Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 15.11.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det her er et rigtig godt og rigtig vigtigt lovforslag, fordi vi nu permanentgør muligheden for, at nogle af dem, der har brug for et sporskifte i løbet af livet, kan skifte til nogle af de funktioner, vi har mest brug for bliver varetaget derude, så man får endnu bedre mulighed for at få glade lønmodtagere til at varetage det arbejde. Vi permanentgør retten til at tage en faglært uddannelse inden for nogle af de områder, hvor vi mangler allermest arbejdskraft. Det kunne være sosu-området. De gange, hvor vi har indført muligheden midlertidigt, har vi set, at rigtig mange af dem, der har brugt den her mulighed, har valgt at uddanne sig inden for social- og sundhedsområdet, og det er jo nogle af dem, vi ved vi kommer til at mangle fremadrettet.

Så det er godt for den enkelte lønmodtager, og det er godt for os som samfund. Det er også rigtig godt, at vi får nogle flere muligheder for, at man kan uddanne sig inden for nogle af de områder, hvor der er industrivirksomheder, som bidrager til den grønne omstilling. For der er ikke nogen klimakamp, i hvert fald ikke i praksis, uden dygtige håndværkere. Derfor er vi fra Socialdemokratiets side selvfølgelig ekstremt glade for, at vi nu gør det permanent.

Det er jo målrettet mennesker, som har været nogle år på arbejdsmarkedet. Enten har de trukket allermindst på uddannelseskontoen i første omgang og ikke fået sig en erhvervsuddannelse, eller også har de måske en erhvervsuddannelse, som er forældet. Og vi ved, at hvis man på det tidspunkt i livet har brug for et sporskifte, kan det være svært at finansiere det på nogle af de uddannelsesordninger, man normalt har. Derfor er muligheden for at tage en faglært uddannelse inden for de områder, hvor vi mangler mest arbejdskraft, på 110 pct. dagpenge fuldstændig afgørende for lønmodtagerne, men også for vores velfærdssamfund og for den grønne omstilling. Socialdemokratiet støtter naturligvis op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. Vi har allerede i dag store udfordringer med mangel på faglært arbejdskraft, bl.a. på ældreområdet og også i de brancher, der understøtter den grønne omstilling i Danmark. Det er problemer, som vi kan se på alle fremskrivninger kun bliver værre i fremtiden. Derfor synes vi også, at det her er et fornuftigt initiativ, som vil hjælpe dagpengemodtagere over 30 år til at kunne se sig selv gå i gang med en faglært uddannelse, som vi har så stort behov for i fremtiden.

Så vi synes, det er fornuftigt, at vi går i gang med det her initiativ, der kan hjælpe nogle ledige, men som jo også kan imødegå nogle af de udfordringer, vi ser ind i, og som er rigtig, rigtig store. Det er selvfølgelig ikke gjort med det her forslag; vi løser ikke de udfordringer, vi står over for i forhold til den her mangel på arbejdskraft, men det er et skridt på vejen, der samtidig hjælper nogle af de ledige, som af forskellige årsager ikke er nået derhen i uddannelsessystemet og har fået taget den uddannelse, som de havde lyst til. Med de ord bakker vi op om det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Der er jo ingen tvivl om, at man i fremtiden får brug for mange flere med uddannelse og der bliver brug for færre uden. Der er mange forskellige beregninger, og man kan undre sig over, hvordan man kan nå frem til og regne ud, at det præcis er 99.000 faglærte, der bliver brug for, men vi kan blive enige om, at der bliver brug for mange flere. Det er egentlig ret simpelt at forestille sig. Lad os sige, vi herovre har en hel masse mennesker uden uddannelser og vi derovre har brug for en masse mennesker med uddannelser. Ja, den bro, der skal bygges, skal bestå i, at vi uddanner folk. Der er jo i den grad brug for en løbende efter-, voksen- og videreuddannelse. Det er også samtidig afgørende for produktiviteten i virksomhederne, både offentlige og private, fordi det er det, der samtidig giver en højere velstand.

Uddannelse er vigtigt for den enkelte, der også på den måde kan undgå den ensidige nedslidning. Lønmodtageren kan blive mere frigjort fra den enkelte arbejdsgiver og kan blive gjort klar til de nye jobs, der kommer. Man må også bare sige, at tusinder af lønmodtagere ikke kan holde til den stigende pensionsalder. Det gælder selvfølgelig især for folk med hårdt fysisk arbejde, men også for folk med jobs, hvor det er stress, der ødelægger psyken. Samtidig står vi over for den her modsætning imellem den arbejdskraft, der er til rådighed, og den efterspørgsel, der er på kvalifikationer.

SF foreslår derfor en række forskellige ordninger, der kan forebygge nedslidning og fjerne barrierer for efteruddannelse og bidrage til, at flere mennesker kan have et godt arbejdsliv helt frem til pensionsalderen. Samtidig skal vi skabe det her match mellem arbejdskraft og virksomhedernes efterspørgsel, og det gælder både private og offentlige. Der er simpelt hen på den måde brug for, at mange flere mennesker foretager et sporskifte i livet.

