragerende svaner og gæs kan miste en ubetydelig del af dyrket agerjord, hvor fuglene potentielt kunne
fouragere. Disse arter vil dog også kunne anvende dele af det nye område, og desuden findes udstrakte
agerlandsområder omkring Nissum Fjord, hvor disse arter fortsat kan raste og fouragere. Påvirkningen er derfor uden
biologiske betydning for de pågældende arter, og derfor vurderes der ikke at være tale om en væsentlig negativ
påvirkning (Fredshavn J. H., 2019), (Miljøstyrelsen, 2020b), se afsnit 4.5.1.
Foruden at gavne forholdene for rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel, vil det nye vådområde også kunne tiltrække
forskellige arter af småfugle med tilknytning til rørsump, herunder rørsanger, sivsanger og skægmejse samt potentielt
også plettet rørvagtel, hvoraf sidstnævnte er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.
Odder og bæver, som begge er på udpegningsgrundlaget, er begge nataktive og forstyrres ikke af anlægsarbejderne,
der gennemføres om dagen. Desuden vil begge arter nyde godt af en generel vådgøring af arealerne. De øvrige arter på
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 34
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0037.png
habitatområdets udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb, søer eller marine miljøer, der ikke
berøres af projekttiltagene.
Projektet vil ikke medføre påvirkning af habitatnaturtyper, da der ikke arbejdes i områder eller lige op ad områder
registreret som habitnatur. På baggrund af vurderingen af anlægs- og driftsfasen kan væsentlige negative påvirkninger af
Natura 2000-områdets integritet som følge af projektet afvises.
Projektet er vurderet i forhold til påvirkning af bilag IV-arter. Det er vurderet at projektet ikke påvirker arter af flagermus,
spidssnudet frø, stor vandsalamander, strandtudse, birkemus, ulv, odder eller bæver, da deres yngle- raste- og
fourageringsområder ikke påvirkes eller kun midlertidigt påvirkes.
Projektet vurderes at have en positiv på beskyttede naturtyper, da projektet vil ændre driften fra dyrkede marker til
afgræssede arealer med ændrede afvandingsforhold på et areal, der samlet udgør 11,5 ha. Som følge af vådere forhold
på arealerne og ændret drift kan der over tid udvikle sig natur med potentiale for at blive omfattet af naturbeskyttelse.
Derved vil de eksisterende naturområder få en forbedret hydrologi samtidigt med arealet med beskyttet natur udvides.
Vandløbet vil i driftsfasen fremstå mere naturligt i terræn og udformning. Vandkvaliteten i vandløbet vil forbedres da
grøfter og dræn med tilløb af næringsberiget vand lukkes.
Projektet vil mindske udledning af kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende stoffer (se afsnit 4.8), og det vurderes
derfor, at beskyttet natur og vandløb i og nedenfor projektområdet vil blive positivt påvirket af projektet
Anlægsfasen berører ikke beskyttet natur med afgravning, oplag af jord eller kørsel eller andre aktiviteter forbundet med
projektet, hvorfor det vurderes, at beskyttet natur ikke påvirkes i anlægsfasen. Der vil i anlægsfasen ikke blive gravet i
selve vandløbet. Men eventuelle balke graves væk og området udformes så vandløbet kommer til at ligge mere naturligt i
terrænet og derved giver en naturlig fugtig zone langs vandløbet.
Projektet berører sø-og åbeskyttelseslinjen, men vurderes ikke at have nogen negativ påvirkning af bygge- og
beskyttelseslinjer (men kræver dog dispensation fra naturbeskyttelseslovens §16), da der er tale om mindre
terrænændringer og der på sigt kan bidrage til en sammenhæng imellem naturområderne, herunder blandt andet de
omkringliggende sø-, eng- og moseområder. Dette understøtter den kommunale udpegning særlig værdifuld natur i form
af sammenbinding og udvidelse af de kommunale naturbeskyttelsesinteresser.
4.1.2 Befolkning, menneskers sundhed og materielle goder
Der vurderes samlet ikke at være væsentligt negative påvirkninger for befolkning, menneskers sundhed og materielle
goder som følge af projektet. Under dette emne er vurderet projektets indvirkning på sikkerhed, støv- støj og lysgener,
rekreative forhold og trafik.
Der vurderes ikke at være nogen sikkerhedsrisiko ved hverken anlægsfasen eller driftsfasen.
Der kan opstå helt lokale og kortvarige gener i forbindelse med anlægsfasen. Der vurderes ikke at være nogen særlig
risiko for gener ved driftsfasen. Der vurderes ikke at være behov for yderligere beskrivelse af støj-, støv og lysgener for
hverken anlægsfasen eller driftsfasen.
Da anvendelsen i dag er landbrugsdrift, er de rekreative forhold begrænset, dog har fjorden i sig selv en væsentlig
rekreativ værdi. Jf. en søgning på udinaturen.dk er projektområdet en del af
Naturpark Nissum Fjord123,
hvor der er flere
områder med rekreative faciliteter, disse ligger dog ikke i eller i nærheden af selve projektområdet. Ved en omlægning
fra landbrugsjord til natur, vil projektet bidrage til en rigere naturoplevelse i området og kan efter anlægsfasen bruges til
rekreative forhold og det beskyttede vandløb der løber igennem projektområdet, vil ligeledes være et rekreativt element. I
hele driftsfasen vil der være mulighed for at tilgå området til rekreative formål, såsom vandreture.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 35
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0038.png
Ved anlægsfasen kan der være en mindre, men ubetydelig øget mængde trafik, denne påvirkning vurderes af være helt
lokalt og kortvarig. Ved driftsfasen forventes de trafikale forhold at være det samme som hidtil eller mindre. Der vurderes
ikke at være behov for yderligere beskrivelse af de trafikale forhold for hverken anlægsfasen eller driftsfasen, da
omfanget må forventes at være det samme som hidtil eller mindre.
4.1.3 Vand
Det er under afsnittet om vand vurderet på overfladevand, og okkerpåvirkninger og grundvand.
Da projektet ikke ligger i vandområderne men ligger ved siden af en del af Flynder Å og Indfjorden, hvor den ikke
påvirker passagen igennem vandområderne eller på anden måde har en påvirkning der kan strække sig opstrøms
Indfjorden, kan det afvises at vandløbene og søerne opstrøms Indfjorden kan påvirkes som følge af projektet, hverken på
de enkelte kvalitetselementer eller på muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for både den økologiske og kemiske
tilstand.
Størstedelen af projektområdet er ifølge okkerkortlægningen klassificeret som lav risiko for udledning af okker til
vandmiljøet. Da projektforslaget udelukkende hæver vandstanden i projektområdet, vurderes projektet ikke at give
anledning til en øget okkerudvaskning. Dette skyldes, at eventuelle pyrit-forekomster, der endnu ikke er oxideret, i højere
grad vil forblive immobiliseret i jorden og dermed ikke er i risiko for at blive udvasket som okker.
Af grundvandsforekomsterne i området er de regionale i ringe kemisk tilstand grundet pesticider. Projektet vil medføre at
der ikke må benyttes pesticider på arealerne og vil således medføre en reduktion i pesticider i området. Dette er
formentlig en meget lille reduktion, da området er lille, men det vil have en lille positiv påvirkning af grundvandet.
Derudover vurderes der ikke at være parametre, hvor projektet kan påvirke grundvandsforekomsterne, hverken
kvantitativt eller kemisk.
Det vurderes samlet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vand, hverken i anlægsfasen eller i
driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller afværgeforanstaltninger.
4.1.4 Jordbund
Der er i afsnittet om jordbund vurderet projektets påvirkning af forurenet jord, kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende
stoffer.
Der er ikke kortlagt forurenet jord indenfor projektområdet.
Der vurderes, at projektets gennemførsel vil bidrage med en reduktion af kvælstof.
Den afgravede jord, der fjernes i forbindelse med de projekterede tiltag, skal lægges på højtliggende områder i
nærheden, således den afgravede topjord, ikke vådgøress, hvormed risikoen for udledning af jordens fosforindhold er
minimal.
Det vurderes, at projektet ikke har en påvirkning med miljøfarligt forurenende stoffer på nogen måde, og det vurderes
derfor ligegyldigt for det kompenserende tiltag, at der er ukendte tilstande i Flynder Å og Indfjorden og at der er ikke-god
tilstand for nationalt specifikke stoffer i Nissum Fjord.
Det vurderes samlet, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning af jordbund, hverken i anlægsfasen eller i
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 36
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0039.png
driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller afværgeforanstaltninger.
4.1.5 Luft- og klimatiske faktorer
Der vurderes ikke at være negativ påvirkning af luft, da der udelukkende er tale om en midlertidig kørsel med maskiner i
anlægsfasen. Dette kan maksimalt give anledning til kortvarige og lokale gener.
De klimatiske CO
2
effekter vil ligeledes være mindre og vurderes ikke at give væsentlige påvirkninger, da en forhøjet
vandstand i projektområderne vil medføre, at iltkoncentrationen i jorden sænkes, som heraf vil sænke den mikrobielle
omsætning af det organiske materiale beliggende i jorden. Dette vil mindske CO
2
-udledningen. Dog vil der samtidigt ske
en øgning af CH
4
-udledningen, som dog ikke modsvarer den mindskede CO
2
-udledning. Der vil derfor være en mindre
sænkning i områdets kulstof udledning. Til gengæld vil der i anlægsfasen være et mindre CO
2
-udledning i forbindelse
med maskinkørsel. Dette giver samlet set en neutral påvirkning af de klimatiske faktorer.
4.1.6 Kultur- arkitektonisk og arkæologisk arv
Der vurderes, efter søgninger i Danmarks Miljøportal og Slots- og kulturstyrelsens databaser, at området ikke har nogen
kulturhistorisk værdi, da der ikke findes hverken fredede eller ikke-fredede fund, fortidsminder, sten- og jorddiger,
fredede områder eller kulturarv indenfor projektarealet. Projektet vurderes derfor ikke at føre til nogen påvirkning af
kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv,
4.1.7 Landskab
Projektets påvirkning af landskabelige værdier er vurderet i forhold til projektets anlægs- og driftsfase. De behandlede
emner er udpegningerne, i Lemvig Kommunes Kommuneplan 2021-2033, særligt bevaringsværdige landskaber, større
uforstyrrede landskaber og lavbundsarealer. Der vurderes ikke at være nogen væsentlige påvirkninger af landskab som
følge af projektet og derfor heller ikke behov for overvågning eller afværgeforanstaltninger i forhold til landskab.
4.1.8 Samlet konklusion
Der er ved vurdering af projektets mulige indvirkning på de ovenstående miljøparametre ikke identificeret nogen
væsentlige negative påvirkninger. Samlet set udgør projekt en positiv natur- og miljøpåvirkning, hvorfor projektet ikke
giver anledning til at iværksætte afværgeforanstaltninger eller overvågning.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 37
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0040.png
4.2 Miljøvurderingsloven - proces
Projektet er opført på miljøvurderingslovens bilag 2 (punkt 10f) og det kompenserende vådområdeprojekt er vurderet
som værende en forudsætning for tilpasningen af Høvsøre Testcenter og dermed en del af det samlede projekt, der er
miljøvurderingspligtigt. Af bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, fremgår, at vedtagelse af et projekt ved
anlægslov indebærer, at der ikke skal meddeles en tilladelse efter miljøvurderingslovens afsnit III (jf. §25), idet
Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i stedet herfor. Miljøvurderingen af projektet er derfor gennemført, som
en del af det lovforberedende arbejde med henblik på revision af testcenterloven som vil muliggøre en tilpasning af
Høvsøre Testcenter for vindmøller.
Der i forbindelse med afgrænsning af indholdet af nærværende miljøkonsekvensrapport for vådområdeprojektet ikke
afgivet udtalelse efter miljøvurderingslovens § 23, stk. 1 og 2, men i stedet er det vurderet at miljøvurderingslovens §23
stk. 4 finder anvendelse, da det vurderes ubetænkeligt i forhold til det konkrete projekt, da alle miljømæssige
indvirkninger jf. miljøvurderingslovens bilag 7 er behandlet. Høring af berørte myndigheder og offentligheden finder i
stedet sted i forbindelse med høring over nærværende miljøkonsekvensrapport.
Da naturgenopretningsprojektet ligger inden for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, der er udpeget som både
habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, kræver anlæg af projektet også en væsentlighedsvurdering af projektets
påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Den indgår i
sammenhæng med miljøvurderingens afsnit om biologisk mangfoldighed, flora og fauna.
4.3 Metode
Alle oplysninger omkring status i projektområdet bygger på eksisterende viden og tilgængelige data om områderne. Der
er til miljøvurderingen indhentet data fra følgende databaser: Danmarks Miljøportal, MiljøGIS, www.Arter.dk, Fund og
Fortidsminder, kort.plandata.dk. Derudover er der bl.a. fundet beskrivelser og viden om områderne i Natura 2000-planer
med tilhørende basisanalyser, vandplaner, Kommuneplan 2021-2033 (Lemvig Kommune, 2021) og Miljøstyrelsens NO-
VANA-afrapporteringer med flere se oversigten i Tabel 4-1.
