Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5633
Doknr.
728031
Dato
14-08-2023
Vejledende udtalelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og
supplerende ydelse ved ledighed efter servicelovens §§ 42 og 43 samt
udbetaling af plejevederlag efter §§ 119 og 120 og begrebet lønindtægt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (”STAR”) har ved brev af 14. juni
2023 og ved efterfølgende henvendelse af 28. juni 2023 anmodet Social-,
Bolig- og Ældreministeriet om en beskrivelse af servicelovens §§ 42 og 43 om
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed
og §§ 119 og 120 om udbetaling af plejevederlag ved pasning af døende. Hertil
efterspørges vejledende udtalelse om, hvorfor ovennævnte bestemmelser
ikke
kan karakteriseres som lønindtægt.
Baggrunden for henvendelsen
I Ankestyrelsens principmeddelelse 6-23 fastslås det, at hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste i servicelovens §§ 42 ikke er lønindtægt efter reglerne
om fleksløntilskud. Det betyder, at kommunen ikke kan udbetale fleksløntilskud
som supplement til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Samme tematik
gør sig gældende for servicelovens §§ 119 og 120 om udbetaling af
plejevederlag ved pasning af døende, samt § 43 om supplerende ydelse ved
ledighed, da der i henhold til disse regler udbetales et vederlag - og ikke løn.
STAR vil med vedhæftet vejledende udtalelse fra Social-, Bolig- og
Ældreministeriet afsøge, hvorvidt fleksjobansatte vil kunne modtage tabt
arbejdsfortjeneste eller plejevederlag uden et indtægtstab i form af manglende
udbetaling af fleksløntilskud.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan vejledende udtale følgende:
Sigtet med servicelovens § 42 om hjælp til tabt arbejdsfortjeneste er at
tilgodese, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk eller
langvarig lidelse har nogle særlige behov, som ud over at give merudgifter ved
forsørgelsen kan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i
hjemmet. Hertil kan kommunalbestyrelsen – i tilfælde af ledighed - give en
særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter § 42, i op til 3
måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer, jf.
servicelovens § 43.
For så vidt angår §§ 42 og 43 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
og supplerende ydelse ved ledighed kan det oplyses, at der her er tale om
handicapkompenserende ydelser, som en borger vil kunne bevilges af
kommunen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hjælp efter § 42
udbetales som en løbende kontant ydelse på baggrund af den givne bevilling,
1