De 110 pct. i dagpenge er efter vores opfattelse ikke alverden. SF så hellere, at vi havde brugt den sats, som man havde indtil sidst i 80'erne, nemlig 125 pct. af dagpengene. Det var dengang, hvor man ønskede virkelig at give det et skub i forhold til efteruddannelse. Man kan også sige, at de 110 pct., som vi nu gør permanent, i hvert fald er med til at give den sikkerhed, både for den enkelte lønmodtager og virksomhederne, for, at man så kommer i gang med det. På den måde synes vi, at det er et rigtig godt skridt at gøre ordningen permanent, og vi stemmer selvfølgelig for lovforslaget.

Tak for ordførertalen, hr. Karsten Hønge. Der er sket en ændring i ordførerrækken, som vi lige skal have styr på. Der sker så meget i dag.

Så vil jeg gerne sige velkommen til Moderaternes ordfører. Værsgo, fru Karin Liltorp.

Tak for det. Som det allerede er blevet sagt, mangler vi i den grad arbejdskraft i Danmark inden for næsten alle fagområder – både inden for velfærdssektoren, men også i den grad i forhold til at styrke den grønne omstilling. Det er derfor, vi gang på gang gentager, at vi skal sætte ind for at skaffe arbejdskraft, og i Moderaterne har vi jo ofte snakket om behovet for udenlandsk arbejdskraft, netop fordi vi mener, at vi behøver at være mange flere end i dag.

Men det her lovforslag tager fat i noget helt andet, men bestemt også meget relevant. Det er jo ikke nok, at vi har nogle arbejdsledige i landet, for de skal også have de rigtige kompetencer. Retten til 110 pct. dagpenge ved videreuddannelse til et job, hvor vi mangler arbejdskraft, tror vi på kan være med til at skaffe flere tilbage på jobmarkedet. Det er entydigt positivt, at man ser på de arbejdsløses kompetencer og sørger for, at de får den videreuddannelse, der kræves for at bestride et relevant job. Høringssvarene til forslaget er ligeledes meget positive, da alle arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er et skridt i den rigtige retning.

En ting, jeg synes er sjovt, er Ældre Sagen, der i deres svar nævner, at det er et relevant forslag, da der mangler personale i plejesektoren, med udgangspunkt i at ældre er plejekrævende. Der kan jeg jo aldrig lade være med at blive lidt provokeret, for man er jo ikke nødvendigvis plejekrævende, fordi man er ældre. Der er skam nogle ældre, der er plejekrævende, men jeg ser nogle meget større perspektiver her, nemlig at de ældre, seniorerne, får bedre mulighed for at videreuddanne sig og derfor kan få lyst til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet. De fleste ældre er nemlig i ganske fin form, og de har ikke brug for nogen form for pleje, men de bliver tit fravalgt i jobs på grund af deres alder. Mon ikke, at det her også kan være med til at vende den udvikling og få overbevist arbejdsgiveren om, at man faktisk er fuldt ud i stand til at bestride de fleste jobs, selv om man har rundet 60 år.

Så alt i alt er vi i Moderaterne meget positive over for forslaget. Flere i relevant uddannelse og potentielt flere seniorer på arbejdsmarkedet kan man ikke være imod, så vi støtter op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Danmarksdemokraternes tur. Værsgo til fru Charlotte Munch.

Tak. Med forslaget til finansloven for 2024 vil ledige også fremover have mulighed for et uddannelsesløft med 110 pct. af den lediges hidtidige dagpengesats på udvalgte erhvervsuddannelser. Når jeg griner, er det, fordi jeg simpelt hen har glemt at få printet min tale, så jeg har siddet og griflet den ned her i hånden, og derfor har jeg måske lidt svært ved at læse, hvad jeg selv har skrevet, men jeg skal gøre mig umage.

Permanentgørelsen vil give ufaglærte eller faglærte, som er fyldt 30 år, med forældede uddannelser, ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse og modtage dagpenge med 110 pct. af hidtidig dagpengesats, hvis erhvervsuddannelsen optræder på positivlisten. Positivlisten vil fortsat dække en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, hvor arbejdsmarkedets parter er med til at udvælge erhvervsuddannelserne til positivlisten. Forslaget indeholder en permanentgørelse af uddannelsesløft med 110 pct. af dagpenge, så retten fremover gælder uden tidsbegrænsning. Det er positivt, at der etableres en ordning, der kan bidrage til at sikre flere faglærte på arbejdsmarkedet i fremtiden inden for de områder, hvor vi mangler arbejdskraft.

I forlængelse heraf er det for Danmarksdemokraterne vigtigt, at udvælgelsen af uddannelserne til positivlisten sker på et analytisk grundlag. I Danmarksdemokraterne er vi generelt meget positive over for tiltag, der øger muligheden for at få flere ind på vores erhvervsuddannelser, og jeg kan derfor allerede nu afsløre, at vi stemmer for forslaget.