Udbredelsen af de beskyttede arter er vurderet på baggrund af Statens NOVANA-overvågningsprogram
13
, der er baseret
på et 10x10 km kvadratnet. NOVANA fortæller således om arternes potentielle udbredelse i området. Delprogrammet for
arter i NOVANA omfatter overvågning af tilstand og udvikling for plante- og dyrearter på habitatdirektivets bilag II og IV,
mens arter på bilag V ikke overvåges specifikt. Desuden er der fremsøgt artsregistreringer i- og nær risikoområderne fra
databasen Arter.dk der er en offentligt tilgængelig vidensdatabase om de arter, der lever i den danske natur. Databasen
indeholder kvalitetssikrede data om arter fra både private og offentlige kilder.
Den danske Rødliste
14
er en samlet oversigt over ca. 13.300 danske arter, og den rummer bl.a. information om, hvor
truede alle disse arter er. Formålet med den er at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til at vurdere den nuværende
status og udvikling af mangfoldigheden af arter i Danmark. Rødlisten er således et nøgleværktøj for en nøgleindikator for
hvordan det går med Danmarks biodiversitet.
Data vedrørende gældende planlægning og plantemaer som fx bevaringsværdigt landskab ses i kommuneplanen.
De oplysninger, der er nævnt i miljøvurderingslovens bilag 7, vil der blive redegjort for i miljørapporten.
13
14
Statens NOVANA-overvågningsprogram.
Link
Den Danske Rødliste 2019.
Link
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 38
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0041.png
4.4 Gennemgang af miljøparametre
I tabellen herunder er vist de miljøparametre, som jf. miljøvurderingsloven bilag 7 skal indgå i en miljøvurdering.
Tabellen viser også i detaljer de behandlede miljøemner i nærværende projekt samt det datagrundlag, som er anvendt i
behandlingen af de enkelte emner.
Tabel 4-1. Gennemgang af de miljøparametre, der indgår i miljøvurdering af projektet.
Miljøparameter
Biologisk mangfoldighed,
flora og fauna
Emner
Anvendt datagrundlag
Oplysninger fra Natura 2000-planer og basisanalyser
for perioderne 2016-2021 og 2022-2027, Danmarks
Miljøportal, www.arter.dk og gældende kommuneplan.
DOF-basen
Den Danske Rødliste
Gennemgang af luftfotos for årene 1992-2022.
•
•
•
•
•
Natura 2000-områder
Beskyttede naturtyper jf.
naturbeskyttelseslovens §3
Beskyttelseslinjer jf.
naturbeskyttelseslovens § 15-19
Fredskov
Beskyttede arter (jf.
habitatbekendtgørelsen og
artsfredningsbekendtgørelsen)
Rødlistede arter
Kommunale udpegninger: Økologiske
forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser
Ynglende, rastende og trækkende fugle.
Sikkerhed
Økonomiske værdier
Støj-, støv- og lysgener
Rekreative forhold
Trafik
Overfladevand (påvirkning af vandløb,
søer, moser og kystvande, inkl. ændringer
i afvandingsforhold)
Grundvand (påvirkning af
grundvandsforekomster og ressourcer inkl.
drikkevandsboringer).
Jordforureningsområder
Håndtering af overskudsjord
Påvirkning af geologiske interesser
Luftpåvirkning af omgivelser
CO
2
effekt.
•
•
•
Befolkning, menneskers
sundhed og materielle go-
der
•
•
•
•
•
Oplysninger fra gældende kommuneplan samt oplys-
ninger fra projektbeskrivelsen.
Vand
•
Oplysninger fra Danmarks Miljøportal og Vandområ-
deplan 2015-2021 samt 2021-2027.
•
Jordbund
•
•
•
Oplysninger fra Danmarks Miljøportal vedr. V1 og V2
kortlagte områder samt gældende kommuneplan.
Luft- og klimatiske faktorer
•
•
Oplysninger fra projektbeskrivelsen
GIS kort Tekstur 2014 med udgangspunkt i regnear-
ket fra den teknisk rapport fra DCE (Gyldenkærne &
Greve, Bestemmelse af drivhusgasemission fra lav-
bundsjorde - version 3.1.1, 2023).
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 39
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0042.png
Kultur-, arkitektonisk og
arkæologisk arv
•
•
•
•
•
•
Sten-og jorddiger
Fortidsminder
Fredede arealer
Kirker
Bevaringsværdige bygninger
Kulturarvsarealer
Bevaringsværdige landskaber
Større sammenhængende landskaber
Lavbundsarealer
Ændring i arealanvendelse
Samspillet mellem miljøparametrene
Samspil med andre kendte planer og
projekter
Oplysninger fra Danmarks Miljøportal og Slots- og
Kulturstyrelsens databaser.
Landskab
•
•
•
•
Oplysninger fra kommuneplanen
Kumulative effekter
•
•
Kumulative effekter vurderes på baggrund af gennem-
gangen af de ovenstående miljøparametre og andre
kendte planer og projekter, herunder projektet for
Høvsøre Testcenter.
4.4.1 Referencescenariet
Alternativet til udførsel af projektet er referencescenariet (0-alternativet), som er den situation, hvor projektet ikke
gennemføres. Øvrige rimelige alternativer til projektet er redegjort for i kapitel 2 (screening).
Referencescenariet består i at driften af de dyrkede marker fortsættes som nuværende praksis.
4.5 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
4.5.1 Natura 2000-væsentlighedsvurdering
Projektområdet er beliggende indenfor et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område nr. N65 Nissum
Fjord, som omfatter både habitatområde (H58), fuglebeskyttelsesområde (F38) og Ramsar-område 4, alle med navnet
Nissum Fjord. Herudover er der ca. 5,3 km til nærmeste Natura 2000-område, som er habitatområde Sandbanker ud for
Thorsminde (H254).
Udpegningsgrundlaget for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet for planperioden 2022-2027 (er i høring og derfor
ikke endeligt vedtagne) (Miljøstyrelsen, Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord, 2022) kan ses i de to efterfølgende
figurer. Den gældende plan er derfor forsat den for planperiode 2016-2021 (Miljøstyrelsen, Natura 2000-plan 2016-2021
for Nissum Fjord, 2016). Forskellen mellem de to planer er at bæver, blåhals og hængesæk er kommet med på
udpegningsgrundlaget i den nyeste plan. Ramsar-området er udpeget af hensyn til fuglelivet og er overlappende med
fuglebeskyttelsesområdet.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 40
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0043.png
Figur 4-1. Udpegningsgrundlag for habitatområde H58 Nissum Fjord.
Figur 4-2. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 41
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
HABITATOMRÅDET
Formålet med habitatområdet er at opretholde en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på områdets
udpegningsgrundlag.
Der er ikke registreret habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget i eller i nær de berørte områder, og da de
afvandingsmæssige konsekvenser ved gennemførelse af projektet vil være meget lokale, kan væsentlige negative
påvirkninger af habitatnatur som følge af anlæg af kompensationsnaturen på den baggrund afvises i både anlægsfasen
og driftsfasen.
I forhold til arter på habitatområdets udpegningsgrundlag, forekommer odder regelmæssigt i området omkring Flynder Å,
som den gør det i næsten alle større jyske vandløb. I arter.dk foreligger også enkelte fund fra vandløbet ”Færgen”, der
forbinder Indfjorden med Nissum Fjord. I basisanalysen for Natura 2000-området vurderes der at være en stabil
forekomst af odder i Natura 2000-området, og der vurderes ikke at være trusler for artens forekomst.
Odderen er i fremgang herhjemme og er desuden mobil. Forekomster i og omkring vandløbet igennem projektområdet
kan således ikke afvises. Under anlægsfasen kan der forekomme periodiske forstyrrelser fra anlægsarbejderne, men da
arten helt overvejende er nataktiv, og da der alene arbejdets i døgnets lyse timer, vil anlægsarbejderne ikke kunne
påvirke odderen væsentligt. Såfremt dyr trods dette påvirkes af arbejdet, vil de let kunne foretrække til uforstyrrede
vandområder i nærområdet, mens arbejdet pågår.
Hvad angår bæver, er der gjort enkelte registreringer i Indfjorden, og lejlighedsvise forekomster af arten nær
projektområdet kan derfor ikke afvises. Bæver er ny på områdets udpegningsgrundlaget, og den aktuelle
bestandsudvikling kendes ikke, ligesom der endnu ikke er foretaget en trusselsvurdering for arten i området.
Også bæver er helt overvejende er nataktiv, og da der alene arbejdets i døgnets lyse timer, vil anlægsarbejderne ikke
kunne påvirke arten væsentligt. Såfremt dyr trods dette påvirkes af arbejdet, vil de let kunne foretrække til uforstyrrede
vandområder i nærområdet, mens arbejdet pågår.
Med hensyn til varige ændringer, dvs. projektets driftsfase, foretages der på en strækning afskrab af de vandløbsnære
arealer, men der sker nogen ændringer i selve vandløbet eller gennemføres tiltag, der varigt vil påvirke vandkvalitet eller
fourageringsmuligheder for de to arter.
Odderen lever i tilknytning til vandområder, og findes i såvel stillestående som i rindende vand. Bæveren lever altid i
tilknytning til ferskvand, og foretrækker vandløbssystemer med sumpområder og søer, og det vurderes, at en generel
vådgøring af de berørte arealer som følge af projektet overordnet set vil gavne de to arters livsvilkår i Natura 2000-
området.
De resterende arter på habitatområdets udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb, søer eller
marine miljøer, der ikke berøres af projekttiltagene. På den baggrund kan væsentlige negative påvirkninger af vandranke
og de nævnte fem arter af fisk på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag afvises.
FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDET
Hvad angår fuglebeskyttelsesområdet, er det overordnede formål ligeledes at sikre en gunstig bevaringsstatus for de
arter af yngle- og trækfugle som området er udpeget for at beskytte. F38 er udpeget for 25 arter af fugle, der alle, bortset
fra blåhals, er egentlige vandfugle. Også blåhals er dog tilknyttet vådområder, og det er derfor en rimeligvig vurdering, at
en vådgøring af tidligere tørre arealer som udgangspunkt vil være til gavn eller evt. uden betydning for de fleste
udpegningsarter.
Et af formålene med vådgøringen og det nye naturområde er at øge udbuddet af levesteder for rørdrum og rørhøg for at
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 42
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0045.png
kompensere for den forventede påvirkning som følge af tilpasningen af vindmølletestcenteret ved Høvsøre.
Projektområdet ligger umiddelbart sydvest for Indfjorden mellem denne og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å.
Projektområdet ligger i umiddelbar forbindelse med arealer omkring Indfjorden, som i basisanalysen 2022-2027
(Miljøstyrelsen, 2020) er kortlagt som levested med høj tilstand for mosefugle, herunder ynglefuglene rørdrum og rørhøg
jf. Figur 4.3. Både rørdrum og rørhøg yngler i rørsumpen omkring Indfjorden, senest i 2022 (dofbasen.dk). De
pågældende arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men er ikke kortlagt som habitatnatur.
Figur 4-3 Udpegede levesteder for rørdrum og rørhøg omkring Indfjorden (gul markering) i Natura 2000-basis-
analysen for N65 Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, 2020) samt projektgrænsen for projektområdet (rød).
Inden for projektområdet vil 8,5 ha blive vådgjort, så der kan udvikle sig til levesteder, der kan kompensere for de
levesteder, der påvirkes som følge af tilpasningen af vindmølletestcenteret.
Det levested for rørdrum og rørhøg som skal erstattes består strandengstypen strandrørsump med høje urter. Jf. NO-
VANA besigtigelsen fra 2017 (fundet på Miljøportalen) er der fundet følgende arter: tagrør, blågrøn kogleaks, strand-kog-
leaks, enskællet sumpstrå, harrild, svinemælk sp., kryb-hvene, sandkryb, strand-trehage, hvid-kløver, rødsvingel, firkløft,
høst-borst og arter af bladmosser. Naturtilstanden er vurderet til 0,51 (strukturindeks 0,53 og artsindeks 0,5).
Hvad angår selve ynglestedet for de to arter, dvs. rørsumpen, er denne ifølge Novana-overvågningen domineret af
tagrør og med ganske få vedplanter (1-10 % arealandel). Ifølge Novana overvågningen sker der ”nogen” afvanding, men
jordbunden beskrives som ”ret fugtig” i en dybde på 10-20 cm. De påvirkede levesteder er ikke isolerede i forhold til
prædatorer (ræv), men er upåvirkede af menneskelige forstyrrelser.
Naturen i projektområdet vurderes at få en karakter, der gør det egnet som yngleplads for rørhøg og rørdrum og
fourageringsområde for rørdrum 2-3 år efter etablering. Området vil kunne fungere som fourageringsområde for rørhøg
umiddelbart efter etablering. Udviklingen vurderes at ske relativt hurtigt, da levesteder af høj kvalitet findes i umiddelbar
nærhed, og da rørskov kan indvandre fra de umiddelbart tilstødende arealer. Hvad angår risikoen for prædation fra f.eks.
ræv, vurderes denne at være den samme i det nye vådområde som i de påvirkede levesteder ved testcentret, idet
vandstanden også i projektområdet vil være underlagt årlige variationer i nedbør, fordampning m.m.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 43
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0046.png
Det forhold, at projektområdet ligger i landskabelig sammenhæng med allerede udpegede levesteder for rørdrum og
rørhøg, øger yderligere dets potentielle værdi, da der herved vil opstå et større sammenhængende areal med levesteder
for disse arter. Derudover vil plettet rørvagtel, som også er på udpegningsgrundlaget, også kunne indvandre til de nye
levesteder.
