Tak. Tak for debatten til de partier, der er til stede, og også for den modtagelse og de spørgsmål, der har været til lovforslaget her. Det er rigtigt, at vi i dag behandler et lovforslag, der indebærer en række ændringer på energi- og miljøområdet.
Turismen er jo et vigtigt erhverv i Danmark, og derfor skal vi fremme branchens muligheder for at udvikle sine tilbud til gæsterne. Den internationale konkurrence er hård, og alle tiltag tæller i bestræbelserne på at tiltrække besøgende. Regeringen ønsker derfor at rydde nogle af de hindringer, som i dag lægger en dæmper turismeerhvervet, af vejen. Med lovforslaget foreslår vi en lempelse af den afgift, som hoteller, campingpladser og lignende virksomheder skal betale for rumvarme. Lempelserne skal fremme turismen i Danmark ved at understøtte udviklingen i det internationalt konkurrenceudsatte erhverv.
Nedsættelsen af afgiften blev i første omgang aftalt mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti i forbindelse med aftalen om finansloven for 2019. Det blev med aftalen om en grøn skattereform for industri mv. af den 24. juni 2022 mellem den daværende regering – Socialdemokratiet – Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti aftalt at gennemføre den lempelse. Derfor foreslås det altså nu at nedsætte rumvarmeafgiften på fossile brændsler fra den 1. januar 2024.
Det har der så været noget debat om. Lad mig lige bruge lidt tid på at prøve at adressere nogle af de spørgsmål, der har været. Der florerer nogle tal, som jeg tænker også har været nævnt i debatten. Det er rigtigt, at man på daværende tidspunkt, tilbage i 2019, estimerede, at skønnet var på 50 mio. kr. på denne lempelse. I dag estimerer man 5 mio. kr. Så er det blevet fremført, at det så må betyde, at der er 45 mio. kr. i bureaukrati. Det er ikke den sammenhæng, der er. Årsagen til, at der i dag er et skøn på 5 mio. kr. mod 50 mio. kr. i 2019, skyldes noget andet. Det skyldes først og fremmest, at der er sket en lempelse af elrumvarmen, som blev lempet til processatsen den 1. januar 2021. Dermed skete der også en justering af provenuet og det faktiske forbrug, og det skyldes altså i hovedsagen, at man går fra de 50 mio. kr. til de 5 mio. kr. Det er bare lige for at slå det fast.
Så har der været spørgsmål om – det har jeg også lyttet mig frem til – hvordan man overhovedet skal kunne registrere det her på hoteller. Når det er hotelvarme, vi sidder og snakker om her, og ikke varme til restauranter, fitnesscentre, spa, parkeringskældre og andet, så er det, fordi den aftale, der lå tilbage fra 2019, og den aftale, der lå i den grønne skattereform, handler om hoteller. Det vil sige, at vi nu differentierer afgiften mellem hoteller og f.eks. restauranter, fitnesscentre og andet, og derfor er der nødt til at være en eller anden form for afgrænsning, ellers ville det jo være konkurrenceforvridende. Det er tilfældet, hvis man f.eks i relation til et hotel har en restaurant eller driver et fitnesscenter eller et spa – det er jo ikke helt utænkeligt – mens konkurrenten ovre på den anden side ikke har nogen hotelværelser, men har en restaurant, et fitnesscenter og et spa og betaler den fulde afgift. Det er derfor, man er nødt til at lave en afgrænsning.
Så er der lavet nogle eksempler her: Hvad med gangareal og alt muligt andet? Vi kommer ikke udenom, at hvis vi skal honorere den aftale, der ligger tilbage fra 2019 mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, og den aftale, der så blev bekræftet i forbindelse med den grønne skattereform, så skal der være en afgrænsning, og så er det ikke et selvstændigt formål, naturligvis, at sørge for, at det er så bureaukratisk umuligt at administrere som overhovedet muligt.
Det er også derfor, at der her er lagt op til, at man kan bruge to modeller. Man kan enten måle det pr. værelse, eller man kan lave en skematisk model, hvor man så sætter sig ned og siger: Hvad er egentlig hotelværelse, og hvad er noget andet? Det er sådan set et forsøg på at gøre det så nemt at administrere som muligt, altså at lave en skematisk model og så opgøre det på baggrund af den fordeling af kvadratmeter, der så er, for at få adgang til at have en lempeligere afgift på hotelværelser, og det er altså ikke noget, der er konkurrenceforvridende. Det synes jeg bare hører med til den debat, vi har i dag.
Så tilbage til talen her. Med lovforslaget får virksomheder så, som det også er nævnt, på en direkte linje mulighed for at lade sig forbrugsregistrere hos Skatteforvaltningen. Der løber ikke overraskende en direkte linje mellem en elproducent og en elforbruger uden om det kollektive elnet. Det er selvfølgelig en betingelse, at de i øvrigt opfylder kriterierne for forbrugsregistrering i elafgiftsloven. Forslaget vil give en likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder, da de vil kunne nettoafregne afgiften.
Yderligere foreslår regeringen at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte, fra 500.000 euro til 100.000 euro ved støtteordninger i en række energi- og miljøafgiftslove og i investorfradragsloven. Det er fuldstændig rigtigt, som det også er blevet nævnt af Danmarksdemokraternes ordfører, at det her er en følge af Kommissionens ændring af gruppefritagelsesforordningen og dermed har til formål at sikre, at EU-retten bliver overholdt.
Vi foreslår også at ophæve bestemmelsen om en 5-årig registreringsperiode for varemodtagelse i en række afgiftslove. Ændringerne har til formål at ensrette regler på tværs af afgiftslovene.
Ud over ændringer på energi- og miljøområdet foreslår regeringen enkelte justeringer i de regler, der gennemfører DAC7-direktivet. I lovforslaget indgår også en ændring af Transportministeriets ressort, som skal sikre, at Sund & Bælt kan varetage de kontrolopgaver, som følger af vejafgiftsloven.
Så vil jeg bare afslutte med at sige tak for ordet. Jeg glæder mig til den fortsatte debat.