Det gik meget godt med at læse det op. Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det LA's tur. Værsgo til fru Sólbjørg Jakobsen.

Mange tak. Intentionerne bag det her lovforslag er jo meget sympatiske. Vi ved jo, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Alle vil gerne have, at deres ældre, som er plejekrævende, får den nødvendige pleje. Dog må jeg rette kritik af lovforslaget, for det er ikke sådan, vi skal løse problemerne. Der sidder en masse unge mennesker heroppe, kan jeg se, og hvis de efter endt gymnasieuddannelse eksempelvis tager nogle år, hvor de arbejder, har måske fået børn, så vælger de som måske 24- eller 25-årige at tage en uddannelse, og så skal de sidde ved siden af en, der får langt mere end dem. Hvis man spørger dem hvorfor, er svaret, at de er på dagpenge.

Det er jo ikke sådan, vi skal gøre. Vi skal sikre, at der er gode arbejdsvilkår, sikre, at der er gode incitamenter for at arbejde som eksempelvis social- og sundhedshjælper, og det gør vi ikke ved at sige, at hvis du er på dagpenge og over 30 år, får du 110 pct. Vi får allerede skattefinansierede uddannelser, og der er også mulighed for understøttelse, og derfor mener vi ikke, at det her er den rigtige løsning.

Dog skal det også siges, at det er som en del af udkastet til finansloven, at regeringen er kommet med det her, og sidste gang, man lavede det her på forsøgsbasis, var vi jo med i finansloven, så vi endte med at spise en skovsnegl og stemme for. Og skulle det havne i den endelige aftale, og skulle Liberal Alliance være med, kan det være, at vi bliver tvunget til at trykke på den grønne knap. Men det er ikke, fordi vi mener, det her er den rigtige vej at gå.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Jens Joel.

Tak for det. Og tak til Liberal Alliances ordfører, både for talen, men jo også for ærligheden om, hvad Liberal Alliance mener, og om, at det kan være, at man i kompromisets navn alligevel ender med at gå med i den her del. Det vil jeg gerne give en anerkendelse for. Jeg skal bare lige høre, om jeg har forstået det rigtigt: Mener man i Liberal Alliance simpelt hen, at når det handler om mennesker, som har trukket allermindst på uddannelseskontoen i første omgang, og som har haft et arbejdsliv og så på et tidspunkt bliver ledige og har brug for et sporskifte, så er det at give dem for gode vilkår, at de får 110 pct. af dagpengene for det?

Ordføreren.

Jo, men det er jo ikke dem, der er målgruppen. Hvis du vil have en uddannelse, der ikke står på positivlisten, får du ikke den fordel. Det gælder kun de uddannelser, der står på positivlisten. Så det er jo ikke rigtigt, at det er for dem, der har trukket allermindst på uddannelseskontoen. Det er for dem, der uddanner sig til lige præcis det, vi mangler på det tidspunkt. Og det er rigtigt, at vi skal have fokus på det, men vi mener bare ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på.

Hr. Jens Joel.

Nu bliver jeg muligvis endnu mere forvirret, for LA's kritik går så ikke på, at man generelt set får muligheden for det her, men på, at vi giver en ekstra forlomme til nogle af dem, der har trukket mindst på uddannelseskontoen, og som ønsker at tage en uddannelse inden for noget af det, vi som samfund mangler allermest. Det skal de ikke kunne gøre på 110 pct. dagpenge. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det er bare ikke vores politik, at man bare skal smide ekstra penge efter noget. Det er helt fair, hvis ordføreren mener, at det er den rigtige vej at gå, men det mener jeg ikke, og det mener vores parti ikke. Vi synes, at der er gode muligheder for at uddanne sig i Danmark, også på gældende vilkår, og at give 110 pct. dagpenge på nogle uddannelser og kun til folk på dagpenge mener vi ikke er den rigtige vej at gå. Det er sådan det er.

Tak til fru Sólbjørg Jakobsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Det Konservative Folkepartis tur. Værsgo, fru Helle Bonnesen.

Diskussionen om ret til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats har vi jo haft tidligere i år. Dengang stemte Konservative imod. I foråret, da vi alene diskuterede den 1-årige aftale, var der tale om en ekstra offentlig udgift på ca. 200 mio. kr. Hos Konservative forstår vi behovet for at sætte fokus på særlig uddannelse især inden for de fag, hvor der forventes behov for arbejdskraft, eller hvor vi ved der er mangel, og det har vi jo desværre talrige eksempler på i dag. 46 pct. af danske virksomheder oplever produktionsbegrænsninger på grund af rekrutteringsudfordringer. Derfor kan det også gå hen og blive en barsk opgave at vælge de uddannelser ud. Vi mener ikke, at det her er vejen frem. Vi mener ikke, at forslaget er en god idé.