Det andet formål med vådgøringen og det nye naturområde er at øge udbuddet af fouragerings- og rasteområder for
især svømmeænder.
Inden for projektområdet vil yderligere 3 ha blive anlagt som græsdomineret lysåben ferskeng-/strandengsmosaik med
lav vegetation. Umiddelbart efter områdets etablering, vil det sandsynligvis fremstå med bar jord, men allerede efter 1-2
vækstsæsoner, vil vegetation have indfundet sig, og arealet vil da kunne fungere som raste- og fourageringsområde for
de påvirkede svømmeænder. En udvikling til egentlig eng med høj naturværdi vil dog tage flere årtier, afhængigt af den
valgte driftsform.
VURDERING AF PÅVIRKNING PÅ NATURA 2000
Nedenfor beskrives anlæg- og driftsfasens eventuelle påvirkninger på Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord.
Anlægsfasen
består af en periode på 7-10 uger, hvor der terrænreguleres i projektområdet. I denne periode vil der være
færdsel af personel og kørsel med maskiner på selve arealet, hvilket vil kunne skabe lokale påvirkninger i form af støj,
støv, lys og forstyrrelser fra personer, der færdes i området.
Afhængigt af tidspunktet for arbejdets udførelse vil kørsel med maskiner og personers færdsel i terrænet i en periode
kunne forstyrre lokalt ynglende fugle. Hvad angår selve projektområdet rummer dette kun få ynglefugle, hvoraf ingen er
på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Det vurderes ligeledes, at hverken rørdrum eller rørhøg påvirkes
af arbejdet.
Rørdrum lever skjult i rørsumpen, ifølge DOF-basen.dk, særligt i rørsumpen nord og øst for Indfjorden mindst en 1 km fra
projektområdet. I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i NOVANA-programmet i 2019 blev der registreret 17
paukende fugle (ynglefugle) i Natura 2000-området, hvilke er en stigning i forhold til den tidligere overvågning i 2017,
hvor der blev registreret 12 ynglefugle. Med en fast stor ynglebestand af rørdrum i området og udbredte, våde
rørskovsområder vurderes der ikke at være aktuelle trusler for artens fortsatte yngleforekomst i dette Natura 2000-
område (Miljøstyrelsen, 2020).
Rørhøg yngler formentligt i samme del af rørsumpen nord og øst for Indfjorden, da rørsumpen her har den største
udstrækning. I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i NOVANA-programmet i 2019 blev der registreret 9
ynglepar, hvilke er på samme niveau som den tidligere overvågning i 2017, hvor der blev registreret 8 ynglepar. De
registrerede ynglepar ses ofte i umiddelbar nærhed af paukende rørdrummer, og de to rørskovsarter synes i et vist
omfang at foretrække de samme ynglelokaliteter. Med en fast stor ynglebestand af rørhøg i området og udbredte, våde,
uforstyrrede rørskovsområder vurderes der ikke at være aktuelle trusler for artens fortsatte yngleforekomst i dette Natura
2000-område (Miljøstyrelsen, 2020).
Plettet rørvagtel og blåhals yngler i tæt vegetation og er meget lidt forstyrrelsesfølsomme. Sidstnævnte registreres som
rørdrum oftest i den udstrakte rørsump øst og nord for Indfjorden, dog kun meget sporadisk. Ingen andre ynglende
udpegningsarter forekommer i eller nær området for anlægsarbejderne. Anlægsarbejderne finder desuden sted i et
meget begrænset område set i forhold til rørsumpens udstrækning og, i værste fald, kun i en enkelt yngleperiode.
På den baggrund kan en væsentlig negativ påvirkning af ynglende fugle på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag
afvises. De øvrige arter af ynglefugle (klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne og havterne har ingen
kendte eller potentielle ynglepladser nær de berørte områder.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 44
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Med hensyn til trækfuglene, vil eventuelt tilstedeværende svaner eller gæs på marker i nærområdet kunne søge til de
udstrakte alternative fødesøgningsområder i nærområdet, mens arbejdet pågår.
Hvad angår svømmeænder, skallesluger og vadefugle på udpegningsgrundlaget, har ingen af disse vigtige
rastelokaliteter i de berørte områder.
På den baggrund kan væsentligt negative påvirkninger af yngle- og trækfugle på Natura 2000-områdets
udpegningsgrundlag afvises i anlægsfasen.
Da der ikke er registreret nogen habitatnaturtyper i projektområdet, eller umiddelbart uden for, vurderes det, at en
negativ påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget i anlægsfasen kan afvises.
Driftsfasen
for kompensationsnatur ved Indfjorden består af en ekstensivering i forhold til den eksisterende drift på
arealet, hvor arealanvendelsen i området primært består af landbrug. Ved projektets gennemførsel må arealet inden for
projektgrænsen ikke dyrkes, men kun afgræsses og tages høslæt. Der vil derfor forekomme mindre aktivitet i området
med maskiner, hvilket betyder mindre visuel og støjmæssig forstyrrelse, end der er i dag.
Der findes ingen udpegede habitatnaturtyper i nærheden af projektområdet, og da de afvandingsmæssige konsekvenser
ved gennemførelse af projektet vil være meget lokale, vurderes det, at en negativ påvirkning af naturtyper på
udpegningsgrundlaget kan afvises.
Både odder og bæver nataktive og påvirkes ikke af anlægsarbejder. De vil desuden gavnes en generel vådgøring af
arealerne. De resterende arter på habitatområdets udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb,
søer eller marine miljøer, der ikke berøres af projekttiltagene.
På den baggrund kan væsentligt negative påvirkninger af habitatområdet afvises.
Vådområdeprojektet er specifikt designet til at tilgodese ynglefuglene rørdrum og rørhøg. Da der er taget udgangspunkt i
kompensationsforhold for rørskov på mere end 1:2, er der når området er fuldt funktionsdygtigt, sikret at det samlede
areal af egnet levested for rørdrum og rørhøg er større end før påvirkningen fra tilpasningen.
Hvad angår vadefugle og svømmeænder på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, vil en vådgøring af arealet
givetvis gavne livsvilkårene for disse arter, der alle er tilknyttet våde naturtyper. Undtagelsen er vadefuglen
pomeransfugl, der årligt ses raste under forårstrækket i maj på Natura 2000-områdets dyrkede arealer. Arten er meget
stedfast i Natura 2000-området og ses især ved Pallisbjerg syd for Nissum Fjord. I dofbasen.dk, der rummer næsten
3.000 observationer fra området ved Indfjorden, er der ikke registreret forekomster af pomeransfugl i eller nær
projektområdet, og området ligger desuden langt fra de vigtigste rasteområder syd for Nissum Fjord. Arten vurderes
således ikke at blive påvirket negativt af projektet.
For ynglefuglene klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne og havterne og for trækfuglene klyde samt toppet
og stor skallesluger vil projektet sandsynligvis være uden betydning, da der ikke skabes nye levesteder for disse arter,
og eksisterende levesteder ikke påvirkes. Ynglefuglen blåhals vil potentielt kunne få nye yngleområder i forbindelse med
de arealer, der udvikler sig til rørsump, da arten yngler i større eller mindre rørskovsområder med indslag af pil langs
grøfter og kanaler, ofte i nærheden af mere elle mindre intensivt dyrkede arealer.
De græsarealer og dyrkningsflader, der omdannes til middelhøj-høj fugtig rørsump for at tilgodese rørdrum og rørhøg
kan ikke længere anvendes til rast eller fouragering af svaner og gæs. Vurderet ud fra luftfotos drejer det sig om ca. 7 ha,
når der fratrækkes vandløbsbræmmer med høj vegetation, der ikke i dag udgør potentielle fourageringsområder for disse
arter.
Den del af projektområdet, der udvikles til græsdomineret strandeng vil fortsat kunne anvendes af svaner og gæs, men
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 45
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0048.png
hvad angår de 7 ha græsland/agerjord, skal det klarlægges, hvorvidt det kan udgøre en væsentlig negativ påvirkning af
rastende svaner og gæs, at dette areal ikke længere står til rådighed for disse arters rast og fouragering. Det gælder
potentielt tre arter af svaner og tre arter og gæs, der dog ikke alle forekommer i eller nær projektområdet i betydende
antal.
Med knap 2.000 observationer foreligger der et forholdsvis stort materiale i dofbasen.dk fra Indfjorden, og siden 2019 har
arbejdsgruppen ”Tællegruppen Nissum Fjord” foretaget systematiske tællinger af bl.a. svaner og gæs ved Indfjorden.
Ikke alle observationer er dog stedfæstede, dvs. med en præcis angivelse af, hvor fuglene har opholdt sig. Det vurderes
dog, at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at vurdere projektets betydning for disse arter.
Knopsvane optræder som trækfugl i Danmark primært i lavvandede fjorde og vige med udbredt undervandsvegetation,
Tidligere fouragerede arten i træk- og vintertiden især på vandplanter i selve Nissum Fjord, men i og med at vandplanter-
nes udbredelse er betydeligt reduceret pga. tidligere tiders eutrofiering af fjorden, ses arten nu overvejende på enge og
dyrkede arealer omkring fjorden. Vandfladerne især i Bøvling Fjord, Felsted Kog og Indfjorden er vigtige overnatningslo-
kaliteter for arten, men andre større vandflader, der måske ligger nærmere et velegnet fourageringsareal, kan også an-
vendes.
Knopsvane har en noget fluktuerende forekomst som trækfugl i Natura 2000-området, men overordnet set har artens
forekomst i Natura 2000-området været stabil i overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes ikke at være trusler for
artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Det højeste antal fugle observeret nær projektområdet i perioden 2010-2023 er 390 fugle, alle på vandfladen i Indfjorden
i 2023 (dofbasen.dk). Vandfladen i Indfjorden synes at være det vigtigste område, og der er ikke data, der tyder på, at de
7 ha, der ikke længere kan anvendes til rast og fouragering af svaner, skulle være af betydning for arten.
Pibesvane trækker på vej fra den arktiske tundra til overvintringspladserne især i Holland gennem Danmark. Tidligere
blev arten især truffet i de jyske lavvandede fjorde, hvor de fouragerede på undervandsvegetation, men i dag ses pibe-
svane hyppigere på agerjord, hvor den ofte ses fouragerende i selskab med sangsvaner. Antallet af pibesvaner i Natura
2000-området er meget fluktuerende i overvågningsperioden 2004-17, og arten er gennem det seneste årti blevet fåtallig
i området. Det er ifølge basisanalysen dog ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at udtale sig om bestandsdynamikken
i området. Der vurderes dog ikke at være trusler mod arten i natura 2000-området.
Arten er fåtallig i området ved Indfjorden med op til 22 fugle i 2011 og ingen observationer siden 2015, hvor 8 fugle blev
set (dofbasen.dk). De 7 ha, der ikke længere kan anvendes til rast og fouragering vurderes dermed at være uden betyd-
ning for artens bevaringsstatus i Natura 2000-området.
Sangsvane yngler i det nordlige Europa og i det nordlige Rusland og overvintrer i Nordvesteuropa med tyngdepunkt i
Danmark. Tidligere fouragerede sangsvane primært på vandplanter i lavvandede fjordområder, men de seneste årtier
ses arten næsten udelukkende i større antal på landbrugsarealer, hvor især høstede majsmarker byder på gode fourage-
ringsmuligheder for arten. Vandfladen især i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes fortsat til overnatning for arten, men
andre større vandflader, der måske ligger nærmere et velegnet fourageringsareal, kan også anvendes.
Arten har en ret fluktuerende og ustabil forekomst som trækfugl i Natura 2000-området, og i overvågningsperioden 2004-
17 ser antallet umiddelbart ud til at være faldet lidt, der vurderes dog ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i
området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Fra perioden 2010-2023 foreligger 44 observationer af sangsvane fra Indfjorden, med op til 300 fugle i 2014 (dofba-
sen.dk). Kun en af disse, den nyeste fra 2022 er stedspecifik, idet 44 fugle er registreret på en mark nord for Indfjorden; i
alt 36 af de 44 observationer gælder 1-92 fugle.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 46
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0049.png
Der er ikke data, der tyder på, at de 7 hektar, der ikke længere kan anvendes til rast og fouragering, specifikt skulle være
af betydning for arten. Det kan dog ikke udelukkes, at fugle af og til opholder sig i eller nær området.
Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa, bl.a. i Danmark, hvor den ofte ses fouragerende på
marker og enge, overvejende i Vest- og Nordjylland, men de seneste år er arten i stigende grad registreret i Østdanmark.
