Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 83 Bilag 4
Offentligt
Opfølgning på høringsnotat i L 83 Bilag 1 14.11.23 af Kristina Viktoria Ditlev indsendt 15.11.23:
Kære Beskæftigelsesudvalget
Da Ankestyrelsens principmeddelse 6-23 allerede har haft konkrete og alvorlige
konsekvenser for mig og min familie, valgte jeg at indsende et høringssvar i
forbindelse med behandlingen af:
L 83 Forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension og
forskellige andre love.
(Mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg m.v., forenklet beregning af
fleksløntilskud, herunder i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v.,
aftalefrihed i fleksjobordningen og ændring af mellemkommunal refusion for førtidspension
og seniorpension).
*Mit høringssvar er vedhæftet nederst i dokumentet.
Helt konkret har Ankestyrelsens principmeddelelsen 6-23 betydet, at jeg
har mistet størstedelen af min bruttoindkomst og siden august har jeg kun
fået udbetalt 6000 kroner om måneden.
Normalt er jeg ansat som informationsmedarbejder i et fleksjob i Odder
Kommune. Men i de sidste to år har jeg været nødt til at være på fuld tabt
arbejdsfortjeneste, da jeg har to handicappede børn, som ikke har været i
skole. Derfor er jeg efter Servicelovens § 42 blevet kompenseret for mit
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
løntab og samtidig har jeg, som hvis jeg var i arbejde, modtaget mit
flekslønstilskud. Og det har fungeret.
Men i kølvandet på den nye principmeddelelse i maj 2023, valgte Odder
Kommune så at fratage mig mit flekslønstilskud.
Nu hævdede kommunen pludselig, at dén tabte arbejdsfortjeneste, som
de efter konterings- og oplysningsreglerne hver måned i over et år havde
udbetalt mig som A-indkomst og indberettet som en lønindkomst til
Indkomstregistret – ikke var en lønindtægt og derfor var jeg pludselig
heller ikke berettiget til mit flekslønstilskud.
Kommunen kunne altså modtage både refusion for min tabte
arbejdsfortjeneste og samtidig spare hele mit flekslønstilskud?!
Samtidig kunne de spare de to specialskoletilbud, som begge mine børn er
visiteret til og kun udbetale mig – selvom jeg er i et ansættelsesforhold
hos dem – 6.000 kroner for at være ved de to børn?
Kommunen meddelte mig, at hvis jeg skulle have ledighedsydelse, så
krævede det, at jeg – frivilligt – sagde min stilling op. Og dét ville jeg
selvfølgelig ikke?!
Hvis jeg skulle suppleres op med flekslønstilskud, var kommunens
udmelding, at jeg som fleksjobber – i modsætning til alle andre forældre
på ordinære vilkår – var tvunget til at få børnene passet, så jeg kunne gå
ud og arbejde, og først der ville jeg være berettiget til at modtage
flekslønstilskuddet – altså den sidste 2/3 af min bruttoindkomst? Også
selvom min lønsammensætningen er bestemt ved lov?
Det var dog ikke en mulighed, da kommunen netop selv havde vurderet,
at jeg skulle bevilges tabt arbejdsfortjeneste for at passe og være hjemme
ved mine handicappede børn?
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Og derfor har jeg altså, siden kommunen fratog mig flekslønstilskuddet i
august, været tvunget til at leve for kun 6.000 kroner om måneden
udbetalt – på trods af at jeg ér ansat i Odder Kommune – og derfor burde
være ansat på overenskomstmæssigevilkår og som mor til børn med
handicap - sikret under Serviceloven?
Men hverken Odder Kommune eller Ankestyrelsen har ville bevilge mig
opsættende virkning, heller ikke selvom der er skabt tvivl om
hjemmelsgrundlaget i Ankestyrelsens principmeddelelse med
lovforslaget?
Derfor bad jeg i mit høringssvar beskæftigelsesministeriet om at ændre
lovforslaget, så alle os, der allerede har fået frataget flekslønstilskuddet på
grund af Ankestyrelsens principmeddelse, kunne være sikre på at få vores
penge igen.
Men jeg desværre se i høringsnotatet, at beskæftigelsesministeriet har
afvist det?