Når vi alligevel åbner en dør lidt på klem, så er det jo, fordi der lige nu bliver forhandlet finanslov, og af respekt for den proces forbeholder vi os retten til at følge lovarbejdet af L 84 i de nærmeste uger. Vi mener ikke, at det er den mest oplagte vej at gå, men hvis det ender med at være en del af en overordnet og samlet aftale, kan det være, vi går hen og reevaluerer det.

Jeg skal i øvrigt også hilse fra hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti og sige, at Dansk Folkeparti ikke støtter forslaget.

Tak til fru Helle Bonnesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak, formand. Vi er glade for, at ordningen nu bliver permanent, for et af de bedste beskæftigelsespolitiske tilbud til de ledige er uddannelsesmuligheden for sporskifte, både for de ufaglærte, der nu får chancen for at få en erhvervsuddannelse, og for dem, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer er nødt til at foretage et brancheskift. Jeg talte i sidste uge med en pædagog, som desværre på grund af dårlig ledelse ikke kunne mere og var blevet sygemeldt med stress. Men hun vil virkelig, virkelig gerne tilbage til arbejdslivet.

Nogle af de ting, der kan være med til at gøre, at man kommer tilbage, er også nogle gange faktisk at få lov til at lave noget helt andet, hvor man ikke oplever de belastninger, som man ellers har gjort i sit tidligere arbejde. Vi taler rigtig ofte om nogle, der på grund af en fysisk arbejdsulykke har brug for et skifte, men det kan også sagtens være på grund af noget psykisk, at man har brug for et brancheskift, og det skal vi da støtte op om. Vi synes, at man i stedet for at skulle tage en beslutning i ens helt unge år i folkeskolen, der skal vare for resten af livet, så skal man tænke uddannelse som noget, man kan tage igennem hele livet. Vi synes, det er livslang læring, der skal være den vej, vi skal gå.

Tilbuddet om en erhvervsuddannelse på 110 procents dagpengesats er hidtil kun blivet givet til ufaglærte eller faglærte med en gammel uddannelse, men efter min og Enhedslistens mening bør flere ledige end den nuværende målgruppe have adgang til tilbuddet. Jo flere ledige, der kan få en erhvervsuddannelse, mens de er ledige, jo bedre. Det er både godt for dem, for den enkelte, for deres kommende arbejdsplads og kollegaer, for arbejdsmarkedet og for vores samfund, hvor vi som bekendt mangler faglærte medarbejdere i mange fag; det vil både sikre og styrke velfærden nu og i fremtiden, men også at vi kommer i mål med den grønne omstilling, som er hjerteblod for os i Enhedslisten.

Til vores glæde kan vi se, at flere af de ønsker, vi har til, hvordan man kan forbedre ordningen, falder sammen med dem, som Fagbevægelsens Hovedorganisation kommer med i deres høringssvar. Fagbevægelsen ved jo, hvor skoen trykker på deres medlemmer, og kan derfor også se behovet for at udvide ordningen på forskellige områder. Jeg vil tage fem af dem med.

Det ene er, at vi skal væk fra kravet om en gammel uddannelse. Det foreslår FH også. Et af de store problemer med ordningen er kravet om, at de ledige, der i forvejen har en erhvervsuddannelse, ikke må have brugt den inden for de sidste 5 år, hvis de vil gøre brug af tilbuddet. Men vi ved, at mange, inden de bliver ledige, har kæmpet med at komme tilbage i deres job og fag, selv om de er fysisk eller psykisk nedslidte. De kommer altså lige fra fag, de ikke længere kan arbejde i, og de er derfor ikke berettiget til at opnå de 110 pct. i dagpenge, hvis de skal starte på en ny erhvervsuddannelse. Det er jo fuldstændig tosset, og derfor foreslår vi, at ordningen også skal omfatte ledige med en erhvervsuddannelse, som ikke længere kan arbejde i deres gamle fag. Så hvis de ikke kan arbejde længere i deres gamle fag, skal de da have muligheden.

Det andet er, at også ledige med videregående uddannelse skal have ret til tilbuddet, og det foreslår FH også; for også ledige, som i forvejen har en videregående uddannelse, kan have brug for at skifte til en ny branche. Jeg mener, at det var AE, der lavede en forudsigelse om, at der vil komme et overskud på 25.000 akademikere. Det ville da være fedt, hvis vi faktisk kunne få dem til at lave et brancheskift direkte til velfærden og den grønne omstilling. Det kunne være mange af de pædagoger og lærere, som vi har brug for, der har været syge med stress, og som derfor har lyst til at skifte til en anden erhvervsuddannelse. Det kunne også være rigtig givende, eksempelvis i forhold til hende, jeg fortalte om tidligere. I dag har de ikke ret til at bruge redskabet, men det mener vi i Enhedslisten at de skal kunne på lige fod med faglærte ledige, der ikke længere kan arbejde i deres fag.

Okay, for det tredje. Tilbuddet skal også omfatte professionsuddannelserne; det foreslår FH også. Den nuværende ordning giver kun ledige ret til at tage en erhvervsuddannelse, men som bekendt er der også mangel på arbejdskraft i fag, der kræver en videregående uddannelse, det være sig pædagog, sygeplejerske, lærer osv. Derfor mener vi også, at uddannelsesløftet skal give ret til at tage en professionsuddannelse, hvis den står på positivlisten over mangelområder.