Bestanden af kortnæbbet gås i Danmark har set i et længere perspektiv været markant stigende. De betydelige år-til-år
udsving skyldes givetvis især forskelle mellem vinterens hårdhed og snefald., og arten raster og fouragerer på græsarea-
ler, strandenge og dyrkede marker i området. Vandfladen i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes i et vist omfang til
overnatning for arten og vigtigst for kortnæbbet gås fortsatte forekomst i området er sikre og uforstyrrede raste- og over-
natningslokaliteter. Kortnæbbet gås har en stabil forekomst i området i overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes
ikke umiddelbart at være trusler for artens forekomst i Natura 2000-området (Miljøstyrelsen, 2020b).
I dofbasen.dk foreligger i alt 67 observationer af kortnæbbet gås fra Indfjorden 2010-2023, hvoraf 10 er stedfæstede. De
største flokke (> 1.000) er set nord og øst for fjorden, men der er også observationer af op til 350 fugle i 2016 og 2019
nær projektområdet.
Bramgæs, der kommer til Danmark i træktiden, kommer primært fra ynglepladserne i Sibirien. Den danske og hele den
nordvesteuropæiske bestand er i meget markant fremgang, og arten er en meget talrig trækgæst i området ved Nissum
Fjord. Arten græsser i stort antal på enge og strandenge i umiddelbar nærhed af de områdets vandområder, herunder
Nissum Fjord, hvor især strandengene på vestsiden af fjorden benyttes. Af afgørende betydning for artens tilstedevæ-
relse i området er desuden de store lavvandede vandflader især i Bøvling Fjord og Felsted Kog, hvor fuglene kan over-
natte uforstyrret. Artens forekomst i området har været stabil i overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes ikke at
være trusler for artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Der foreligger i alt 61 observationer af bramgæs ved Indfjorden i dofbasen 2010-2023. Flere af disse er stedfæstede, idet
de viser, at især området mellem Indfjorden og Bøvling Fjord ofte rummer mange gæs. Observationerne sandsynliggør
også, at bramgæs af og til anvender arealerne i og nær projektområdet til rast og fouragering.
Antallet af rastende fugle ved Indfjorden udviser meget store årlige variationer med 1.600 fugle i 2023, 7.000 fugle i
2022, 2.500 fugle i 2021, 350 fugle i 2020 og 2.300 fugle i 2019 (dofbasen.dk).
Lysbuget knortegås
sås
tidligere i større antal fouragere på vandplanter i selve Nissum Fjord i vinterhalvåret, men i og
med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. især tidligere tiders eutrofiering af fjorden ses fuglene nu
overvejende fouragere i lavere antal på engarealer på Fjandø og i mindre omfang i og ved Bøvling Fjord.
Bestanden i området er i overvågningsperioden 2004-17 stabil til faldende, men der vurderes ikke at være trusler for fug-
lenes fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b). Der foreligger ingen observationer af lysbuget knortegås fra
Indfjorden eller projektområdet i dofbasen.dk 2010-2023.
Det vurderes, at ca. 7 ha græsareal/dyrkningsflade som følge af projektet ikke længere kan anvendes til rast og
fouragering af svaner og gæs, da arealet forventes at udvikle sig til et ynglested for udpegningsarterne rørdrum og
rørhøg samt andre arter med tilknytning til rørsump.
I forhold til udstrækning og tilgængelighed af alternative fødesøgningsområder til rådighed for svaner og gæs, er der tale
om et yderst begrænset areal, der ændrer karakter for at tilgodese rørsumpens fugle. I (Waagner, 2014) vurderes det på
baggrund af en teoretisk beregning, at der alene i oplandet til Nissum Fjord er mere end 8.600 hektar uforstyrret areal,
der er potentielt egnet som levested for gulnæbbede svaner og gæs. Dermed udgør det berørte areal i projektområdet
mindre end en promille af de samlede potentielle raste- og fourageringsområder for svaner og gæs omkring Nissum
Fjord.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 47
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
I landet som helhed blev der ifølge Danmarks Statistik i 2019 dyrket vinterafgrøder, der potentielt udgør
fourageringsområder for svaner og gæs, på knap 1.000.000 ha ( (Danmarks-Statistik, 2023).
I vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen 2020) hedder det, at en påvirkning som udgangspunkt ikke er
væsentlig ”hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige
udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype”.
Det hedder desuden, at ”et tab på et hundrede kvadratmeter naturtype kan fx være væsentlig i forbindelse med en lille
lokalitet for en sjælden orkide, mens et tilsvarende tab af stor steppelokalitet kan være uvæsentlig, hvis den ikke har no-
gen indvirkninger på lokalitetens bevaringsmålsætninger.”
I forhold til habitatvejledningen skal det dog bemærkes, at de berørte arealer (7 ha) i en Natura 2000 kontekst ikke er
hverken beskyttede habitatnaturtyper eller kortlagte levesteder som f.eks. rørsumpen omkring Indfjorden, der ”officielt” er
kortlagt som et levested for rørdrum og rørhøg. Der er derimod tale om arealer i omdrift, der afhængigt af bl.a. afgrøde-
valg, vinterens vejrlig., forstyrrelsesniveau i nærområdet m.m. i visse perioder og nogle år opsøges af især bramgæs og
kortnæbbet gås i stærkt varierende antal.
Hvad angår svaner og gæs er der heller ikke tale om faste ”bestande, der opholder sig på det samme areal hvert år på
samme tidspunkt. Disse arter er i vinterperioden meget mobile i forhold til at opsøge egnede fourageringsområder, hvad
enten disse er indenfor eller udenfor Natura 2000-områderne. Undersøgelser har bekræftet, at disse arter er meget flek-
sible i anvendelse af fødesøgningshabitater og overnatningslokaliteter, og at der er en stor fleksibilitet og dynamik i deres
’home range’ inden for deres samlede overvintringsområde. (Madsen J. P., 2020)
Antallet af overvintrende gæs og svaner i Danmark varierer således betydeligt fra år til år som følge af bl.a. vinterens
hårdhed, jagttryk m.m., og også på de enkelte marker kan livsvilkårene ændrer sig betydeligt fra år til som følge af æn-
dret afgrødevalg. Også stor-skala ændringer som landbrugsreformer, ændringer i støtteordninger og klimaændringer vil
påvirke fuglenes antal og fordeling i landskabet.
I landet som helhed steg det samlede areal med vinterafgrøde fra 2018 til 2019 med 244.000 ha, svarende til et øget
areal på mere 30 % fra det ene år til andet
Danmarks-Statistik, 2023).
Der er derfor meget store årlige ”naturlige” va-
riationer lokalt, regionalt og nationalt i udbuddet af fødesøgningsområder og dermed også i antallet af fugle, der i vinter-
perioden opholder sig såvel indenfor som udenfor Natura 2000-områderne. Undersøgelser har desuden vist, at netop
svaner og gæs i langt højere grad end andre artsgrupper er afhængige af arealer udenfor Natura 2000-områderne (
Ta-
bel 4-1
).
At ca. 7 ha. agerjord vådgøres svarer i princippet til, at en enkelt mark tages ud af drift eller omlægges til f.eks. energipil
et sted i oplandet til Nissum Fjord.
Det forekommer på den baggrund helt usandsynligt, at Natura 2000-områdets bestande af gæs og svaner er så af-
hængige af netop de 7 ha, der udvikles til gavn for rørdrum og rørhøg, at de aktivt, årligt og i lange perioder opsøger
netop dette areal til rast og fouragering, og at dette sker i et omfang, der er af betydning for bestandene i Natura 2000-
området.
Dertil kommer, at kortnæbbet gås og bramgås i en årrække har været i så markant fremgang herhjemme, at bestandene
nu aktivt reguleres (Madsen 2017), mens bestanden af knopsvane, sangsvane og pibesvane er henholdsvis stabil, i
fremgang og fluktuerende 2007-2018 (Fredshavn J. H., 2019).
Det vurderes, at i størrelsesordenen 50.000-60.000 sangsvaner, 45.000- 79.000 kortnæbbede gæs og mere end
300.000 bramgæs raster herhjemme i vinter- og forårsmånederne (Christensen, et al., 2022). Ifølge Natura 2000-planen
(Miljøstyrelsen, 2021) vurderes der heller ikke at være trusler for nogle af disse arters fortsatte forekomst i området. Det
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 48
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0051.png
hedder dog, at en forbedret vandkvalitet i Nissum Fjord vil gavne arterne, og hertil udgør vådområdeprojektet et positivt
bidrag.
Samlet vurdering
På baggrund af ovenstående vurderes det, at hvad angår svaner og gæs, er kravene til væsentlighed ikke er opfyldt, set
i forhold til størrelsen af de naturlige variationer i såvel antallet som fugle som det lokale, regionale og nationale
fødeudbud.
En arealpåvirkning, der udgør mindre end 1 promille af de potentielle rasteområder alene omkring Nissum Fjord vil være
helt uden betydning for disse arter, der alle er i meget markant fremgang eller har stabile bestande herhjemme, og som
ikke er specifikt tilknyttet det pågældende areal.
Set i forhold til udstrækningen af potentielt egnede raste- og fourageringsområder i resten af Vestjylland eller i Danmark
som helhed, hvilket er relevant for disse arter, der er særdeles mobile, bevæger sig over store afstande og som ikke er
specifikt tilknyttet Natura 2000-området, er arealpåvirkningen forsvindende lille.
Samlet set vurderes det, at påvirkningen af svaner og gæs på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, som
følge af manglende adgang til de 7 ha. potentielt fourageringsområde, ikke kan karakteriseres som en væsentlig negativ
påvirkning eller vil kunne påvirke mulighederne for at opfylde bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området.
Projektet udgør dermed enten en positiv eller en neutral påvirkning af fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag,
og det vurderes på den baggrund, at gennemførelse af projektet ikke vil medføre negative påvirkninger af yngle–,
rastende eller trækfugle på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag.
Med hensyn til habitatområdet, påvirkes ingen beskyttede naturtyper. Både odder og bæver nataktive og påvirkes ikke af
anlægsarbejder. De vil desuden gavnes en generel vådgøring af arealerne. De resterende arter på habitatområdets
udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb, søer eller marine miljøer, der ikke berøres af
projekttiltagene.
Samlet set kan en væsentlig negativ påvirkning af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget som følge af projektet
afvises. Samtidigt vurderes det at projektet ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet.
4.5.2 Bilag IV-arter
Der er i forbindelse med vurderingen af de eventuelle påvirkninger af bilag IV-arter foretaget en besigtigelse, samt
indhentet data fra databaser (Miljøportalen, MIljøGis og
www.arter.dk)
og udført luftfotoanalyse.
Aktiviteten af flagermus i området vurderes at være meget lav, da området ikke indeholder egnede levesteder (herunder
yngle-, raste- og fourageringsområder) for flagermus samt projektet ikke indeholder tiltag, der vil ødelægge potentielle
levesteder i f.eks. træer, vurderes der ikke at være påvirkning af forholdene for flagermus i eller omkring projektområdet
hverken i anlægs- eller driftsfasen.
Eftersom der ikke er vandhuller og kun meget små delområder med eng og mose inden for projektgrænsen, vurderes
det, at området på nuværende tidspunkt ikke er yngle-, raste eller fourageringsområde for padder. Da størstedelen af
området er intensivt dyrket landbrugsjord, er der heller ikke raste- eller fourageringsområder for hverken strandtudse,
spidssnudet frø eller stor vandsalamander i projektområdet. Med projektgennemførslen vil der opstå en række våde
partier, som potentielt vil være levesteder for padder. Om de ender med at blive egnet til padder, er tvivlsomt, da målet er
at etablere en rørskov frem for et lysåbent vandhul. På denne baggrund vurderes det, at padderne strandtudse,
spidssnudet frø og stor vandsalamander ikke vil blive påvirket af projektet, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Hvis der
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 49
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0052.png
opstår egentlige vandhuller i projektområdet, vil disse være en forbedring af forholdene for padderne.
Birkemus vurderes ikke at have egnede levesteder i projektområdet, der primært består af græsarealer og marker i
omdrift. Da projektforslaget vil gøre området vådere med henblik på at skabe rørskov, vurderes der heller ikke at være
egnede levesteder fremadrettet. Derfor vurderes det, at der ikke vil være påvirkning af levesteder for birkemus, hverken i
anlægs- eller driftsfasen.
Ulven lever i området omkring Ulfborg sydøst for Nissum Fjord. Ulfborgreviret, der var det første sted ulven ynglede i
Danmark i nyere tid, har været uden ulvepar siden sommeren 2021, hvor begge mager forsvandt. Ulvene har meget
store territorier og er særdeles mobile dyr, der bevæger sig over store afstande. Afstanden til Ulfborg betyder, at strej-
fende individer kan forekomme nær projektområdet. Disse vil dog ikke påvirkes af hverken anlægs- eller driftsfasen, da
eventuelle dyr let vil kunne fortrække til andre områder, mens arbejdet pågår. Det nye vådområde kan evt. tiltrække po-
tentielle byttedyr, men det vurderes, at projektets driftsfase er uden betydning for ulven. Artens yngle- og rastesteder ved
Ulfborg og landskabets økologisk funktionalitet for arten påvirkes ikke af projektet.
Odder træffes både i Flynder Å og Nissum Fjord og vil forventeligt også være at observere i vandløbet i projektområdet.