Jeg er dog fortsat ikke tilfreds med, at jeg som borger skal afskrive i
omegnen af 11.841 kroner x 5 – altså minimum 59.205 kroner - fordi
Ankestyrelsen har lavet en fejl?
For spørgsmålet ér nemlig, om Ankestyrelsen overhovedet havde
hjemmel til at træffe dén afgørelse – tolke loven - som de gjorde i
principmeddelelsen 6-23?
Dét ér der nemlig aldrig kommet en konkret afklaring på?!
Derfor vil jeg opfordre beskæftigelsesudvalget til at undersøge det
nærmere? For der er altså noget, der ikke hænger sammen?
Så spørgsmålet ér, har kommunerne overhovedet hjemmel i loven til at
fratage fleksjobbere på fuld tabt arbejdsfortjeneste i ansættelsesforhold
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2782842_0004.png
deres flekslønstilskud ud fra dét argument, som Ankestyrelsen har
opstillet i principmeddelelsen?
Ér det nok, at Ankestyrelsen konkluderer, at tabt arbejdsfortjeneste efter
Servicelovens § 42 ikke er en lønindtægt, fordi de fortolker loven sådan, at
det for at være en lønindtægt kræver, at udbetalingen skal komme direkte
fra en arbejdsgiver.
Og ifølge Ankestyrelsen kan kommunen ikke agere arbejdsgiver, når
fleksjobbere i ansættelsesforhold bliver kompenseret for deres løntab på
fuld tabt arbejdsfortjeneste og igennem kommunen modtager en
lønindtægt, der træder i stedet for en anden lønindtægt.
Men ér dét korrekt?
Dét er det interessante…
GÆLDENDE
BEK nr 250 af 24/02/2022
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Lønindtægt:
a) Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i
et ansættelsesforhold, herunder ferietillæg.
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
b) Løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er
optjent ombord på skibe m.v. registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf.
sømandsbeskatningslovens §§ 5-8.
2) Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold: Den
ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et
ansættelsesforhold og fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder
lokaloverenskomst eller en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
3) Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud før renter og andre finansielle poster,
inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug og beløb, som er overført til
virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler.
Stk. 2.
Løn efter stk. 1, nr. 1, litra b, skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse
om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
§ 2.
Fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat til
98 pct. af arbejdsløshedspengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pr.
kalendermåned. Det beregnede fleksløntilskud efter §§ 3-10, afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 2.
Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af et gennemsnitligt antal dage per
kalendermåned, svarende til 260 dage/12 = 21,6667 dage pr. kalendermåneden.
Beregning af og fradrag i fleksløntilskud
§ 3.
Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der
udbetales af arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl.
arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 15.401 kr. (2022-
niveau). For den lønindtægt, der ligger over 15.401 kr. (2022-niveau) pr. måned før skat,
nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.
Stk. 6.
Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, barsel, sorgorlov eller ferie
eller modtager feriegodtgørelse under ferie, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Indhentelse af oplysninger om løn, feriegodtgørelse m.v.
§ 11. Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om
løn, løn under sygdom eller barsel, syge- eller barselsdagpenge, feriegodtgørelse m.v., som
er indberettet til indkomstregisteret, jf. § 139, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Stk. 2.
Kommunen kan endvidere indhente oplysninger om ferie og feriegodtgørelse, som er
registreret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. I det
omfang feriegodtgørelsen ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, og personen på anden vis kan dokumentere bruttoferiegodtgørelsen f.eks. via
en lønseddel, kan kommunen anvende denne dokumentation ved beregning af fleksløntilskuddet.
Stk. 3.
Kommunen skal indhente oplysninger, som ikke fremgår af indkomstregisteret, om f.eks.
lønindtægter, indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, feriegodtgørelse, periode for
ferieafholdelse m.v., fra den ansatte i fleksjobbet efter reglerne i § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. I det omfang en arbejdsgiver har pligt til at indberette
oplysninger til indkomstregistret, og dette ikke er sket, skal kommunen oplyse om, at pågældende
arbejdsgiver fremadrettet skal indberette indkomsten til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister.
Stk. 4.
Kommunen skal beregne det beløb, som den pågældende ville have været berettiget til, jf.