Og så er vi for det fjerde også enige med FH i, at positivlisten skal være bredere. Ifølge lovforslaget må ordningen kun omfatte en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne. Jo flere ledige, der kan få en erhvervsuddannelse, jo bedre for dem og for os alle sammen. Når social- og sundhedsuddannelserne i volumen fylder så meget i ordningen, kan 1/3-reglen jo gå ud over uddannelser, f.eks. inden for den grønne omstilling.

Det sidste ønske, vi har – og det er også blevet nævnt tidligere her på talerstolen – er, at satsen skal være på de 125 pct. for at gøre det så attraktivt som muligt for dem, der har stiftet familie, som ellers ikke ville have råd til at gøre det. Vi vil kunne skabe bedre forudsætninger for det. Vi vil stille ændringsforslag til de fem punkter, men vi bakker også op om forslaget, selv om de ikke bliver vedtaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til fru Sólbjørg Jakobsen fra LA. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg bliver lidt i tvivl, når der bliver rejst så mange ønsker om, at det kunne omfatte flere, og om flere penge. Har Enhedslisten med de ønsker lavet beregninger på, hvad det ville koste at sætte det op på 125 pct. og lade det gælde i længere tid og for en større målgruppe? Og har man i så fald også fundet finansiering til de ekstra omkostninger?

Victoria Velasquez, værsgo.

Selvfølgelig. Vi har også tidligere foreslået det. Men jeg får lyst til at vende spørgsmålet den anden vej: Har Liberal Alliance egentlig regnet ud, hvad det vil koste at lade være, og hvad det vil koste, hvis vi ikke sikrer, at vi har faglærte nok i vores velfærd, og at vi har faglærte nok til den grønne omstilling?

Sólbjørg Jakobsen, værsgo.

Det ser jeg frem til at læse videre i. Og i forhold til vores afslag på det her forslag er det rigtigt, at vi har andre løsninger, og der har vi nemlig også taget højde for, at vi skal have noget mere arbejdskraft. Derfor har vi også sat nogle reformdagsordener, som vil give langt, langt flere ansatte i Danmark. Så ja, det har vi også. Men jeg ser frem til at se, hvordan udgifterne skal finansieres.

Ordføreren.

Det glæder jeg mig til at se. Men jeg synes, at noget af det, der er rigtig vigtigt, når vi skal mødes og vende det, ikke bare er arbejdskraft generelt; det, vi har brug for, er kvalificeret arbejdskraft. Man kan ikke bare lige komme ind fra gaden som ufaglært og så bestride nogle af de vigtige opgaver, som vi har brug for i forhold til den grønne omstilling og i forhold til vores fælles velfærd. Der er det nødvendigt, at man har uddannelsen og kvalifikationerne. Så derfor handler det ikke bare om at køre arbejdsudbudsreformer, som Finansministeriet siger, eller at lette skatten eller andre ting. Vi har brug for konkret at sætte ind, så vi får faglærte i fremtiden.

Så kom der lige en kort bemærkning til. Jeg vil gerne give ordet til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det var mere på grund af det svar, der kom nu her, og jeg bliver bare nødt til at sige: Der er jo også noget, der hedder markedet. Og man kan sige, at hvis der er rigtig gode penge i at sætte vindmøller op og man har brug for rigtig mange elektrikere, støbefolk, jernbindere, og hvad man nu ellers bruger til en vindmølle, så er der masser af virksomheder, som uddanner dem.

Det vil sige, at så behøver du ikke give dem 110 pct.'s dagpengesats, for så får de lærlingeløn, når de kommer og beder om det. Men jeg ved godt, at for Enhedslisten er det svært at forholde sig til, at markedet virker. Det er jo faktisk det, der betaler alle de penge, som Enhedslisten er rigtig god til at stå at bruge fra talerstolen nu.

Så det var nok mere en kommentar, for jeg blev sådan, at der er masser af idéerne fra Enhedslisten, jeg faktisk er enig i – jeg vil bare gerne finansiere dem på en anden måde – men der er også nogle af de ting, som Enhedslisten siger, hvor man bare skal huske, at den her lillebitte ændring, som bliver italesat i dag, alligevel koster 1 mia. kr. Og den milliard er jeg sikker på vi får mange sosu-assistenter for, hvis vi smider den i lønpuljen, i stedet for at vi giver den som 10 pct. ekstra under uddannelsen.

Ordføreren, værsgo.

Det her er ikke en lille ændring. Det her er en kæmpe sejr for arbejderne bredt set i hele landet – at man har ret til at kunne uddanne sig, mens man er ledig og med en mere tryg økonomi. Og så synes jeg, det er påfaldende, at det eksempel, vi skal høre, på, at markedet virker, er vindmøller; er der noget, der har fået medvind, apropos vindmøller, er det vindmøller, der har fået så mange statslige investeringer.