Da der ikke udføres arbejder i vandløbet, men holdes en afstand på 3 m til vandløbet, vil arten ikke påvirkes i
anlægsfasen og de fremtidige vådere arealer omkring vandløbet vil potentielt have en positiv effekt på odder.
Bæver træffes både i Flynder Å og Indfjorden og vil forventeligt også være at observere i vandløbet i projektområdet. Da
der ikke udføres arbejder i vandløbet og bæver desuden er nataktiv, vil arten ikke påvirkes i anlægsfasen. De fremtidige
vådere arealer omkring vandløbet vil potentielt have en positiv effekt på bæver.
4.5.3 Beskyttet natur
Beskyttet natur omfatter naturtyper beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens §3 (LBK nr. 1392 af 04/10/2022).
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 50
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0053.png
Figur 4-4. Beskyttet natur i projektområdet.
Af Figur 4-4 fremgår det, at der i den nordlige del af projektområdet er et mindre overlap med udpeget beskyttet natur.
Det drejer sig om beskyttet mose og beskyttet eng. Der forefindes ikke nogen besigtigelsesdata for disse områder. Men
moserne og engene langs kanten af Indfjorden er i basisanalysen beskrevet som sump og eng (Miljøstyrelsen, Natura
2000-basisanalyse 2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58
Fuglebeskyttelsesområde F38., 2020). Vandløbet i projektområdet er udpeget som et beskyttet vandløb jf.
naturbeskyttelseslovens §3.
Anlægsfasen
berører ikke beskyttet natur med afgravning, oplag af jord eller kørsel eller andre aktiviteter forbundet med
projektet, hvorfor det vurderes, at beskyttet natur ikke påvirkes i anlægsfasen. Der vil i anlægsfasen ikke blive gravet i
selve vandløbet. Men eventuelle balke graves væk og området udformes så vandløbet kommer til at ligge mere naturligt i
terrænet og derved giver en naturlig fugtig zone langs vandløbet.
Driftsfasen
af projektet vil ændre driften fra dyrkede marker til afgræssede arealer med ændrede afvandingsforhold på
et areal, der samlet udgør 11,5 ha. Som følge af vådere forhold på arealerne og ændret drift kan der over tid udvikle sig
natur med potentiale for at blive omfattet af naturbeskyttelse. Derved vil de eksisterende naturområder få en forbedret
hydrologi samtidigt med arealet med beskyttet natur udvides.
Vandløbet vil i driftsfasen fremstå mere naturligt i terræn og udformning. Vandkvaliteten i vandløbet vil forbedres da
grøfter og dræn med tilløb af næringsberiget vand lukkes.
Projektet vil mindske udledning af kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende stoffer (se afsnit 4.8), og det vurderes
derfor, at beskyttet natur og vandløb i og nedenfor projektområdet vil blive positivt påvirket af projektet.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 51
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0054.png
4.5.4 Fredede og rødlistede arter
Der er ingen fund af fredede og rødlistede arter fra Miljøportalen eller www.arter.dk. Da der er tale om dyrkede marker
vurderes de heller ikke at være egnede levesteder for fredede og rødlistede arter. Det vurderes derfor at fredede og
rødlistede arter ikke vil blive væsentligt påvirket af projektet.
4.5.5 Ynglende, rastende og trækkende fugle
Projektet finder sted umiddelbart sydvest for Indfjorden, der en lavvandet brakvandssø med en max. dybde på 2,2 meter.
Hele området er omkranset af tagrørsbræmmer og kogleaks. De fleste omkringliggende landområder omkring Indfjorden
er dyrkede, men langs nord- og østsiden ligger der stadig flere engparceller.
Der er registreret i alt 155 fuglearter ved Indfjorden, inklusive projektområdet. Vandfladen i Indfjorden er en vigtig
overnatningslokalitet for knopsvane og er desuden rasteplads for en del forskellige arter af svømme- og dykænder.
Både rørdrum og rørhøg yngler i rørsumpen omkring Indfjorden, senest i 2022 (dofbasen.dk). Desuden foreligger i
dofbasen.dk 10 registreringer af plettet rørvagtel i den nordlige og østlige rørsump fra perioden 1987-2022. I rørsumpen
yngler desuden vandrikse gøg, skægmejse, rør- og sivsanger, rørspurv. I de tilstødende landbrugsarealer, herunder
også projektområdet, yngler almindelige arter af småfugle som gærdesmutte, sanglærke, løvsanger, tornsanger
jernspurv, gulspurv og bomlærke (dofbasen.dk).
Blandt rastende fugle på marker og græsarealer i eller nær projektområdet kan nævnes bramgås (7.000 rastende fugle
på markerne syd for fjorden i 2022), kortnæbbet gås (350 nær projektområdet i 2016), tundrasædgås (1 fugl 2015-2017)
vibe og hjejle (dofbasen.dk).
Bortset fra at forbedre livsvilkår for ynglende rørdrum, rørhøg og andre arter tilknyttet rørsumpen ved at skabe et større
sammenhænge levested, end der findes i dag, vil projektet ikke påvirke fuglelivet i Indfjorden. Lokalt vil skabes bedre
ynglemuligheder for forskellige arter med tilknytning til vådområder, herunder rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel. Dette
vil hovedsageligt ske på bekostning af almindelige og ikke beskyttede arter af småfugle, herunder sanglærke, tornsanger
og gulspurv, der kan miste levesteder som følge af projektet.
Afhængigt af tidspunktet for arbejdets udførelse vil kørsel med maskiner og personers færdsel i terrænet i en periode
kunne forstyrre lokalt ynglende fugle. Hvad angår selve projektområdet rummer dette kun få ynglefugle, hvoraf ingen er
på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. På grund af afstanden til den nordlige og østlige rørsump, der
vurderes at vigtigst for ynglende fugle, og da anlægsarbejderne (i værste fald) kun finder sted i en enkelt ynglesæson,
vurderes der at være tale om en meget begrænset påvirkning.
Det kan ikke udelukkes, at svaner eller gæs af og til raster på en del af den dyrkede agerjord, som vådgøres som følge
af projektet. Den del af projektområdet, der udvikles til græsdomineret strandeng vil fortsat kunne anvendes af disse
arter, men rørsumpen, der er målrettet rørdrum og rørhøg, udgør ikke et egnet rasteområde. Disse arter vil således
også kunne anvende dele af det nye område, og desuden findes udstrakte agerlandsområder omkring Nissum Fjord,
hvor disse arter fortsat kan raste og fouragere. Den faktiske påvirkning af disse arter vil derfor være uden biologisk
betydning.
Samlet set vil forstyrrelser og anden påvirkning i anlægsfasen være uden betydning for såvel ynglende som rastende
fugle. Hvad angår driftsfasen, er F38 udpeget for 25 arter af fugle, der alle, bortset fra blåhals, er egentlige vandfugle.
Også blåhals er dog tilknyttet vådområder. Lokalt fouragerende svaner og gæs kan miste en ubetydelig del af dyrket
agerjord, hvor fuglene potentielt kunne fouragere. Disse arter vil dog også kunne anvende dele af det nye område, og
desuden findes udstrakte agerlandsområder omkring Nissum Fjord, hvor disse arter fortsat kan raste og fouragere. Det
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 52
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0055.png
er derfor en rimelig vurdering, at en vådgøring af de tidligere tørre arealer vil være til gavn eller evt. uden betydning for
udpegningsarter, se afsnit 4.5.1.
4.5.6 Bygge- og beskyttelseslinjer
Bygge- og beskyttelseslinjernes formål jf. naturbeskyttelseslovens §15-19 er at hindre forstyrrende elementer i forhold til
de elementer de beskytter. Projektet berører ikke andre bygge- og beskyttelseslinjer end sø- og åbeskyttelseslinjen. Der
er et mindre overlap med sø- og åbeskyttelseslinjen langs Indfjorden (se Figur 4-5). Projektet medfører i begrænset
omfang terrænændringer indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen, idet der vil blive gravet jord af langs vandløbet, hvor jorden
placeres i grøfter og på terræn. Der vil ikke blive bygget eller beplantet inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Projektet
vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af arealer inden for sø- og åbeskyttelseslinjen, men kræver
dispensation jf. naturbeskyttelseslovens §16.
Figur 4-5. Bygge- og beskyttelseslinjer i projektområdet.
4.5.7 Kommunale naturinteresser
I kommuneplanen er den nordligste del at projektområdet udpeget til områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
(se Figur 4-6). Dele af projektområdet er udpeget til natur med særlige beskyttelsesinteresser. Kommunens retningslinjer
jf. gældende kommuneplan (Lemvig Kommuneplan 2021-2033) for særlig værdifulde naturområder:
” Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser er, udover Natura 2000 områder, naturområder med højt
naturindhold, beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven, og fredede naturområder, herunder klitfredede arealer. De skal
bevares og forbedres som levesteder for det vilde plante- og dyreliv og med henblik på at bevare den biologiske
mangfoldighed. Disse naturområder søges friholdt for indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv. og
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 53
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0056.png
dispensationspraksis er meget restriktiv. Naturplejeindsats o. lign. vil blive målrettet Natura 2000 områderne samt øvrige
naturområder udpeget i Grønt Danmarkskort, som på baggrund af Lemvig Kommunes naturkvalitetsvurdering,
registreres som værende særligt biologisk værdifulde områder.”
Etablering af kompensationsnaturen vurderes at være positiv i forhold til sammenbinding og udvidelse af de kommunale
naturbeskyttelsesinteresser.
Figur 4-6. Kommunale naturbeskyttelsesinteresser.
4.5.8 Konklusion for biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Det vurderes samlet, at projektet vil medføre en positiv påvirkning af biologisk mangfoldighed, flora og fauna hverken i
anlægsfasen eller i driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller
afværgeforanstaltninger.
4.6 Befolkning, menneskers sundhed og materielle goder
4.6.1 SIKKERHED
Der vurderes ikke at være nogen særlig risiko ved hverken anlægsfasen eller driftsfasen.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 54
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0057.png
4.6.2 STØJ-, STØV OG LYSGENER
Der kan opstå helt lokale og kortvarige gener i forbindelse med anlægsfasen. Der vurderes ikke at være nogen særlig
risiko for gener ved driftsfasen. Der vurderes ikke at være behov for yderligere beskrivelse af støj-, støv og lysgener for
hverken anlægsfasen eller driftsfasen.
4.6.3 REKREATIVE FORHOLD
Da anvendelsen i dag er landbrugsdrift, er de rekreative forhold begrænset, dog har fjorden i sig selv en væsentlig
rekreativ værdi. Jf. en søgning på udinaturen.dk er projektområdet en del af
Naturpark Nissum Fjord123,
hvor der er flere
områder med rekreative faciliteter, disse ligger dog ikke i eller i nærheden af selve projektområdet. Ved en omlægning
fra landbrugsjord til natur, vil projektet bidrage til en rigere naturoplevelse i området og kan efter anlægsfasen bruges til
rekreative forhold og det beskyttede vandløb der løber igennem projektområdet, vil ligeledes være et rekreativt element. I
hele driftsfasen vil der være mulighed for at tilgå området til rekreative formål, såsom vandreture.
4.6.4 TRAFIK
Ved anlægsfasen kan der være en mindre, men ubetydelig øget mængde trafik, denne påvirkning vurderes af være helt
lokalt og kortvarig. Ved driftsfasen forventes de trafikale forhold at være det samme som hidtil eller mindre. Der vurderes
ikke at være behov for yderligere beskrivelse af de trafikale forhold for hverken anlægsfasen eller driftsfasen, da
omfanget må forventes at være det samme som hidtil eller mindre.
4.6.5 Konklusion for befolkning, menneskers sundhed og materielle goder
Der vurderes samlet ikke at være væsentligt negative påvirkninger for befolkning, menneskers sundhed og materielle
goder som følge af projektet.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 55
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0058.png
4.7 Vand
4.7.1 Overfladevand
VANDOMRÅDEPLANER
Som nævnt i afsnit 3.3.1 omkring vandområdeplaner, er der tre vandområder, som potentielt vil kunne påvirkes af
projektforslaget.
Flynder Å mellem Indfjorden og Nissum Fjord (o9031) har allerede opnået målopfyldelse. Med etablering af
projektforslaget vil en lille del af vandet på strækningen komme fra et vådområde i stedet for fra landbrugsarealer. På
den pågældende strækning vil effekten af vådområdeprojektet være begrænset, da vandet og forholdene i Flynder Å
mellem Indfjorden og Nissum Fjord, suverænt bestemmes af udløbet fra Indfjorden og vandfluktuationerne i Nissum
Fjord. Der vil derfor ikke være en påvirkning af Flynder Å fra projektet, som vil kunne få Flynder Å til at falde en
tilstandsklasse, hverken samlet eller for et af kvalitetselementerne, eller hindre målopfyldelse på strækningen. Dette
gælder for både den økologiske og kemiske tilstand.
Nissum Fjord, ydre er recipient for Flynder Å og vil derfor modtage vandet fra vådområdet. Nissum Fjord, ydre har dårligt
økologisk potentiale og må derfor ikke påvirkes negativt på nogen måde. Projektet vil medføre at arealer, der tidligere
har været omdriftsjord fremover bliver naturarealer, hvor der ikke må jordbehandles eller gødskes. Den eneste negative
påvirkning, der potentielt kunne være, er udledning af fosfor fra arealerne, og som beskrevet i afsnit 4.8 i underafsnittet
om fosfor vurderes der ikke at være en påvirkning fra udledning af fosfor til området og på sigt vurderes området at have
en lavere udledning end den nuværende, da gødskningen ophører.