§ 7, stk. 4, efter reglerne fastsat i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/250
Ifølge loven defineres en lønindtægt – i modsætning til hvad
Ankestyrelsen konkluderer i principmeddelelsen – ud fra om der betales
A-indkomst, AM-bidrag og pensionsbidrag.
Og dét gør der, når man som fleksjobber er i et ansættelsesforhold. For så
skal kommunen indberettet bruttoydelsen som en lønindkomst til
Indkomstregistret og de skal udbetale den som en A-indkomst, ligesom
der bliver betalt både AM- og pensionsbidrag.
Herefter skal kommunen så, hvis vi holder os til loven, indhente
oplysningerne i Indkomstregistret.
Og dér vil de så kunne se, at denne fleksjobber modtager den tabte
arbejdsfortjeneste som en lønindtægt og derfor også ér fuldt ud berettiget
til flekslønstilskuddet.
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Derfor har det selvfølgelig hverken været rart eller rimeligt, at jeg
uberettiget har betalt en høj pris både økonomisk – men bestemt også
menneskeligt. Dét her har ikke været sjovt!
For yderligere dokumentation indsætter jeg uddrag fra selve lovforslaget,
som også bekræfter, at Ankestyrelsens forklaring ikke hænger sammen…
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige
andre love
(Mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg m.v., forenklet beregning af
fleksløntilskud, herunder i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v., aftalefrihed
i fleksjobordningen og ændring af mellemkommunal refusion for førtidspension og
seniorpension)
§1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som
ændret senest ved § 10 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
3.
I
§ 122, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst. Arbejdsgiveren skal
oplyse, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige. Ønsker arbejdsgiveren at fravige den
sammenlignelige overenskomst, skal det konkret angives, hvilke bestemmelser fravigelsen
vedrører, og fravigelsen skal begrundes.«
4.
I
§ 123, stk. 3,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Arbejdsgiveren skal oplyse kommunen om den løn, der ville udbetales for ansættelse på fuld tid
på ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. 1. pkt. Kommunen kan på baggrund af
arbejdsgiverens oplysninger beregne lønloftet, der fremgår af 1. pkt.«
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
5.
I
§ 124, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Udbetales der løn og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. 1. pkt., i samme
måned, lægges det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, og syge- eller barselsdagpenge
eller ressourceforløbsydelse sammen og fradrages i fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1. § 123,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, når der udbetales syge- eller barselsdagpenge eller
ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud.«
7.
I
§ 139, stk. 1,
indsættes efter 3. pkt. som nye punktummer:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvordan andre indtægter, herunder
ledighedsydelse under ferie, skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.
Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvilke indtægter, der skal indgå i
fastsættelsen af det lønloft, der følger af § 123, stk. 3, 1. pkt., samt hvordan kommunen beregner
beløbet, jf. § 123, stk. 3, 3. pkt.«
Ifølge Ankestyrelsen er problemet jo angiveligt, at ordet tabt
arbejdsfortjeneste ikke specifikt af beskæftigelsesministeren er nævnt, da
de ikke “godtager” tabt arbejdsfortjeneste som værende en del af de
opremsede betingelser i § 124?!
Så i princippet er det reelt ikke “nok”, at der bliver skrevet ind, at vi kan få
fleksløntilskud – for problemet ér, at det ifølge Ankestyrelsen ikke kan
kobles sammen med tabt arbejdsfortjeneste.
Tabt arbejdsfortjeneste er i en slags ingenmandsland. Ankestyrelsen
definerer det som en overførselsindkomst. Skat.dk definerer det som en
lønindtægt. Loven definerer det som en bruttoydelse, hvor borgerne
modtager deres seneste lønindtægt.
Men hvad ér tabt arbejdsfortjeneste?
Det vil være godt for borgerne at få afklaret, for ellers er de fortabt ude i
kommunerne.
2.2. Forenklet beregning af fleksløntilskud under sygdom, barsel og jobafklaringsforløb
2.2.1. Gældende ret
De gældende regler om beregning af fleksløntilskud er reguleret i § 123 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022 med senere ændringer.
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
De gældende regler om fleksløntilskud under sygdom og barsel m.v. fremgår af lovens §
124, stk. 2 og 3.
Efter den gældende § 124, stk. 2, i loven er personer, der modtager løn under sygdom,
barsel eller sorgorlov, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms-, barsels- eller
sorgorlovsperioden.
