Borgmesteren
Sagsnummer:
00.01.00-G01-143-23
Ref.: Susanne Nielsen
Dato: 28.11.2023
Henvendelse vedr. lovforslag nr. 83 (Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskel-
lige andre love)
Denne henvendelse vedrører den del af lovforslaget, som vedrører mellemkommunal refu-
sion for førtidspension. For så vidt angår denne del af lovforslaget må Mariagerfjord Kom-
mune på det kraftigste opfordre Beskæftigelsesministeriet og Folketinget til i vid udtrækning
at vende tilbage til den formulering, som blev anvendt i høringsudkastet til lovforslaget. I
modsat fald må det forventes, at de omtvistede regelfortolkninger i forlængelse af Ankesty-
relsens praksisændring, vil medføre store administrative og økonomiske konsekvenser med
deraf følgende uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer for institutionstunge kommuner.
Mariagerfjord Kommune opfordrer Beskæftigelsesministeriet og Folketinget til at sikre, at
lovforslagets § 4 udvides til at gælde
alle
nuværende og fremtidige førtidspensioner og se-
niorpensioner. Mariagerfjord Kommune opfordrer dermed til at ændre de nuværende for-
muleringer i lovforslagets overgangsregler i § 7 stk. 4 og 5, så reglerne i stedet erstattes af
tilsvarende overgangsregler, som de fremgik af høringsudkastet til lovforslaget.
På baggrund af mellemkommunale krav sendt i perioden siden Ankestyrelsens praksisæn-
dring i 2019, skal kommunen også opfordre til at ændre varigheden af lovforslagets tilbage-
virkende kraft til at gælde mindst fem år, frem for de foreslåede tre år.
Overordnet set er det således Mariagerfjord Kommunes opfattelse, at lovforslaget, som det
fremgik af høringsudkastet, ville genoprette retstilstanden på området. Høringsudkastet var
efter kommunens opfattelse i god overensstemmelse med de af Beskæftigelsesministeriets
fremførte overvejelser og bemærkninger til lovforslaget og lovgivers generelle intentioner
for mellemkommunal refusion.
Lovforslaget, som det fremgik af høringsudkastet, ville have ophævet betydningen af Anke-
styrelsens praksisændring og præciseret 6 års-reglernes samspil med institutionsreglen.
Kommunerne kunne derved i grove træk gå tilbage til at administrere efter den praksis, der
var før praksisændringen, og som kommunerne, efter kommunens opfattelse, hele tiden
burde have administreret efter.
Nedenfor fremgår uddybning af kommunens opfattelse af forløbet op til lovforslaget og kon-
sekvenserne af ændringerne siden høringsudkastet. Vi ønsker særligt at henlede opmærk-
somheden på lovgivers generelle intentioner for mellemkommunal refusion, som er at be-
1