Derfor vurderes der ikke at være en negativ påvirkning på kvalitetselementerne i Nissum Fjord som følge af
projektforslaget, ligesom der vurderes ikke at være negativ påvirkning af muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for
både den økologiske og kemiske tilstand.
Indfjorden har opnået målopfyldelse på de målte kvalitetsparametre. Grundet projektets lille størrelse vil en potentiel
påvirkning af Indfjorden være meget lille. Da området bliver omdannet til natur fremfor omdriftsjord, vil der forventeligt
være en lille positiv effekt af projektet. Evt. problematikker med fosforudledning er der taget hånd om, da den
fosforholdige topjord fjernes på de arealer, der bliver våde. Af disse grunde vurderes der ikke at være negativ påvirkning
på Indfjorden som følge af projektet, hverken på de enkelte kvalitetselementer eller på muligheden for målopfyldelse.
Dette gælder for både den økologiske og kemiske tilstand.
Da projektet ikke ligger i vandområderne men ligger ved siden af en del af Flynder Å og Indfjorden, hvor den ikke
påvirker passagen igennem vandområderne eller på anden måde har en påvirkning der kan strække sig opstrøms
Indfjorden, kan det afvises at vandløbene og søerne opstrøms Indfjorden kan påvirkes som følge af projektet, hverken på
de enkelte kvalitetselementer eller på muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for både den økologiske og kemiske
tilstand.
OKKERBELASTNING
Størstedelen af projektområdet er ifølge okkerkortlægningen klassificeret som lav risiko for udledning af okker til
vandmiljøet. Da projektforslaget udelukkende hæver vandstanden i projektområdet, vurderes projektet ikke at give
anledning til en øget okkerudvaskning. Dette skyldes, at eventuelle pyrit-forekomster, der endnu ikke er oxideret, i højere
grad vil forblive immobiliseret i jorden og dermed ikke er i risiko for at blive udvasket som okker.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 56
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0059.png
4.7.2 Grundvand
Der er regionale og dybe grundvandsforekomster i projektområdet.
Det regionale grundvand har god kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand. Årsagen til den manglende målopfyldelse
for den kemiske tilstand er pesticider. Det dybe grundvand er i god kvantitativ og kemisk tilstand.
Der er ikke nogen drikkevands- eller markboringer i projektområdet. Lige som det ikke er udpeget som indvindingsopland
eller særligt drikkevandsområde.
Af grundvandsforekomsterne i området er de regionale i ringe kemisk tilstand grundet pesticider. Projektet vil medføre at
der ikke må benyttes pesticider på arealerne og vil således medføre en reduktion i pesticider i området. Dette er
formentlig en meget lille reduktion, da området er lille, men det vil have en lille positiv påvirkning af grundvandet.
Derudover vurderes der ikke at være parametre, hvor projektet kan påvirke grundvandsforekomsterne, hverken
kvantitativt eller kemisk.
4.7.3 Konklusion for vand
Det vurderes samlet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vand, hverken i anlægsfasen eller i
driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller afværgeforanstaltninger.
4.8 Jordbund
For arealer kortlagt som V1 og V2 samt områdeklassificerede arealer skal jordforureningslovens regler overholdes, så
der sikres korrekt jordhåndtering og behandling af overskudsjord. Projektet omfatter ændret arealanvendelse, stigende
vandstand og håndtering af jord (afgravning, omplacering og bortskaffelse af overskudsjord).
Der er ikke registreret forurenet jord i området (arealet er ikke omfattet af V1, V2 eller områdeklassificeret). Der vurderes
derfor ikke at være en væsentlig påvirkning af jordbunden pga. projektet.
4.8.1 Kvælstof
Beregning af kvælstofomsætning foretages i de gældende og opdaterede regneark for vådområdeprojekter, som er
tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside (Miljøstyrelsen, Tilskud til vand- og klimaprojekter, 2019). De forskellige
metoder til kvælstofreduktion og beregningsgrundlag beskrives nærmere i Naturstyrelsens vejledning til
kvælstofberegninger (Naturstyrelsen, 2014), faglig rapport fra DMU nr. 576 (Hoffmann, Baattrup-Pedersen, Amsinck, &
Clausen, 2006) og DMU’s tekniske anvisning nr. 19 (Hoffmann, et al., 2005).
KVÆLSTOFFJERNELSE VED ÆNDRET AREALANVENDELSE
Projektets gennemførelse vil betyde, at de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift eller overgår
til en mere ekstensiv driftsform, jf. afsnit 4.11. I
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 57
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Tabel 4-2 er angivet potentialet ved ekstensivering af området.
Ekstensiveringen svarer til en reduktion på cirka 882 kg N/år fra projektområdet.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 58
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0061.png
Tabel 4-2. Kvælstofbalance ved ændret arealanvendelse i projektområdet. Der er anvendt udvaskningsrater på
50 kg N/ha for omdriftsjord og ager, brak, på 10 kg N/ha for vedvarende græs og 5 kg N/ha for naturarealer.
Ændret arealanvendelse
Omdriftsjord, ha
Ager brak, ha
Vedvarende græs, ha
Natur, ha
Nuværende udvaskning fra projektområdet, kg N
Fremtidig udvaskning fra projektområdet (naturdelen), kg N/ha
Samlet udvaskning fra projektområdet (naturdelen), kg N
N-reduktion ved ekstensivering af landbrug, kg N
Projektområde
9,9
0
21,8
2,8
1.054
5
173
882
Projektområdet er del af hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord (Id: 129,130,131 – Vandopland: Nissum Fjord) der ifølge
gældende vandområdeplan (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016) har et målsat reduktionskrav på 724,3 tons
kvælstof pr. år. Og 34 tons kvælstof pr. år for vådområder. Projektets gennemførsel vil dermed bidrage med en reduktion
af det overordnede gældende reduktionskrav og en reduktion af det specifikke reduktionskrav for vådområder.
4.8.2 Fosfor
Der er udtaget jordprøver til analyse af fosforindholdet i jorden, der bortgraves. Vurderingen af projektets fosforpulje er
foretaget på baggrund af den seneste fosforvejledning (Hoffmann, Kronvang, Andersen, Kjeldgaard, & Kjærgaard, 2013,
rev. 15. oktober 2018).
Som følge af ændrede afvandingsforhold (vådere forhold) på landbrugsjorder, er der risiko for frigivelse af fosfor fra
jorden. Arealet, hvorpå de forøgede afvandingsforhold vil opstå, er dog på de 11,5 ha, hvor der afgraves jord.
Størstedelen af jordens fosforindhold findes i de øvre jordlag, og det må derfor formodes, at en stor del af fosforpuljen
fjernes ifm. tiltaget om afgravning. Yderligere vil ekstensiveringen af området resultere i at gødskningen af området
ophøre, og dermed vil fosforpuljen i jordlagene med tiden aftage. På sigt vil projektet derfor bidrage til en reduceret
udledning af fosfor til Nissum Fjord.
Den samlede fosforpulje i de 11,5 ha, hvor der afgraves, er beregnet til 4.852 kg P.
Udlægning af afgravet topjord klarlægges nærmere ifm. en evt. detailprojektering og udførsel, hvor det sikres at der ikke
sker påvirkning. Det er en forudsætning for projektet, at den afgravede jord, der fjernes i forbindelse med de projekterede
tiltag, skal lægges på højtliggende områder i nærheden, således den afgravede topjord, ikke vådgøres, hvormed risikoen
for udledning af jordens fosforindhold er minimal.
Der er ikke beregnet fosforudledning i indeværende projekt, da P-regnearket, der er anvendt til at beregne fosforpuljen,
ikke kan håndtere
afgravning
af fosforholdig topjord. Derfor vil beregningen af fosforudledningen fejlagtigt vise, at der vil
være en merudledning af fosfor på trods af, at den fosforholdige topjord fjernes ifm. projektets gennemførsel og
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 59
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0062.png
udlægges på højereliggende arealer, hvor der ikke er risiko for udledning af jordens indhold af fosfor. P-regnearket er
således udelukkende blevet brugt til at beregne jordens nuværende fosforpulje.
4.8.3 Miljøfarlige forurenende stoffer
Området, hvor de kompenserende foranstaltninger placeres, ligger på landbrugsjord og der ikke er registreret
forureninger eller andre faktorer, der ville indikere potentiale for forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i jorden.
Som følge af projektforslaget vil der ikke være en merudledning af vand fra området og det vand, der afstrømmer fra
området i både anlægs- og driftsfasen, vil være det samme vand, som inden anlægget er løbet fra området til de
nedstrøms overfladevandsforekomster. Projektforslaget for de kompenserende tiltag indeholder ikke elementer, der kan
være potentielt forurenende hverken under anlægsfasen eller i driftsfasen.
Indfjorden og den nederste strækning af Flynder Å har ukendte tilstande for både den kemiske tilstand og tilstanden for
nationalt specifikke stoffer. Nissum Fjord har god kemisk tilstand og ikke-godt økologisk tilstand for nationalt specifikke
stoffer. Det vurderes, at projektet ikke har en påvirkning med miljøfarligt forurenende stoffer på nogen måde, og det
vurderes derfor ligegyldigt for det kompenserende tiltag, at der er ukendte tilstande i Flynder Å og Indfjorden og at der er
ikke-god tilstand for nationalt specifikke stoffer i Nissum Fjord.
Grundet ovenstående kan det afvises, at der vil være en negativ påvirkning med miljøfarlige stoffer til Indfjordens,
Flynder Ås eller Nissum Fjords kemiske tilstand eller økologiske tilstand for nationalt specifikke stoffer eller muligheden
for målopfyldelse for disse, da der hverken vil være en negativ eller positiv påvirkning af miljøfarlige forurenende stoffer
som følge af projektforslaget.
4.8.4 Konklusion for jordbund
Det vurderes samlet, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning af jordbund, hverken i anlægsfasen eller i
driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller afværgeforanstaltninger.
4.9 Luft og klimatiske faktorer
4.9.1 Luft
Der kan opstå helt lokale og kortvarige luftgener i forbindelse med maskinkørsel i anlægsfasen. I driftsfasen vil der ikke
være en væsentlig påvirkning af luft.
4.9.2 Klimatiske faktorer
Der er beregnet drivhusgasudledning baseret på udpegning af tørv på GIS kort Tekstur 2014 med udgangspunkt i
regnearket fra den teknisk rapport fra DCE (Gyldenkærne & Greve, Bestemmelse af drivhusgasemission fra lavbunds-
jorde - version 3.1.1, 2023). Beregningsgrundlaget er tekstur 2014 udpegningen som gennemgået i afsnit 3.3.4.
19 % af projektområdet er beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med minimum 6 % organisk kulstofindhold. Effekten
af realisering af projektforslaget vil være en reduktion af drivhusgasser på 110 tons CO
2
-ækv/år, hvilket svarer til en
arealspecifik drivhusgasreduktion på 3 tons CO
2
-ækv/år/ha projektareal.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 60
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0063.png
Med de vådere forhold i dele af projektområdet vil nedbrydningsprocesserne i jorden foregå langsommere på disse
arealer og dette vil nedsætte udledningen af CO
2
. Udledningen af CO
2
vil således gå så langsomt, at det vil forventes, at
der opbygges kulstof på arealet.
Uden for de våde arealer ophører omdriften af jorden og udspredningen af gødning stopper. Da en del af den udspredte
gødning vil afgasse som drivhusgasser, vil denne afgasning stoppe samtidig med at gødskningen stopper.
Anlægsfasen: Luft- og klimatiske faktorer vurderes ikke at blive påvirket af projektet, da der kun vil være en midlertidig
kørsel med maskiner.
Driftsfasen: En forhøjet vandstand i projektområderne vil medføre, at iltkoncentrationen i jorden sænkes, som heraf vil
sænke den mikrobielle omsætning af det organiske materiale beliggende i jorden. Dette vil mindske CO
2
-udledningen.
Dog vil der samtidigt ske en øgning af CH
4
-udledningen, som dog ikke modsvarer den mindskede CO
2
-udledning. Der vil
derfor være en mindre sænkning i områdets kulstof udledning.
4.9.3 Konklusion for luft og klimatiske faktorer
Samlet set vurderes det at projektet vil have en neutral påvirkning af luft og klimatiske faktorer og derfor heller ikke behov
for overvågning eller afværgeforanstaltninger.
4.10 Kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv
Efter en søgning på Danmarks Miljøportal og Slots- og Kulturstyrelsens databaser, kan det konkluderes at der ikke findes
hverken fredede eller ikke-fredede fund, fortidsminder, sten- og jorddiger, fredede områder eller kulturarv indenfor
projektarealet. Der vurderes derved ikke at være behov for yderligere beskrivelse af kultur-, arkitektonisk og arkæologisk
arv for hverken anlægsfasen eller driftsfasen, da området ikke har nogen umiddelbar stor kulturhistorisk værdi, dog skal
der ved fortidsfund i forbindelse med anlægsarbejdet tages kontakt til det lokale museum.