Fradragsreglerne for beregning af fleksløntilskuddet, jf. lovens § 123, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse i dette tilfælde. Det vil sige, at fleksløntilskuddet nedsættes med 30
pct. af lønindtægten, indtil indtægten inklusiv arbejdsgiverens og den ansattes
pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 15.817 kr. (2023-niveau). For den lønindtægt, der
ligger over 15.817 kr. pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.
Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom, barsel eller sorgorlov i fleksjobbet,
modtager syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse.
Syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse suppleres med fleksløntilskud, således at
syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til
98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Når
arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom eller barsel, sker der således fuldt fradrag for de
udbetalte syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i
fleksløntilskuddet.
Når der i en måned udbetales syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse suppleret
med fleksløntilskud, og i samme måned udbetales løn og fleksløntilskud, opdeles måneden i to
perioder, hvor fleksløntilskuddet beregnes.
Nedsættelsen af fleksløntilskuddet i forhold til perioden med løn sker i forhold til månedens
samlede antal arbejdsdage og ikke kun for dagene med udbetalt løn. Fleksløntilskuddet beregnes
først med fradrag af den fulde månedlige lønindtægt, da det er lønindtægten for den forudgående
måned, der anvendes ved beregningen af fleksløntilskuddet, og nedsættes derefter
forholdsmæssigt svarende til det antal dage, som der udbetales løn for. Beregningen af
fleksløntilskuddet under sygdom eller barsel sker ved, at syge- eller barselsdagpenge eller
ressourceforløbsydelsen fradrages fuldt ud i fleksløntilskuddet og beregnes derefter
forholdsmæssigt for det antal dage, hvor den pågældende er syg.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De gældende regler om beregning af fleksløntilskud er komplicerede og der er derfor behov for at
ændre reglerne dels for at sikre borgerne retssikkerhed, dels for at gøre kommunernes beregning
af fleksløntilskud administrativt enklere.
En opgørelse, der vedrører perioden fra 1. januar 2020 til 31. oktober 2020, viser bl.a., at
Ankestyrelsen har omgjort eller hjemvist 50 pct. af de indkomne klagesager vedrører beregning af
fleksløntilskud.
Videre viser en fokusrevision fra 2021, at reglerne om blandt andet fleksløntilskud er et af de
områder i lovgivningen på fleksjobområdet, som kommunerne finder vanskeligst at administrere.
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
Kommunerne har bl.a. udfordringer med at beregne fleksløntilskuddet til borgen korrekt,
når borgeren holder ferie, er syg eller på barsel.
Beregningen af fleksløntilskuddet på den måde, som angivet ovenfor i afsnit 2.2.1., medfører, at en
fleksjobansat under sygdom eller barsel i nogle tilfælde modtager en højere samlet indtægt, end
andre personer ansat i fleksjob.
Det foreslås derfor, at udbetalte syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse vil skulle
medføre fuldt fradrag i fleksløntilskuddet. Hvis der vil blive udbetalt løn og syge- eller
barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse, i samme måned, vil det beregnede fradrag af
lønnen, jf. § 123, stk. 2, i loven, og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse skulle
lægges sammen, og fradrages i fleksløntilskuddet. Den foreslåede ændring vil medføre en
forenkling af beregningen af fleksløntilskuddet i måneder, hvor der både udbetales løn og syge-
eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse.
Det foreslås endvidere, at fleksløntilskud og syge- eller barselsdagspenge eller
ressourceforløbsydelse tilsammen højst må kunne udgøre et beløb, der svarer til den løn, der
udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Det vil betyde, at
en fleksjobansat ikke vil kunne få mere udbetalt i samlet indtægt i måneder med sygdom, barsel
eller ressourceforløbsydelse.
2.4. Beregning af fleksløntilskud og fleksbidrag ved udbetaling af hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste og ved ferie med ledighedsydelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Beregning af fleksløntilskud og fleksbidrag ved udbetaling af hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste m.v.
Arbejdsgiveren skal betale løn for det arbejde, en person i fleksjob udfører, således at personen i
fleksjob får løn for den arbejdsindsats, personen reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for
den nedsatte arbejdsevne med et fleksløntilskud, som kommunen udbetaler. Den fleksjobansattes
indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra
kommunen.
Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en lønudbetaling fra
arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet skal supplere den løn, der på grund af den fleksjobansattes
nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for fuldtidsarbejde.
Ankestyrelsen har i principmeddelelsen, offentliggjort den 17. juni 2021 som 12-21, fastslået, at
ved beregningen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages udgangspunkt i
vedkommendes seneste lønindtægt i fleksjobbet inden overgangen til hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste. Et eventuelt fleksløntilskud indgår derfor ikke i beregningen af den tabte
arbejdsfortjeneste.
Ankestyrelsen har endvidere i principmeddelelsen, offentliggjort den 3. maj 2023 som 6-23, om, at
tabt arbejdsfortjeneste ikke er lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud, truffet afgørelse om,
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven ikke er en lønindtægt efter
reglerne om fleksløntilskud, hvorfor kommunerne ikke kan udbetale fleksløntilskud som
supplement til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Den tabte arbejdsfortjeneste skal
endvidere ikke indgå i beregningen af flekslønstilskuddet. Baggrunden for afgørelsen er, at hjælp
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse, der udbetales efter serviceloven, og dermed
ikke løn, der udbetales af en arbejdsgiver i et ansættelsesforhold.
Dette indebærer, at der ikke kan udbetales fleksløntilskud, hvis der udbetales hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 i serviceloven for alle den fleksjobansattes arbejdstimer.
Fra den 1. januar 2024 flyttes reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til § 87 i
barnets lov.
Det samme vil gøre sig gældende for det vederlag, som udbetales ved pasning af døende
nærtstående, jf. §§ 119 og 120 i serviceloven.
Det fremgår af den gældende § 7 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse
nr. 221 af 12. februar 2021, at kommunen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når
kommunen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntilskud.
Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf.
§ 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bidraget kan pr. måned maksimalt udgøre 30
pct. af det beløb, som er nævnt i § 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter fradrag
af det beløb, kommunen er berettiget til i refusion. Bidraget efter 2. pkt. kan højst udgøre 4.680 kr.
(2023-niveau). Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet og af anden
lønindtægt. Nedsættelse af bidraget foretages på samme måde som ved fradrag for lønindtægt ved
beregning af fleksløntilskud, jf. § 123, stk. 2, og § 139, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf, dog således, at den fleksjobansattes og
arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning ikke indgår i beregningen af nedsættelsen
af det særlige fleksbidrag.
Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for, hvordan
fleksbidraget skal beregnes, når der ikke er indberettet lønoplysninger til indkomstregisteret i en
given periode.
Disse regler er fastsat i § 25 i bekendtgørelse nr. 572 af 24. maj 2023 om finansiering af visse
offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at det særlige fleksbidrag fra staten, jf. § 4, stk. 3, i
bekendtgørelsen beregnes pr. måned. Det særlige fleksbidrag beregnes fra det tidspunkt, hvor
kommunen modtager 20 pct. i refusion fra staten af udbetalt fleksløntilskud i en eller flere uger
inden for en kalendermåned. Ved beregningen af det særlige fleksbidrag anvendes den lønindtægt
fra fleksjobbet og evt. anden lønindtægt, som er indberettet til indkomstregisteret for den periode
beregningen omfatter.
Det fremgår af § 25 i bekendtgørelsen, at hvis der i indkomstregisteret ikke er indberettet en
lønindtægt for perioden, skal den senest kendte indberettede lønindtægt for forudgående
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
måneder anvendes. Er der ikke lønoplysninger for en periode i indkomstregisteret, beregnes og
udbetales det særlige fleksbidrag ikke.
Samtidigt fremgår det, at lønnen er før skat og arbejdsmarkedsbidrag fratrukket personens eget
bidrag til ATP.
[Når jeg som fleksjobber er i et ansættelsesforhold, så modtager jeg som
sagt min tabte arbejdsfortjeneste fra kommunen, hvor de har indberettet
den som en lønindkomst – A-indkomst - til Indkomstregistret og der er
betalt AM- og pensionsbidrag.
Ifølge Ankestyrelsen er tabt arbejdsfortjeneste defineret som en offentligt
ydelse.
Men ifølge Skat.dk er det defineret som en lønindtægt?!]
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.1. Beregning af fleksløntilskud og fleksbidrag ved udbetaling af hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste m.v.
