Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 83 Bilag 9
Offentligt
Holstebro, den 29. november 2023
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hermed en opfordring til at ændre det nu foreliggende lovforslag, så det ikke kun er situati-
onen med 3 involverede kommuner, som ændres. Som lovforslaget foreligger, omfatter det
jf. høringsnotatet ikke situationen, hvor kun 2 kommuner er involverede - angiveligt idet KL
ikke havde foreslået noget om det.
Det forhold, at KL ikke har foreslået det, medfører jo ikke, at det ikke er en relevant ting at
få ændret/tilføjet i lovforslaget.
I lovforslagets side 18 og 34 er nævnt situationer med 3 involverede kommuner.
Et eksempel, som fuldstændigt svarer til eksemplerne på side 18 og 34 med kun 2 involve-
rede kommuner er følgende:
Kommune A anbringer en person på institution i kommune B. Kommune B tilkender før-
tidspension på det tidspunkt, det fremgår, at pgl. er berettiget til dette. Herefter hjemtager
kommune A personen til en institution i egen kommune.
Kommune B skal nu ifølge lovforslaget refundere førtidspension i op til 6 år - mens det til-
svarende ikke havde været tilfældet, hvis personen i stedet var anbragt på en institution i
kommune C.
Det er efter min opfattelse ret ulogisk - så hermed en opfordring til at få rettet op på det nu,
hvor de mellemkommunale refusionsregler i øvrigt ændres.
Med venlig hilsen
Karen Mølgaard
Bisgårdtoft 7, 7500 Holstebro