Eventuelt kan det lokale museum også kontaktes med henblik på en udtalelse om arealerne og på baggrund af denne,
kan det vurderes, om der skal udføres arkæologisk forundersøgelse eller om museet bør overvåge gravearbejdet i
anlægsfasen.
4.11 Landskab
Projektets mulige påvirkning af landskabet vurderes i dette kapitel, herunder bevaringsværdige og større
sammenhængende landskaber og lavbundsarealer. Den fremtidige arealanvendelse er beskrevet i afsnit
3.2.1.Projektområdet ligger i det åbne land i Naturpark Nissum Fjord, hvor en af målsætningerne for naturparken er, at
”Naturkvaliteterne og biodiversiteten i Naturpark Nissum Fjord skal udvikles og styrkes”
hvilket projektet vil kunne bidrage
positivt til. Projektområdet ligger i et åbent, fladt landskab, der er kendetegnet ved dyrkede, drænede marker og spredt
beliggende gårde og med Indfjorden mod øst og Nissum Fjord mod vest. Hele projektområdet ligger i et landskab der i
gældende kommuneplan er udpeget til større sammenhængende landskaber og bevaringsværdige landskaber mens en
stor del derudover er udpeget til lavbundsarealer.
Kommunens retningslinjer jf. gældende kommuneplan (Lemvig Kommuneplan 2021-2033) for større sammenhængende
landskaber:
”Inden for de større sammenhængende landskaber skal indsatser for at styrke natur, landskab og friluftsliv prioriteres
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 61
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0064.png
højt. I udgangspunktet skal de større sammenhængende landskaber friholdes for større byggerier og tekniske anlæg, der
slører landskabssammenhængene, har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne eller
forringer mulighederne for at forbedre landskaberne.”
Kommunens retningslinjer jf. gældende kommuneplan (Lemvig Kommuneplan 2021-2033) for særlige bevaringsværdier
landskabsudpegninger:
”Særligt bevaringsværdige landskaber, områder med særlige udsigter og større sammenhængende landskaber er
udpeget på kort. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, hvis de
landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. Anlæg og nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning
til eller udenfor de udpegede områder, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de landskabelige kvaliteter indenfor
udpegningen.”
Anlægsfasen: I anlægsfasen vil projektområdet bære præg af anlægsaktivitet, herunder graveaktiviteter og materiel
hertil. I den forbindelse vil der være en øget mængde transport til og fra området, der tilsammen kan l give kortvarig,
lokal uro i landskabet. Visuelt vil landskabskarakteren ændres væsentligt fra et primært landbrugslandskab til natur med
vådområder, der vil kunne bidrage til en sammenhæng imellem naturtyperne i området. Samtidig vil den nuværende
arealanvendelse ændres, fra landbrugsjord til natur. Ændrede arealanvendelse skønnes dog at have ringe betydning for
landbrugsdriften, da arealerne er små i forhold til det samlede areal af landbrugsdrift i området. Derved vurderes det
samlet set at projektet i anlægsfasen vil have en moderat påvirkning af landskabet, denne påvirkning er lokal og
midlertidig.
Driftsfasen: I driftsfasen får naturen lov til at indfinde sig naturligt i området, der rent visuelt vil give et varieret landskab,
der kan indgå som en helhed med den omkringliggende natur. Påvirkningen vil være lokal og permanent i et landskab
præget af afvandingsgrøfter og landbrug. Det vurderes samlet set, at projektet vil have en positiv påvirkning, der rent
visuelt vil bidrage til en mere naturlig landskabskarakter for området.
4.11.1 Lavbundsarealer
Størstedelen af projektområdet er udpeget som lavbundsarealer i gældende kommuneplan (Lemvig Kommuneplan 2021-
2033). Lemvig kommune har jf. kommuneplanen, følgende retningslinjer for lavbundsarealer:
”Der reserveres arealer til genopretning eller nyetablering af vådområder i udpegede lavbundsarealer. Lavbundsarealer
og reservationer til potentielle vådområder fremgår af kort. De udpegede lavbundsarealer, som er potentielt egnede til at
genetablere som vådområder, friholdes for bebyggelse m.v., der kan vanskeliggøre eller forhindre genetablering af
vådområder. Indenfor de udpegede arealer, kan der således ikke gives tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre,
at den naturlige hydrologi eller vandstand genskabes.”
Projektet vil bidrage til at opfylde kommunens retningslinjer for lavbundsarealer positivt og landskabet vil have en
naturudvikling og komme til at fremstå med flere våde arealer, der på sigt kan bidrage til en sammenhæng imellem
naturområderne, herunder blandt andet de omkringliggende sø-, eng- og moseområder.
4.11.2 Konklusion for landskab
Der vurderes ikke at være nogen væsentlige påvirkninger af landskab som følge af projektet og derfor heller ikke behov
for overvågning eller afværgeforanstaltninger i forhold til landskab.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 62
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0065.png
4.12 Kumulative effekter
Mange af de nævnte miljøparametre spiller sammen og påvirker hinanden. Eksempelvis afhænger naturtyperne af
vandmætningen, som igen afhænger af jordbundsforholdene. Projektområdet er delvist overlappende med udpegningen
af områder med særlige naturinteresser i kommuneplanen. Ved at udlægge området til naturformål vil der forekomme en
positiv kumulation af projektet og formålet med udpegningen i kommuneplanen.
Da projektet udspringer af vindmølleprojektet ved Høvsøre, er der en naturlig kumulativ effekt mellem de to.
Nærværende projekt om anlæg af vådområde er netop tænkt som kompensationsnatur i forhold til fortrængning af
rørdrum og rørhøg fra egnede levesteder og rastende trækfugle fra strandengen, fugle som er på udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-området. Det vurderes kumulativt, at man med anlæg af vådområdet ved tilpasningen af Høvsøre
Testcenter kan sikre en opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion og kompensere for påvirkningen af levesteder
for ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet. Da man erstatter det påvirkede levested for rørdrum og
rørhøg i kompensationsforholdet 1:2, vil man, når området er fuldt funktionsdygtigt have sikret at det samlede areal af
egnet levested for rørdrum og rørhøg er større end før påvirkningen fra tilpasningen.
4.13 Afværgeforanstaltninger
Der er ikke konstateret væsentlige negative påvirkninger som følge af projektet, og der vil derfor ikke være behov for
afværgeforanstaltninger.
4.14 Overvågning
Da der ikke er identificeret væsentlige negative påvirkninger af miljøparametrene som følge af projektet, vurderes der
ikke at være behov for overvågning.
4.15 Manglende viden
Det vurderes at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt til at vurdere projektets påvirkning af de nævnte miljøparametre.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 63
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
5 KONKLUSION OG SAMMENDRAG
Denne rapport omhandler anvendelse af et område med landbrugsjord til kompensationsnatur for negativt påvirkede
levesteder for rørdrum og rørhøg og fouragerings- og rasteområder for svømmeænder i forbindelse med tilpasningen af
Høvsøre Testcenter.
Den tekniske forundersøgelse viser at, vådområdeprojektet, teknisk er muligt i det udvalgte område (område 3 jf. kapitel
2), der ligger mellem Indfjorden og Nissum Fjord. Det planlægges derfor at gennemføre et vådområdeprojekt, der skal
føre til 3 ha ny strandeng, som fouragerings- og rasteområder for svømmeænder, og 8,5 ha ny rørskov levesteder for
rørdrum og rørhøg, i et i alt 34,5 ha stort projektområde.
Projektet gennemføres ved at skabe en bræmme af rørskov og strandeng langs et eksisterende §3 beskyttet vandløb,
der går gennem projektområdet. Desuden lukkes et antal grøfter for at vådgøre de tilstødende arealer.
Anlægsarbejdet består i at afskrabe jord i en afstand på 3 meter fra vandløbskanten for at skabe en naturlig zone med
rørskov samt strandeng med lav vegetation. For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, er der behov for
vedvarende pleje af arealerne i form af evt. græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær
(høstning af tagrør) i rørsumpen, som bygherre vil være forpligtet til at varetage.
Naturen i projektområdet vurderes at få en karakter, der gør det egnet som yngleplads for rørhøg og rørdrum og
fourageringsområde for rørdrum 2-3 år efter etablering. Området vil kunne fungere som fourageringsområde for rørhøg
umiddelbart efter etablering. Der er taget udgangspunkt i et kompensationsforhold på mere end 1:2. Det gør, at når
området er fuldt funktionsdygtigt, er det sikret at det samlede areal af egnet levested for rørdrum og rørhøg er større end
før påvirkningen fra tilpasningen af Høvsøre Testcenter.
De 3 hektar med strandengslignende natur med lav vegetation vil fungere som raste- og fourageringsområde for
svømmeænder og andre trækfugle 1-2 vækstsæsoner (ca. 12-15 mdr.) efter etablering.
Foruden at gavne forholdene for rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel, vil det nye vådområde også kunne tiltrække
forskellige arter af småfugle med tilknytning til rørsump, herunder rørsanger, sivsanger og skægmejse samt potentielt
også plettet rørvagtel, hvoraf sidstnævnte er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.
For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, er der behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt.
græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær (høstning af tagrør) i rørsumpen, som bygherre vil
være forpligtet til at varetage.
På baggrund af den tekniske forundersøgelse, vurderes det, at vådområdeprojektet ikke vil påvirke Natura 2000-området
væsentligt, og at et vådområdeprojekt derfor kan gennemføres inden for Natura 2000-området, uden at dette i sig selv
eller kumulativt vil skade Natura 2000-områdetsudpegningsgrundlag eller integritet.
I forhold til miljøet i og omkring projektområdet, vurderes projektet ikke at have væsentlige miljøpåvirkninger og det
vurderes at have en positiv effekt på miljøet, da der ved etablering ikke må dyrkes, gødskes osv. på projektarealet,
hvilket vil medføre en kvælstofreduktion til Nissum Fjord samt en reduktion af emission af klimagasser. Yderligere
vurderes projektet ikke at medføre en merudledning af fosfor, da den fosforholdige topjord fjernes ifm. de projekterede
tiltag.
Projektet bidrager derudover positivt til opfyldelse af kommunens retningslinjer for lavbundsarealer ligeledes vil projektet
bidrage til en positiv naturudvikling og naturlig udvikling af landskabet, der kommer til at fremstå med flere våde arealer,
der på sigt kan bidrage til en sammenhæng imellem naturområderne, herunder blandt andet de omkringliggende sø-,
eng- og moseområder.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 64
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Projektet vurderes ikke at føre til nogen påvirkning af kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv, bygge- og
beskyttelseslinjer (men kræver dog dispensation fra naturbeskyttelseslovens §16), bilag IV-arter, fredede og rødlistede
arter, ynglende rastende og trækkende fugle samt befolkning, menneskers sundhed og materielle goder.
Projektet vurderes at tage ca. 6 måneder at gennemføre fra opstart af detailprojektering til projektet er færdigetableret.
Tidsplan tager ikke højde for ejendomsretlige foranstaltninger i projektområdet og der skal således skaffes adgang til at
gennemføre projektet på arealerne ved enten arealerhvervelse eller lodsejeraccept, før projektet kan gennemføres.
Samlet set vurderes det muligt at kompensere for tilpasningen af Høvsøre Testcenter for vindmøller med etablering af
det påtænkte ca. 12 hektar vådområde samt gennem udpegning af ca. 35 hektar landbrugsarealer i tillæg til Natura
2000-området, som der ikke er redegjort nærmere for i denne rapport. Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de
nødvendige afværgende og kompenserede foranstaltninger realiseres gennem forslag til en revision af testcenterloven.
Forstyrrelsen og den reducerede egnethed af det eksisterende levested for rørhøg og rørdrum og raste- og
fourageringsområde for trækfugle som følge af en øget højde på 275 meter på den sydligste mølleplacering i driftsfasen
for det tilpassede testcenter, medfører et behov for overkompensation pga. de særlige omstændigheder, der gør, at
resultatet af kompensationen ikke vil være funktionsdygtigt, når tilpasningen gennemføres.
Tilpasningen med en øget højde på 275 meter på den sydligste mølleplacering (driftsfasen) kan gennemføres min. 12
måneder efter lovvedtagelse, under forudsætning af, at det påtænkte vådområde på ca. 12 ha anlægges umiddelbart
efter lovvedtagelsen (anlægsperiode på 6 mdr.), hvorfor det vurderes, at udviklingen af rørskov vil være undervejs (ift. de
2-3 år til en fuldt udvokset tagrørsskov i vådområdet) og strandengsarealet vil være undervejs (ift. til de 12-15 mdr. til
egnet raste- og fourageringsområder), når påvirkningen fra den sydligste mølle indtræder.