En af årsagerne til, at Danmark overhovedet er så langt fremme, når det kommer til vindmølleindustrien, er netop, at man her fra Christiansborg, at man fra det offentlige, og at man for vores fælles skattekroner har valgt at investere i det. Det er der mange private virksomheder, der har draget nytte af, så jeg synes, det er et lidt sjovt eksempel at komme med.

Kim Edberg Andersen, værsgo.

Men det var mere for at relatere til noget, som jeg har hørt Enhedslisten snakke om, og guderne skal vide, at jeg har hørt Enhedslisten snakke om vindmøller næsten altid, så jeg tænkte, at det var et billede, jeg kunne tage. Jeg kunne også have snakket atomkraftværker og brugt den håndværkerrække, der skal bruges til at lave det, men der ved jeg, at så ville jeg tale for lukkede ører, for der lukker Enhedslisten jo døren hver gang, selv om det er grøn og CO2-fri energi.

Men virkeligheden er jo bare, at nej, det her er ikke småt – det er 1 mia. kr. Altså, det er 1 mia. kr., som bare bliver kastet ud i et forsøg på at dirigere folk hen at arbejde med noget, som politikerne synes de skal arbejde med, og ikke noget, de selv har lyst til at arbejde med. Det er jo derfor, vi har positivlisten. Det er jo, fordi de politikere, der har stået herinde, har svigtet velfærdssamfundet i stor stil i mange år, at vi ikke har de ansatte derude, vi skal bruge.

Ordføreren, værsgo.

Nej, det var, fordi ordføreren påstod, at det var markedet, og derfor synes jeg, det var rimelig påfaldende, at ordføreren så bruger et eksempel, som netop viser, at markedet slår fejl, og at der er brug for, at vi fælles prioriterer den grønne energi og prioriterer vindmøllerne.

Så er der den anden ting: Det her er ikke et forsøg, der bliver startet nu – vi har gjort det her over en lang årrække. Det her er noget af det, som virkelig batter i forhold til at sikre folk, der får en uddannelse. Vi så jo så også gerne, at vi styrkede mulighederne for efter- og videreuddannelse, mens folk er i arbejde, men det er også rigtig godt, at vi får styrket det, mens de er ledige.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Og så vil jeg gerne sige velkommen til Radikale Venstres ordfører. Værsgo, fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Jeg forstår regeringens sådan meget lavpraktiske begrundelse for, at det her lovforslag er fremsat nu, men jeg må også bare henvise til, at der er gang i finanslovsforhandlinger, og derfor vil vi i Radikale Venstre tage stilling til det konkrete forslag, når de forhandlinger er afsluttet, fordi det jo indgår som en del af de forhandlinger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Der er blevet hilst fra DF, og så er det nemlig Alternativets tur. Værsgo til Alternativets ordfører, fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.

Tak, formand. I Alternativet drømmer vi om et arbejdsmarked, som er meget mere fleksibelt, end det er i dag. Vi drømmer om, at man kan indrette sit liv anderledes, og at man kan uddanne sig hele livet, både for at blive klogere, men også fordi man skal kunne være fleksibel og skifte retning, når det giver mening i livet.

Det her lovforslag er en permanentgørelse af en ordning, vi faktisk mener er god – en ordning, der sikrer, at flere skifter retning, når det giver mening i deres liv, og når det giver mening for samfundet. Samtidig hjælper det på den store mangel, vi har på kvalificeret arbejdskraft i vores land i nogle af de sektorer, som betyder allermest for vores samfund.

Derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget. Vi støtter også Enhedslistens ændringsforslag, som sikrer, at ordningen bliver endnu bedre, end den er i dag. Så tak for at gøre noget af det, der virker. Tak for at sikre mere fleksibilitet på vores arbejdsmarked. Vi støtter.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og sidste ordfører i talerrækken er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er aldrig nogen, der er blevet dygtigere af at hælde gode penge efter dårlige penge. Det er der aldrig nogen der er blevet bedre af, og lige her hælder vi gode penge efter dårlige penge. Ministeren er selv fra Nordjylland, og ministeren kan sikkert huske, eller hvis ministeren så fjernsyn, at under corona gav vi 110 pct. til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Der var rigtig mange, der tog den, og ikke ret mange, der brugte den til ret meget mere efter det, for det, der var incitamentet, var de 10 pct.; det var ikke uddannelsen.

Min primære anke mod det her er, at det er statsstyring, i forhold til hvad vi skal have folk til at lave, og det er det, der er problemet. Vi har hørt en lang række af ordførere heroppe sige, at velfærdssamfundet mangler. Så laver vi en positivliste, og så kan du komme på den positivliste, som politikerne synes du skal være på. Det er typisk sosu-assistent, og det kan være sygeplejerske. Vi mangler læger. Gad vide, om jeg kan få 110 pct. i de 7 år, det tager at blive det. Så vi vil statsstyre på vejen derhen, og det synes jeg er forkert.

