Til lovforslag nr.
L 86
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 12. december 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime
uddannelser
(Virtuel udveksling for studerende)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
forslaget, fordi det kan skabe mere fleksible forløb for de
studerende og give studerende, der ellers ikke havde mulig-
hed for at tage på udveksling, denne mulighed. SF lægger
dog vægt på, at de studerende ikke skal føle sig pressede til
at tage den virtuelle udveksling frem for en fysisk udveks-
ling.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2023 og var
til 1. behandling den 23. november 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
sendte den 31. august 2023 dette udkast til udvalget, jf.
UFU alm. del – bilag 116 (folketingsåret 2022-23, 2. sam-
ling). Den 15. november 2023 sendte uddannelses- og forsk-
ningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Jesper Petersen (S) Tanja Larsson (S) Matilde Powers (S) Mette Reissmann (S)
Per Husted (S) Rasmus Stoklund (S) Sara Emil Baaring (S) Peter Juel-Jensen (V) Heidi Bank (V) Linea Søgaard-Lidell (V)
Hans Andersen (V) Karin Liltorp (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Marlene Harpsøe (DD) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Carl Andersen (LA) Lise Bertelsen (KF) Helle Bonnesen (KF) Mikkel Bjørn (DF)
AX029445