Det vil blive pålagt bygherren, som forudsætning for tilpasningen af testcenteret, at anlægge et vådområde på ca. 12 ha,
hvor 8,5 ha vil udvikle sig til egnet rørskov, der kan være levested for rørhøg og rørdrum efter 2-3 år og hvor 3 ha får
karakter af strandeng med lav vegetation, der kan være udgøre raste- og fourageringsområde for svømmeænder 12-15
mdr. efter anlæg. Tilpasningen af testcenteret kan herved igangsættes uden forsinkelse efter lovvedtagelse forudsat at
etablering af kompensationsnatur igangsættes samtidig.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 65
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0068.png
6 TIDLIGERE UNDERSØGTE OMRÅDER
6.1 Fravalgte områder
Inden den gennemførte screening jf. kapitel 2, hvor der pba. kravene fra habitatkonsekvensvurderingen blev fastsat
præcise kriterier for kompensationsnaturen herunder placering indenfor Natura2000 område nr. N65 Nissum Fjord,
nærhed til kortlagte levesteder for rørhøg og rørdrum og en naturlig topografi, der understøtter den ønskede hydrologiske
udvikling, blev forundersøgt andre tre andre mulige kompensationsarealer (se Figur 6-1).
De tre områder anses ikke for at være alternativer, fordi de ikke lever op til screeningskriterierne, men vurderingen af
områderne og fravalget er gennemgået her.
Dette drejer sig om et område vest for vindmøllecenteret, som har været overvejet i flere omgange som kandidat til
naturgenopretning/vådområdeprojekter, bl.a. af Lemvig Kommune. Inden for arealet er undersøgt to overordnede
scenarier A1 og A2, der omhandler to forskellige størrelser af områder, der kan udgøre arealer for kompensationsnatur.
Yderligere har Lemvig Kommune udpeget et område kaldet Skalkhøj, som et muligt område til etablering af
kompensationsnatur.
Samlet viser vurderingerne af disse tre områder/scenarier, at de ikke er egnede til kompensationsnatur i denne
sammenhæng, bl.a. fordi de enten er for store i skala, ikke lever op til screeningskriterierne eller forudsætter etablering af
varig pumpedrift for at opnå afvandingsmæssige forhold, der skal til, for at området kan udvikle sig i retning af
strandengsnatur.
Figur 6-1. Oversigt over placeringen af de andre undersøgte områder ift. Høvsøre vindmølletestcenter.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 66
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0069.png
6.1.1 Scenarie A1
Scenarie A1 undersøger mulighederne for at etablere kompensationsnatur på et 71 ha stort område vest for testcenteret
omkring Ramme Å. Arealet drænes i dag vha. pumpedrift. Scenariet undersøger muligheden for at flytte pumpestationen
opstrøms projektområdet, samt fjernelse og udgravning af kystdige. Dette vil medføre sumpede forhold indenfor
størstedelen af projektområdet og med tiden en naturgenoprettelse lig en tidligere tilstand inden inddæmningen af
området.
Den forventede vandstand i området ved implementering af scenarie A1 blev modelleret vha. SCALGO Live. I SCALGO
Live er den anvendte højdemodel editeret således at pumpen gennem diget er fjernet og vandløbet nedstrøms pumpen
sænket til tilsvarende kote som udløbet til Nissum Fjord. Der er lavet terrænændring for området, hvor pumpestationen
flyttes til, således Ramme Å stadig pumpes. Dernæst er der kørt en havvandstandsstigningsanalyse for projektområdet,
hvormed vandstanden kan sættes i ønskede niveauer til simulering af betydningen af at nedlægge pumpen i diget. Hvis
pumpen nedlægges, viser analysen, at størstedelen af området oversvømmes ved en forventet 20-års maksimum. Vand
stuver yderligere op til og over Torsmindevej i lavt liggende områder, hvilket vil medføre et givent vandtryk langs vejen,
der ville kunne ændre vejens fundament. Vand strømmer over Høvsørevej i det nordvestlige hjørne, hvilket medfører
store oversvømmelser i oplandet.
Det bør bemærkes, at en eventuel flytning af pumpen ifølge denne analyse vil bevirke ikke blot permanent
oversvømmelse på delarealer i området mellem Torsmindevej og Høvsørevej, men også på vandløbsnære arealer vest
for Høvsørevej. Dermed vil der formodentlig skulle betales erstatning og/eller etableres en ny pumpe og et dige til sikring
af disse arealer.
Derudover skal det også bemærkes at selv på de dele af terrænet, som ikke oversvømmes, vil en udgravning af diget
formodentligt medføre sumpet forhold i hele området og besværliggøre dyrkningsforholdene i området, hvilket igen vil
kræve erstatning.
Baseret på Kystdirektoratets uddybende beskrivelse af digers formål og konstruktionen vil nedlæggelsen af pumpen
påvirke det nuværende kystdiges funktion, hvorfor en flytning af kystdiget skal reetableres til sikring af området.
Yderligere vil oversvømmelse indenfor for projektområdet ved et forventet 20-års maksimum medføre vandstand i kote
1,20 m, med Høvsørevej i kote 1,19 m med oversvømmelse til følge. Der kan yderligere ikke redegøres for det øget
vandtryk langs Torsmindevej, hvilket skal undersøges. Derudover pumpes der omkring de nuværende vindmøller ved
Høvsøre testcenter, hvoraf områder indenfor og omkring vindmøllerne vil oversvømmes, ved havvandstand på 0,58 m
DVR90. Yderligere vil Natura 2000 og §3 beskyttet natur påvirkes ved oversvømmelse af det fulde areal.
Der er derfor flere problematikker forbundet med flytning af pumpestationen til etablering af kompensationsnatur.
Derudover blev det ved habitatkonsekvensvurderingen afslutning konkluderet, at der skulle etableres 6 ha
kompensationsnatur, herunder med levested til rørhøg og rørdrum, hvorved scenarie A1 på 71 ha er for stort i skala. Det
vurderes derfor, at Scenarie A1 ikke er egnet til kompensationsnatur i denne sammenhæng.
6.1.2 Scenarie A2
Som alternativ til scenarie A1 med flytning af pumpestationen, er det undersøgt, om der potentielt vil kunne etableres
endnu en mindre pumpe, der i samspil med lukning af enkelte grøfter, sløjfning af evt. dræn, afskrab af terræn samt
etablering af et mindre dige, vil kunne skabe vådere forhold i en mindre del af området mellem Torsmindevej og
Høvsørevej til bl.a. strandengsnatur og rørsump, som kunne være levested for rørhøg og rørdrum. Området er naturligt
afgrænset vest for Ramme Å og udgør 20,3 ha, som i dag er marker i omdrift. Det omtalte område er markeret A2 i Figur
6-1.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 67
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815444_0070.png
Feltopmålinger i området har vist at vandstanden ligger langt under terræn, sandsynligvis pga. den eksisterende
pumpedrift, og implementering af en mindre pumpe vil være en forudsætning til sikring af de sumpede forhold året rundt,
som ville være nødvendige til rørsump, som kunne være et levested for rørhøg og rørdrum.
Projektscenariet kan teknisk set godt gennemføres. Det er dog et uhensigtsmæssigt scenarie, da grundvandsstanden i
projektområdet er så lav, at det vil kræve afgravning af meget store jordmængder og etablering af en pumpe for at opnå
afvandingsmæssige forhold, der skal til, for at området kan udvikle sig i retning af strandengsnatur.
Projektet er både omkostningstungt i anlægsfasen, hvor der skal håndteres store mængder jord, og der vil desuden
skulle afsættes et driftsbeløb til pumpen. Særligt den varige driftsudgift og -forpligtigelse gør, at projektscenariet i praksis
ikke er attraktivt.
6.1.3 Skalkhøj
Området ved Skalkhøj er i almindelig omdrift og tilsået vintersæd. Jordbunden består af sandmuld på sand og arealet
fremstår tørt og veldrænet. Indenfor området blev to brønde observeret, men det var ikke muligt at måle rørtil- og afløb.
Det må antages, at arealet er delvis drænet, da der ellers er tale om en naturlig dræning i de underliggende sandlag.
Efter regn blev der observeret overfladevand i en mindre lavning i sydenden af arealet. Ved nedgravning til ca. 40 cm var
jorden fortsat tør, og det kan dermed konstateres, at der er tale om overfladevand. Lemvig Kommune har ytret ønske om
at slynge Skalkhøj Grøft ind over marken, tage marken ud af drift, og sløjfe eksisterende dræn i forbindelse med
etablering af kompensationsnatur. Dog vil dette scenarie kræve, at vandspejlet i Skalkhøj Grøft hæves ca. 1 m, eller der
skal ske terrænregulering i 1 m dybde. Hævning af vandstanden i Skalkhøj Grøft vanskeliggøres grundet tilsvarende
vandstand i grøften ud fra Tuskær, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter, der ligger nord for området. Hævning af
vandspejlet i grøften vil påvirke bygningen, hvorfor et behov for en pumpe er krævet for denne løsning.
Grundet lavtstående grundvand, store niveauforskelle og omstændigt arbejde for implementering af en pumpe i Skalkhøj
Grøft, vurderes projektområde uegnet til at skabe kompensationsnatur. Skalkhøj har en potentiel mulighed for at kunne
etableres, dog med en pumpe, der gør denne løsning uattraktiv, da dette vil være en dyr løsning ift. drift og vedligehold.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 68
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
7 REFERENCER
Allerup, P., Madsen, H., & Vejen, F. (1998).
Standardværdier (1961 - 90) af nedbørkorrektioner (Tekniske
rapport 98-10).
DMI.
Christensen, J. S., Hansen, T. H., Rasmussen, P. A., Nyegaard, T., Eskildsen, D. P., Clausen, P., . . .
Bregnballe, T. (2022).
Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019
(1. oplag udg.). Dansk
Ornitologisk Forening.
Europa-Kommissionen. (2019).
Forvaltning af Natura 2000-lokaliteter - Bestemmelserne i artikel 6 i
habitatdirektivet 92/43/EØF.
Fredshavn, J. H. (2019).
Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til
Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universit.
Fredshavn, J. P. (2014).
Tilstandsvurdering af levesteder for ynglefugle. 16 Natura-2000 udpegningsarter.
Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, s. 52 - Videnskabelig rapport fra DCE
- Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 114.
GEUS. (2019). DK-modellen.
Den Nationale Vandressource Model.
Grell, M. (1998).
Fuglenes Danmark. Gads Forlag i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening.
Gyldenkærne, S. (2016).
Metode til estimering af drivhusgasreduktionen (CO2-ækvivalenter) i kvælstof- og
fosforvådområdeprojekter, Version 1.0.
Notat fra DCE.
Gyldenkærne, S., & Greve, M. H. (2020).
Bestemmelse af drivhusgasemmision fra lavbundsjorde - version
3.0.
Aarhus Universitet: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Hoffmann, C. C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S. L., & Clausen, P. (2006).
Overvågning af
Vandmiljøplan II Vådområder 2005.
Danmarks Miljøundersøgelser.
Hoffmann, C. C., Kronvang, B., Andersen, H. E., Kjeldgaard, A., & Kjærgaard, C. (2013, rev. 15. oktober
2018).
Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder.
DCE. Aarhus Universitet - DCE.
Hoffmann, C. C., Nygaard, B., Jensen, J. P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A. B., . . . Laubel, A. R.
(2005).
Overvågning af effekten af reetablerede vådområder - Teknisk anvisning fra DMU nr. 19. 4.
udgave.
DMU.
Hoffmann, et al. (2005).
Overvågning af effekten af retablerede vådområder, teknisk anvisning fra DMU, nr.
19. 4. udgave.
Miljøministeriet.
Lemvig Kommune. (2021).
Kommuneplan 2021-2033.
Madsen, J. &. (2017).
Forvaltning af gæs: behov for internationale aftaler. – Dansk Ornitologisk Forenings
Tidsskrift 111-2.
Miljøstyrelsen. (2016).
Natura 2000-plan 2016-2021 for Nissum Fjord.
Miljøstyrelsen. (2019).
Tilskud til vand- og klimaprojekter.
Hentet fra www.vandprojekter.dk
Miljøstyrelsen. (2020).
Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65
Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 69
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Miljøstyrelsen. (2020b).
Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65
Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38.
Miljøstyrelsen. (2021).
Natura 2000-plan 2022-2027. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65
Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38.
Miljøstyrelsen. (2022).
Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord.
Mossberg, B. &. (2007).
Den Nye Nordiske Flora.
Gyldendal.
Naturstyrelsen. (2014).
Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger.
Hentet fra
https://mst.dk/media/121898/kvaelstofberegvejledningmaj2014.pdf
Naturstyrelsen, S. o. (1993).
Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper.
Nielsen, K., Stjernholm, M., Olsen, B. Ø., Müller-Wohlfeil, D.-I., Madsen, I.-L., Kjeldgaard, A., . . . Larsen, H.
(2000).
Areal Informations Systemet - AIS.
Miljø- og Energiministeriet, Danmarks
Miljøundersøgelser. Hentet fra www.ais.dmu.dk
Ovesen, N. B., Larsen, S. E., Schlünsen, K., Moeslund, B., & Larsen, L. K. (2015).
Teknisk rapport nr. 49 -
Afprøvning af forslag til metode til konsekvensvurdering af ændret vandløbsvedligeholdelse.
DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. (2016).
Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland
og Fyn.
Miljø- og Fødevareministeriet.
Waagner, S. (2014).
Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde. Natura 2000
Konsekvensvurdering. Holstebro kommune. – Grøntmij.
WSP DANMARK A/S
KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER
SIDE 70