Jeg synes, det er forkert, at man kan sidde som voksent menneske, og hvis man bare sidder stille længe nok i stedet for at tage skeen i den anden hånd, så kan man sidde på mere favorable vilkår, når man f.eks. vælger at blive sosu-assistent, end den dansker, der har sagt: Jeg kunne godt tænke mig at være sosu-assistent, og jeg gør det på min elevløn, eller jeg gør det på normale vilkår. Jeg synes, det er en forkert tankegang. Derfor kommer vi naturligvis heller ikke til at støtte det her.

Jeg tror, det er den forkerte vej at nå derhen, for i Nye Borgerlige går vi simpelt hen ind for, at det også er i orden for voksne mennesker at tage personligt ansvar. Det vil sige, at hvis du er i en situation, hvor du er ufaglært og du kunne tænke dig at få noget andet, så gør du, ligesom alle vi andre har gjort, og tager din uddannelse på de vilkår, der nu engang er. Du behøver ikke at få 10 pct. ekstra og derved vælge en uddannelse, som måske ikke er den, du drømmer om, men den, du kan se du får mere ud af. Vi synes simpelt hen, det er et personligt ansvar at tage et valg for, hvordan dit liv skal være, og hvor du skal arbejde henne. Der ved jeg godt, at jeg adskiller mig meget fra venstrefløjen herinde. Det gør jeg, og det er jo ikke altid en dårlig ting.

Her er et af de lovforslag, som jeg tidligere i dag sagde vi nok skulle have taget to tredjedele ud af, og så havde det været godt. Vi skulle have taget de 10 pct. ud. Så skulle vi have talt om alle de andre ting, der kunne være gavnligt for at få mennesker ind i de positioner i vores velfærdssamfund, som vi ser vi kommer til at mangle i fremtiden. For ja, vi kommer til at mangle tusindvis af mennesker, desværre. Vi ved det, og det er en kæmpe hovedpine for os alle sammen.

Jeg tror bare, at vi kommer derhen ved at gøre deres arbejdspladser bedre, deres vilkår bedre, muligvis deres løn bedre, og derfor kunne vi jo tage den milliard, vi nu hælder i at give mennesker 10 pct. ekstra for at sidde at uddanne sig til noget, som naboen ved siden af ikke får, og give i lønningsposen til de mennesker, der får allermindst – nogle af dem, der bærer vores velfærdssamfund. Men sådan tænker vi jo ikke herinde, for så kan vi ikke styre, hvad folk laver, når de arbejder, og hvis vi tager penge nok fra dem i skat, også hvad de laver, når de har fri.

Nye Borgerlige kommer ikke til at støtte det forslag.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vent et øjeblik – det ville være en fin gestus lige at køre talerpulten en lille smule ned, selv om beskæftigelsesministeren er høj. Så er det beskæftigelsesministerens tur. Værsgo.

Mange tak for det. Det er voksne mennesker, der må tage et personligt ansvar. Det mener jeg faktisk lige præcis er det, der er tilfældet for de mange mennesker, der indtil videre i de foreløbige ordninger har kunnet uddanne sig på 110 pct. af dagpengesatsen inden for de fag, hvor der er allerstørst mangel. Det handler om at gøre sin stilling op på et tidspunkt i livet, hvor man står uden arbejde. Måske har man faktisk ikke haft de bedste oplevelser med at gå i skole i det her land, og alligevel har man så, til trods for at man er voksen og måske allerede har stiftet familie, man skal forsørge, og har forpligtelser, modet til at sige: Nu skifter jeg spor; nu sætter jeg mig tilbage på skolebænken; nu uddanner jeg mig inden for et af de fag, som jeg med bydende nødvendighed ved at vores land har brug for. Det mener jeg faktisk er at tage et personligt ansvar.

Der er rigtig mange, der bruger den her ordning til at gå sosu-vejen. Jeg kan ikke genkende, at der er et tal for, at de ikke bagefter kommer til at arbejde inden for sosu-branchen. Der er også rigtig mange muligheder for, at mennesker f.eks. kan gå industrioperatør- eller elektrikervejen, som også er nogle af de jobs, som flere har været inde på det er bydende nødvendigt for os at få flere af, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. På den måde er det jo helt centrale faglige kundskaber, som vores land er i underskud af, og som vi virkelig alle sammen vinder på at der er flere der får mod til at uddanne sig inden for.

Der var i den sidste ordførertale også et bud, der handlede om, at man bare kunne give lidt mere i lønningsposen til nogle af dem, der bærer vores velfærdssamfund. Der må jeg måske bare minde om, at man godt kan gøre flere ting på en gang. Det er faktisk regeringens politik, at vi giver et lønløft til nogle af dem med helt centrale funktioner i vores offentlige sektor – det forhandles i disse dage – samtidig med at det her så er en del af vores finanslovsudspil, altså at man i fremtiden, hvis man mister sit arbejde, vil kunne starte på en uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen. Så økonomien holder, og det er både til gavn for den enkelte og vores land, ikke mindst de ældre, der har brug for en sosu-hjælper, og ikke mindst den grønne omstilling, som vi alle sammen bakker op om at vi skal i mål med.