I dag er der ikke regler for, hvordan erstatning for hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 i serviceloven skal behandles i forhold til udbetaling af
fleksløntilskud.
På baggrund af Ankestyrelsens principmeddelelse, offentliggjort den 3. maj 2023 som 6-23 om, at
tabt arbejdsfortjeneste ikke er lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud, er der derfor behov
for at fastsætte nærmere regler om, hvordan hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og
plejevederlag efter serviceloven, og hvordan hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter
barnets lov, nr. 721 af 13. juni 2023, som træder i kraft den 1. januar 2024, skal indgå i
beregningen af fleksløntilskud.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag efter henholdsvis serviceloven og
barnets lov vil skulle indgå i beregningen om fleksløntilskud på samme måde som lønindtægt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der modtager hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven og barnets lov, vil kunne
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
få udbetalt fleksløntilskud som supplement til den tabte arbejdsfortjeneste eller plejevederlaget
på samme måde som ved lønindtægter. Dette gælder både i situationer, hvor der udbetales løn
samtidig med tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag og hvor der alene udbetales tabt
arbejdsfortjeneste eller plejevederlag.
[Beskæftigelsesministeriet skriver altså, at der på nuværende tidspunkt
ikke er nogle regler på området. Og dermed er der heller ikke hjemmel til
at fratage borgerne deres ydelse.
Loven er dog tilrettelagt sådan – i forhold til reglerne om
Indkomstregistret – så den kan forvaltes korrekt?!
Men på grund af principmeddelelsen så er der opstået en del
misforståelser om, hvordan en lønindtægt defineres og hvordan
flekslønstilskuddet udbetales?
Derfor indsætter beskæftigelsesministeren nu en bemyndigelse for at
fjerne fremadrettede misforståelser.]
På baggrund af den foreslåede ændring i § 139, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om,
at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. vil skulle indgå i beregningen af
fleksløntilskud, er der behov for at indsætte en bestemmelse i § 7, stk. 4, i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne om, at beskæftigelsesministeren endvidere vil kunne fastsætte nærmere
regler for, hvordan fleksbidraget skal beregnes, hvis der udbetales andre indtægter end løn, som
indgår i beregningen af fleksløntilskuddet.
Reglerne i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen vil blive fastsat i § 25 i bekendtgørelse om
finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne.
Reglerne vil svare til de gældende regler om beregning af det særlige fleksbidrag på baggrund af
løn. Der vil således blive fastsat regler om, at hjælp til erstatning af tabt arbejdsfortjeneste og
plejevederlag vil skulle indgå på samme måde som løn, når det særlige fleksbidrag skal beregnes.
Det betyder, at det særlige fleksbidrag beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager 20
pct. i refusion fra staten af udbetalt fleksløntilskud i en eller flere uger inden for en
kalendermåned. Ved beregningen af det særlige fleksbidrag vil der skulle anvendes oplysninger
om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag, som er indberettet til
indkomstregisteret for den periode, som beregningen omfatter.
Det beløb, som vil skulle anvendes ved tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag er før skat og
arbejdsmarkedsbidrag fratrukket personens eget bidrag til ATP.
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
[
Allerede
på nuværende tidspunkt bliver tabt arbejdsfortjeneste, når det
udbetales til en fleksjobber i et ansættelsesforhold, indberettet til
Indkomstregistret, det er et krav til kommunerne.
Derfor undrer det mig også, hvordan Ankestyrelsen overhovedet kunne
komme frem til dén afgørelse, som de gjorde i principmeddelelse 6-23 og
som har skabt alt det her kaos?
Men har det reelt bare handlet om refusion til flekslønstilskuddet?
Under alle omstændigheder så fik kommunerne med Ankestyrelsens
principmeddelelse pludselig mulighed for at fratage samtlige fleksjobbere
på fuld tabt arbejdsfortjeneste deres berettigede flekslønstilskud.
Og dét er selvfølgelig ikke i orden!]
Med venlig hilsen
Kristina Viktoria Ditlev
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2782842_0015.png
Mit høringssvar:
L 83 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 17/11-23 fra Kristina Viktoria Ditlev, Odder, om afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste i principmeddelelsen
2782842_0016.png