Så er det rigtigt, hvad flere har sagt, nemlig at det er en del af regeringens finanslovsudspil og dermed også de forhandlinger, der pågår. Bare for også at bekræfte det, flere har sagt, vil jeg sige, at den videre lovbehandling selvfølgelig afhænger af, at finansloven lander. Men mon ikke, vi finder hinanden på et tidspunkt, og også gør det i år, så det kan blive jul? Jeg håber i hvert fald, at det bliver jul på en måde, hvor vi den 1. januar ser ind i, at det her ikke er noget, der falder bort, men er noget, der bliver permanentgjort til gavn for både samfund og for de arbejdsløse, der fremadrettet får mulighed for at uddanne sig. Tak.

Tak til ministeren for talen. Der er en kort bemærkning til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg håber da, at ministeren om ikke andet så for sin egen fornøjelses skyld lige undersøger, hvor mange af dem, der blev uddannet til sosu-assistenter i Nordjylland, som rent faktisk gik ud og fik et job som sosu-assistent i Nordjylland. For ellers skal vi have fat i nyhedsmedierne oppe hos os, så de ikke kommer med falske historier, må man sige.

Men jeg bliver også nødt til at sige, at jeg er ramt af virkeligheden, og når man nævner alt andet end velfærdsuddannelserne, altså uddannelser inden for det offentlige, så er virkeligheden jo også bare, at hvis der er brug for elektrikere, tager virksomhederne elektrikerlærlinge ind. Men vi tager dem ind, der kommer og banker på om morgenen. Jeg har i de 10-12 år, jeg har ansat lærlinge, aldrig nogen sinde sagt nej til en, der kom og bankede på om morgenen, men jeg har sagt nej til nogen, som kom efter at have fået det ene tilbud efter det andet med en socialrådgiver i hånden og spurgte, om ikke godt kunne vi kunne ansætte dem med et eller andet tilskud.

Så det er et spørgsmål om, at vi måske tænker ud af de baner og tænker, at i nogle brancher er det bare bedre at give de unge mennesker f.eks. på fgu de midler, der skal til for at have modet til at gå ud og banke på ude ved en håndværksmester – som helt sikkert vil ansætte dem, hvis der er et marked til det.

Er ministeren uenig i, at det her er at styre folk hen, hvor ministeren synes de er vigtigst, og ikke ret meget andet?

Ministeren.

Det handler faktisk ikke om, hvad jeg synes er vigtigst. Det handler om, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, og derfor er det heller ikke en ministerbestemt liste. Det er en arbejdsmarkeds- og partsbestemt liste, i forhold til hvad det er, man skal kunne uddanne sig inden for. Og nu nævner spørgeren selv elektrikere – altså, jeg kan ikke huske i alle de år, hvor jeg har diskuteret uddannelsespolitik, at diskussionen har handlet om, at vi manglede lærlinge. Det har altid handlet om, at vi manglede lærepladser. Men der er ikke dem der, der kommer og banker på, i tilstrækkelig grad, i forhold til hvad arbejdsmarkedet efterspørger, og der mener jeg, at det da fuldt ud er at tage ansvar for vores samfundsudvikling at tilrettelægge både vores beskæftigelsespolitik og vores uddannelsespolitik sådan, at det bliver attraktivt at gå i den retning, hvilket også er en gevinst for vores samfund.

Derfor mener jeg, at det her er et rigtig godt forslag, og jeg er også glad for, at der lader til at være opbakning til det og i hvert fald en villighed til at drøfte det videre i finanslovsforhandlingerne.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg er faktisk enig med ministeren i, at det ikke er lærepladser, men lærlinge, vi mangler; det er jeg fuldstændig enig i. Virkeligheden er også bare, at hvis man så giver folk, som er arbejdsløse, 110 pct. for at tage den første skoleperiode, sker der det, når de skal ud til en rigtig arbejdsgiver og de faktisk ikke har lyst til at stå og grave et hul og lægge kloakrør, som er det, jeg er uddannet inden for, at så mister vi dem ret hurtigt efterfølgende, fordi de ikke har lysten. Og så er vi inde ved essensen: Hvorfor er det, at vi tror, at 10 pct. giver nogen lysten til at blive noget, som samfundet synes er vigtigt, i stedet for at vi sørger for, at voksne gør det, vi beder vores børn om, nemlig at arbejde med noget, man er glad for? For det er det, der giver værdi her i livet.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg synes, vi skal passe på med, hvordan vi taler om de mennesker, der benytter sig af den her ordning. Altså, det er jo mennesker, der har mistet et arbejde og dermed også har været vant til at have et. Derfor tror jeg, at vi måske også bare med respekt skal sige, at det kan ske for alle mennesker, at man mister sit arbejde. Og jeg mener, at vi som samfund vinder på at skabe nogle rammer, så man hurtigst muligt kan komme videre og også kan skifte spor, hvis det er det, der er behov for.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.